Holdet 2022 HI/j - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Aurehøj Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Ida E. D. Blandford, Rune Strehlow
Hold 2022 HI/j (1j HI, 2j HI, 3j HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #1 Erindring om vikingetiden
Titel 2 #2 DHO: Grønland fra koloni til selvstyre
Titel 3 #3 Antikkens Grækenland og demokratibegrebet
Titel 4 #4 Den mørke middelalder
Titel 5 #5 Mennesket i renæssancen
Titel 6 #6: Kina - 1840 til 1989
Titel 7 7# Holocaust
Titel 8 #8 Den Kolde Krig og tolkninger af den
Titel 9 #9 Globalhistorisk udvikling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 #1 Erindring om vikingetiden

EMNE
Vikingetiden - historien og erindring herom.

BESKRIVELSE
I dette forløb har vi beskæftiget os med vikingetiden med særligt fokus på eftertidens opfattelse af vikingerne, herunder periodisering og historiebrug.
Vi har kigget på samfundet i vikingetiden, kongemagten med særligt fokus på Harald Blåtands regeringstid og vikingetogterne
samt
dansk erindringshistorie ift. vikingerne (diakron analyse) og eksempler på historiebrug af vikingetiden i nutiden.
I forløbet indgik en rundvisning på Nationalmuseets udstilling "Togtet". I forbindelse hermed indgik en udstillings- og formidlingsanalyse.

FAGLIGE MÅL

Primært:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
̶ diskutere periodiseringsprincipper.
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Sekundært:
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.

KERNESTOF
-hovedlinjer i Danmarks og Europas historie fra antikken til i dag.
̶ forandringer i teknologi gennem tiderne.
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
̶ kulturer og kulturmøder i Europas historie.
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks.
̶ nationale og regionale konflikter og samarbejdsrelationer.
̶ globalisering.
̶ historiebrug og -formidling.
̶ historiefaglige teorier og metoder.

KILDER
-Widukind om Harald Blåtands overgang til kristendommen.
-Adam af Bremen om Harald Blåtands overgang til kristendommen.
-Den store Jellingsten.
-Kildemateriale til angrebet på Lindisfarne (793):
     -Nutidig vittighedstegning.
     -Uddrag af Den Angelsaksiske Krønike.
     -Uddrag af Historia Regum Britanniae (oversat: ”Britiske kongers historie”).
     -Om angrebet på Lindisfarne. Af Alcuin of York.
     -Illustration af angrebet på Lindisfarne. Af Tom Lovell.
-Kilder til historiebrug:
     -Nationalmusseets udstilling "Togtet".
     -Historien om Danmark, afsnit 3: Vikingetiden. DR, 2017.
     -Video (5 min.): The Vikings Raid and Burn Lindisfarne Monastery. Uddrag af THE VIKINGS, sæson 1.
     -Video (ca. 3 min.): Rasmussen - Higher Ground. Grand Final, Eurovision 2018.
     -Video (ca. 2 min.): Hjelm har alle dage været en god idé. Rådet for sikker trafik, 2021.
     -Tweet fra Ukraines udenrigsminister, 8. marts 2022.
     -Logoer: Stryhns og Gøl.
     -Video: Uddrag af Norsemen. Sæson 1, ep. 1. TV-serie fra 2016.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 #2 DHO: Grønland fra koloni til selvstyre

EMNE
Relationen mellem Danmark og Grønland

BESKRIVELSE
I dette forløb har vi beskæftiget os med Danmarks og Grønlands fælles historie samt hvilken betydning denne har for forholdet mellem Danmark og Grønland i dag.
I forløbet indgik et virtuelt oplæg med Frank Sejersen, lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet.

Klassen har kunnet vælge mellem tre forskellige opgaveformuleringer til DHO:

Opgaveformulering 1: Danskernes opfattelse af Grønland

Hvordan har danskernes syn på Grønland og det grønlandske samfund udviklet sig i de seneste cirka 300 år?
-Redegør for forbindelsen mellem Danmark og Grønland før år 1900 med fokus på danskernes interesser i Grønland, herunder missionsvirksomhed. Inddrag en sammenlignende kildekritisk analyse af Poeks beskrivelse af København (1725) og Hans Egedes beskrivelse af grønlænderne og deres seksualmoral (1741), og kom i den forbindelse ind på hvilke fremmedbilleder, der udtrykkes i kilderne.
-Giv en analyse og fortolkning af Henrik Pontoppidan: Isbjørnen (1884/1887) med fokus på en personkarakteristik af Thorkild, herunder hans måde at udfylde rollen som missionær på, og med fokus på fremstillingen af grønlænderne. Giv en kortfattet perspektivering til perioden, værket er skrevet i, og vurdér i denne forbindelse, hvilke samfundskritiske elementer man finder i romanen.
-Vurdér hvordan danskere i dag generelt opfatter grønlænderne og det grønlandske samfund og kom i den forbindelse ind på forskelle og ligheder i forhold til de historiske kilder (af Poek og Hans Egede) og Isbjørnen (af Henrik Pontoppidan).

Opgaveformulering 2: Moderniseringen af Grønland

Hvilken betydning har Danmark haft for det grønlandske samfund, særligt efter Anden Verdenskrig?
-Redegør for den samfundsmæssige udvikling i Grønland efter Anden Verdenskrig med særligt fokus på forbindelsen til Danmark og moderniseringsprocessen. Inddrag en kildekritisk analyse af Folketingsdebatten om Grønlandskommissionens betænkning, G50 (1950) med fokus på at afdække, hvordan danske politikere så på grønlænderne, det grønlandske samfund og Grønlands forbindelse til Danmark.
-Giv en analyse og fortolkning af Aqqaluk Lynges ”Ode til danaiderne” (1970) med fokus på stilistiske virkemidler og digtets fremstilling af danskernes tilstedeværelse i Grønland. Giv en kortfattet vurdering af tidstypiske træk ved digtet og perspektivér til et dansk digt eller en dansk sang fra 1970’erne eller til et andet digt fra digtsamlingen Til hæder og ære af Aqqaluk Lynge.
-Diskutér i forlængelse af analyserne, hvilke positive og/eller negative konsekvenser forbindelsen til Danmark har haft for det grønlandske samfund og vurdér i den forbindelse, om moderniseringen af det grønlandske samfund har været en succes.

Opgaveformulering 3: Grønland på egne ben

I hvilket omfang er Grønlands stigende uafhængighed af Danmark en gevinst for det grønlandske samfund, og i hvor høj grad er fuldstændig selvstændighed realistisk og ønskeligt?
-Redegør kort for Grønlands overgang fra koloni til selvstyre.
-Giv en analyse og fortolkning af Kenneth Sorantos dokumentarfilm Kampen om Grønland (2020) med fokus på dokumentarisk(e) fortælleform(er), filmiske virkemidler og fremstillingen af de fire unge grønlænderes stillingtagen i debatten om grønlandsk selvstændighed.
-Lav en kildekritisk analyse af Thorkild Kjærgaards kronik ”Selvstyret på Grønland er en katastrofe – afskaf det dog” (Politiken d. 23. oktober 2017) og kom i den forbindelse ind på Kjærgaards tendens og historiebrug.
-Diskutér i forlængelse af analyserne, om selvstyret er positivt eller negativt for Grønland og vurdér mulighederne for samt konsekvenserne af eventuel grønlandsk selvstændighed.

FAGLIGE MÅL
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
-redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
-formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
-kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-politiske og sociale revolutioner
-demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
-globalisering
-historiebrug og -formidling
-historiefaglige teorier og metoder.
-(stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks)

KILDER
-Kilder til opgaveformuleringerne:
     -Poeks beskrivelse af København (1725).
     -Hans Egedes beskrivelse af grønlænderne og deres seksualmoral (1741).
     -Folketingsdebatten om Grønlandskommissionens betænkning, G50 (1950).
     -”Selvstyret på Grønland er en katastrofe – afskaf det dog”. Kronik af Thorkild Kjærgaard. (Politiken d. 23. oktober 2017)
-USA og Grønland:
     -Erklæring fra USA om Danmarks højhedsret til Grønland, 4. august 1916.
     -Billede fra Time Magazine, 27. januar 1947: Alaska og Grønland som forter.
     -BKI nr. 23 af 20/06/1951, Udenrigsministeriet (til og med artikel II).
     -H.C. Hansen-notatet til USA's ambassadør Val Peterson, 16. november 1957.
     -Video (2 min.): Danish legislator calls Trump's proposal to buy Greenland "grotesque". CBS Mornings, august 2019.
-Andre kilder fra undervisningen:
     -Befolkningsundersøgelsen i Groenland, 2018. Dansk.
     -Artikel: Har Grønland været en koloni? Information, 10. marts 2018.
     -Brev fra statsministeren, 8. dec. 2020.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 #3 Antikkens Grækenland og demokratibegrebet

BESKRIVELSE
Dette er første del af et forløb om Antikkens Grækenland; 4 moduler er afviklet i slutningen af 1.g -- resten af forløbet gennemføres i starten af 2.g.
Planen er at have særligt fokus på bystaterne Athen og Sparta (især Athen) og desuden undersøge de antikke grækeres betydning for eftertiden med særligt fokus på demokrati som styreform (i Antikken, Oplysningstiden samt i dag).¨
Temaer:
-Kronologisk overblik over Antikken
-Den græske polis (især Athen og Sparta)
-Krige (med Athen, Sparta og Perserriget som centrale aktører)
-Athens demokrati
-Moderne demokrati (diakron analyse) - her med fokus på begrebshistorie.
-Grækernes indflydelse på verden i dag

Metoder:
- kort introduktion til diskursanalyse
- begrebshistorie
- kildekritik

PLANLAGTE FAGLIGE MÅL

Primært:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
-analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
-formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.

Sekundært:
-redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
-opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

PLANLAGT KERNESTOF
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 #4 Den mørke middelalder

Tema: Pesten – hvorfor opstod pesten og hvad var dens konsekvenser?

I dette forløb arbejder eleverne med middelalderen.
Ved forløbets begyndelse ser vi på samfundsindretningen i middelalderen, herunder stændersamfundet, feudalisme, europæisk enhedskultur, kongen og kirkens delte magt og det geocentriske verdensbillede.
Herefter går vi i dybden med pestens rolle i middelalderen. Vi ser på hvordan den oplevedes af befolkningerne og hvilke forklaringer, datiden havde på hvorfor pesten opstod. Herefter undersøger vi hvilke konsekvenser, den havde for de samfund som den ramte ned i. Som afslutning på forløbet ser vi på forskellige bud på pestens betydning fra to danske historikere, Brian McGuire og Henrik Jensen.

Faglige mål:
Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kilder:
Bønderne i landsbyen Burgbernheim i Franken tager deres gårde i fæste af kejser Frederiks Barbarossa i 1172
Troskabsed, aflagt af en vasal til Karl den Store
Hertug Tassilo aflægger lensed, 787
Uddrag af Decameron
Henrik Jensen om pestens konsekvenser
Brian McGuire om pestens konsekvenser

Materiale:
Bryld, Carl-Johan (2008), Verden før 1914, Systime, s. 74-79
Mikkelsen m.fl. (2004), Pest over Danmark, Gyldendal, s. 38-42, 98-101, 62-74, 126-131.
Nationalmuseets skoletjeneste (1999), Den farverige middelalder:
-Grinder-Hansen, Stumper af Virkeligheden, s. 2-5
- Leed, Lægekunst og kogekunst, s. 6-8

Supplerende materiale:
Crash course, "the Middle Ages"
Første 19 min af afsnit 4 "Historien om Danmark"
Første afsnit af Game of Thrones.
DR dokumentar: Pest over Europa afsnit 1
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 #5 Mennesket i renæssancen

Problemstilling vi har arbejdet med: Hvordan ændres synet på mennesket, samfundet og verden sig i renæssancen (mennesket i centrum, renæssancen, videnskabelig revolution, reformation)?

Her vil fokus være på menneskesynet (nærmere bestemt det nye 'renæssancemenneske' og hvilke kvaliteter dette ideelt set indeholder (inkl. kunst og kultur). Derudover arbejder vi kort med samfundsforhold, så det bliver tydeligt, at dette 'renæssancemenneske' var forbeholdt overklassen - og at den påståede overgang fra middelaldermenneske til renæssancemenneske ikke på dette tidspunkt var alle forundt. Med afsæt i samfundsforholdene ser vi på pavekirkens svækkelse og den lutheranske reformation. Herefter arbejder vi med det nye verdensbilledes udvikling, hvor eleverne ser på udviklingen fra det aristotetiske til det moderne verdensbillede. Slutteligt ser vi på fire forskellige udlægninger af renæssancen som historisk periode og udformer en diskussion herudfra.


Kernestof:
* Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
* Historiebrug og -formidling
* Historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
* Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
* Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
* Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper 
* Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende 
* Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie 
* Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg 
* Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
* Demonstrere viden om fagets identitet og metoder




Grundbogsmateriale:
* Carl Henrik Koch, Træk af den naturvidenskabelige tænknings historie
* Carl Johan Bryld, Verden før 1914, s. 123-128, 132-141
* Carl Johan Bryld, Verden før 1914 ’Den naturvidenskabelige revolution’
* Sanne Stemann Knudsen og Kim Beck Danielsen, Da mennesket kom i centrum, s. 73-80, 195-196

Film:
* Dokumentar om Luther, UCC: Revolutionær mod sin vilje 
* Dokumentar: Den bevægede jord, Mitcfu.

Kilder:
* Benito Scocozza, Hvilken renæssance?
* Jacob Burckhardt, Renæssancens kultur i Italien (1860)
* Jan Lindhardt, Renæssancen og vor tid (1992)
* Lise Bek, Renæssancens kultur (2000)
* Martin Luther, til den kristelige adel af tysk nation 1520, uddrag
* Michael Nordberg, Renæssancens virkelighed. 1400-tallets Italien - myter og realitet (1993)
* Nicolo Machiavelli: Fyrsten, kap. 17 
* Pico Della Mirandola: Om menneskets værdighed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 #6: Kina - 1840 til 1989

Der er tale om et kronologisk forløb med start i 1840 ved Kinas moderne histories begyndelse og frem til 1989 med begivenheden på den Himmelske Freds Plads. Forløbet er todelt. Der er fokus på at få indsigt i Kinas sidste kejserdynasti og hvorfor det brød sammen samt få indsigt i Kinas historie efter den kommunistiske magtovertagelse i 1949 og frem til i dag.

Fokus er især på tiden efter Kommunistpartiets magtovertagelse i 1949 og frem til reformerne under Deng Xiaoping. Konteksten etableres ved at se på Kinas kultur og historie fra 1840 - 1949, med særligt fokus på “100 års ydmygelser”, kulturmødet med Europa, opiumskrigene, Qing-dynastiets fald og borgerkrigen mellem KKP og KMT. Efter 1949 har forløbet særligt fokus på de sociale, økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser af Maos forsøg på at realisere den kommunistiske drøm, her med udgangspunkt i Maos kampagner bl.a. Det Store Spring Fremad og Kulturrevolutionen, som helt centrale begivenheder i den maoistiske periode. Dernæst retter forløbet fokus på Deng Xiaopings økonomiske reformer samt 1989 som central begivenhed.

Faglige mål  
Med udgangspunkt i læreplanen
Læreplanens krav om spredning ift. geografi med et forløb, der tager udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.
Kernestof:
stats- og nationsdannelse
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Globalisering
Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
Politiske ideologier
Politiske og sociale revolutioner
Historiesyn
Historiefaglige teorier og metoder
Kulturmøder
Historiebrug
Menneskerettigheder
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion


Fagets mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Materiale:
Bech, Lene Sønderby m.fl. Kina - temaer i moderne kinesisk historie. Systime, s. 59-68, 83-103, 125-129, 134-142.
Larsen, Henrik Bonne m.fl., Kina efter 1840 - Riget i Midten, Systime, 2011, s. 63-64, 69-76, 79-83, 83-91
Video
Kinas historie del 3 - Opiumskrigene, Taipingoprøret, bokseropstanden og kejserrigets fald, https://www.youtube.com/watch?v=JUgnQJTvHRk
Mao – et kinesisk eventyr, Mod Strømmen (afsnit 1), DR2.
Communist China: The Great Leap Forward, ClickView. https://www.youtube.com/watch?v=bkR-uIXXcHo



Kilder til massekampagner – Kilderne har været fordelt mellem 5 grupper.
Kilde 1: Den politiske struktur, Fortale til forfatning 1954.
Kilde 2: Uddrag af ”Om folkets demokratiske diktatur”
Kilde 9: ”Om den rette behandling af modsigelser inden for folket”
Kilde 11: Uddrag ”Om spørgsmålet vedrørende samarbejde i landbruget”
Kilde 16: Liu Shao-Chi’s argumentation (uddrag)

Kilder hele klassen har læst:
Kilde 1: Spurvejagt, Folkets Dagblad, 1958.
Kilde 2: Hungersnød, uddrag fra historikeren Jasper Beckers bog Hungry Ghosts fra 1997.
Kilde: En rødgardists beretning, https://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/kilde-33/
Kilde: Deng Xiopings selvkritik, https://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/kilde-34/

Kilder til 1989:
Kilde 1: Studenternes erklæring d. 4 maj 1989
Kilde 2: The Gate of heavenly peace: dokumentar, kommentar fra studerende
Kilde 3: officielle dokumenter (Tiananmen Square, 1989: The Declassified History - National Security Archive 1999) https://nsarchive2.gwu.edu/NSAEBB/NSAEBB16/#ps. Neden for er “Document 12-29: The Crackdown”.
Kilde 4: Øjenvidneberetning og reportage fra BBC: https://www.youtube.com/watch?v=kMKvxJ-Js3A
Kilde 5: Artikel fra Information (udgangspunktet er Wikileaks-dokumenter.)


Billede:
Figur 1Massemøde under 3-anti /5-anti kampagnen cirka 1951. Link: https://everydaylifeinmaoistchina.org/2017/06/05/mass-meeting-during-the-three-antis-and-five-antis-campaign-circa-1951/
Figur 2En plakat fra 3-anti / 5-anti  i Kina. En høj ”svindler” og en buttet ”forræderisk købmand” rådes til at stå frem og erkende korruption imod partiet. Den store overskrift: ”Kun ved at tilstå er der en vej ud”. Reference: https://adamcathcart.com/2016/11/03/revisiting-maos-role-in-the-three-anti-campaign/
Turn China into a prosperous, rich and powerful industrialized socialist country under the leadership of the Communist Party and Chairman Mao!, 1954

Supplerende:
“Kina har skrevet massakren på den himmelske freds plads ud af historiebøgerne”, DR.dk. https://www.dr.dk/nyheder/udland/kina-har-skrevet-massakren-paa-den-himmelske-freds-plads-ud-af-historieboegerne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 7# Holocaust

Undervisningsforløbet er tilrettelagt med udgangspunkt i bogen »Vejen til folkedrab« og er berammet til 12 moduler á cirka 90 minutter.

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet har fokus på Holocaust som historisk hændelse og er tilrettelagt efter kapitler, øvelser og opgaver i undervisningsbogen »Vejen til folkedrab – før, under og efter Holocaust« (Solvej Berlau & Stine Thuge, Forlaget Columbus, 2023).

Forløbet giver eleverne indblik i den udvikling, der endte med udryddelsen af de europæiske jøder. Gennem nedslag og cases arbejder eleverne med både forestillinger om jøder og anti-jødisk politik, der over tid skabte grundlaget for folkedrabet. Forløbet indledes med et fokus på før-perspektivet, dvs. den periode, der ledte frem til nazisternes magtovertagelse. Dernæst følger et under-perspektiv, der ser på folkedrabets udvikling og optrapning, herunder planlægning, udryddelse og gerningsmænd. Sidste del af forløbet behandler efter-perspektivet, herunder retsopgør, Holocaustbenægtelse samt erindrings- og mindekultur efter Holocaust. Til sidst i modulet perspektiveres der kort til konflikten mellem Gaza og Israel med udgangspunkt i en artikel fra folkedrab.dk med titlen: Er det Folkedrab? (feb. 2024).

Undervejs i forløbet arbejder eleverne med kildeanalyse, årsagsforklaringer, erindringshistorie og opstilling af problemstillinger.
Centrale problemstillinger vi har arbejdet med:

- Hvilke forudsætninger var der for at Holocaust kunne finde sted?
- Hvordan forløb Holocaust?
- hvorfor var det jøderne, der blev forfulgt?
- Hvad gjorde nazisterne for at udskille dem fra fællesskabet?
- Hvordan udføres Holocaust fra strukturelt til individuelt plan?
- Hvem var gerningsmændene og hvorfor deltog de i holocaust?
- Hvad skete der efter Holocaust?
- Hvilken betydning har folkemord for ofrenes og gerningsmændenes kollektive erindring?

Metoder, teorier og begreber:
- kildekritik
- billedanalyse
- Bagvedliggende- og udløsende årsager
- Aktør (motiv) og struktur forklaringer
- Eufemismer
- Erindringshistorie - kollektiv erindring
- sociolog Zygmunt Bauman: Holocaust som produkt af det moderne samfund
- Stantons 10 stadier i Folkedrab
- Den intentionalistiske skole, den funktionalistiske skole, de dådsnære drabsmænd

kernestofområder:
Holocaust
Hovedlinjer i Europas historie
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Nationale, regionale og globale konflikter
Demokrati og menneskerettigheder i et globalt perspektiv
Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Historiebrug og formidling
Historiefaglige teorier og metoder

Bøger:

Solvej Berlau og Stine Thuge, »Vejen til folkedrab – før, under og efter Holocaust«, Forlaget Columbus, 2023 s. 6-11, 30-39, 40-47, 48-57, 66-75, 76-83, 94-103, 104-111, 112-123, 166-173, 174-183, 184-193.

Artikler:

DIIS, »Indførelsen af jødestjernen«
Skive Folkeblad, »Stærk reaktion mod jødehad«, 14.11.2019

film:
United States Holocaust Memorial Museums film »The path to nazi genocide«
United States Holocaust Memorial Museum, »World War II and the Holocaust«
Walt Disney, »Der Fuehrer’s Face«, 1943
Yad Vashem, »The Auschwitz Album – Visual Evidence of the Process Leading to the Mass Murder at Auschwitz-Birkenau«
Yad Vashem, »Documentary of mass murder of the Jews from Liepaja«
United States Holocaust Memorial Museum. Einsatzgrupper
https://www.youtube.com/watch?v=YoElznkTado&list=PLWQC3P4psZP44TamqzwnHMFxt6-AcVlhp&index=5

Supplerende materiale
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/retsopgoer-erindring-benaegtelse/foerste-internationale

https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/er-folkedrab
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 #8 Den Kolde Krig og tolkninger af den

Forløbets problemformulering: Hvordan positionerede de to ideologier kapitalismen og kommunismen sig overfor hinanden i det 20. årh., hvilke konsekvenser havde deres indbyrdes kamp og hvilke tolkninger er der af den kolde krig?


Metoder og teorier:
- Kildekritik
- Billedanalyse
- Diskursanalyse
- Skoler i historieskrivningen om den kolde krig: traditionalismen, den revisionistiske skole, postrevisionismen.

Vi arbejder med den ideologiske konflikt, den kolde krig. Arbejdet tager udgangspunkt i brud og kontinuitet under den kolde krig (détente og anspændte perioder) samt de to ideologiske retninger, som hver blok vedkendte sig. I forløbet har der været særligt fokus på Berlin (med særlige nedslagspunkter i 1948-49, 1961) . Afsluttende har eleverne arbejdet med aktør/struktur-perspektivet på afslutningen af den kolde krig samt de historiske skoler inden for kold krigsforskningen.

Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

2.2. Kernestof

̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 #9 Globalhistorisk udvikling

Den overordnede problemstilling for forløbet er: Hvordan fik Vesten sin dominerende position i verden?

Repetition af forløb og udviklingslinjer i verdenshistorien
Diskussion af periodiseringsprincipper
eurocentrisk verdenshistorie vs. globalhistorie
Forskellige bud på, hvorfor verden har den magtstruktur som den har i dag: her med inddragelse af debatten mellem Landes og Frank. Tilføjelse af Meyhoff og Østergaard.
Her med inddragelse af begreberne moderniseringsteori og afhængighedsteori.
naturvidenskab og historie - herunder Jared Diamond
To nye bud på verdens tilstand umiddelbart efter den kolde krig: Huntington og Fukuyama

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie,
   herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Gade, Hans-Kurt m.fl.: Europas verdenshistorie. Munksgaard 1985. side 16, 25, 28-31, 38, 50-52, 69, 72-76, 78-80, 84, 103, 105, 108, 115,
Fich, Henrik m.fl.: Græsk Kunst. Gad 2001. side 140,
Gyldendals Leksikon P-Å. 2002. side 301
Henningsen, Karsten: Historisk Atlas. Geografforlaget 1998. side 14, 16, 22, 25, 36, 39, 41-43, 47
Grubb, Ulrik m.fl.: Overblik i korte træk. Gyldendal 2005. side 15-18, 33, 42, 46, 54, 61-62, 64-65, 76-77, 84, 102-103, 117-122, 124, 127, 129-132, 137-138, 146-156, 158-159, 162, 169-170
Parker, Geoffrey (ed.): Politikens Historiske Atlas. 1996. side 18-19, 46, 132, 154-155, 160-162, 165, 169-171
Bjøl, Erling: Politikens Verdenshistorie. 1982-87. Bind 3, s.45, Bind 17, s. 127, anneks side 87, bind 18, s. 251
Olesen, Thorsten Borring m.fl.: Verdenshistorie 2 - fra 1750 til 1945. side 229
Bonne Larsen, Henrik m.fl.: Introduktion til historie. Systime 2005, side 44-56
Østergård, Uffe: Europa - identitet og identitetspolitik. Munksgaard 1998, side 49-53
Stjernfelt, Frederik: Bondesnu. Artikel i Weekendavisen 17. dec. 1999
Da verden blev moderne, Systime, 2020, s. 193-208.
Peder Meyhoff m.fl.: Teknologihistorie, Systime 2005, s. 176-180
https://sites.google.com/view/eneuropaeiskverdenshistorie/start?authuser=0

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer