Holdet 2022 HI/c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2020/21 - 2024/25
Institution Aurehøj Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Henrik Ohlsen
Hold 2022 HI/c (1c HI, 2c HI, 3c HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerriget (introforløb)
Titel 2 Danmarks tilblivelse
Titel 3 Industrialisering, køn og klassesamfund (DHO)
Titel 4 Sygdom
Titel 5 Mellemøsten
Titel 6 Holocaust og andre folkedrab
Titel 7 Italien: fra renæssance til fascisme
Titel 8 Den kolde krig
Titel 9 Den globalhistoriske udvikling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerriget (introforløb)

Introforløb om Romerriget med fokus på ekspansionen under republikken, overgangen republik til kejservælde herunder kejsermagtens fremstilling og selvfremstilling. Et andet fokus punkt har været slaveri og dets betydning for det romerske samfund. Afslutningsvis havde vi fokus på Romerrigets forfald og undergang og læste forskellige fremstillinger herom. Introduktion til kildekritik

- Den territoriale ekspansion under den romerske republik
- Skiftet fra republik til kejserrige
- Styring af imperiet og kejsermagtens iscenesættelse
- Dagligliv i riget, herunder slaveri
- Romerrigets fald

Kilder:
Livius: Om retfærdig krig
TACITUS: tale til gallerne HISTORIER IV, KAP 74.
ÆLIUS ARISTIDES: OM ROMERRIGETS FORTRIN
Res Gestae: uddrag fra kejser Augustus' selvbiografi
EDWARD GIBBON, Det romerske riges forfald og undergang, 1781
PETER ØRSTED, Det romerske imperium - antikkens fællesmarked, 1986
PETER FIBIGER BANG, Imperiets undergang, 2017

Ordbøger: https://www.ordbogen.com/da/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Danmarks tilblivelse

Forløb om Danmarks tilblivelse med fokus på vikingetiden som periode og overgangen til kristendommen. Afslutningsvis tog vi et mere diskuterende perspektiv og kiggede på erindringshistorie og fremstillingen og brugen af Vikingetiden i eftertiden frem til i dag. Der har endvidere været fokus på skriftlighed i forløbet og vi har arbejdet med progressionen fra skriftlig redegørelse til skriftlig kildeanalyse.

Problemstillinger:
Hvad ved vi egentlig om vikingetiden?
Hvorfor overgik Harald Blåtand til kristendommen?
Hvordan har eftertiden fremstillet vikingetiden?

Peter Frederiksen m.fl. Grundbog til Danmarkshistorien, Systime: https://danmarkshistorien.systime.dk/index.php?id=37

Sune Weile, Ind i sproget ud i verden: https://suneweile.wordpress.com/historie-i-gymnasiet/om-at-skrive-en-redegorelse/

Sune Weile, Ind i sproget ud i verden: https://suneweile.wordpress.com/historie-i-gymnasiet/om-at-skrive-en-kildekritisk-analyse/

Arendse og Johnny Thiedecke, De danske vikinger : samfund, kongemagt og togter ca. 700-1050
Pantheon, 2003. S. 101-107

Else Roesdahl, artikel fra Danmarkhistorien.dk: http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/harald-blaatand-ogjellingmonumenterne/ DA MAN HAR BESLUTTET AT LUKKE DANMARKSHISTORIEN.DK NED OG FLYTTE NOGET AF DET TIL LEX.DK ER HER DEN TILSVARENDE ARTIKEL (DEN FØRSTE):
https://danmarkshistorien.lex.dk/.search?query=Jellingmonumenterne%2C+ca.+950-1000

Kristian Iversen og Ulla Nedergård, Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, Columbus, 2014. S. 28-31 + 34-40 + 42 + 56-57

BO TAO MICHAËLIS, DR's fortælling om de danske vikinger er nuanceret og enorm flot, anmeldelse i Politiken, 16/4 - 2017:  http://politiken.dk/kultur/art5914049/DRs-fort%C3%A6lling-om-dedanske-vikinger-er-nuanceret-og-enorm-flot

Peter Yding Brunbech, DR-afsnit om vikinger er ordinær, Anmeldelse i Kristligt Dagblad, 17/4 - 2017: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/den-gode-gamlevikingehistorie

Kurt Sørensen, DR forvrænger historien om Danmark, debatindlæg i Kristeligt Dagblad, 20/4 - 2017: https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/dr-viser-ikke-hele-historienom-danmark

Ordbøger: https://www.ordbogen.com/da/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Industrialisering, køn og klassesamfund (DHO)

Historie- og danskforløb
Forløb om Danmarks historie i nyere tid med fokus på perioden 1870 til 1915. Forløbet ledte frem til danskhistorieopgaven hvorfor der også var fokus på metode og opstilling af problemstillinger. Indholdsmæssigt var forløbet var inddelt i tre overemner:

Industrialisering, klassesamfund og køn:

Fokuspunkter:
1. Fra land til by

”Industrialisering og nye tider”
I historie: Kausalitet: årsag/virkning

2. Klassesamfund: Land- og byproletariat

”Klasseskel og fremstillingen af sociale vilkår i perioden”
I historie: Socialhistorie. Fokus på arbejderbevægelsens fremkomst.

3. Køn: stemmeret og borgerret, kønsroller, klasseforskelle mellem kvinder

”Kvinders samfundsmæssige og politiske status og de forskellige parters italesættelse af kvinders evner og rolle i samfundet.”
I historie: Social konstruktion

Kernestoffet:
- Hovedlinjer i Danmarks historie
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Politiske og sociale revolutioner
- Historiefaglige teorier og metoder

Materiale:

-Rangvid m.fl, Vidensmønstre, Systime, kapitel om begrebsparret diakron og synkron. Afsnit 2 + 2.1 + 2.2 + 2.3
-Cleemann Rasmussen, Martin, m.fl. Danmarkshistorie - Dannelse og forandring. Lindhardt og Ringhof 2014. s. 180-187
-Steiner Jensen, Poul, m.fl. Grundbog til Danmarkshistorien, Systime 2006-2022. Side 183-192
-"En ufaglært kvindes erindringer" kommer fra bogen: Frederiksen, Peter, m.fl. : Grundbog til Danmarkshistorien. Systime, 2010, side 178-181
-Mørch, Søren, m.fl. Danmarks Historie 1880-1960. Gyldendal 1984. s. 43-45 + 57+ 59-60
-Haue, Harry  m.fl., Det moderne Danmark, 1840-1992, Munksgaard, 1. udgave, 3 oplag, 1994. S. 41-54 + 55-64
-Pio, Louis: Målet er fuldt - Fra: https://www.arbejdermuseet.dk/wp-content/
uploads/2016/10/2402140_kilde-1-2.pdf
-Nielsen, Marie: I Fabrikkens Helvde - Fra: http://www.marxister.dk/vis.php?id=380&forf=9
-Chakravarty, Dorthe, m.fl. De danske kvinders historie. Systime 2021. S. 23-47
-Nielsine Nielsens vej til universitetet - Fra: https://www.sa.dk/undervisningfiler/2014/11/tl_1915_05_lsv_Nielsines-vej-til-uni.pdf
-Ploug, Carl, "Om kommunal valgret til kvinder", 1888: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/carl-ploug-i-landstinget-om-kommunal-valgret-til-kvinder-1888/
-Meyer, Johanne, "Kvindens politiske Valgret og Valgbarhed", 1888: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kvindens-politiske-valgret-og-valgbarhed-tale-af-johanne-meyer-1888/

Ordbøger: https://www.ordbogen.com/da/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Sygdom

Nedslagsforløb fokuseret på sygdomme og hvordan de har påvirket, og blevet påvirket af, historien.  Sygdom og den syge krop. Hvordan kan historien anskues igennem sygdommes indvirkning på de menneskelige samfund, fra pest til livstilssygdomme. Hvad kan sygdom sige os om historien? Hvornår er noget sygt og hvornår er det ikke? Hvem har ansvaret for en sygdom, den syge eller samfundet? Hvordan er sygdomme historieskabende og hvordan er sygdomme historieskabte? Som en del af forløbet besøgte vi Medicinsk Museion.

Faglige mål:

-Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie,   herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
-Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid.
-Analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne.
-Analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
-Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende.
-Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Nedslag

-Antikkens samfund: Antikkens syn på lægen og den syge, de fire kropsvæsker
-Europæisk middelalder: pesten som guds straf og dens konsekvenser
-Renæssance: Nye verdensbillder, pestens transforemerende kraft
-Kolonisering: Sygdomme som erobrere, strukturhistorie (Jared Diamond)
-Industrialisering: Socialhistorie, Sygdomme i den industrialiserede by, kolera i København, medicinske gennembrud
-Globalisering/Nyeste tid: AIDS-epidemien, set lokalt og globalt

Materiale:

"Blod, slim og galde" 167-169 + 171-172
"Pokker pest og piller" 6-15 + 18-21, 66-75
"Ve og Velfærd" 143-152 + 494-501
"Pest over Danmark" 27-33 + 43- 45 + 48-52 + 58-59
"Europa og de andre" 80-87
"Fra oplysningstid til imperialisme" 23-26
"Derfor Historie" 78-95
"Fra fortid til historie" 131-135
"Våben, parasitter og stål", artikel i Information: http://www.information.dk/76546

Supplerende:

Dokumentar: Pest over Europa, afsnit 1 og 5: http://www.dr.dk/tv/program/pest-over-europa/

Ordbøger: https://www.ordbogen.com/da/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Mellemøsten

Forløb med fokus på Mellemøstens historie fra Islams opståen til i dag. Dette forløb dækker "et forløb udenfor Europa" kravet, og selv om der har været nedslag i Europa, herunder synet på Mellemøsten i Europa, har forløbet kredset om begivenheder i regionen.

Nedslag:
Islams ekspansion.
Korstogsperioden, livet i det hellige land.
Forholdet mellem Vesten og Osmannerriget, herunder orientalisme
Imperalismen og mandatperioden
Fra kold krig til krigen mod terror
Israel og Palæstina som regional konflikt

Læst materiale:

-Korstog og Jihad? - kulturmøder mellem Europa og islam ca 600-2000: Henrik Skovgaard Nielsen, Gad (2003), s 25-29 + 33-48 + 55-62 + 69-77
-Korstogene - ide og virkelighed, Lars Peter Visti Hansen, Systime (2004), s 15-24
Europa i støbeskeen, Johnny Theidecke, Pantheon (2005), s. 126-130
-Palæstinaproblemet - Krig, krise, fredsproces. Johan Bender, Gyldendal (1999),  s. 35-39
-Kilder til den nye verden - Bryld og Haue, Systime (1997) s. 222-225
-Byzans - mellem sultan og pave, kulturnøder og fjendebilleder, Kjeld Mazanti Sørensen, Columbus (2007) tekst 5.2 (Usamah bin Munqidhs selvbiografi) + side 9-15 (uddrag fra kapitel 1)
Mellemøsten, Poul S. Jensen og Torben R. Rasmussen, Systime (2009), s. 8-10
Israel - en stat i Mellemøsten, Henrik Wiwe Mortensen, Systime (2011), s. 17-27 + 31-56 + 87-99
Bernard Lewis: Hvad gik galt? https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=81
Elisabeth Astrup og Mads Pedersen: Store dele af Mellemøsten er aktive over og under radaren i Gaza-krigen:
https://politiken.dk/internationalt/art9701918/Store-dele-af-Mellem%C3%B8sten-er-aktive-over-og-under-radaren-i-Gaza-krigen.-Flere-lande-st%C3%A5r-i-en-%C2%BBprek%C3%A6r-situation%C2%AB

Ordbøger: https://www.ordbogen.com/da/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Holocaust og andre folkedrab

Forløb om Holocaust med afsluttende perspektiver til andre folkedrab. Indledningsvist læste vi uddrag fra justitsministeriets handlingsplan for antisemitisme og diskuterede i den forbindelse statens rolle i at forme historisk bevidsthed. Forløbet har brugt Gregory Stantons teori om folkedrabets 10 stadier som en teoretisk ramme til at forstå vejen mod folkedrab, udførelsen af folkedrabet og den efterfølgende benægtelse. Afslutningsvis blev der draget paralleller til andre folkedrab i det 20. og 21. århundrede, denne del blev gennemført som et gruppeprojekt med afsluttende præsentationer.

Hvorfor skal man undervises i Holocaust og andre folkedrab?
Hvad er et folkedrab?
Hitlers vej til magten
Antisemitismens historie
Nürnberglovene: Restriktioner, rettigheder og diskrimination - perspektiv til Menneskerettighedserklæringen
Krystalnatten: Aktør/struktur og bagvedliggende og udløsende faktorer
Endlösung: Wannseekonferencen, eufemismer, einsatzgrupper, KZ-lejr/udryddelseslejre
Holocaust-benægtelse: hvad er benægtelse? faghistorie vs pseudohistorie og konspirationsteorier

Materiale:
Solvej Berlau og Stine Thuge, Vejen til Folkedrab - før, under og efter Holocaust, Columbus (2023), kap: 1,2,3,4,5,8,9,11,13 og 19.
Justitsministeriets handlingsplan mod antisemitisme: https://www.justitsministeriet.dk/wp-content/uploads/2022/01/Antisemitisme-handlingsplan.pdf
Verdenserklæringen om Menneskerettighederne
https://unric.org/da/verdenserklaeringen-om-menneskerettighederne/
The Auschwitz Album: https://wwv.yadvashem.org/yv/en/exhibitions/album_auschwitz/index.asp
United States Holocaust Museum:
https://www.ushmm.org/information/about-the-museum
Folkedrab.dk: https://folkedrab.dk/

Ordbøger: https://www.ordbogen.com/da/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Italien: fra renæssance til fascisme

Forløb med fokus på Italiens historie i forbindelse med studierejse til Firenze. Første del af forløbet havde primært et synkront perspektiv i og med at vi havde et særligt fokus på renæssancen og især som den træder frem i Firenze. Anden del af forløbet dækker perioden fra begyndelsen af Italiens samling i 1860’erne og frem til Mussolinis fald og tiden efter 2. verdenskrig. I forlængelse heraf har vi kortvarigt berørt Italiens (manglende) opgør med Mussolini og fascismen samt den kollektive erindring.

Hvad er renæssancen? Som periode? Som perspektiv?
Hvorfor opstår renæssancen i Norditalien? Forklaring (aktør/struktur)
Hvilke tanker og motivationer lå der bag den såkaldte Risorgimento, Italiens samling? Hvilke udfordringer stod den overfor?
Hvordan er Italien et forestillet fællesskab?
Hvad karakteriserer fascismen? Hvordan bruger den fortiden?
Hvilke forklaringer lægger bag Mussolinis vej til magten?
Hvordan forholder italienerne sig til deres fortid?

Materiale:
Sanne Stemann Knudsen og Kim Beck Danielsen, ”Renæssancen - da mennesket kom i centrum”, Systime, 2016. Side 9-22 + 31-42
Jesper Skov og Mikkel Thrane Lassen, ”Italiens Historie”, Lindhardt og Ringhof, 2016. Side 52-73 + 81-106
Mikkel Flohr, ”Forestillede fællesskaber. En meget kort introduktion til Benedict Anderson” 2016. Teksten blev læst som pdf, men er taget fra denne side: https://baggrund.com/2016/02/07/forestillede-faellesskaber-en-meget-kort-introduktion-til-benedict-anderson/
Anders Hassing og Christian Vollmond, “Fra fortid til historie”, Columbus (2013). Side 17-22

Kilder:
Giovanni Rucellai: Den Guddommelige Nåde (1464)
Leon Battista Alberti: Ligtale over sin hund (udgivet 1496)
Niccolo Macchiavelli: Angrebet på Volterra (1525)
Jan Lindhardt: Jan Lindhardt: Renæssancen og vor tid (1992)
Michael Nordberg: Renæssancens virkelighed.1400-tallets Italien - myter og realitet (1993)
Benito Mussolini: tale til parlamentet 3. januar, 1925

Synspunktslitteratur: Adam Holm: Kampen om historien: ”Italiens manglende opgør med Mussolini” (podcast), 10. august 2021. Link:
https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2021/kampen-om-historien-italiens-manglende-opgoer-med-mussolini-11032115322

Ordbøger: https://www.ordbogen.com/da/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Den kolde krig

Forløb om den kolde krig med fokus på blokdeling, magtbalance og tolkninger af den kolde krigs afslutning. Herunder har vi haft et særligt fokus på perioden omkring Berlinmurens opførelse og på Danmarks rolle under den kolde krig. Afslutningsvist diskuterede vi forskellige tolkninger af den kolde krigs og afslutning og har i denne forbindelse berørt krigen i Ukraine og dennes tråde til den kolde krig.

Hvordan startede den kolde krig?
Hvordan kan Berlinmuren belyse den kolde krig?
Hvad karakteriserer Danmarks rolle i den kolde krig?
Hvordan kan man tolke afslutningen på den kolde krig og hvilke tråde kan trækkes til i dag?

Materiale:

Fremstillinger:
Geert A. Nielsen og Flemming Olsen, ”I globaliseringens lys”, Systime, 2004. Side 89-95
Carl-Johan Bryld, ”Verden efter 1914 – i dansk perspektiv”, Systime, 2006. Side 153-161
Palle Roslyng-Jensen, ”Fra kold krig til ny verdensorden, Gyldendal”, 2003: Side 10-19 + 59 - 67
Martin C. Rasmussen m.fl, ”Danmarks historie – dannelse og forandring”, L&R: Side 279-280 + 282 + 284-287 + 290-291
Uddrag af Paul Villaumes gennemgang tolkninger på den kolde krigs afslutning og historiografi
Uddrag fra pjecen "Hvis krigen kommer": https://danmarkshistorien.dk/fileadmin/filer/kilder_i_pdf/hvis_krigen_kommer.pdf

KILDER:

Blokdeling:

George Kennan: https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=246
Churchills tale I Fulton 1946
SUKPs historie om folkedemokratierne,
begge efter Bender, Johan & Hans-Kurt Gade: Stormagtspolitikken 1942-1982 – Belyst ved kilder. Munksgaard, 1983 (9. opl., 1998). Side 21-23

Berlinmuren: arbejdet med Berlinmuren er samlet i én pdf fil

•”Flugtproblemet” (statistik) Carl-Johan Bryld et al Kilder til den nye verden, Systime 1997 p. 32-33
•”Sovjetunionens memorandum af 4. juni 1961” Carl-Johan Bryld et al Kilder til den nye verden, Systime 1997 p. 35-38
•”Præsident Kennedys Radio- og TV-tale 25. juli 1961 ” Carl-Johan Bryld et al Kilder til den nye verden, Systime 1997 p. 37-38
•”Warszawapagtlandene om Berlinmuren” (1961): https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=119
•”Hvor længe vil muren stå” (1989): https://www.his2rie.dk/kildetekster/ddr-1949-1989-den-virkeliggjorte-socialisme/tekst-18/


Danmark i den kolde krig

•Hans Hedtoft om underskrivelsen af Atlantpagten (1949)
•Hvis krigen kommer uddrag (1962)
•USAs syn på Danmark under den kolde krig (1968)

Gorbatjov og afslutningen på den kolde krig:

•Gorbatjov, Perestrojka, Gyldendal 1987, her efter Bryld og Haue, Kilder til Den Nye Verden 1997, s. 348-350
George Bush, Vi vandt den kolde krig, 1992, her efter Palle Roslyng-Jensen, Fra kold krig til ny verdensorden 2003. Side 21
Gorbatjov, Verden er på kanten af en ny kold krig, 2014, artikel i Politiken, https://politiken.dk/udland/art5551499/Gorbatjov-Verden-er-p%C3%A5-kanten-af-en-ny-kold-krig

Ny kold krig/Ukraine:
Uddrag fra e- bogen "Den kolde krigs verden: https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=68
Nedslag fra Putins krigserklæring mod Ukraine:  https://www.information.dk/udland/2022/02/centrale-uddrag-putins-krigserklaering-ukraine

Ordbøger: https://www.ordbogen.com/da/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Den globalhistoriske udvikling

Hvordan fik Vesten sin dominerende position?

Repetition af forløb og udviklingslinjer i verdenshistorien
naturvidenskab og historie - herunder debatten mellem Landes og Frank
eurocentrisk verdenshistorie vs. globalhistorie

Jared Diamonds grundideer er læst i andet forløb (sygdom) - i dette forløb inddrages han via kilden fra hans bog "Vejen til verden af idag" om Atahualpas (og Inkarigets) fald.
Fukuyama og Huntingtons teorier om verdens tilstand i tiden efter den kolde krig blev også inddraget.

Alle tekster er samlet i det vedhæftede kompendium.
Derudover:
-Michael Nordberg, den dynamiske middelalder
-Børge Visby, "Ekstremernes århundrede", 27. december 1999,, Information
-Helle Folkersen, Industrialiseringen. Da verden blev moderne, Systime, 2020, side 193-208
-Samuel Huntington, Civilisationernes Sammenstød (uddrag) - taget fra: http://www.overblik.gyldendal.dk/~/media/Gymnasium/overblik/Kap%204%20pdf/Kilde_2_Civilisationernes_sammenstoed.ashx
-Francis Fukuyama, Historien er slut (uddrag) - taget fra:
https://civilisationernesverdenshistorie.systime.dk/?id=234

Ordbøger: https://www.ordbogen.com/da/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer