Holdet 2022 DA/k - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Aurehøj Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Anders Hjorth Ulbæk, Martha Maria Rahbek Hansen, Mischa Sloth Carlsen
Hold 2022 DA/k (1k DA, 2k DA, 3k DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kærlighed, kønsroller og normkritik
Titel 2 Vikingetid og middelalder
Titel 3 Kreativ skrivning
Titel 4 DHO-forløb Køn, klasse, kul og rettigheder
Titel 5 Det gode sprog
Titel 6 Spekulative fiktioner
Titel 7 Læsefordybelse - Asta Olivia Nordenhof
Titel 8 Guldalder i 1800-tallet
Titel 9 Naturen i litteraturen
Titel 10 At gengive virkeligheden
Titel 11 SR5 - Det folkelige gennembrud
Titel 12 Tag ordet og brug ordet
Titel 13 Værklæsning, "Hvis der skulle komme et menneske.."
Titel 14 Modernitetens sammenbrud
Titel 15 Det gode liv

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kærlighed, kønsroller og normkritik

Ud fra emnet kærlighed, kønsroller og normkritik skal forløbet give et fælles begrebsapparat til litterær analyse i de tre hovedgenrer samt til analyse af en teaterforestilling. Som afslutning på forløbet laves en remediering fra drama til novelle.

KERNESTOF:
Mischa Sloth Carlsen: Fortællingens spejl - de røde tabeller om analyse af…
… lyriske tekster, side 29-30
… episke tekster, side 45-46
… dramatiske tekster, side 53-54 

Om Tove Ditlevsen, https://litteratursiden.dk/forfattere/tove-ditlevsen
Tove Ditlevsen
- Sommernat, 1942,
- ægteskab, 1955.
Sebastian Olden Jørgensen: Kvindemagt i 1700-tallet, fællestime - perspektiv

Medier om Tove Ditlevsen
Tove Ditlevsen 100 år: Derfor skal du læse hendes romaner og digte, https://www.dr.dk/nyheder/kultur/boeger/tove-ditlevsen-100-aar-derfor-skal-du-laese-hendes-romaner-og-digte  
Mich Øgendahl: Tove Ditlevsen (dokumentar), https://www.dr.dk/skole/dansk/tove-ditlevsen (tidskode: 9:30-10:30 samt 21:00-28:00)
Anne Linnet: Der bor en ung pige i mig, der ikke vil dø, 1977 (indspilning af TD’s digt), https://www.youtube.com/watch?v=o6z-XRGLORI

Klaus Rifbjerg: Et kys, 1962

Henrik Ibsen: Et dukkehjem, 1879 - åbningsscenen
“Virkeligheden på scenen”, Dansk Teater i 300 år episode 5, https://www.dr.dk/drtv/se/dansk-teater-300-aar_-virkeligheden-rykker-ind-paa-teatret_336814
Peter Reichardt: Et dukkehjem, 2002 - opsætning fra Mungo Park
MSC: Læs en teaterforestilling (begreber til forestillingsanalyse ud fra forløb, figur og rum)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Vikingetid og middelalder

Forløbet introducerer til vikingetid og middelalder.

Saga: Første del fokuserer på vikingetidens samfund, temaer som æt og ære, den norrøne tro, retssystemet og sagaen som genre, der repræsenterer sin tid både fra den mundtlige overlevering i sagatiden og den nedskrevne version senere efter kristendommens indførelse. Der arbejdes med litterær analyse af denne episke genre og dens vekslen mellem berettende fiktion og dokumentarlignende træk samt de lyriske brud og deres måder at give varsler og indre syn. Desuden arbejdes der med filmatisering af drabsscenen.
Folkeviser: Anden del fokuserer til middelalderens samfund, betydningen af kristendommens indførelse for individets forhold til slægt og samfund samt på folkeviser med særligt henblik på ridderviser og trylleviser.

Forløbet afsluttes med en analyserende artikel om drab i fiktion med afsæt i en tekst fra nyeste tid og med perspektivering til mindst en af forløbets to tekster om drab.

KERNESTOF:
M.B.-Hansen og M.S. Carlsen: Oldtiden, i: Med tiden, side 33-25 og 27-30
Gisle Surssøns Saga (eller Gisles Saga) kapitel 1-21.
M.B.-Hansen og M.S. Carlsen: Middelalderen,  i: Med tiden, side 49-55
Ebbe Skammelsøn (riddervise)
Elveskud (tryllevise) https://kalliope.org/da/text/folke2001042101

Perspektiver til romantikken og senromantikken
- Niels W Gades version: Elverskud - genskrivning og vise https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/e-g/elverskud
- Johan Ludvig Heiberg: Elverhøj - scenen fra Olsenbanden ser rødt https://www.youtube.com/watch?v=UuAevxbgjc8









Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kreativ skrivning

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 DHO-forløb Køn, klasse, kul og rettigheder

Forløb i dansk og historie

Fællesfaglige tekster
Skov og Larsen: “Humanvidenskablig metode” Kap. 7, side 63-71: Gyldendal
Rangvid m.fl.: “2. Diakron og synkron”, i: Vidensmønstre (læreplan 2017

DANSK
Georg Brandes: (af) Hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur/ Emigrantlitteraturen (uddrag side 1-2 midt)
Holger Drachmann: Engelske socialister, 1872
Henrik Pontoppidan: Naadsens brød, 1885
Amalie Skram: Karens jul, 1885
Gyrithe Lembches tale ved valgretsmøde, 1908
Herman Bang: Den sidste balkjole, 1887
Marie Bregendahl: Kaptel 5, En dødsnat, 1912
Martin Andersen Nexø: Lønningsdag (en idyl), 1900
Henrik Ibsen: (af) Et dukkehjem, 1897 - gennemgået i tidligere forløb

Fokus på følgende metode og videnskabsteori:
Litterær analyse og retorisk analyse, herunder også stilistik og argumentation.
Videnskabsteori: diakron/synkron, intentionalitet og hermeneutik.








Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Drab i fiktion - analyserende artikel 10-03-2023
Opgave som forberedelse af DHO 21-04-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Det gode sprog

Forløbet har fungeret som en sproglig optakt til eksamensgenren; den debatterende artikel. Eleverne har derfor arbejdet med forskellige sproglige tilgange og arbejdsformer, der har kunnet forberede dem på det skriftlige arbejde. De har også skulle fremlægge en taleanalyse af en selvvalgt tale.

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof
Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder litterære tekster, argumenterende tekster og taler.
Her arbejdes metodisk med:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1. og 3.g.



Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Den debatterende artikel - Sprogholdninger 19-09-2023
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Spekulative fiktioner

Hvor den klassiske science fiction kredser om teknologiske opfindelser i fjerne fremtider, er fremtiden kommet (uhyggeligt) tæt på i en række yngre danske forfatteres bud på mulige fremtider.
I disse udgivelser er både teknologier og dilemmaer velkendte, og i stedet tematiseres samfundsindretningen – både politisk og mellemmenneskeligt.

Gennem en udforskning af de mulige fremtider, som den spekulative fiktion fremskriver og elevernes eget arbejde med fremtidsscenarier, er det forløbets formål at åbne for en diskussion om vores egen virkelighed og muligheder for at præge fremtiden.

At kunne forestille sig alternative fremtider, undre sig og stille spørgsmål er helt centrale evner for den, som ønsker indflydelse på, hvilken retning verden skal bevæge sig i. For fremtiden findes ikke endnu. Den kan kun forestilles.

Forløbet fokuserer på genren spekulativ fiktion (science fiction) og undersøger genrens genretræk, virkemidler og temaer. Teksterne læses som udgangspunkt ideologikritisk.

Kernestof:
Litteratur:
- Ludvig Holberg, Niels Klims underjordiske Rejse, 1741 – uddrag
- Viggo Bjerring, Verdenshjertet, 2021 (uddrag)
- Christian Skovgaard, Efter København, 2022 – (grafisk roman – uddrag)
- Malte Tellerup, Spræng fabrikken, 2023, - (roman – uddrag)

Medie:
- Ich bin dein Mensh (Drømmemanden), 2021 (Filmstriben.dk)
- Amalie Smith, DSO 51, 2018 (Lydværk): VÆRK
https://www.arken.dk/samling/amalie-smith/

Supplerende materiale:
- Litteraturen på langs, Nyeste tid, Systime (uddrag)
- Maja Bødtcher-Hansen og Mischa Sloth Carlsen, ”Oplysningstid”, af Med Tiden, Systime
- "Romantikken", af Litteraturen på langs og på tværs, Systime
- filmiske virkemidler: https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/filmiske-virkemidler
- Science Fiction Cirklen: Hvad er science fiction: https://www.sciencefiction.dk/articles/static/faq
- Ursula K. Le Guin, Om ikke at læse science fiction
- Casper Skovgaard Petersen, ”Science fiction-forfattere forudsiger fremtiden”, interview i Kulturen på P1, 2021.
- Viggo Bjerring, interview i Skønlitteratur på P1, 2022 og/eller interview i Deadline, 2022.
- Liselotte Lyngsø, ”Elever skal lære at spotte fremtiden”, i Gymnasieskolen.dk, 2015: https://gymnasieskolen.dk/articles/fremtidsforsker-elever-skal-laere-spotte-fremtiden/
- ”Introduktion til fremtidsforskning”, videoforedrag med Liselotte Lyngsø.
- https://www.dr.dk/drtv/serie/kunstig-intelligens_392554
- Supertrends, ”Kunstig intelligens”, 24syv, 2023 (podcastserie)”I forhold med en robot”, 2023, Dato – TV2’s nyhedspodcast
- Udstillingen: The Future is Present, Danmarks Designmuseum.

Følgende hjemmesider må tilgås i tilfælde af eksamen, mundtlig såvel som skriftlig:
https://ordnet.dk/
https://app.minlaering.dk/ (God stil + DANSKGRAM)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Den debatterende artikel - ChatGPT 09-11-2023
Genaflevering af artikel om ChatGPT 29-11-2023
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Læsefordybelse - Asta Olivia Nordenhof

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Guldalder i 1800-tallet

Forløbet af et nedslag i den litt. his. periode romantikken. Fokus er på tekster, hvor individets følelser er det helt centrale. Det kunstneriske følsomme geni kendetegner en række af teksterne.  Der tales om overgange fra den rationelle oplysningstid og overgangene frem til det moderne gennembrud.

BEGREBSPIXL:
- Det intuitive menneske, der handler umiddelbart og på baggrund af følelser
- Kunstneren styres af visioner og  pludselig kontakt med altings åndelighed
- Digteren bliver en art shaman med særlige visioner og en særlig kontakt til det åndelige
- Det kunstneriske geni bliver gennemgående for perioden, en særlig sjæl, der kan komme i kontakt med den underliggende åndlighed
- Ånden/det åndelige, der dyrkes og som forbinder alt
- Forskellige faser af romantikken dyrker i varierende grad troen på en underliggende ånd, og ser et modsætningsforhold mellem den materielle verden og den åndelige, hvor den åndelig bliver et objekt på kunstnerens ypperste mål
- Generelt er der en bevægelse fra universalromantik og nyplatonisme frem mod en mere jordbunden romantik, hvor forfatterne skriver om mere dagligdags problematikker, som man kender det fra den poetiske realisme eller romantismen - eller en søgen mod det åndelige fællesskab i en (opdigtet) national fortid som i nationalromantikken.
- Ideen om det splittede menneske bliver særlig karakteristisk hos Aarestrup, der dyrker det erotiske møde, til dels HC Andersen, der dyrker dobbeltgængermotivet i "Skyggen" og Kierkegaard, der afkræver mennesket en bevidsthed om sig selv, en tro og et personligt valg.
Overgangen til en tid mere mere fokus på realisme, samfundsmæssige problemer kommer som en naturlig afløser far 1871 og frem - romantikkens idealer virker på dette tidspunkt udtømte.
Dog: Romantikkens idealer om det kunstneriske geni dyrkes frem til vores tid (den følsomme og geniale musiker f.eks.) og det nationalromantiske ideal dyrkes stadigvæk i meget høj grad politisk.



Faglige mål:
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Kernestof:
– tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme

Forfattere og tekster læst:
Oehlenschläger: "Morgen-Vandring" (1805), "Fædrelands-Sang" (1819)
Staffeldt: "Liljen og Dugdraaben" (1808)
Gyllembourg: "Den Lille Karen" (1830)
HC. Andersen: "Danmark mit Fædreland" (1850)
Grundtvig: "Velkommen igen Guds engle små" (1824), "Dejlig er den himmel blå (1810)"
Kierkegaard: Citater om individet og valget fra: Journalen, 1/8 (1835) (SKS 17,24), Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift (SV3 9,170), Enten-Eller I (SKS 2,36; SV3 2,30), Journalen, -/- (1854)
Ingemann: "Glasskabet" (1847)
Aarestrup: "Var det Synd?" (1838)

Fibiger m.fl.: "Litteraturens Veje", s.142-146, s.146-150, s. 162-166,
Liv Thomsen: "1800-tallet på Vrangen del 3" uddrag (2007)



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Naturen i litteraturen

Længerevarende forløb om natursyn og udviklingen heraf i ældre og nyere tid. Forløbet inddrager følgende litteraturhistoriske perioder: middelalder, romantik/romantisme, modernisme/konfrontationsmodernisme og nyere tid. Kernestoffet har en genremæssig spredning, men består i overvejende grad af lyrik. Eleverne arbejder med litterær analyse og fortolkning og går litteraturhistorisk til værks, når naturen tilgås som motiv til at forstå den enkelte litterære periode. Løbende perspektiveres de litterære perioders natursyn til hinanden. I forbindelse med teksterne fra nyere tid fokuseres særligt på modsætningen mellem harmoni og dystopi. Slutteligt i forløbet læser vi Inger Christensens digtsamling, “Alfabet”, med fokus på at undersøge, hvordan mennesket kan genskabe et balanceret forhold til sine omgivelser og ikke mindst til naturen. I den forbindelser fokuseres der på lyrikanalyse og introduktion til den reflekterende artikel som genre.

BEGREBSPIXL:
Natursyn, teknologisk, cyklisk, panteisme, organismetanke, det antropocæne, the mesh, diffus, harmoni, kosmos, kaos, mørk økologi, antiantropocentrisme.

FAGLIGE MÅL:
- at udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt.
- at anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed.
- at anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
- at demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund.
- at demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.

KERNESTOF OG DANSKFAGLIGE PERSPEKTIVER (det litterære perspektiv):
Her indgår:
- tekster fra tiden før 1700
- tekster fra 1800-tallet (romantik og romantisme)
- tekster fra 1900-tallet (modernisme, konfrontationsmodernisme)
- tekster fra 2000-tallet.
- Kanonforfattere: Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen og Klaus Rifbjerg.

Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.


KERNESTOF:
“Alfabet” af Inger Christensen, digtsamling (1980) (VÆRK).
“Det er forvirrede tider”, “Bølge” i ‘Digte 2014’ af Theis Ørntoft, digte (2014).
“Var det synd” af Emil Aarestrup, digt (1838).
“Far, mor og børn” af Søren Ryge for DR, dokumentarserie (2020) (uddrag af afsnit 3: 7.-10. minut).
“Naturmælk” af Naturmælk, reklamefilm (2014).
“Småland: 5 skønne seværdigheder i naturen - en rejseguide” af Sarah Greens Rejseblog, reklameannonce (2018).
“Tilbage til naturen” af Robert Storm Petersen, maleri (1945).
“Nu falmer skoven trindt om land” af N.F.S. Grundtvig, salme (1944).
“Jern” af Klaus Rifbjerg, digt (1960)
“Elverhøj”, folkevise (ukendt).
“Guldhornene” af Adam Öehlenschlaeger, digt (1803).
“Marie ved Vesterhavet. En erindring.” af St. St. Blicher, novelle (1836)
“Munken ved havet” af Caspar David Friedrich, maleri (1808-1810).

SUPPLERENDE STOF:
"Introduktion til temaet: naturhistorier” (s. 16-22), “Antropocæn: Mennesket den største miljøfaktor" (s. 24-36), “Bjergtaget - den fjendtlige og lokkende natur” (s. 212-219) i ‘Naturhistorier – en litteraturhistorisk temabog’ af Sidsel Toft Christensen og Ivar Lærkesen, 2016.

“Litterær analyse af digte”, “Sproglige billeder”, “Sproglige figurer”, “Rim og rytme” i ‘Håndbog i dansk’ af Ole Schultz Larsen (2015-2023).

“Klaus Rifbjerg” fra Kanon14, podcast (2024): https://www.kanon14.dk/klaus-rifbjerg

“Den religiøse digtning og N.F.S. Grundtvig” fra ‘Litteraturen på Langs og på Tværs’, Systime (2024).

“Konfrontationsmodernisme” af Søren Vrist Christensen, Youtubevideo (2016): https://www.youtube.com/watch?v=U1o90alSOeM

“Universalromantikken” af Søren Vrist Christensen, Youtubevideo (2019):
https://www.youtube.com/watch?v=Dc0lD6CxFnc

“Nationalromantik” af Søren Vrist Christensen, Youtubevideo (2019):
https://www.youtube.com/watch?v=OB4tZm7hIp0

“Begrebsafklaring: Romantisme” fra "Litteraturens Begreber" af Lars Tonnesen & Andreas Tonnesen (2004).

“Som øjet der ikke kan se sin egen nethinde” af Inger Christensen, uddrag af essay (1992).

“Nu er det tid til naturdigte” af Erik Skyum-Nielsen, artikel i Information (05.06.2020).
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriveøvelse i timen: Hvad gør dig glad? 05-02-2024
Hvad betyder natur for mig? 26-02-2024
Video: Theis Ørntofts og det antropocæne 24-04-2024
Gruppeopgave: Alfabet 15-05-2024
Reflekterende artikel: Natursyn og "Alfabet" 22-05-2024
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 10 At gengive virkeligheden

Et længevarende medieforløb med fokus på reportagegenren (klassisk avisreportage, new journalism, krigsreportage, nyhedsreportage), dokumentar og nyhedsbilledet anno 2024. Vi undersøger, hvad det egentlig vil sige at forpligte sig til at ville gengive virkeligheden og forholder os kritisk til idéen om objektiv journalistik og nyhedsformidlingen anno 2024. Undervejs afleverer eleverne en reportage inspireret af new journalism og producerer deres egen "Håndbog i filmiske virkemidler" og slutteligt afleveres en reflekterende artikel om nyhedsbilledet anno 2024.

BEGREBSPIXL
Faktakoder
Fiktionskoder
Filmiske virkemidler (fortælleformer, billedudsnit, perspektiv, kameraføring, klipning, lyd)
Autencitetsmarkør
Dokumentargenren (fokus: krigsdokumentar)
Reportage (klassisk reportage, new journalism, krigsreportage, nyhedsreportage)
Layout (overskrift, rubrik, manchet, brødtekst, byline, citat, billede, billedtekst)
Nyhedstrekanten
VISA-K (væsentlighed, identifikation, sensation, aktualitet, konflikt)
Konstruktiv journalistik
News avoidance
Misinformation/fake news
Breaking news
Peak-end-modellen

FAGLIGE MÅL:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt.
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund.
- demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag.
- navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber.
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.

KERNESTOF OG DANSKFAGLIGE PERSPEKTIVER:
Danskfagets mediemæssige perspektiver:
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler.
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge.

Dokumentar, kernestof:
Boris Bertram Benjamin, "Krigsfotografen", 2019 (VÆRK: dokumentar).

Reportage, kernestof:
Anna von Sperling, “Memento mori i myldretiden”, Information, 19.04.2024.
Henrik Cavling, “Eksplosionen”, Dags-Avisen, 20.05.1882.
Jan Stage, ”Timen er kommet”, Berlingske Tidende, 06.08.1995.
Kristian Kornø, ”Dragernes Dødskamp”, Ekstra Bladet, 17. april 2024.
Nils Thorsen, m.fl., ”Stille tirsdag morgen (...), så pludselig er det hovedstolen, der brænder”, Politiken, 16.04.2024.
Puk Damsgård, ”DR i Syren: Læs Puk Damsgårds reportage fra en beskidt krig”, 09.08.2012, DR, lokaliseret på https://www.dr.dk/nyheder/udland/dr-i-syrien-laes-puk-damsgaards-reportage-fra-en-beskidt-krig (sidst besøgt 14.04.2025).

Nyhedskriterier, kernestof:
Frederik Kulager, ”Vi dør af kræft. Vi bekymrer os om kræft. Medierne dækker terror”, Zetland, 20.07.2018.
Hakon Mosbech, ”Bliver du trist og handlingslammet af nyheder? Den her artikel er et forsøg på det modsatte”, Zetland, 09.04.2019.
Hakon Mosbech, ”For 50 år siden advarede han medierne mod konflikter og sensationer. Så blev hans advarsel en opskrift”, Zetland, 19.03.2019.
Hans Rosling, “Hans Rosling: Man skal ikke bruge medier til at forstå verden - Deadline på DR2” [Youtube], 03.09.2015, lokaliseret på: https://www.youtube.com/watch?v=bcpjl0mxRvs (senest besøgt 14.04.2025).
Kristian Leth, “Verden har det meget bedre, end du tror”, Zetland, 21.04.2023.
Thomas Hebsgaard, ”Beklager farmor, vi frygter de forkerte. Pensionister er farligere end terrorister”, Zetland, 07.04.2017.
Thomas Hebsgaard, ”Verden er bedre end vi tror. Mød kvinden, der kan besvare det med hårde facts”, Zetland, 17.08.2018.
Thomas Hebsgaard, ”Verden har aldrig været et bedre sted”, Zetland, 24.01.2018.

SUPPLERENDE STOF:
Lisbet Borker, Povl Erik Brøndgaard, "Avisreportagens udvikling" i Avisreportagens udvikling - fra Cavling til Sabroe, Dansklærerforeningen, 2001.
Berit Riis Langdahl, Pia Quist og Mimi Olsen, “Nyhedskriterier“ (s. 358-364) i “Krydsfelt - Grundbog i dansk”, 2. udg., 2017, Gyldendal.
Constructive Institute, “A global call for constructive journalism”, 18.01.2019, lokaliseret på: https://vimeo.com/312112075 (senest besøgt: 14.04.2025).
Ekskursion til Gentofte Bibliotek, foredrag, “Kristian Leth: Håb - et forsvar for fremtiden”, 04.11.2024.
Jan Aasbjerg Petersen, “Den klassiske reportage”, 27.04.2023, lokaliseret på: https://www.gymdansk.dk/den-klassiske-reportage.html (sidst besøgt: 14.04.2025).
Lars Eriksen, ”Stjernefotograf indrømmer nye fejl: Min hukommelse og min dømmekraft har svigtet”, Politiken, 21.09.2023.
Lea Korsgaard, “Den der råber lyver” [Youtube], 13.09.2017, lokaliseret på: https://www.youtube.com/watch?v=fQtJ0rdcqG0 (senest besøgt 14.04.2025).
Søren Schultz Jørgensen, ”Skandalen om mesterfotografen er ingen overraskelse”, Politiken, 21.09.2023.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
New journalism 02-09-2024
Håndbog i filmiske virkemidler 17-09-2024
Analyse af nyhedsreportage 08-10-2024
Reflekterende artikel: Verdens tilstand 14-11-2024
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 11 SR5 - Det folkelige gennembrud

Forløbet er et studieretningsforløb (SR5) mellem dansk og musik, der undersøger den danske sang i Aakjær/Carl Nielsens udgave.
Forløbet har den overordnede problemformulering: "Hvordan kan samspillet mellem tekst og musik skabe en folkelig dansk fortælling?"
I musik fokuseres der på harmonisk og melodisk analyse af sange fra det tidlige 1900-tal, hvor Carl Nielsen har sat musik til Jeppe Aakjærs tekst. I dansk fokuseres der på de lyriske tekster og særligt på de sproglige virkemidler, herunder: troper, figurer og metrik. I musik tematiseres endvidere den tidlige musikalske modernisme i Danmark gennem sammenligning af Carl Nielsen og Bela Bartoks interesse for folke/folkelig musik i deres komponistvirke.
I SR-sammenhæng er der særligt fokus på litteratursøgning og skrivning af problemstillinger. Vi har besøg af skolens bibliotekar (Dina), der repeterer søgestrategier på forskellige databaser.
Forløbet sluttes af med et mundtligt oplæg i grupper, hvor eleverne har fået til opgave at formidle mulige problemstillinger, mulige analyser og litteraturvalg.
Desuden fremføres og analyseres også en selvskreven sang, der skal være kraftigt inspireret, i melodi, harmonisk og i anvendelse af virkemidler i teksten, af Aakjær/Nielsen sange.

FAGLIGE MÅL:
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund.
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed.
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
- undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

DANSKFAGLIGE PERSPEKTIVER:
Det litterære perspektiv:
- tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
- Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø.
Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning.
– anvendelse af relevante litterære metoder.
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer.

KERNESTOF:
Martin Andersen Nexø, “Lønningsdag”, 1900.
Jeppe Aakjær, “Jens Vejmand”, 1905.
Johannes V. Jensen, “Bo’l”, 1906.

SUPPLERENDE STOF:
Søren Vrist Christensen, “Det folkelige gennembrud” [Youtube], 01.06.2016, lokaliseret på https://www.youtube.com/watch?v=ngxjEWEwD0w (sidst besøgt 14.04.2025).
Maja Bødtcher-Hansen og Mischa Sloth Carlsen i (s. 216-223), "Hjemstavn og modernitet" i "Med tiden - En litteraturhistorisk arbejdsbog"", 1. udg., 2012, Gyldendal.
Johannes Fibiger og Gerd Lütken, “Det folkelige gennembrud” (s. 244-256) i "Litteraturens Veje", 2. udgave, Gads Forlag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Tag ordet og brug ordet

Dette forløb fokuserer på danskfagets sproglige perspektiv, idet vi træner mundtlighed og det at kunne holde en tale. Princippet er antikkens mesterlære, der går ud på, at man lærer bedst ved at arbejde med mesterlige eksempler. Størstedelen af den offentlige debat foregår mundtligt i samtaler, diskussioner, interviews, debatter og i taler. At kunne danne sig en holdning, finde argumenter for den, formulere den præcist og turde ytre sig, er netop de færdigheder, vi øver i dette forløb. Forløbet kulminerer i en mundtlig fremførelse af elevernes egne politiske/deliberative taler og en analyserende artikel.

BEGREBSPIXL:
Deliberativ tale (politisk tale)
Topik
Ciceros pentagram (kommunikationssituation)
Toulmins udvidede argumentationsmodel (påstand, belæg, hjemmel, gendrivelse, rygdækning, styrkemarkør)
Argumenttyper (ad hominem-argument, autoritetsargument, sammenligningsargument, generaliseringsargument)
Evedentia (sanser, fortællinger om mennesker, billedsprog, adjektiver)
Appelformer (etos, logos, patos)
Actio (mimik, intonation)

FAGLIGE MÅL:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed

DANSKFALIGE PERSPEKTIVER:
Det sproglige perspektiv:
Med en sproganalytisk tilgang undersøges et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder taler.

Her arbejdes metodisk med:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering.
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation (Toulmin).
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed.

KERNESTOF:
Katarina Skøtt Jensen: ”Håbet om en bedre hverdag for borgerne”, Talefest 30.09.2022
Matias Fournais-Sanchez, ”For to år siden”, Nordisk Talefest 12.05.2023.
Katarina Skøtt Jensen, ”Håbet om en bedre hverdag for borgerne”, Talefest 30.09.2022.
Olivia Kubasiak Kløvedal Reich, ”Nej, klimaforandringer er ikke noget »jeg går op i«”, Klimapåmindelsen 03.04.2019.
Alex Vanopslagh, ”Du kan godt”, Ungdommens Folkemøde 06.09.2023.
Vinholt, Mathias Uglebjerg: ”Jeg håber, at I hører efter”, Demonstrationen mod uddannelsessnobberi 24.05.2022.
Morten Messerschmidt: "Tale ved Folketingets åbningsdebat 2024", Folketinget, 03.10.2024.
Aki Matilda Hoeg-Dam: ”Tale om rigsfællesskabet”, Folketinget, 12.05.2023.

SUPPLERENDE STOF:
Sofie Vestergaard Kristiansen og Nis Vraasø (2024): Brug ordet. En praktisk forløbsbog om taler, Dansklærerforeningens Forlag, s. 5-16.
Undervisningsmateriale fra Danske Taler https://www.dansketaler.dk/undervisning om disposition”, lokaliseret på: https://www.youtube.com/watch?v=NqVkhVoxvJg (senest besøgt 14.04.2025).
Berit Riis Langdahl, Pia Quist og Mimi Olsen, “Argumentationstyper“ (s. 257-259) i “Krydsfelt - Grundbog i dansk”, 2. udg., 2017, Gyldendal.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyserende artikel: Den overbevisende og vedko.. 09-01-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Værklæsning, "Hvis der skulle komme et menneske.."

Dette forløb koncentrerer sig om læsningen af romanen, “Hvis der skulle komme et menneske forbi” (2017) af Thomas Korsgaard. Vi arbejder aktivt med en hermeneutisk bevidsthed i vores voksende analyse og fortolkning af værket, når vi undersøger romanens paraktekster og udforsker autofiktionen som genre. Løbende i vores læsning af værket diskuterer vi litteraturen som et vindue ind i virkeligheder langt fra vores egne, og vi diskuterer hvorvidt (og hvordan) litteratur kan gøre os mere empatiske som medmennesker. Læsningen kulminerer i en diskussion af, hvor meget en forfatter kan tillade sig under dække af autofiktionen. Er det i orden at fremskrive en karakter, der ligner ens nabo 1:1, når blot det er fiktion? Overvejelserne i denne diskussion skal eleverne tage med ind i deres debatterende artikler, der med afsæt i debatten om Thomas Bobergs roman, “Insula”, debatterer hvor grænsen mellem fiktion og fakta (måske) går i autofiktion.

BEGREBSPIXL:
Hermeneutik
Faktakoder
Fiktionskoder
Fiktionalisering
Autofiktion
Socialrealisme
Minimalistisk skrivestil
Paratekst (epitekst og peritekst)

FAGLIGE MÅL:
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund.
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber.
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

DANSKFAGLIGE PERSPEKTIVER:
Det litterære perspektiv:
- tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år.
Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning.
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer.
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
– anvendelse af relevante litterære metoder.

KERNESTOF:
Glenn Bech, “X (Kom ikke her og sig at noget er mere identitet end andet)” i “Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet” (1. udg. 2022).
Thomas Korsgaard, “Hvis der skulle komme et menneske forbi” (4. udg. 2017). VÆRK.
Yahya Hassan, “Lige før lukketid” i “Yahya Hassan” (3. udg. 2013).

SUPPLERENDE STOF:
Jan Aasbjerg Haugaard Petersen, “Autofiktion”, 13.09.2019, lokaliseret på: https://www.gymdansk.dk/autofiktion.html (sidst besøgt 14.04.2025).
Ole Schultz Larsen, “Personkarakteristik” (s. 44-43) i “Håndbog til dansk - Litteratur, sprog og medier” (5. udg. 2023), Systime.
Søren Vrist Christensen, “Minimalisme og Helle Helle” [Youtube], 18.04.2025, lokaliseret på: https://www.youtube.com/watch?v=P-zosnKjMUo (sidst besøgt 14.04.2025).
Poul Behrendt og Mads Bunch, “Tre typer autofiktion” (s. 15-22) i “Selvfortalt - autofiktioner på tværs: prosa, lyrik, teater, film”, 1. udg. 2015, Dansklærerforeningen.
Berit Riis Langdahl, Pia Quist og Mimi Olsen, “Genrehybrider og fiktionseksperimenter efter 2000“ i “Krydsfelt - Grundbog i dansk”, 2. udg., 2017, Gyldendal.
Anna Ingrisch (vært), “Fiktion eller Fejø” [podcast-episode], 22.10.2024, i “Genstart”, DR Lyd, lokaliseret på: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2024/fiktion-eller-fejoe-11802450432 (senest besøgt 14.04.2025).
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
3k DA skr. prøve 05-02-2025
Debatterende artikel: Hvor går grænsen? 26-02-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Modernitetens sammenbrud

Forløbet sætter fokus på moderniteten og dermed modernismen som litterær og kunstnerisk strømning, som den udfolder sig i årene 1920-1968, hvor 2. verdenskrig står som et centrum for sammenbruddet. Men moderniteten giver også nye muligheder i askeskyen fra verdenskrigen og Hiroshima. Forløbet vil komme omkring væsentlige perspektiver på moderniteten: modernismens særlige sprog, eksistentialismen, ungdom og oprør, køn og forholdet mellem by og natur. Forløbet har et litterært perspektiv, og der læses kanonforfattere, men også andre stemmer, der udfolder erfaringer med moderniteten. Den genremæssige skønlitterære spredning gør, at vi bevæger os rundt mellem analyse af noveller, romanuddrag og digte. Indledningsvis er vi på ekskursion på Statens Museum for Kunst og bruger modernismens kunst som indgangsvinkel til dette litterære forløb. Derigennem får eleverne også arbejdet med billedanalyse, idet de i grupper skal aflevere og fremlægge en billedanalyse af et selvvalgt modernistisk kunstværk. Undervejs er der en række kreative opgaver og til sidst kulminerer forløbet i en aflevering, hvor genren er valgfri.

BEGREBSPIXL:
Modernitet
Moderne
Modernisme
Avantgarde
Ekspressionisme
Konfrontationsmodernisme
Eksistentialisme
Kanonforfatter

FAGLIGE MÅL:
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund.
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden.
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.

DANSKFAGLIGE PERSPEKTIVER:
Det litterære perspektiv:
- tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
- Kanonforfattere (Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg).
Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning.
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer.
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

KERNESTOF:
Tom Kristensen: ”Nat i Berlin”, 1921
Otto Gelsted: ”Reklameskibet”, 1923
Bodil Bech: ”Skriget”, 1934
Sonja Hauberg: “Syv år for Lea” (romanuddrag), 1944
Martin A. Hansen: ”Roden”, 1955
Karen Blixen: “Ringen”, 1958
Klaus Rifbjerg: ”Røntgen”, 1960
Peter Seeberg: ”Hjulet”, 1962

SUPPLERENDE STOF:
- Ekskursion til Statens Museum for Kunst, oplæg om modernismen som kunstnerisk strømning, 27.02.2025.
- Peter Jensen, Jan Aasbjerg Haugaard Petersen og Sune Weile, "Modernitetens sammenbrud: Dansk litteratur, 1920-1968" (s.5-39), Dansklærerforeningens Forlag (1. udg. 2024).
- Iseult Gillespie, “The meaning of life according to Simone de Beauvoir” [Youtube], 10.03.2020, lokaliseret på: https://www.youtube.com/watch?v=Ws2Y2cWme8c (sidst besøgt 14.04.2025).
- Laurits Munch-Petersen, "Imagine Blixen" [Youtube], 03.05.2020, lokaliseret på: https://www.youtube.com/watch?v=GjhPImA9eEs (sidst besøgt 14.04.2025).

Følgende hjemmesider/ordbøger er blevet brug i undervisningen og må tilgås i tilfælde af  eksamen, skriftlig såvel som mundtlig:
https://ordnet.dk/
https://www.ordbogen.com/da/
https://synonymet.dk/
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Billedanalyse: Et modernistisk værk 04-03-2025
Valgfri artikelgenre 24-04-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Det gode liv

FORMÅL:
Et eksamensforberedende forløb, idet vi træner analysestrategier og øver os i at perspektivere til pensum.
Forløbet er bygget op omkring Søren Kierkegaards fire livsstadier (som eleverne er bekendte med fra undervisningsforløbet, "Guldalder i 1800-tallet"). Forløbet kulminerer med, at eleverne skriver et brev til dem selv om, hvad de forstår ved det gode liv.

KERNESTOF:
"Uro i forstæderne" af Leif Panduro, 1961.
"Exit", afsnit 1, sæson 1, af Julius von Kauffmann, NRK, 2019, uddrag (00:00-11:23).
”Maj My Humaidans nytårstale” af Maj My Humaidan, Deadline (DR) 2024.
"Morgen-Vandring" af Adam Oehlenschlæger fra "Poetiske Skrifter", 1805.
"Efterårslandskab. Hankehøj ved Vallekilde" af Johan Thomas Lundbye, 1847.

SUPPLERENDE STOF:
"Søren Kierkegaard: Eksistentialisme er at blive sig selv og så give slip" i Eksistentialisme i dansk, s. 14-27, Systime (2017).
"Filosoffen: Om Søren Kierkegaard" af Anders Fogh Jensen, Youtube, 2012, link: https://www.youtube.com/watch?v=kV07F5YEHuM&t=5s
“Rygternes magt: Den norske serie Exit og spillet på virkeligheden” af Louise Brix Jacobsen for 16:9 Tidsskrift (2023), uddrag.

BEGREBSPIXL:
Søren Kierkegaards fire livsstadier (spidsborger, æstetiker, etiker, den religiøse).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer