Holdet 2022 DA/n - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Aurehøj Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Kristine Lausten Boeskov
Hold 2022 DA/n (1n DA, 2n DA, 3n DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Protestsange før og nu (m. værklæsning)
Titel 2 Retorik og argumentation i klimadebatten
Titel 3 SR2: Det moderne gennembrud og industrialiseringen
Titel 4 Økokritik og klimalyrik
Titel 5 Journalistik m. Mediacamp
Titel 6 Dokumentarfilm
Titel 7 Historier om kærlighed
Titel 8 Kortfilm (med Polen i)
Titel 9 Vidnesbyrdlitteratur
Titel 10 Sprog, magt og identitet
Titel 11 Skriftlighed
Titel 12 Realismer i det moderne gennembrud
Titel 13 Johannes V. Jensen og remediering
Titel 14 Modernitetens sammenbrud
Titel 15 Repetition og eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Protestsange før og nu (m. værklæsning)

Vi arbejder med dansksprogede protestsange fra det 20. og 21. århundrede. Vi anlægger en sproglig vinkel på arbejdet med teksterne og perspektiverer dem til deres historiske kontekst.

I forløbet arbejder eleverne i makkerpar med et selvvalgt værk i form af et album med dansksprogede, politisk orienterede sange.

Primærtekster:
Jeppe Aakjær: ”Jens Vejmand” (1906)
Nordahl Grieg: ”Kringsatt av fiender” (1936)
Halfdan Rasmussen: "Noget om helte" (1955)
Jomfru Ane Band: ”Plutonium” (1977)
TV-2: ”Rigtige mænd”
Bisse: "Klagesangen (2019)
Tobias Rahim: ”Når mænd græder” (2022).

Sekundærtekster:
Sparsø og Rangvid: Takter til tiden, s. 12-41(i udvalg) (historisk overblik, analysemodeller osv.)
Debatindlæg: Persille Ingerslev: “Hvor blev protestsangene af?”, Information (8/4 2015)

Analytiske fokuspunkter:
Komposition i lyrik (ydre/indre komposition, rimstruktur)
Semantiske felter
Billedsprog (metafor, sammenligning, besjæling, personifikation)
Sproglige figurer (alliteration, assonans, gentagelsesfigurer, antitese, apostrofe, udråb, ironi)
Sproglig stil (høj/lav)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Retorik og argumentation i klimadebatten

I dette forløb skal vi undersøge virkemidler i argumenterende tekster. Det tematiske omdrejningspunkt er klimaforandringer, dvs. vi skal læse og analysere tekster der alle sammen på den ene eller den anden måde forsøger at overbevise om et synspunkt der vedrører de menneskeskabte klimaforandringer. På den måde klæder forløbet dig på til at forholde dig kritisk til og deltage aktivt i den offentlige samtale om et emne som må siges at være et af vores tids vigtigste.

Centrale begreber: Toulmins udvidede argumentmodel, appelformer (logos, patos, etos), retoriske virkemidler, filmiske virkemidler.

Læringsmål:
Når forløbet er færdigt, kan du
- analysere hvilke forskellige bestanddele et argument består af,
- analysere retoriske virkemidler (herunder appelformer) i en argumenterende tekst og fortolke betydningen af virkemidlerne for tekstens meddelelse.

Primærtekster:
Diverse billeder mm.
Hellebæk og Langendorf: Unge har ikke klimaangst. De tager ansvar (Kristeligt Dagblad, 2020)
Orry: Klimaangst ude af proportioner. Skræm nu ikke børnene ihjel (Jydske Vestkysten, 2021)
Kohberg - Dansk mel. Vi er bagere (reklamefilm, 2019)
Ursula Andkjær Olsen m.fl.: "Omvælt verden" (Politiken, 2022)

Baggrundstekster:
Schultz-Larsen, Håndbog til dansk, s. 154-159.

Forløbet inkluderer derudover skriftlighedsmoduler med særligt fokus på den analyserende artikel.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 SR2: Det moderne gennembrud og industrialiseringen

Dansk: Fremstilling af køn, klasse og industrialiseringens konsekvenser i Det moderne gennembruds tekster.

Genrer: reportage, tale, novelle, drama.

Primærtekster:
Georg Brandes: "Indledning til hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur" (uddrag)
Henrik Pontoppidan: "Naadsensbrød"
Marie Nielsen: "I Fabrikens Helvede"
Henrik Ibsen: "En Folkefiende" (VÆRK)
Gyrithe Lemches tale ved valgretsmødet i Rosenborg Have 28. juni 1908 (uddrag)
Amalie Skram: "Karens Jul"

Centrale begreber/fokusområder: litterære analyse med fokus på sprog, fortæller og person- og miljøkarakteristik, argumentation, retorisk analyse, talen som genre, reportagegenren.

Fællesfaglige tekster:
Boserup Skov og Larsen, Basalvidenskabsteori, "Humanvidenskablig metode”, kap. 7, side 63-71: Gyldendal
Rangvid m.fl.: “2. Diakron og synkron”, i: Vidensmønstre (læreplan 2017), Systime

Kreativ opgave til En folkefiende.
Stil: Analyserende opgave: Amalie Skram, Karens Jul
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Økokritik og klimalyrik

Forløbet handler om tematiseringen af klima- og miljøkrisen i litteraturen (særligt lyrikken) og om økokritik som litterær metode. Som en del af forløbet læses Inger Christensens digtsamling "Alfabet" som værk. Ifm. værklæsningen inddrager vi diskussionen om danskfagets kanon med udgangspunkt i Erik Skyum-Nielsens overvejelser angående klassikerbegrebet.

Vi arbejder derudover med den reflekterende artikel som skriftlig genre.

Fokus i forløbet:

Den anti-antropocentriske vending i litteraturen:
Vi skal læse litteratur der udfordrer det antropocentriske syn på mennesket og dets omgivelser (antropocentrisk: idéen om, at mennesket er al tings mål og hævet over naturen) og bl.a. undersøge, hvordan der sprogligt formidles en form for sammenfletning af menneske og natur.

Økokritikken som litterær analysemetode:
Økokritik er en danskfaglig analysemetode, der - med udgangspunkt i en kritik af et antropocentrisk syn på os selv og omverden - undersøger litteraturens fremstilling af samspillet mellem mennesket og dets omgivelser.

Centrale begreber/fokusområder: økokritik, antropocæn, antropocentrisme, harmonisk/uharmonisk natursyn, mørk økologi, the mesh, litterær analyse af lyrik.

Kernestof:
Theis Ørntoft: "Jeg drømmer at jeg står i et kryds" og "Det er forvirrede tider, jeg skal fortælle om", af Digte 2014 (2014).
Lone Hørslev: "Vi To", af Lykkelige mennesker (m. Mads Mouritz, 2021), "Når jeg ligger på jorden I", af Dagene er data (2018)
Morten Chemnitz: af Hæld (2023)
Silja E., K. Henderson: Flugt og ritualer II (uddrag), af Zonen (2022)
Inger Christensen: Alfabet (1981) (VÆRK)

Baggrundsmateriale:
Økokritik. Introduktion fra bogen De seneste fem års litteratur 2017-2021
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Journalistik m. Mediacamp

Forløbet omhandler den klassiske nyhedsjournalistisk og den fortællende journalistik.

Klassen deltager som en del af forløbet i Syddansk Universitets projekt Mediacamp, der i 2023 har overskriften "Ligestilling". En stor del af forløbet bruges derfor på projektarbejde i "redaktioner", hvor eleverne selv producerer nyhedsartikler, portræt og reportager. I slutningen af projektforløbet vælges de tre bedste journalistiske produkter, som indsendes til konkurrencen.

Vigtige begreber/fokusområder i forløbet: nyhedskompasset, målgrupper, nyhedskriterier, kilder, vinkling, indre og ydre komposition (nyhedstrekanten og layout), objektivitet i nyhedsjournalistikken, fortællende (nyheds)journalistik, featuren, sproglige og filmiske virkemidler.

Primærtekster:
Selvfundne nyhedsartikler på nettet om ligestilling
Kasper Mosholm Thulstrup: "Ligestillingsminister: Mænd skal også have ret til at komme på krisecenter" (dr.dk, d. 6/10 23, https://www.dr.dk/nyheder/politik/ligestillingsminister-maend-skal-ogsaa-have-ret-til-komme-paa-krisecenter)
Jakob Sheikh: "Fra barndommens gade til kalifatets frontlinje" (Politiken)
Ekstrabladet: "Syrienkrigere på kontanthjælp"
Puk Damsgård: "Gazas Karma" (Horisont, 2015)

Repetition:
Olga Ravn: "Dresscode til verdens undergang" (Weekendavisen, 18. aug. 2022)
Lukas Klarlund: "Copenhagen Fashion Week anmeldes for greenwashing" (dr.dk d. 5. marts 2025, https://www.dr.dk/nyheder/indland/copenhagen-fashion-week-anmeldes-greenwashing)

Baggrundstekster:
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, s. 198-219
Mediacamps hjemmeside (videoer, artikler mm.): https://libguides.sdu.dk/Mediacamp (kodeord: Mediacamp2023)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Dokumentarfilm

Forløbet bygger videre på journalistik-forløbet og omhandler dokumentarfilmgenren, herunder forskellige dokumentarfilmtyper.

Vigtige begreber/fokusområder: Dokumentarfilmtyper (observerende, dybdeborende, deltagende, dramatiseret, poetisk), iscenesættelse, filmiske virkemidler.

Primærtekster:
Janus Metz: "Armadillo" (2010) (medieværk)

Artikler læst ifm. debatterende artikel om iscenesættelse og filmiske virkemidler i dokumentarfilm:
Carsten Jensen: "Velkommen til Armadillo" (Ekko, juni 2010)
Mads Kastrup: "Armadillo patter på journalistik (Berlingske, juli 2010)
Charlotte Aagaard: "Mediefolk hvidvasker Armadillo (Information, juli 2010)

Baggrundstekst:
Schultz Larsen: Håndbog til dansk, s. 228-233.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Historier om kærlighed

Forløbet er et litteraturhistorisk temaforløb, hvor vi undersøger synet på kærlighed i tekster fra middelalderen over oplysningstiden til romantikken.

Vigtige begreber/fokusområder i forløbet: Middelalder, folkevisegenren, oplysningstid, romantikken, unversalromantik, organismetanken, dualisme, panteisme, idealisme, geniet, det sublime, nationalromantik, eventyrgenren, romantisme, poetisk realisme, biedermeier.

Primærtekster:
Tine Høegh: "Jeg vælger Valencia" (2015)
Folkeviser: "Ebbe Skammelsøn", "Elverskud"
Ludvig Holberg: Epistel 89 (1764)
Adam Oehlenschläger: "Fødselsdagen" (1803)
N.F.S. Grundtvig: "Fædreland! ved den bølgende Strand" (1848)
H.C. Andersen: "Danmark, mit Fædreland" (1850)
H.C. Andersen: "Hyrdinden og Skorstensfejeren" (1838)
H.C. Andersen: "Kjærestefolkene" (1844)
St. St. Blicher: "Hosekræmmeren" (1829)

Sekundærtekster:
Bødtcher-Hansen og Slot Carlsen: Med tiden - en litteraturhistorisk arbejdsbog, s. 49-52, 113-119, 149-152,172-175 (ikke alle afsnit er læst).

Vi bruger bogen "God stil" fra minlæring.dk: https://app.minlaering.dk/bog/45
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Kortfilm (med Polen i)

Forløbet introducerer til kortfilmen som genre. Vi ser ældre og nyere kortfilm fra/om Polen som forberedelse til studieturen. Forløbet trækker på tidligere forløb om filmiske virkemidler og fortælleformer i dokumentarfilm.

Primærtekster:
Roman Polanski: "Two Men and a Wardrobe" (1958, fiktion)
Johan Oettinger: "Seven Minutes in the Warsaw Ghetto" (2012, fiktion)
Alexandra Terpinska: "America" (2015, fiktion, VÆRK)
Krzysztof Kieslowski: "Railway Station" (1981, dokumentarisk kortfilm)
Jeremi Skrodzki: "The Hive" (2018, dokumentarisk kortfilm)

Baggrundstekst:
Uddrag fra "SHORTS - kortfilm i undervisningen", s. 136-143.

Centrale begreber og fokusområder: kortfilmens genrekendetegn, kortfilmtyper, filmiske virkemidler, dramaturgi (tre akter-modellen), dokumentarfilmtyper, autenticitetsmarkører og fiktionsvirkemidler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Vidnesbyrdlitteratur

Overlevende vidner fra Anden Verdenskrigs koncentrationslejre har efterfølgende aflagt vidnesbyrd om livet i lejrene og hændelserne under krigen, og på baggrund af disse vidnesbyrd er der vokset en genre frem, som kaldes "Vidnesbyrdlitteratur". Som forberedelse til vores besøg i Auschwitz ifm. studieturen læser vi eksempler på sådanne litterære vidnesbyrd fra Holocaust.

I slutningen af forløbet trækker vi tråde til nyere dansk litteratur, der på forskellig vis kan karakteriseres som eller går i dialog med genren vidnesbyrdlitteratur.

Primærlitteratur:
Paul Celan: "Dødsfuga" (1945)
Primo Levi: "Hvis dette er et menneske" (1947, uddrag)
Iboja Wandall-Holm: "Farvel til århundredet. En fortælling om Europa" (2000, uddrag)
Art Spiegelman: "Maus II" (1991, grafisk roman, uddrag, s. 25-37)
Maja Lee Langvad: "Hun er vred. Vidnesbyrd om transnational adoption" (2014, uddrag)
Lone Aburas: "Det er et jeg der taler (Regnskabets time)" (2017, uddrag)

Baggrundstekster:
Gustaffson, Kristiansen og Kjeldsen: uddrag af Litteratur med udsyn, kapitlet "Vidnesbyrd", s. 154-155, 160-165.
Sloth Carlsen og Bødtcher-Hansen: Med tiden - et litteraturhistorisk overblik, uddrag fra kapitlet "Fiktionseksperimenter og samfundsengagement 2000-2020".

Som redskab til at indkredse genrens særlige kommunikationssituation anvendes Roman Jakobsons sprogfunktioner.

Begreber i fokus: vidnesbyrdlitteratur, metavidnesbyrd, dehumanisering, autenticitetsmarkører, litterære og sproglige virkemidler, sprogfunktioner, autofiktion, genrehybrider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Sprog, magt og identitet

I dette forløb dykker vi ned i hvordan sproget gemmer på værdier og holdninger, og hvordan det kan bruges som magtmiddel. Vi skal beskæftige os med diskursanalyse, samt udvide værktøjskassen til argumentationsanalyse, og derudover skal vi arbejde med postkolonialismen.

Primærtekster:
Pernille Vermunds Facebook-opslag (14.7.20) ifm. debatten om Eskimo-is.
Chatsamtale mellem Morten Messerschmidt og Juno Berthelsen, DR d. 3. september 2020
Genstart: Grønlands stemme (DR podcast fra 22. maj 2023)
Aki-Mathilda Høegh-Dams tale ved Folketingets debat om rigsfællesskabet d. 12. maj 2023
Anna Neye: Kald mig bare brun (DR, 2016, 1. episode)
Anna Neye: Emma Gad for hvide (2017, uddrag)
"Portræt af Ereri, en gammel Kikuyu", maleri af Karen Blixen (1924)
Karen Blixen: To malerier (essay, 1950, uddrag)
Karen Blixen: Skygger på græsset (1960, uddrag)
Niviaq Korneliussen: Blomsterdalen (2020, VÆRK)

Baggrundstekster:
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, s. 150-174
Silas L. Marker og Vincent F. Hendricks: "Forfattere i ny bog: Identitetspolitik er kommet for at blive", Kristeligt Dagblad, 22.08.19.
Gustaffson, Kristiansen og Kjeldsen: Litteratur med udsyn, s. 18-21

Begreber i fokus: diskurs, ækvivalenskæde, differenskæde, flydende betegnere, antagonisme, hegemoni, Toulmins model (repetition), argumenttyper og -kneb, Ciceros pentagram, talegenrer, postkolonialisme, 'den anden', hybriditet, mimicry.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Realismer i det moderne gennembrud

Vi repeterer centrale begreber fra det moderne gennembrud og går mere i dybden med forskellige typer kritisk realisme, herunder Herman Bangs impressionisme. Vi arbejder også med den klassiske novelles genrekendetegn.

Primærtekster:
Martin Andersen Nexø: "Tyvetøs" (1901)
Herman Bang: "Pernille" (1880)
Herman Bang: "Impressionisme - en lille replik" (1890)

Baggrundstekster:
"Forfatternoter: Herman Bang", "Periodenoter: Det moderne gennembrud", Med tiden, s. 193-202.
Søren Vrist Christensen: "Impressionisme og Herman Bang" (https://www.youtube.com/watch?v=G6Ulq2u4iIc)
OIe Schultz Larsen: Håndbog til dansk, s. 79 (novellen som genre)

Centrale begreber/fokusområder: impressionisme, kritisk realisme, den klassiske novelle, fortælleteknik (særligt dækning).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Johannes V. Jensen og remediering

Vi arbejder med Johannes V. Jensens myte "Nåede de færgen" fra 1912, samt Carl Th. Dreyers filmatisering fra 1948. I den forbindelse arbejder også med remedieringsbegrebet.

Johannes V. Jensen: "Nåede de færgen" (1912)
Carl Th. Dreyer: "De nåede Færgen"  (1948)

Centrale begreber/fokusområder: remediering, kortfilmsgenren (repetition), filmiske virkemidler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Modernitetens sammenbrud

Vi arbejder med perioden 1920-1968 med begrebet "modernitet" som omdrejningspunkt.

Perioden er præget af udvikling, ny teknologi, øget frihed og velstand for individet samt nye erkendelsesformer og kunstneriske udtryk. Men modernitetens mere mørke og destruktive sider viser sig samtidig i perioden i form af to verdenskrige. Samtidig bliver det tydeligt at den øgede individualisering har fremmedgørelse og ensomhed som følgesvende, at friheden er forbundet med ansvar, og at magt og undertrykkelse er uløseligt forbundet.

Man kan derfor også tale om en erfaring af "modernitetens sammenbrud" - en erfaring, som ses afspejlet på forskellige måder i tidens kunst og litteratur.

Forløbets tekster kan inddeles i følgende fire emnegrupper:

Modernitet, sprog og virkelighed:
Otto Gelsted: "Reklameskibet" (1923)
Tom Kristensen: "Nat i Berlin" (1921)
Klaus Rifbjerg: "Røntgen" (1960)

Modernitet, meningstab og eksistens:
Martin A. Hansen: "Roden" (1955)
Peter Seeberg: "Hjulet" (1962)
Albert Camus: "Sisyfos-myten" (1942, uddrag)

Modernitet, køn og kærlighed:
Tove Ditlevsen: "Angst"
Simone de Beauvoir: Det andet køn (uddrag)

Centrale begreber/fokusområder: litterær analyse af lyrik og epik, ekspressionisme, modernisme vs. realisme, eksistentialisme.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer