Holdet 2022 DA/a - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Aurehøj Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Christina Lindholt Mikkelsen
Hold 2022 DA/a (1a DA, 2a DA, 3a DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Sprog
Titel 2 Retorik og argumentation
Titel 3 Novellegenren og analyse af skønlitterær prosa
Titel 4 Det moderne gennembrud
Titel 5 Økokritisk litteratur, dokumentarfilm og økokritik
Titel 6 Erindring i litteraturen
Titel 7 Stilistisk analyse
Titel 8 Skriftlighed 2.g
Titel 9 "Bavian" og litteraturen omkring årtusindeskiftet
Titel 10 De brølende tyvere og ekspressionisme
Titel 11 Nyhedsformidling - avisjournalistik
Titel 12 Skriftlighed 3a
Titel 13 Dokumentarfilm
Titel 14 Ungdomsliv i litteraturen - oprør og udvikling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Sprog

Forløbet her dækker AP-dansk og er samtidig kernestof i dansk.

Emner: Sproghistorie: den nordiske familie, arveord, låne- og fremmedord, runeskift, sagauddrag.

Semantik: substantiver, pronominer, denotation/konnotation, semantisk skema, verber, verbaler.

Pragmatik: Det retoriske pentagram og sproghandlinger

Standard og variation, dialekt, kodeskrift- og registerskift.

Vi har i 2.g udvidet forløbet med et enkelt modul om standard/variation, -lekter og kodeskift målrettet en skriftlig opgave med reflekterende artikel om unges sprog.

Materiale (AP dansk)
Brusgaard: "Jeg er sprog", Systime, 2018, s. 23-25, 59-77, 93-109, 124-125, 131-137, 193-203

Artikler om unge og sprog læst i 2.g:
“Den unge generation skaber sproget”, A1kommunikation (interview og baggrundsartikel)
“Fuck, de unge taler grimt”, Jyllandsposten, 23/4-2022 (kommentar)
“Får du garnet noget giz. I slang kan sproget stadig gå helt til grænsen - og over”, Avisen Danmark, 13/11-2024 (interview)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Retorik og argumentation

- Hvad er retorisk og retorisk analyse.  
- Toumins udvidede argumentmodul
- Appelformerne - hvordan sættes de i spil, f.eks. gennem sproglige virkemidler, argumenter etc.
- Kommunikationsanalyse som metode
- Produktivt arbejde med argumenterende genrer, herunder taleskrivning.
- Filmanalysebegreber

Analyse af
- politiske taler
- hjemmesidetekster
- valgvideoer / kampagner


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Novellegenren og analyse af skønlitterær prosa

Novellengenrens træk
Analyse og fortolkning af noveller
Fortælleteknik, fremstillingsformer, talegengivelse og komposition
Komposition

Noveller (kernestof):
Naja Marie Aidt: ”Slik”, 2006
Blixen: "Ringen", 1958
Tove Ditlevsen: "En morgen i et villakvarter", 1952

Teori/begreber (kernestof):
Fortælleforhold og fremstillingsformer (handout af CLM + uddrag af Larsen)
Håndbog i dansk s. 46-49 om komposition
Fibiber m.fl.: ”Novelle” (om novellegenren), Litteraturens Veje s. 511



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Det moderne gennembrud

Danskforløbet er en del af historie- og danskforløbet med det fælles tema: Industrialisering, køn og klassesamfund (1849-1914)

Fællesfaglige fokuspunkter:  
1. Fra land til by
2. Klassesamfund: Land- og byproletariat
3. Køn: stemmeret og borgerret, kønsroller, klasseforskelle mellem kvinder

DANSKFAGLIGT FOKUS:
Det moderne gennembrud inden for litteraturen. I dansk læses primært noveller inden for den nye litterære stil kritisk realisme, men vi arbejder også med reportagegenren og retorisk analyse taler.

MATERIALE (KERNESTOF):
Bang, Herman: ”Fattigliv”, 1880
Brendekilde: "Udslidt" (maleri), 1889
Carlsen og Bøtcher-Hansen: "Med tiden", 2012, s. 197-108 og 200-203
CLM: Ppt om det moderne gennembrud (se forløbets første modul)
Nexø: Martin Andersen: "Lønningsdag - en idyl", 1900
Nexø, Martin Andersen: ”Tyvetøs”, 1901
Ibsen, Henrik: Et dukkehjem, 1. og 2. scene (til og med s. 7)
Pontoppidan, Henrik: "Naadsensbrød", 1887 - se fodnote



Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Økokritisk litteratur, dokumentarfilm og økokritik

Temaforløb om fremstillingen af klima- og miljøkrise i nyere litteratur og dokumentarfilm samt om økokritik som metode.

Program og fokuspunkter:

1. Den anti-antropocentriske vending. Menneske/natur-forhold.
Vi lægger ud med at undersøge digte, der udfordrer det antropocentriske syn på mennesket og dets omgivelser (antropocentrisk: idéen om, at mennesket er al tings mål og hævet over naturen), ider der sprogligt formidles en form for sammenflydning mellem mennesker og natur. Som led i dette tema arbejder vi kunstnerisk (på en ekskursion til Bernsdorffsparken), hvor vi skriver og læser digte.  

2. Klimalitteratur- og klimakritik
Desuden læser vi klimalittatur, der er litteratur, som interesserer sig for menneskets påvirkning på klimaet og miljøet omkring os, og hvordan dette hænger sammen med opfattelsen af samspillet mellem menneske, natur og samfund. Her læser vi forskellige typer klimakritisk litteratur.

3. Dokumentarfilmanalyse – den antropocæne tidsalder og tilgange til krisen
Vi analyserer dokumentarfilm, der tematiserer den økologiske krise på forskellig vis. Endvidere introduceres til dokumentarfilmgenren og dens fortælleformer samt til filmanalyse generelt.

4. Økokritik som litterær analysemetode
Økokritik er danskfaglig analysemetode, der - med udgangspunkt i en kritik af antropocentrisk syn på os selv og omverden - undersøger litteraturens fremstilling af samspillet mellem mennesket og dets omgivelser (natur/miljø). Desuden reflekteres over, hvordan dette syn har bidraget til den globale økologiske krise. Vi foretager økokritiske læsninger af udvalgte litterære tekster. Som økokritikere vil vi – som led i litteraturanalysen – orientere os om, for litteraturen relevant fakta, om vores omgivelser, f.eks. biodiversitet, nåleskovsplantager og sommerfugle(død).

Kort introduktion til universalromantik og nationalromantik
MATERIALE
Dokumentarfilm (kernestof):
Amboe: "70/30", 2021 (dokumentarfilm), 2021
CLM: Handout om organismetanke og nationalromantikken
Gameau: "2040", 2019 (dokumentar) - de første 30 min.


Skønlitteratur (kernestof) og temaer:
Løppenthin, Lea Maria: “Jeg overholder en aftale med solen”, Nervernes adresse, 2014
Chemnitz: af "Hæld", 2022 (5 digte)
Chemnitz: af "Ingen april", 2013, s. 12-13
Hørslav, Lone: af "Dagene er data", s. 25-26 + forsidegrafik (tegning af Julie Nord)
Oehlenschlæger: Fædrelands-Sang (en økokritisk læsning af digtet)
Storr-Hansen, Nanna: af "Bøgetid", 2022, s. 7-11, 20-23
Oehlenschläger: "Fædrelands-Sang"
Ørntoft, Theis: “Det er forvirrende tider”, Digte, 2014

Teori/fakta (kernestof):
CLM: Romantikke, handout
Haaning m.fl.: ”Økokritik”, I "De seneste fem års litteratur 2017-2021", Systime (Ibog)
Gustavsson: "Klimalitteratur", s. 15-16, 24-25.
Langdahl m.fl.: Krydsfelt, 2010, Gyldendal, 2013: (s. 286, 288, 298-301)
Larsen: Håndbog til dansk s. 228-232 (dokumentarfilm), s. 81 (centrallyrik), 325-331, 333 (filmanalyse)

Theis Ørntoft i samtale med Lillian Lunk Rösing, interview v. Bogforum 2014
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Erindring i litteraturen

Forløb med fokus erindringens betydning i litteraturen såvel som potentiale i den kunstneriske skriveproces. Vi har arbejdet med skønlitterær skrivning såvel som essayskrivning.

Skriveworkshop med Josefine Klougart

Introduktion til essayet som genre.

Hvilken rolle spiller erindringstematikken? Hvordan kobles det personlige sammen med f.eks. samfund og samtid?

Særligt fokus på digtanalyse og billedsprog (metafor og symbol)

Kernestof:
Joe Braibard: ”Jeg kan huske”, 2012 (oversat fra ”I remember”), Basilisk 2020, s. 19-39 (roman)
Josefine Klougart: "Hør bølgerne, hør kornet – et essay om litteraturen og naturkrisen", 2023 (essay, kompendiet)
Josefine Klougart: ”Alt det du kunne få”, Gladiator 2021, s. 7-10, 67-71, 176-180, 196-197, 323 (roman)
Asta Olivia Nordenhof: udd. af "Det nemme og det ensomme", 2013 (digtsamling)
Klaus Rifbjerg: ”Glæden ved vin”, 1991 (essay)
Kristina Stoltz: af ”Paradis først”, 2020, s. 5-16 (roman) + forsiden
Virginia Woolf: af ”Et rids af fortiden”, 1946 (posthumt), udgivet på dansk 2006, s. 5-9 (kompendiet)


Begreber:
Essaygenren (se d. 7/11)
Komposition: Fabel/historie vs. sjuzet/fortælling (se d. 4/10)
Poetik (se 23/10)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Stilistisk analyse

Forløb om stilistik og stilistisk analyse. Vi analyserer primært digte.

Stilistisk analyse tager udgangspunkt i en sproglig og formel karakteristik.

I den klassiske stilistik fokuseres på: ord, sætninger/syntaks, troper (billedsprog) og stilfigurer. Nyere stilistisk ser vi desuden på visuel form og rytme, herunder bl.a. metrik.

I stilistisk tekstanalyse analyseres sprog og form som udgangspunkt for en tolkning.

Kort introduktion til folkevise og folkeeventyr. Desuden til hh. romantisme og Grundtvig

KERNESTOF:

Teori:
"Eventyr", opslag i leksikondelen af "Litteraturens Veje" om folkeeventyr.
CLM: "Stilistiskkompendium" (bygger teoretisk på Ulla Albeck: "Dansk stilistisk" og Kjell Gall Jørgensen: "Stilistik")
"Håndbog til dansk" s. 27-33 om sætningsopbygning
”Trækfuglene”, forfatterweb.dk

Skønlitteratur:
Andersen, H.C.: "Den lille pige med svovlstikkerne" (kunsteventyr)
Apollionaire, Guillaume: ”Slipset og uret”, 1918 (figurdigt)
Aarestrup, Emil: ”Angst”, 1838
Aidt, Naja Marie: "10 år", 2008 (digt)
"Agnete og Havmanden" (folkevise)
Blicher, St. St.: "Præludium" (1838)
Christensen, Inger: Sonet I og II, ”Sommerfugledalen”, 1991
Caspar, Eric:: af ”7/11”, 2014, s. 9-11
Grundtvig: "Oplysning"
Jensen, Johannes V.: "Interferens", 1906
"Jesper og Prinsessen" (folkeeventyr)
Kristensen, Tom: "Nat i Berlin".
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Skriftlighed 2.g

Skriftlig korrekthed
Arbejde med skrivegenrer
Skrivning som proces og produkt
Komma
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 "Bavian" og litteraturen omkring årtusindeskiftet

Litteraturhistorisk forløb om litterære tendenser omkring nullerne.

Der lægges fokus på kritisk-realistiske noveller herunder bl.a. noveller der tematiserer eksistentielle problematikker og kobler disse med samtidskritik.

Metodisk arbejder vi med en eksistentiel læsning af værkerne, men kobler også dette til en socialhistorisk læsning:  
Hvordan forstår mennesket sig selv, og hvilke værdier ligger bag dets handlinger og valg? Hvilken betydning har samfundet og den omgivende kultur for mennesket?

Fokuspunkter:
- eksistentialisme
- senmodernitet
- ny socialrealisme og beskidt realisme
- novelleanalyse, novellegenren og novellesamlingen som værk
- litterære analyseredskaber (især fremstillingsformer, fortælleforhold og komposition)
- remediering fra litteratur til film og filmanalyse

MATERIALE (kernestof):

Skønlitteratur:
Aidt, Naja Marie: "Bavian" (novellesamling), 2006
Ejersbo: Nordkraft, s. 15-18 og 66-71
Krebs, Thor Bjørn: "Interview om krigen" (drama fra"Europamestrene", 2004)
Olsen, Ursula Andkjær: "Forbrugsgåder - minder fra samfundet", fra digtsamlingen "Atlas over huller i verden", 2003.
Sonnergaard, Jan: "NETTO og Fakta", 1997, s. 155-164
Madsen, Ole Christian (instr.): "Nordkraft" (film), Nimbus Rights, 2005


Teori og artikler:
"Håndbog til dansk" s. 38-41 (konflikt og motiv), s. 48-49, fremstillingsformer (s- 61-65) , fortælleforhold (s. 54-57), novelle (s. 79), s. 235-337 (filmanalyse)

"Håndbog til dansk - litteraturhistorie", s. 321-322, 327-328. 332-335 (scannet)

Henriksen: i bogen "Eksistentialisme i dansk - fra Kierkegaard til Sonnergaard" læses:"Introduktion: Hvad er eksistentialisme" samt  "Senmoderniteten i et eksistentialistisk lys".

Fibiger m.fl: "Litteraturens Veje" s. 456-457, 559, 468 (afsnit: "Farvel til det postmoderne" [om senmodernitet] og "Novellens genkomst"

Supplerende stof:
Interview af Svend Brinkmann: "Det er et kæmpe problem, at vi ikke har lært at nøjes" (Politiken, 1/9-19)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 De brølende tyvere og ekspressionisme

Litteraturhistorisk forløb om modernistiske litteratur fra perioden 1920’erne, herunder særligt ekspressionistiske og ekspressionistisk-inspirerede digte.

Socialhistorisk tilgang til digtene, især med fokus på storby-moderniteten i inflationstiden, efterkrigstidens opgør med den gamle verden og inspirationen fra Berlins litteratur og kultur.

Digtsamlingen som værk – hvad binder værket sammen og hvordan spiller værket ind på tolkningen af de enkelte digte.

Billedanalyse af ekspressionistiske malerier

KERNESTOF:
Skønlitteratur:
Broby-Johansen, Rud: ”Blod” (1922), forlaget Æther, 2019, s. 11-31
Broby-Johansen, Rud: ”Forsvarsskrift for Blod” (afholdt d. 20/1-1923), forlaget Æther, 2019, s. 33-39.
Bønnelycke, Emil: ”Århundredet” og ”Sang til de dræbte”, fra Asfaltens Sange”, 1918, s. 7-18
Ekelöf, Gunnar: blommorna sover (første linje af digt uden titel), 1932
Kristensen, Tom: ”Det blomstrende slagsmål”, fra ”Fribytterdrømme”, 1920
Kristensen, Tom: ”Middag”, 1920, fra ”Fribytterdrømme”, 1920

Billedkunst:
Giersing, Harald: Fodboldspillere, 1917
Nolde, Emil: Gefangende, 1906
Schmidt-Rottluff, Karl: Weinstube, 1913

* Film:
Tykwer, Tom m.fl.: ”Babylon Berlin”, 1. afsnit, 1. sæson samt klip fra 2. afsnit, 1. sæson

*Teori, artikler mv.:
Andersen: ”Serie genopliver vild epoke: Før Hitlers jerngreb var der fest og bar røv i Berlin”, dr.dk, 15/12-2018
Hersløf: ”Digtsamlingen, der skrev litteraturhistorie”, Politiken, d. 23/11-2022 (kronik)
Larsen: Håndbog til dansk, s. 2015, s. 328, 3030-331 (filmanalyse), 310-311 og 338-341 (billedanalyse)
Litteraturens Perioder, s. 76-78
Thomsen, Liv: ”Digtere, divaer og dogmebrødre: 1918-1930, DR, 2001 (dokumentars

SUPPLERENDE STOF:
Besøg på Brücke Museum i Berlin – kunstworkshop og ekspressionistiske malerier
Foto-tur til selvvalgte steder i Berlin som led i arbejde med poetisk kunstbog
Guidet byvandring om 1920ernes Berlin
Swing-koncert i 1920’er-stil på Ballhaus Berlin

SKRIFTLIGT ARBEJDE:
Filmanalyse af scene fra "Babylon Berlin"
Analyse af digt i delopgave til analyserende artikel
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Nyhedsformidling - avisjournalistik

Forløb om nyhedsformidling med særligt fokus på på avisjournalistisk

Fokus i forløbet:
- trykte aviser og elektroniske nyhedssider
- nyheds- og meningsjournalistik (genrer: nyhed, nyhedsanalyse, kronik, leder og interview)
- nyheders opbygning og sprog og nyhedskriterier
- layout i nyheder og avisforsider
- nyhedskriteriernes effekt og betydning og forskellige avisers forskellige vægtning af disse. - konstruktive nyheder
- informationskvalitet; sand information, spidsvinkling og fake news
- medier og misinformation samt den traditionelle nyhedsjournalistiks rolle og samfundsansvar


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Ungdomsliv i litteraturen - oprør og udvikling

Hvordan tematiseres det unge menneskes oprør imod autoriteterne og de overleverede normer og psykologiske udvikling i forsøget på at finde et ståsted i livet?

Romangenren, dannelsesroman og udviklingsroman


Kernestof:
Hansen, Martin: "Paradisæblerne", 1953 (novelle)
Rifbjerg, Klaus: "Den kroniske uskyld" (1958), værk
"Roman", leksikondelen af Litteraturens Veje






Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer