Holdet 2022 DA/c - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Aurehøj Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Christina Lindholt Mikkelsen
Hold 2022 DA/c (1c DA, 2c DA, 3c DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Sprog
Titel 2 Retorik og argumentation
Titel 3 Novellegenren og analyse af skønlitterær prosa
Titel 4 Det moderne gennembrud
Titel 5 Økokritisk litteratur, dokumentarfilm og økokritik
Titel 6 Skriftlighed
Titel 7 "Bavian" og litteraturen omkring årtusindeskiftet
Titel 8 Essay og reflekterende skrivning
Titel 9 Stilistisk analyse
Titel 10 De brølende tyvere og ekspressionisme
Titel 11 Prosamodernisme
Titel 12 Nyhedsformidling - avisjournalistik
Titel 13 Dokumentarfilm

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Sprog

Forløbet dækker AP-dansk.

Emner:
* Sproghistorie: den nordiske familie, arveord, låne- og fremmedord, runeskift, sagauddrag.
* Semantik: substantiver, pronominer, denotation/konnotation, semantisk skema, verber, verbaler.
* Pragmatik: Det retoriske pentagram og sproghandlinger
*Standard og variation, dialekt, kodeskrift- og registerskift.

Materiale:
Brusgaard: "Jeg er sprog", Systime, 2018, s. 23-25, 59-77, 93-109, 124-125, 131-137, 193-203

Sagauddrag læst på bl.a. svensk og norsk

Du finder dit hold ved at gå ind på skoleåret, hvor du havde AP og dernæst vælge det danskhold, du havde i grundforløbet. Jeg har tilknyttet et modul, så jeg kan vedhæfte de læste sider fra bogen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Retorik og argumentation

KERNESTOF:
Hvad er retorisk og retorisk analyse.  
Toumins udvidede argumentmodul
Appelformerne - hvordan sættes de i spil, f.eks. gennem sproglige virkemidler, argumenter etc.
Kommunikationsanalyse som metode
Produktivt arbejde med argumenterende genrer, herunder taleskrivning.
Talegenrer - primært fokus på politiske taler

Borup: ”Ud med sproget” s. 33-37, 69-70
CLM: ”Retorisk argumentation” s. 2-3 (Toulmins argumentmodel)
Jakob Elleman: Grundlovstale, Slagelse, 5/6-2022 (beskåret)
Larsen: ”Håndbog til dansk”, 2015, s. 150-153
Madsen: ”Regentens nytårstaler”, danmarkshistorien.dk, red. 14/12-2022
Mette Frederiksen: Pressemøde om valgudskrivelse d. 5. okt. 2022 (fokus på teksten)
Statsminister Mette Frederiksens Nytårstale, 1/1-2023 (tekst og fremførelse)
Politisk kampagne fra hh. Det konservative Folkepartis og Socialdemokratiets hjemmeside.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Retorisk analyse 19-12-2022
Nytårstale (gr) 20-01-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Novellegenren og analyse af skønlitterær prosa

Novellengenrens træk
Analyse og fortolkning af noveller
Fortælleteknik, fremstillingsformer, talegengivelse og komposition
Komposition

Noveller (kernestof):
Aidt: ”Slik”, 2006
Blixen: "Ringen", 1958
Blendstrup: Manden i vaskehallen, 2021
Ditlevsen: "En morgen i et villakvarter", 1952
Hansen: "Paradisæblerne", 1953 (læst i 3.g)

Teori/begreber (kernestof):
Fortælleforhold og fremstillingsformer (handout af CLM + uddrag af Larsen)
Håndbog i dansk s. 46-49 om komposition
Fibiber m.fl.: ”Novelle” (om novellegenren), Litteraturens Veje s. 511



Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Stil 3 10-03-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Det moderne gennembrud

Danskforløbet er en del af historie- og danskforløbet med det fælles tema: Industrialisering, køn og klassesamfund (1849-1914).


Fællesfaglige fokuspunkter:  
1. Fra land til by
2. Klassesamfund: Land- og byproletariat
3. Køn: stemmeret og borgerret, kønsroller, klasseforskelle mellem kvinder

DANSKFAGLIGT FOKUS:
Det moderne gennembrud inden for litteraturen. I dansk læses primært noveller inden for den nye litterære stil kritisk realisme, men vi arbejder også med reportagegenren og retorisk analyse taler.

TEKSTER FRA PERIODEN (KERNESTOF I DANSK):
Bang, Herman: ”Fattigliv”, 1880
Brendekilde: "Udslidt" (maleri), 1889
Nexø: Martin Andersen: "Lønningsdag - en idyl", 1900
Nexø, Martin Andersen: ”Tyvetøs”, 1901
Ibsen, Henrik: Et dukkehjem, 1. og 2. scene (til og med s. 7)
Pontoppidan, Henrik: "Naadsensbrød", 1887

TEKSTER OM PERIODEN (KERNESTOF I DANSK)
1800-tallet på Vrangen, 1854-1880 (afsnit 6), DR2, 2007
Langdahl m.fl: "Litteraturens Perioder" s. 61-64 (afsnit: "Naturalisme og impressionisme", "Den naturalistiske udviklingsroman", "Novelle
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Økokritisk litteratur, dokumentarfilm og økokritik

Temaforløb om fremstillingen af klima- og miljøkrise i nyere litteratur og dokumentarfilm samt om økokritik som metode.

Program og fokuspunkter:
Vi læser nyere økopoetisk/økokritisk litteratur, dvs. litteratur der tematiserer naturens/omverdens balance og menneskets oplevelse og rolle i dette i en tid præget af klimakrise og biodiversitetskrise. Er klimaet en central problematik, anvendes nogle betegnelsen  klimalitteratur.

Her fokuseres især på to litterærere strategier (som kan findes i samme forfatterskab):

1. Den anti-antropocentriske vending i nyere litt. Menneske/natur-forhold:
Teksternes fokus er at udfordre det antropocentriske syn på mennesket og dets omgivelser (antropocentrisk: idéen om, at mennesket er al tings mål og hævet over naturen), idet der sprogligt og/eller narrativt formidles en form for flydende overgang mellem mennesker og natur/omverden. Som led i dette tema arbejder vi kunstnerisk med digtskrivning.

2. Dystopisk økopoetisk litteratur
Litteraturen adresserer miljø- og klimakrise dystopisk på forskellig vis. Her undersøges ofte, hvordan kriserne hænger sammen med opfattelsen af samspillet mellem menneske, natur og samfund.

3. Dokumentarfilmanalyse – den antropocæne tidsalder og tilgange til krisen
Vi analyserer dokumentarfilm, der tematiserer den økologiske krise på forskellig vis. Endvidere introduceres til dokumentarfilmgenren og dens fortælleformer samt til filmanalyse generelt.

4. Økokritik som litterær analysemetode
Økokritik er danskfaglig analysemetode, der - med udgangspunkt i en kritik af antropocentrisk syn på os selv og omverden - undersøger litteraturens fremstilling af samspillet mellem mennesket og dets omgivelser (natur/miljø). Desuden reflekteres over, hvordan dette syn har bidraget til den globale økologiske krise. Vi foretager økokritiske læsninger af udvalgte litterære tekster. Som økokritikere vil vi – som led i litteraturanalysen – orientere os om, for litteraturen relevant fakta, om vores omgivelser, f.eks. biodiversitet, nåleskovsplantager og sommerfugle(død).

Kort introduktion til universalromantikken og nationalromantik

MATERIALE
DOKUMENTARFILM (kernestof):
Amboe: "70/30",2021 (værk)
Baichwal mfl.: ”Antropocæn – den menneskeskabte tidsalder” (dokumentarfilm), 2019 (uddrag)


SKØNLITTERATUR (kernestof):
Aidt: "Stjernehimmel"
Andersen: "Den lille pige med svovlstikkerne"
Chemnitz, Morten: af ”Hæld”, 2022 (fire digte)
Chemnitz, Morten: af ”Inden april" 2013, s. 12-13
Løppenthin, Lea Mariea: af ”Nervernes adresse”, s. 2014 (“jeg holder en aftale med solen…”)
Storr-Hansen, Nanna: af ”Bøgetid”, den engelsksprogede prolog samt s. 7-13, 20-21
Oehlenschläger: "Fædrelands-Sang"
Ørntoft: af "Digte", 2014 (et digt: "Det er forvirrende tider...")

TEORI (kernestof):
CLM: Handout om romantikken
Jensen m.fl.: "Økokritik", De senerest fem års litteratur, Systime, 2017-2021
Gustafsson: uddrag af "Klimalitteratur", 2020, s. 15-16, 24-26, 30-31, 76
Håndbog til dansk s. 228-233 (dokumentarfilm) og s. 325-331, 333

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyserende artikel (dokumentar) 27-09-2023
Økopoetisk digt 05-10-2023
Genaflevering analyserende 16-11-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Skriftlighed

Skriftlig korrekthed

Arbejde med eksamensgenrerne og deres skrivehandlinger:
- Reflekterende artikel: Refleksion og beskrivelse
- Analyserende artikel: Analyse og fortolkning.
- Debatterende artikel

Skriftlig korrekthed

Artikler om køn og sprog

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Delopgave analyserende 30-11-2023
Vurdering og feedback årsprøve 07-06-2024
Selvvalgt eksamensgenre 11-04-2025
Forbedring af sidste stil 15-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 "Bavian" og litteraturen omkring årtusindeskiftet

Litteraturhistorisk forløb om litterære tendenser omkring nullerne.

Der lægges fokus på kritisk-realistiske noveller herunder bl.a. noveller der tematiserer eksistentielle problematikker og kobler disse med samtidskritik.

Metodisk arbejder vi med en eksistentiel læsning af værkerne, men kobler også dette til en socialhistorisk læsning:  
*Hvordan forstår mennesket sig selv, og hvilke værdier ligger bag dets handlinger og valg?
* Hvilken betydning har samfundet og den omgivende kultur for mennesket?

Fokuspunkter:
- eksistentialisme
- senmodernitet
- ny socialrealisme og beskidt realisme
- novellegenren og novellesamlingen som værk
- litterære analyseredskaber (konflikt og motiv, fremstillingsformer, fortælleforhold, komposition.
- remediering fra litteratur til film og filmanalyse

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Debatterende artikel. 27-10-2023
Delopgave analyserende 30-11-2023
Slettet 30-11-2023
Analyserende artikel 20-12-2023
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Essay og reflekterende skrivning

Forløb om essaygenren og essayistisk skrivning.

Introduktion til reflekterende artikel (skriftlig eksamensgenre)

Essays:
Lange, Per: "Om essayets kunst", 1982
Montaigne: "Om et vanskabt barn", 1588
Wallace, David Foster: af "Noget muligvis sjovt, jeg aldrig vil gøre igen", 1996

"Essay" (præsentation af essaygenren på forfatterweb)

Øvrige teksttyper:
Brainard, Joe: af "Jeg kan huske", 2012 ("I remenber", 1975)
Nikolajsen: "Den unge generation skaber sproget", A1Kommunikation, 2019 (interview af sprogforsker Tine Thode)
Ohrbeck: "Fuck, de unge taler grimt", Jyllandsposten, 23/4-2022 (kommentar)
Madsen: "Får du garnet noget giz? I slang kan sproget stadig gå helt til grænsen og over",
Avisen Danmark, 13/11-2023 (interview med Torben Christensen)
Proust: udd. af romanen "Swans verden" fra "På sporet af den tabte tid" (fokus på erindring)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Stilistisk analyse


Forløb om stilistik og stilistisk analyse. Vi analyserer skønlitteratur, særligt lyrik.

Stilistisk analyse tager udgangspunkt i en sproglig og formel karakteristik.

I den klassiske stilistik fokuseres på: ord, sætninger/syntaks, troper (billedsprog) og stilfigurer. Nyere stilistisk ser vi desuden på visuel form og rytme, herunder bl.a. metrik.

I stilistisk tekstanalyse analyseres sprog og form som udgangspunkt for en tolkning.

Kort introduktion til folkevise og folkeeventyr.

MATERIALE
Teori (kernestof)
"Eventyr", opslag i leksikondelen af "Litteraturens Veje" om folkeeventyr.
CLM: "Stilistiskkompendium" (bygger teoretisk på Ulla Albeck: "Dansk stilistisk" og Kjell Gall Jørgensen: "Stilistik")
CLM: "Folkeviser" (handout)
"Håndbog til dansk" s. 27-33 (sætningsopbygning) og s. 74-76 (eventyr)
”Trækfuglene”, forfatterweb.dk


Skønlitteratur (kernestof)
Apollionaire, Guillaume: ”Slipset og uret”, 1918 (digt)
Aarestrup, Emil: ”Angst” (digt)
Aidt, Naja Marie: "10 år", 2008 (digt)
"Agnete og Havmanden" (folkevise)
Blicher, St. St.: "Præludium", 1838 (digt)
Grundtvig: "Oplysning", 1839 (digt/sangtekst)
Hammann: "Jeg civiliserer mig om morgenen", 1092 (digt)
"Jesper og Prinsessen" (folkeeventyr)

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 De brølende tyvere og ekspressionisme

Så skal vi i gang med et litteraturhistoriske periodeforløb om mellemkrigstiden med særligt fokus på på inspirationen fra Berlin og byens kunst- og kulturliv.

- Digtsamlingen som værk ("Blod" læses)
- Modernisme; ekspressionismen og inspirationen fra Berlin
- Billedanalyse af ekspressionistiske kunstværker   
- Kulturkamp: kulturradikalisme og kulturkonservatisme. Kunst og samfund.
- De brølende tyvere - København og Berlin



Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Stil 2.Billedanalyse: Beskrivelse og karakteristik 11-10-2024
Stil 3. Delopgave analyserende art. 14-11-2024
Stil 4 analog prøve -Gefangende 14-11-2024
. 18-11-2024
Stil 5 Analyserende art. digte mellemkrigstid 19-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Prosamodernisme

Danske prosamodernistiske noveller
Franz Kafka: "Processen", 1925 (værklæsning)
Modenisme og modernitet
Romanen som genre
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Reflekterende artikel grænsebrydende litt. 19-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Nyhedsformidling - avisjournalistik

Forløb om nyhedsformidling med særligt fokus på på avisjournalistisk

Fokus i forløbet:
* trykte aviser og elektroniske nyhedssider
* nyheds- og meningsjournalistik (genrer: nyhed, nyhedsanalyse, kronik, leder og interview)
* nyheders opbygning og sprog og nyhedskriterier
* layout i nyheder og avisforsider
* nyhedskriteriernes effekt og betydning og forskellige avisers forskellige vægtning af disse. * konstruktive nyheder
* informationskvalitet; sand information, spidsvinkling og fake news
* medier og misinformation
* medierne rolle g samfundsansvar. Begrebet "Den fjerde statsamagt" (DR's dækning af kræftsagen i Århus som eksempel)

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer