Holdet 2022 HI/k - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Aurehøj Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Astrid Louise Hylager Lund, Mette Marie Hartmann
Hold 2022 HI/k (1k HI, 2k HI, 3k HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #1 Danmarks tilblivelse - Viking til Middelalder
Titel 2 #2 Kul, Klasser og Køn (SR2)
Titel 3 #3 Grækenlands demokrati
Titel 4 #4 Sygdom og den syge krop.
Titel 5 #5 USAs tilblivelse
Titel 6 #6 Første Verdenskrig - årsag og konsekvens
Titel 7 #7 Optakten til og gennemførelsen af Holocaust
Titel 8 #8 Riget i midten. Kina fra Mao til Xi Jinping
Titel 9 #9 Kronologi og Globalisering

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 #1 Danmarks tilblivelse - Viking til Middelalder

Danmarks tilblivelse - Viking til Middelalder

Hvornår og hvordan blev Danmark til Danmark?

Forløbets formål:
Når du har haft dette forløb vil du både have lært at skrive historiefagligt og fået indsigt i, hvornår og hvordan, Danmark blev til Danmark:

1) Du vil have lært at skrive en historisk redegørelse med udgangspunkt i sekundær litteratur (bøger, der beskriver den periode/begivenhed du selv skal skrive om).

2)Du vil have lært at skrive en historisk (kildekritisk) analyse med udgangspunkt i kilder fra og/eller om perioden/begivenheden.

3) Du vil også have lært om Danmarks tilblivelse konkret i forhold til vikingetiden - hvordan Danmark blev kristent og hvornår man kan tale om Danmark som en stat.

4) Men du vil også lære, at vikingetiden er omgæret af myter - myter der er skabt i senere tider, og som stadig skabes i dag.

Materiale
Sekundær litteratur:
- Frederiksen m.fl., Grundbog til Danmarkshistorien, Systime
- Iversen m.fl. Mellem erindring og glemsel, Columbus, s. 28-31, 34-40, 42, 56-57
- Roesdahl: Harald Blåtand og Jellingemonumenterne, Danmarkshistorien.dk
- The Vikings! - Crash Course World History 224 (youtube)
- Vikingetiden 800-1015, Nationalmuseet


Kilder:
- Bjørn Nørgaards Gobelin med Vikingetiden, 1988-89, Systime
- Brunbech: DR-afsnit om vikinger er ordinær, Kristligt Dagblad, 2017
- Michaëlis: Afsnit om de danske vikinger er nuanceret og enorm flot, Politiken, 2017
- Sørensen: DR forvrænger historien om Danmark, Kristlig Dagblad, 2017
- Thiedecke m.fl., De danske vikinger - samfund, kongemagt og togter, Pantheon, tekst 51, 52, 53, 54, 55, 56

Estimeret sidetal i alt: 51 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 #2 Kul, Klasser og Køn (SR2)


I SR2 indgår fagene historie og dansk. Det overordnede emner er industrialisering og klassekamp sidst i 1800-tallet.
Introduktion til akademisk opgave som genre og til arbejdet med en tværfaglig opgave ud fra en problemformulering.

I forløbet har vi arbejdet med følgende emner:

- Industrialiseringen og nye tider
- Klasseskel og fremstillingen af sociale vilkår i perioden
- Kvinders samfundsmæssige og politiske status og de forskellige partiers argumenter for kvinders evner og rolle i samfundet

Rasmussen, Martin Cleemann et. al. Danmarks historie - dannelse og forandring. Lindhardt og Ringhof. s. 180-187, 189-193
Kühle, Ebbe. Danmark. Historie. Samfund. Gyldendal, 1992. s. 128-143
Haue, Harry. Det moderne Danmark 1840-1992, Munksgaard, 1993. s. 41-64
Chakravarty, Dorthe. De danske kvinders historie. Systime, 2014. s. 19-31
Historien om Danmark (DR dokumentar): Grundloven, folket og magten.
Historieselskabet, 1800-tallet på vrangen (5:8)
Rangvild, Mads et. al., Vidensmønstre, kap. 2, Systime, 2010
Ditlevsen, Kasper et. al, Historielærerens øvelsesbog, Columbus, 2017
Folkersen, Helle. Industrialiseringen - Da verden blev moderne, Systime, 2020: Kap 4 om Børnearbejde.

Louis Pio om fabriksarbejderne, 1871
Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder, 1888
God tone i alle Livsforhold, 1883
Hans Henrik Baumgarten, 1843
Carl Chr. Burmeister, 1846
Produktion, Baumgarten og Burmeister
En jernbaneansøgning fra 1899
En kvinde fortæller i 1927
Socialisternes March, 1871
Gimleprogrammet, 6.-8. juni 1876
Johanne Meyer, Tale til Nordisk Kvindemøde, 1888.
Emil Horneman, Om Børns Anvendelse i Fabrikkerne, 1872
Fabriksloven 1873.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 #3 Grækenlands demokrati

Forløb: Det antikke Grækenland



Målet med forløbet er at få indsigt i antikkens Grækenland og baserer sig på kapitel 2 i Vores Verdenshistorie. Forløbet har fokus på følgende:

Etableringen af den græske kultur og bystaternes udvikling
Udviklingen i demokratiske ideer og grænserne af idealerne
Sociale forhold for mennesker udenfor borger-definitionen
Dagligliv og kultur i det antikke Grækenland
Bystaternes tilbagegang og spredningen af græsk kultur

En række faglige mål er i spil. Især har forløbet et fokus på at belyse problemstillinger vha. analyse af historisk materiale og på at formidle mundtligt og skriftligt. Kernestoffet er især hovedlinjer i Europas historie, styreformer og samfundsorganisering samt historiebrug.

Der tegner sig to overordnede udfordringer ved dette forløb. Dels skal eleverne forholde sig til et samfund, der er ekstremt forskelligt fra deres eget og hvis organisering og udvikling kan fremstå kompleks og fremmedartet. Dels forsøger forløbet at komme ’rundt om det antikke Grækenland, og indeholder dermed til dels økonomisk og politisk historie samt aspekter af kultur- og socialhistorie, hvilket kan fremstå forvirrende især for den elev, der ikke er umiddelbart interesseret i antikkens Grækenland.

Disse udfordringer er i forløbsplanen søgt håndteret ved at indlægge repetitionsøvelser, kreative øvelser samt øvelser der får eleverne til at reflektere over, hvorledes det antikke Grækenlands historie – i bred forstand – kan være interessant og har betydning for os i dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 #4 Sygdom og den syge krop.

Sygdom og den syge krop.
Hvordan kan historien anskues igennem sygdommes indvirkning på de menneskelige samfund, fra pest til livstilssygdomme.

Hvad kan sygdom sige os om historien? Hvornår er noget sygt og hvornår er det ikke? Hvem har ansvaret for en sygdom, den syge eller samfundet? Hvordan er sygdomme historieskabende og hvordan er sygdomme historieskabte?

Hvordan kan sygdomme forstås forskelligt over tid? Hvilke konsekvenser har de haft på de menneskelige samfunds udvikling? Hvad med den syge? Eller kroppen generelt? Hvem har ansvaret for den syge; individet, staten, familien?

Med udgangspunkt i vores egne oplevelser af Corona-krisen, dykker vi tilbage i historien i et diakront forløb


- Antikkens sygdomsopfattelse (Hippokrates "Ed"-lægeløftet)
- Pesten i Europa (Middelaldersamfundet, religionens betydning og
- Decameron, historikerstrid om pestens betydning (Henrik Jensen og McGuire))
- Kolonisering og kopper (Bartholomeus)
- Guns, Germs and Steel (Diamonds teori diskuteres)
- Urbanisering og kolera samt medicinske landvindinger i 18-1900tallet
- Velfærdsstatens muligheder og begrænsninger ifht sygdomme fx ifølge Becks "Risikosamfundet"

Ekskursion på Museion, produktion af egne "Corona-oplevelser"
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kildeprøve i sygdomsforløbet 27-10-2023
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 #5 USAs tilblivelse

USAs tilblivelse
- Grundfortælling og værdier og afroamerikanernes kamp for ligestilling

Forløbsbeskrivelse:
På hvilke værdier blev USA til? Og hvordan præger de samfundet i dag?
I forløbet arbejdes der kronologisk (men i store spring) med skabelsen af USA’s historie fra koloniseringen af Amerika og til I dag. Forløbet tager udgangspunkt i den værdidiskussion, der i disse år fylder USA med “Critical race theory”- teorien om, at racisme er langt mere strukturel end vi anerkender og samtidig at nogle stater forbyder undervisning i dette og problemerne ved racisme i det amerikanske samfund i det hele taget.

Perioder: 1500-1900 og 1900- i dag

Kerneområder:
Kolonisering - Jamestown vs 1619-project
Oplysningstid - fokus er særligt på de bærende tanker for USA (merkantilisme, liberalisme, humanisme, demokrati) og den politiske udvikling, hvor renæssancens kan siges at være det ifht kunst, kultur, og mennesket i centrum med opdagelser udad-indad-opad
Revolutioner og menneskerettigheder - Hvorfor kom det til revolutioner og hvilken betydning får de for den nationale selvforståelse
National identitet - Hvad var borgerkrigens årsager-forløb-konsekvenser og hvordan skabes en nation derfra med myter, symboler, sange, riter mm. Kan den siges at være en civilreligion?

Faglige mål:
- dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers    forestillingsverden
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien

Materialer:
Fokus 2
Verden før 1914
The story of US
USA (systime I-bog)
Det moderne USA (systime I-bog)
USA's tilblivelse af Meier og Østergaard (Columbus I-bog)
Lærer PPTX  om USAs historie https://docs.google.com/presentation/d/0B5BESK2RtM-wR3hBMnp2ODdWdmM/edit?resourcekey=0-LE1H39nHYwiHkffHnqsx7A#slide=id.p4
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 #6 Første Verdenskrig - årsag og konsekvens


Forløbet fokuserer på forklaringer på 1. verdenskrigs udbrud, livet ved fronten, krigens afslutning samt erindringshistorie.
Kort intro om tiden før 1914 - herefter kildeanalytisk arbejde med fokus på vurdering af skyldspørgsmålet. Undersøgelse af livet ved fronten og endelig arbejdes der med 1.verdenskrig som erindringssted.

Kernestof:
– Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
– Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
– Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
– Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
– Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer   
– Politiske og sociale revolutioner
– Historiebrug og -formidling

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
– Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie,
– Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– Analyserer eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
– Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historien

Materialer:
Mikkel Thrane Lassen/Jesper Skov: Den Europæiske Koncert. Europas historie 1814-1914 – Ibog
- Bryld, Carl-Johan, Verden efter 1914. Systime, 2006. Side 9-25, 31-36, 40-49
- Wiwe Mortensen, Henrik, m.fl Verden - Det 20. og 21. århundrede. Lindhardt og Ringhof 2014 s. 31 +31 (Stefan Zweig:Uddrag af ”En verden af i går”), s. 46-53
   (Kilder til årsager til 1. verdenskrig)
- Dokumentar ”1. verdenkrig – Raseri” - CFU
- Sørensen, Nils Arne, Den store krig - Europæernes Første Verdenskrig. Gads Forlag, 2014. Side 48-60
- Weile, Sune "Om at skrive en vurdering" fra https://www.suneweile.dk/undervisning/historie-i-gymnasiet/om-at-skrive-en-vurdering/
- Thomassen, Birgitte, 1. Verdenskrig. Frydenlund, 2013. Side 150-163
- Iversen, Kristian, m.fl. "Danmarks historie mellem erindring og glemsel. Columbus 2014. Side 12-22
- Bertelsen m.fl.: ”Adolf Hitler: Alle ofre forgæves” fra ”Hitlerfascismens vej til magten”, Gyldendal, 1983
- En britisk artillerist om forhold og forplejning ved fronten - http://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-46/
- En tysk dansksindet soldat om forholdene ved fronten - http://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-47/
- Erindringer om julefreden - http://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-48/
- Læserbreve om julefreden - http://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-49/
- En såret tysk soldat: Hans Lorentzens dagbog - http://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-51/
- En britisk underofficer redder en såret kammerat - http://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-52/
- En militærlæge om nervøse soldater - http://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-54/
- 3 breve fra Matthias Hell til hjemmet i Sønderskov
- Billedserie af den ukendte soldats begravelse fra https://slideplayer.dk/slide/2833486/
   http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Milit%C3%A6re_forhold_og_krigshistorie/F%C3%B8rste_Verdenskrig/Verdenskrigene_(1._Verdenskrig)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 #7 Optakten til og gennemførelsen af Holocaust

Forløbets formål er, at eleverne får indsigt i generelle strukturer i forbindelse med udviklingen frem i mod og udførelsen af et folkemord, samt tilegne sig viden og analyse materiale om Nazi-Tysklands folkedrab på Europas jøder. Forløbet vil særligt arbejde med, hvordan et folkedrab udvikler sig, samt hvilke konsekvenser det har efterfølgende for offer og gerningsmænd.

Faglige mål:
- dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers    forestillingsverden
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien

Centrale problemstillinger til forløbet:
Arven fra Versailles
Weimarrepublikkens svagheder
Ideologi bag Holocaust
Holocaust fra det strukturelle til det individuelle plan?
Hvilken betydning har folkemord for ofrenes og gerningsmændenes kollektive erindring?

Kernestof:
Johan Bender & Hans Kurt Gade: Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig 1919-1945. Munksgaard, 1984
Peter Frederiksen: Det tredie Rige - fællesskab og forbrydelse. Systime 1998-2004
Peter Frederiksen: Kilder til vores verdenshistorie. Columbus 2022
https://folkedrab.dk/ (kilder og teori)
Solvej Berlau/Stine Thuge: Vejen til Folkedrab - Før, under og efter Holocaust. Columbus 2023
Karl Christian Lammers: Vejen til Auschwitz - Det nazistiske Tysklands mord på Europas jøder, Gyldendal Uddannelse, 2000
https://www.aldrigmere.dk/
https://folkedrab.dk/
http://www.holocaust-uddannelse.dk/
https://holocaust.ibog.frydenlund.dk/?loopRedirect=1 (udvalgte afsnit)
https://historieportalen.systime.dk/?id=1516 (udvalgte afsnit og kilder)
https://www.yadvashem.org/yv/en/exhibitions/album_auschwitz/index.asp

Dokumentar/film:
Føreren og Forføreren (2024) Joachim Lang
The Zone of Interest (2023) Jonathan Glazer
CFU: Auschwitz - the nazi and the final solution
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 #8 Riget i midten. Kina fra Mao til Xi Jinping

Forløbet "Riget i midten. Kina fra Mao til Xi Jinping" tager udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA, og dækker perioden fra  1800tallet (med et tilbageblik på Silkevejen) til vores samtid, med vægten lat på Kina under Chang Kai-Shek, Sun Yatsen, Mao Tsetung, Deng Xiaoping og Xi Jingping

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Eleverne skal:
Forstå Kinas politiske, sociale og økonomiske udvikling fra 1949 til i dag.
Analysere, hvordan ideologi, lederskab og internationale forhold har påvirket Kinas vej fra revolution til stormagt.
Kunne vurdere kontinuitet og brud i den kinesiske stats og lederskabs rolle.
Arbejde med historisk metode og kildekritik ud fra relevante kilder.


Kernestoffet er:
̶  forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶  kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie

Fokusområder
Mao Zedong og den kommunistiske revolution (1949–1976): Folkerepublikkens grundlæggelse, Det Store Spring Fremad, Kulturrevolutionen - Ideologisk udvikling fra Maoisme til statsstyret kapitalisme
Reformer og åbning under Deng Xiaoping (1978–1990’erne): Økonomisk liberalisering, politisk autoritarisme, Tiananmen 1989
Xi Jinpings styre og nutidens Kina: Magtkonsolidering, overvågning, nationalismens tilbagevenden, BRI-projektet, Kinas globale rolle
Kritisk perspektiv: Menneskerettigheder, censur, demokrati vs. etpartistyre
Kontinuitet og brud i kinesisk politik, samfund og økonomi
Brugen af historie og propaganda i kinesisk statsideologi

Litteratur:
Lene Sønderby Bech (oa) Kina - temaer i moderne kinesisk historie. Systime 2022 (I-bogen)
Henrik Bonne Larsen (oa): kina efter 1840 - Riget i midten i fokus på ny. Systime 2010 (Udvalgte kapitler)
Otto Leholt: Kilder til Kinas historie. http://www.kina-historie.dk/tekster/kina-bog/kilder-til-kinas-historie.pdf
Den røde terror i Kina - øjenvidner og dokumentation. Nomos.dk - Fokus her på Det store Spring Fremad og Kulturrevolutionen.

Kilder:
Nanjing Traktaten, 1842
Sun Yat-sen: De tre Principper (uddrag), 1921
Mao Zedong: Om den korrekte behandling af modsætninger i folket, 1957
Folkets Dagblad om studenterdemonstrationer, 1989
Deng Xiaopings tale d. 9 juni om studenterdemonstrationen, 1989
Mao: Lad de hundrede blomster blomstre (kilde 13)
Liu Shaoqui tale ved den 8 Folkekongres, 1958
Centralkomiteens cirkulære om Kuturrevolutionen, 1966
Xi Jinping hjalp mig med at fange en gris
Xi Jinpings første tale om Den Nye Silkevej, 2013
Xi Jinpings rapport ved den 19. Nationalkongres den 18. oktober 2017 (uddrag)
Charter 08 (uddrag), 2008


Dokumentar: Kina vågner, afs. 1 (CFU)
Dokumentar: Massakren på den Himmelse Freds Plads, 1+2
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer