Holdet 2022 HI/m - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Aurehøj Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Astrid Louise Hylager Lund, Tine Juel Simonsen
Hold 2022 HI/m (1m HI, 2m HI, 3m HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Danmarks tilblivelse - Vikingtid til Middelalder
Titel 2 Kul, Klasser og Køn (SR2)
Titel 3 Grækenlands demokrati
Titel 4 Sygdom og den syge krop
Titel 5 USAs tilblivelse
Titel 6 1. Verdenskrig
Titel 7 Fra 1. til 2. verdenskrig
Titel 8 Den kolde krig
Titel 9 Asien
Titel 10 Globalisering/repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Danmarks tilblivelse - Vikingtid til Middelalder

FORLØB:
Danmarks tilblivelse - Viking til Middelalder

Hvornår og hvordan blev Danmark til Danmark?

Forløbets formål:
Når du har haft dette forløb vil du både have lært at skrive historiefagligt og fået indsigt i, hvornår og hvordan, Danmark blev til Danmark:

1) Du vil have lært at skrive en historisk redegørelse med udgangspunkt i sekundær litteratur (bøger, der beskriver den periode/begivenhed du selv skal skrive om).

2)Du vil have lært at skrive en historisk (kildekritisk) analyse med udgangspunkt i kilder fra og/eller om perioden/begivenheden.

3) Du vil også have lært om Danmarks tilblivelse konkret i forhold til vikingetiden - hvordan Danmark blev kristent og hvornår man kan tale om Danmark som en stat.

4) Men du vil også lære, at vikingetiden er omgæret af myter - myter der er skabt i senere tider, og som stadig skabes i dag.

MATERIALE:
kompendium om Danmarks tilblivelse

BAGGRUND:
- Frederiksen m.fl., Grundbog til Danmarkshistorien, Systime
- Iversen m.fl. Mellem erindring og glemsel, Columbus, s. 28-31, 34-40, 42, 56-57
- Roesdahl: Harald Blåtand og Jellingemonumenterne, Danmarkshistorien.dk
- The Vikings! - Crash Course World History 224 (youtube)
- Vikingetiden 800-1015, Nationalmuseet

KILDER:
- Bjørn Nørgaards Gobelin med Vikingetiden, 1988-89, Systime
- Brunbech: DR-afsnit om vikinger er ordinær, Kristligt Dagblad, 2017
- Michaëlis: Afsnit om de danske vikinger er nuanceret og enorm flot, Politiken, 2017
- Sørensen: DR forvrænger historien om Danmark, Kristlig Dagblad, 2017
- Thiedecke m.fl., De danske vikinger - samfund, kongemagt og togter, Pantheon, tekst 51, 52, 53, 54, 55, 56

BILLEDER i prøveeksamenssæt:
Kort
Jellingesten
Carl Emil Doeplers kostumetegning til karakteren Hunding til opsætningen af Wagner-operaen Nibelungens Ring i 1876. Fra: Doepler, C. E. og Wagner, R.: Der Ring des Nibelungen von Richard Wagner: Figurinen, Berlin 1896.

VIDEO/FILm:
Historien om Danmark: Vikingetiden

METODE OG TEORI:
Kildekritik
Historiografisk analyse herunder:
        -Diakron og synkron synsvinkel
Erindringshistorie herunder:
       -erindringsfælleskaber
       -erindringssteder
        -kollektiv erindring
        -erindringspolitik
Museologi slide 60
Opgaveskrivning og taksonomi

FAGLIGE MÅL:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 20,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kul, Klasser og Køn (SR2)

FORLØBE:
I SR2 indgår fagene historie og dansk. Det overordnede emner er industrialisering og klassekamp sidst i 1800-tallet.
Introduktion til akademisk opgave som genre og til arbejdet med en tværfaglig opgave ud fra en problemformulering.

I forløbet har vi arbejdet med følgende emner:

- Industrialiseringen og nye tider
- Klasseskel og fremstillingen af sociale vilkår i perioden
- Kvinders samfundsmæssige og politiske status og de forskellige partiers argumenter for kvinders evner og rolle i samfundet

BAGGRUND:
Rasmussen, Martin Cleemann et. al. Danmarks historie - dannelse og forandring. Lindhardt og Ringhof. s. 180-187, 189-193
Kühle, Ebbe. Danmark. Historie. Samfund. Gyldendal, 1992. s. 128-143
Haue, Harry. Det moderne Danmark 1840-1992, Munksgaard, 1993. s. 41-64
Chakravarty, Dorthe. De danske kvinders historie. Systime, 2014. s. 19-31
Historien om Danmark (DR dokumentar): Grundloven, folket og magten.
Historieselskabet, 1800-tallet på vrangen (5:8)
Rangvild, Mads et. al., Vidensmønstre, kap. 2, Systime, 2010
Ditlevsen, Kasper et. al, Historielærerens øvelsesbog, Columbus, 2017
Folkersen, Helle. Industrialiseringen - Da verden blev moderne, Systime, 2020: Kap 4 om Børnearbejde.

VIDEO/FILM:
DRTV - Ludere, lommetyve og lirekassemænd: Danmarks slavinder, 1900-1930 Kildekritik af dokumentarfilm


KILDER:
Louis Pio om fabriksarbejderne, 1871
Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder, 1888
God tone i alle Livsforhold, 1883
Hans Henrik Baumgarten, 1843
Carl Chr. Burmeister, 1846
Produktion, Baumgarten og Burmeister
En jernbaneansøgning fra 1899
En kvinde fortæller i 1927
Socialisternes March, 1871
Gimleprogrammet, 6.-8. juni 1876
Johanne Meyer, Tale til Nordisk Kvindemøde, 1888.
Nielsine Nielsen ansøgning til Københavns Universitet, 1876
Emil Horneman, Om Børns Anvendelse i Fabrikkerne, 1872
Fabriksloven 1873.

METODE OG TEORI:
Kildekritik
Hermeneutik
Ideografisk vs. Nomotetisk
Retorisk analyse og argumentationsanalyse
Opgaveskrivning og taksonomi

KERNESTOF:
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

FAGLIGE MÅL:
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Grækenlands demokrati

Forløb: Det antikke Grækenland

Målet med forløbet er at få indsigt i antikkens Grækenland og baserer sig på kapitel 2 i Vores Verdenshistorie. Forløbet har fokus på følgende:

Etableringen af den græske kultur og bystaternes udvikling
Udviklingen i demokratiske ideer og grænserne af idealerne
Sociale forhold for mennesker udenfor borger-definitionen
Dagligliv og kultur i det antikke Grækenland
Bystaternes tilbagegang og spredningen af græsk kultur

Der tegner sig to overordnede udfordringer ved dette forløb. Dels skal eleverne forholde sig til et samfund, der er ekstremt forskelligt fra deres eget og hvis organisering og udvikling kan fremstå kompleks og fremmedartet. Dels forsøger forløbet at komme ’rundt om det antikke Grækenland, og indeholder dermed til dels økonomisk og politisk historie samt aspekter af kultur- og socialhistorie, hvilket kan fremstå forvirrende især for den elev, der ikke er umiddelbart interesseret i antikkens Grækenland.

Disse udfordringer er i forløbsplanen søgt håndteret ved at indlægge repetitionsøvelser, kreative øvelser samt øvelser, der får eleverne til at reflektere over, hvorledes det antikke Grækenlands historie – i bred forstand – kan være interessant og har betydning for os i dag.

MATERIALE:
BAGGRUND OG KILDER:
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie bd 1, Columbus 2019 side til 22-49: Her er både baggrund og korte kilder af: Herodot, Thukydid, Xenophon, Aristoteles og Pseudo-Xenophon.

KILDER:
Juni-grundloven: https://danmarkshistorien.lex.dk/Junigrundloven_%C7%80_Danmarks_Riges_Grundlov,_5._juni_1849#indhold4

VIDEO/FILM
https://www.youtube.com/watch?v=Q-mkVSasZIM
Sandheden om Athens demokrati fra CFU

ARTIKEL:
Hvorfor har vi ikke direkte demokrati som i oldtidens Athen fra: https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvorfor-har-vi-ikke-direkte-demokrati-som-i-oldtidens-athen/

METODE OG TEORI:
Kildekritik
Diakron perspektivering fra oldtid til nutid

KERNESTOF:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

FAGLIGE MÅL:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Indhold
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Sygdom og den syge krop

Sygdom og den syge krop.

Hvordan kan historien anskues igennem sygdommes indvirkning på de menneskelige samfund, fra pest til livstilssygdomme.

Hvad kan sygdom sige os om historien? Hvornår er noget sygt og hvornår er det ikke? Hvem har ansvaret for en sygdom, den syge eller samfundet? Hvordan er sygdomme historieskabende og hvordan er sygdomme historieskabte?

Hvordan kan sygdomme forstås forskelligt over tid? Hvilke konsekvenser har de haft på de menneskelige samfunds udvikling? Hvad med den syge? Eller kroppen generelt? Hvem har ansvaret for den syge; individet, staten, familien?

Med udgangspunkt i vores egne oplevelser af Corona-krisen, dykker vi tilbage i historien i et diakront forløb.

BAGGRUND:
Antikken:
”J. Thiedecke: pokker, pest og piller” Side 6-15
Baggrund til lægeeden: Anders Frølund, Simon Laursen: Blod, Slim og galde, Systime side 167-169

Middelalder/renæssance
”J. Thiedecke: pokker, pest og piller” Side 18-21
Pesten i Danmark 1350-1711
Ingelise Kahl: ”Pest over Danmark” Side 43-49
Koleraen i Danmark
”J. Thiedecke: pokker, pest og piller” Side 66-75
Den nye verden:
Ulrik Grubb m.fl. ”Europa og de andre” side 80-87

Medicinske gennembrud:
Kurt Jacobsen og Klaus Larsen: ”Ve og velfærd – læger, sundhed og samfund igennem 200 år, L og R 2007 side 142-152

KILDER:
Antikken:
”J. Thiedecke: pokker, pest og piller” Side 6-15
Anders Frølund, Simon Laursen: Blod, Slim og galde, Systime side 51-57
Lægeeden: fra Anders Frølund, Simon Laursen: Blod, Slim og galde, Systime side 170

Middelalder/renæssance
”J. Thiedecke: pokker, pest og piller” Side 18-21
Uddrag af Decameron. Her fra Berndt Tallerud: ”Den sorte Død – fakta om pesten i 1300-tallet”. OP, 1992. Oversat af Henning Brinckmann
1361: Præst Daniel Nielsen anmoder paven om et andet beneficium i forbindelse med et pestudbrud i 1360’erne.
1576 : Forbud mod svinehold i København
1643 : Fra Kong Christian IVs reces (lovpakke, her vedrørende en række bestemmelser i samfundet) af 1643. Et uddrag fra kapitlet om hvordan man skal forholde sig i pesttider, på 1600-tals dansk.

1800-tallet
”J. Thiedecke: pokker, pest og piller” Side 66-75
Den spanske syge: https://historielab.dk/tema-5-den-spanske-syge/

PRØVEEKSAMENSSÆT:
-Befolkningstal i middelalderen. Fra Josiah Russell, "Population in Europe", fra Carlo M. Cipolla, The Fontana Economic History of Europe, 1972. Her fra Carl Johan Bryld: Verden før 1914 – i dansk perspektiv
-Pesten i Siena: Kilde: [Agnolo di Tura del Grasso, Cronica Maggiore i "The Black Death: A Turning Point in History?" af William M. Bowsky, s. 13-14 (1971) Holt, Rhinhart & Winston]. Publikationsår: 2012.Hentet 30.10.2019 http://www.historiensverden.dk/kilder/kildetekster_til_middelalderen/den_sorte_doed/pesten_i_1348/pesten_i_siena/
-Pesten som straf Uddraget er hentet fra værket Istoria de Morbo sive Mortalitate quae fuit Anno Dni MCCCXLVIII Hentet 30.10.2019 http://www.historiensverden.dk/kilder/kildetekster_til_middelalderen/den_sorte_doed/pesten_i_1348/pesten_som_straf/
-Uddrag af Valdemar 4. Atterdags lov om pesten i 1354. Fra "Danmarks Riges Breve". København, 1966, 3. Række, Bind 4, nr. 131.
-Jødebrænding, træsnit fra 1493. Fra Hanne Guldberg Mikkelsen m.fl.: Pest over Danmark, s. 74
-”Ti Myter om Middelalderen” (uddrag), af Patrick Mcguire, Information 30.01.1999.


ARTIKLER:
Coronakrisen er en katastrofe, men nogle få, gode ting vil formentlig komme ud af den” fra https://videnskab.dk/kultur-samfund/coronakrisen-er-en-katastrofe-men-nogle-faa-gode-ting-vil-formodentlig-komme-ud-af-den/
Våben, Parasitter og Stål, Anmeldelse fra Information 21. december 2002

VIDEO/FILM:
Jared Diamonds tese forklaret: Guns, Germs and Steel: Why Europeans Came to Dominate the World in 7 Minutes
CFU “Døden tager de unge” om DSS i DK (45min) eller “Den spanske syge - en virus der dræbte millioner” eng. dokumentar fra 2018 (60min).

DIVERSE:
Powerpoint: Sygdom og den syge


METODE OG TEORI
Kildekritik
Diakron og synkron
Globalisering og økohistorie (Jared Diamond)

Ekskursion på Museion, produktion af egne "Corona-oplevelser"

KERNESTOF:
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ historiefaglige teorier og metoder

FAGLIGE MÅL:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kildeprøve i sygdomsforløbet 27-10-2023
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 USAs tilblivelse

FORLØBET:
USAs tilblivelse
Kernestof:
-stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

- Grundfortælling og værdier og afroamerikanernes kamp for ligestilling

Forløbsbeskrivelse:
På hvilke værdier blev USA til? Og hvordan præger de samfundet i dag?
I forløbet arbejdes der kronologisk (men i store spring) med skabelsen af USA’s historie fra koloniseringen af Amerika og til I dag. Forløbet tager udgangspunkt i den værdidiskussion, der i disse år fylder USA med “Critical race theory”- teorien om, at racisme er langt mere strukturel end vi anerkender og samtidig at nogle stater forbyder undervisning i dette og problemerne ved racisme i det amerikanske samfund i det hele taget.
Kerneområder:
Kolonisering - Jamestown vs 1619-project
Oplysningstid - fokus er særligt på de bærende tanker for USA (merkantilisme, liberalisme, humanisme, demokrati) og den politiske udvikling, hvor renæssancens kan siges at være det ifht kunst, kultur, og mennesket i centrum med opdagelser udad-indad-opad
Revolutioner og menneskerettigheder - Hvorfor kom det til revolutioner og hvilken betydning får de for den nationale selvforståelse
National identitet - Hvad var borgerkrigens årsager-forløb-konsekvenser og hvordan skabes en nation derfra med myter, symboler, sange, riter mm. Kan den siges at være en civilreligion?

Perioder: 1500-1900 og 1900- i dag

MATERIALE:

BAGGRUND:
Ulrik Grubb: Fokus 2 fra oplysningstid til imperialisme: side9-14 og 17-22 og 59-61
Ulrik Grubb: Fokus 2 fra oplysningstid til imperialisme: National identiteter side 88-103
Fra I-bogen: ”USA's tilblivelse” af Meier og Østergaard 2019 - kap. 6. Columbus forlag
https://usastilblivelse.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=165 (ligger også som word dokument under moduler)
Jeppe Bæk Meier og Rasmus Thestrup Østergaard: ”USA’s tilblivelse”: ”Civil War”
The Lincoln-Douglas debates: https://www.ushistory.org/us/32b.asp
Amerikansk civilreligion side 20-24
Dream on A Second Reconstruction kap. 4 side 91-95

KILDER:
Uddrag af den amerikanske uafhængighedserklæring fra: Allan Ahle, Den amerikanske borgerkrig, 2001, s. 17-19

House divided https://www.ushistory.org/documents/housedivided.htm

1.st inaugural https://www.ushistory.org/documents/lincoln1.htm

Gettysburg https://www.ushistory.org/documents/gettysburg.htm  og som dokument på dansk

Bush indsættelses tale 2005 https://www.berlingske.dk/internationalt/dokumentation-praesident-george-w.-bushs-indsaettelsestale-torsdag-20.-janu ,

jefferson monument + inskription ,
pledge og alligence https://www.ushistory.org/documents/pledge.htm ,

nationalsangen, dollar, Myten og sammenligningen: 2.mosebog udvandringen fra Egypten out


ARTIKLER:
Critical Race Theory: https://www.edweek.org/leadership/what-is-critical-race-theory-and-why-is-it-under-attack/2021/05

https://www.edweek.org/policy-politics/map-where-critical-race-theory-is-under-attack/2021/06

https://en.wikipedia.org/wiki/1776_Commission

VIDEO/FILM:
Uddrag af Pocahontas: ;https://www.youtube.com/watch?v=0rLiHtAuzkE

The Election of 1860 & the Road to Disunion: Crash Course US History #18 : https://www.youtube.com/watch?v=roNmeOOJCDY

Borgerkrigen, del I: Crash Course US History # 20: https://www.youtube.com/watch?v=rY9zHNOjGrs

APUSH Review: The Frontier
https://www.youtube.com/watch?v=aq88f8qZbWs

Video: Benedict Anderson om nationernes opståen: https://verdenfoer1914.systime.dk/?id=108

Billy Joel: We didn’t start the fire: https://www.youtube.com/watch?v=cDPnsTRAvIM

Aretha Franklin: Respect: https://www.youtube.com/watch?v=A134hShx_gw
The 1960s in America: Crash Course US History #40: https://www.youtube.com/watch?v=lkXFb1sMa38

Martin Luther King: I have a Dream: https://www.youtube.com/watch?v=vP4iY1TtS3s

METODE OG TEORI:
Kildekritik
Revolutioner
Erindringssteder
Retorisk analyse og argumentationsanalyse


KERNESTOF:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

FAGLIGE MÅL:
- dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers    forestillingsverden
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 1. Verdenskrig

FORLØBET:
1.Verdenskrig: Stormagter og skyttegrave
Kernestof:
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne

- se forløbsbeskrivelse for yderligere info

Problemformulering:
Hvad var årsagerne til 1. verdenskrig og hvad blev krigens konsekvenser?
- Imperialisme, industrialisering og nationalisme

MATERIALE:
Baggrund og statistikker findes i Kompendium: 1. verdenskrig

BAGGRUND
Bryld, verden efter 1914 s. 31-33
Visti m.fl., verden, det 20. og 21. årh s. 34-41 og 43-45
Matsen: Vinden vender, side 9-13, Systime
Baggrund om Imperialisme fra Henrik Skovgaard Nielsen: Den hvide mands byrde s. 43-45

KILDER:
Statistik om tiden op til 1. verdenskrig S. 80-83
Kilder til stormagtsimperialisme kilde 22, 23, 24 i "imperialisme og 1. verdenskrig.

METODE OG TEORI:
Leholt, Historieopfattelser og historiesyn
Powerpoint om historiske forklaringer
Fremmedebilleder fra Rostgaard og Schou: Kulturmøder - i dansk kolonihistorie, 2010 side 20-21

VIDEO:
Niall Ferguson: https://www.youtube.com/watch?v=eY1rcxFP6Fo

DIVERSE:
Forklaringer på 1. verdenskrig: History Undusted: If World War I were a Bar Fight: https://stephaniehuesler.com/2019/12/15/history-undusted-if-world-war-i-were-a-bar-fight/
kort
Powerpoint om 1. verdenskrig

Kernestof:
● Fra 1900-1950
● Industrialisering
● Imperialisme
● nationalisme

Faglige mål:
● Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
● Analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne

● Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
● Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernebegreber
● Årsager-konsekvenser
● Historiesyn
● Historiografi
● Brud og kontinuitet
● Aktør-struktur
● Industrialisering
● Imperialisme
● Nationalisme
● Socialisme
● Revolution
● Nye våben (gas, maskingevær, fly til obs)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Fra 1. til 2. verdenskrig

FORLØBET:
I forløbet fokuserer vi på perioden fra 1. til 2. verdenskrig med særlig fokus på 2. verdenskrig og besættelsen i Danmark.
Vi startede forløbet med at samle op fra sidste forløb om årsagerne til stormagtsimperialismen og årsagerne til 1. verdenskrig. Generelt har der været fokus på de årsager, som har ligget til grund for store store begivenheder i perioden fra 1870-1945. Endvidere har de kigget lidt på Marxisme og russisk revolution og også afslutningen på 1. verdenskrig samt et lille kig på de nye ideologier i mellemskrigstiden: Nazisme og fascisme.

KILDER:
Kilder til stormagtsimperialisme:
kilde 22, 23, 24 i "imperialisme og 1. verdenskrig (læst i forrige forløb).

Kilder til 2. verdenskrig:
Lænkehundstalen: Frederiksen, Peter “Danmark - besat og befriet” Systime 2002. s. 17-18
Oprop fra : https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/oprop-fra-den-tyske-besaettelsesmagt-9-april-1940/
Staunings tale ved rigsdagens åbning, 1939
Proklamation fra: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kongen-og-regeringens-proklamation-af-danmarks-besaettelse-9-april-1940/
Kilder om tyskerpigerne: Warming, Anette: "Tyskerpigerne under besættelse og retsopgør" Gyldendal, 1994.s31-37 og 44-59.

Erindring 2. verdenskrig:
Anders Fogs tale om samarbejdspolitikken 29. august 2003
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/anders-fogh-rasmussen-v-om-samarbejdspolitikken-29-august-2003/
Billede: erindringsted: Mindesten på Langeliniekaj i København for de danskere der i 1943 blev deporteret til kz-lejre med skibet Wartheland fra
https://folkedrab.dk/artikler/mindet-om-oktober-1943-naar-myten-skygger-for-virkeligheden

BAGGRUND:
Baggrund til stormagtsimperialismen og 1. verdenskrig:
Skovgaard Nielsen, Henrik: "Den hvide mands byrde" Gjellerup, 1983 s.43-45.
Matsen, Bjørn: Vinden vender, Systime s. 9-13.
Dokumentar om optakten til 1. verdenskrig: Attentatet på ærkehertug Franz Ferdinand,

Baggrund ideologier:
Eleverne har selv fremlagt om: Fascisme, Nazisme, Marxisme, herunder den russiske revolution - tilgængeligt materiale:
Marxisme:
https://faktalink.dk/marxisme
http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Marxisme,_socialisme_og_kommunisme/marxisme
https://folkedrab.dk/artikler/ideologien
Fascisme:
http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Den_korporative_stat_og_totalit%C3%A6rt_styre/fascisme
https://faktalink.dk/fascisme
https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/tyskland-fra-roedhaette-til-rammstein/kapitler/kapitel-5/tekst-10-hvad-er-fascisme/
Nazisme:
https://faktalink.dk/titelliste/nazisme
http://denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Samfund/Den_korporative_stat_og_totalit%C3%A6rt_styre/nationalsocialisme
http://www.holocaust-uddannelse.dk/baggrund/nazismensideologi.asp
https://folkedrab.dk/artikler/den-nazistiske-raceideologi

Baggrund 2. verdenskrig og besættelsen:
"I Krig igen, Hans Branner kap. 2
Sørensen, Jakob: Modstandsbevægelsen, Systime 2019. Side 23-30
Samarbejdspolitikken fra: Fra: Frederiksen, Peter: "Danmark- Besat og befriet" Systime 2002
Stikkerlikvideringer: Emkjær, Stefan: "Stikkerdrab" Aschoug, 2000

VIDEO/FILM
Dokumentar: " Med ret til at dræbe: fra minuttal 27:59 -55:32 (Flammen) - det handler om Flammen
føreren og forføreren i biograffen

TEORI OG METODER:
Kildekritik
Filmanalyse: dokumentar
Erindringshistorie/erindringssteder, erindringspolitik (vi har læst kap. 4 i "besættelsen mellem erindring og glemsel")
Diakron og synkron
Årsagsforklaringer:
-kausalt, intentionel, funktionel
-langsigtede, kortsigtede, udløsende
-psykologiske og økonomiske

Kulturmøder og fremmedsyn: Venlige, fjendtlige Eksotiske, arrogante, paternalistiske fra: Fremmebilleder fra Rostgaard og Schou "Kulturmøder i dansk kolonihistorie" 2010 s. 20-21

Revolutioner: teknologiske, politiske

POWERPOINTS FRA UNDERVISNINGEN:
Powerpoint om industri og demokrati
Powerpoint om marxisme og leninisme
Powerpoint om den russiske revolution


FOKUS:
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

FAGLIGE MÅL
-anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie̶
-opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden̶- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid̶
-formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag̶
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Den kolde krig

FORLØBET:
Der er arbejdet med den kolde krig og Europa og verden under den kolde krig herunder kommunisme og vestligt demokrati. fra 2. verdenskrig til murens fald. I forløbet er der arbejdet med Europa efter 2. verdenskrig. Herunder er der fokuseret på: NATO, EU, FN, Warszawapagten, Marshallhjælpen, Trumandoktrinen. Der er foretaget nedslag i begivenheder som Vietnamkrigen, Cubakrisen, Berlin.

BAGGRUND:
Peter Frederiksen " Vores verdenshistorie 3: om Vietnamkrigen side 127- 138
Peter Frederiksen " Vores verdenshistorie 3: om Cubakrisen side 158- 161
Kai Otto Von Barner: Den kolde krig: Fronterne fryser Berlinblokaden (1948-1949)
Kai Otto Von Barner: Den kolde krig, kap. 6: Cubakrisen. På afgrundens rand
Kai Otto Von Barner: Den kolde krig, kap. 11: Murens fald

Gruppearbejde: Europæisk integration - materiale:

Gruppe 2: Atlantpagten og NATO:
Atlantpagten: vedhæftet dokument
http://www.nato.int/history/index.html NATO
http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/International_politik_og_organisationer/NATO
Gruppe 3: FN
http://un.dk/da/content/fns-historie FN
http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/International_politik_og_organisationer/FN
Gruppe 4: EU
http://europa.eu/about-eu/eu-history/index_da.htm EU
http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/EU/EU
http://europa.eu/eu-law/decision-making/treaties/index_da.htm Traktater eu
Gruppe 5: Waszawapagten:
http://www.historiensverden.dk/kilder/kildetekster_til_20_aarhundrede/den_kolde_krig/oesteuropa/warszawapagten/
http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Rusland_og_Centralasien/Ruslands_historie/Sovjetunionen_1917-1991/Warszawapagten
KILDER:
Kilder til starten af den kolde krig: fra Peter Frederiksen " Vores verdenshistorie 3:
Jalta-aftalen
Postdamaftalen
Winston Churchills jerntæppetale, 5. marts 1946
Marshallplanen: Marshalls tale på Harvard, 5. juni 1947
Stalin om Sovjets sikkerhedspolitik

Kilder til Cubakrisen:
Præsident Kenneydys tv-tale 22. okt. 1962

Kilder til Vietnamkrigen fra Peter Frederiksen " Vores verdenshistorie 3:
Ho Chi Minhs uafhængighedserklæring fra 1945

Kilder til Vietnamkrigen fra Peter Frederiksen "Fra drage til kriger, Systime, 1999:
Gromykos udtalelse 4. juli, 1950 s. 28
Eisenhowers syn på udviklingen i Asien 4. August, 1953 s. 28-29
Calleys bertning om My Lai massakren s. 84-87
Lydighed og Vietnamkrigen s. 88-89
Selverkendelsens time - McNamara 20 år efter s. 128-129

VIDEO/FILM:
"Thirteen Days"

ARTIKLER i forhold til et nutidigt perspektiv:
https://www.dr.dk/historie/webfeature/ukraine-historisk
https://www.information.dk/udland/2022/01/myte-virkelighed-rusland-foeler-forraadt-nato-kolde-krig
Nikolajsen og Ohnesorge: Den kolde krigs verden, Systime kap 8

METODER OG TEORI:
Kildekritik
Historiesyn
Filmanalyse
Ideologier

KERNESTOF:
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

FAGLIGE MÅL:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Asien

I forløbet har eleverne arbejdet med de store linier i Asiens historie. De startede med at arbejde med Asien før 1900-tallet: her har de arbejdet med de tidlige riger og dynastier: Kinas dynastier, mongolriget, de japanske samuraier, det byzantinske imperium, Osmannerriget, Islams udbredelse under umayyade-kalifatet (661-751) og abbaside-kalifatet 750-1258)et. Herefter har der været fokus på foreskellige lande:
Kina: Qing-dynasitet og opiumskrigene,, Taipingoprøret, Kina og omverdenen (den europæiske kolonisering og imperialisme og Japan), Mao med perspektivering til Kina i dag.
Sovjet: fra den russiske revolution til Putin, med særlig fokus på Stalin-tiden.
Israels oprettelse med perspektivering til konflikten i dag.
Der har også været et fokus på folkedrab, hvor Holocaust har været brugt som udgangspunkt for forståelsen af folkedrabet i Cambodja, samt Stalin-tidens folkedrab og forholdene i Maos Kina.

MATERIALER:

VIDEO/FILM:
film fra CFU: Kinas historie 5 fra minuttal 1-15 og 40 og Kinas historie 6 fra minuttal 1-25.

BAGGRUND:
Til de tidlige dynastier og riger har eleverne arbejdet i grupper med selvvalgt materiale og lagt deres fremlæggelser i en fælles mappe.
Om Kina under Mao: Kina: tilbage til riget i midten 235-242 her er også tre kilder (kilde 55, 56 og 57)
Folkedrab.dk: Stalins forbrydelser: Tvangskollektivisering og afkulakisering,  Hungersnøden i 1932-1933, Undertrykkelse i 1930erne,  Den store Terror 1936-1938,  Deportationer under 2. Verdenskrig,  Forfølgelse af jøder
Folkedrab.dk: Cambodja: 1. Folkedrabets begyndelse – fra løfter om fred til rædselsregime,  Forestillede forskelle: Konstruktionen af ”nye” og ”gamle” folk,  Torturens nødvendighed.
Vejen til folkedrab,  columbus, 2023 side 24-29 og 106-111.
Israel, en stat i Mellemøsten, af Henrik Wive Mortensen, kap. 4. https://israel.systime.dk

KILDER:
Kilder til opiumskrigene: Brev til dronning Victoria og Nanjing-traktaten
Kilde 55, 56, 57 i tilbage til riget i midten: Maos tale til partimedlemmer, 1954, 23 forbud 1966 og Dai Xiaoai fortæller om kulturrevolutionen.
Kilder til revolution og Mao fra kilder til Kinas historie: Sun Yat-sens proklamation 1907, "New Life" i korthed, Japans premierminister 1937, Om folkets demokratiske diktatur, 1949, Hungersnøden i Anhui, Opråb fra rødgardisterne, billeder fra Kulturrevolutionen 1966-1976.

Israels uafhængighedserklæring
Den arabiske ligas erklæring
https://globalis.dk/konflikter/israel-palaestina
Hamas – Sunnimuslimsk palæstinensisk bevægelse – Lex
Lasse Karner: Det nye Kina: Kap. 3 Xi Jinpings Kina
25 år med Putin: https://videnskab.dk/kultur-samfund/25-aar-med-putin-hans-popularitet-i-rusland-skyldes-ikke-kun-propaganda/
"Døde krigsforbrydere" artikel om Pol Pot og Cambodja skrevet af Anette Marcher, fra Politiken 8. juli 2001.
METODER OG TEORI:
Kildekritik
Erindringshistorie
ideologier

FAGLIGE MÅL:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

KERNESTOF:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Globalisering/repetition

Forløbet er tænkt som et repetitionsforløb, hvor der er gennemgået teori om globalhistorie, periodisering og økohistorie. I forbindelse med forløbet er de øvrige forløb sat ind i en globalhistoriske kontekst på baggrund af A.G Hopkins forskellige globaliseringstyper. Jared Diamond, som har været gennemgået i forløbet "Sygdom og den syge krop", er sat ind i en økohistorisk sammenhæng.  

TEKSTER:
Periodisering:
Trevor Getz: The Rise of the West?
Gennemgang af A.G. Hopkins teori om globaliseringens 4 inddelinger fra "Globalization in World History: arkaisk-, proto-, moderne-, og postkolonial gloablisering (Powerpoint)
"Derfor historie" Side 95-108, Columbus 2022 (om periodisering, globalhistorie og økohistorie)
METODE OG TEORI:
Forskellige teorier om Globalisering og økohistorie (Jared Diamond og A.G Hopkins)
Periodisering: Brud og kontinuitet

Der er ikke læst nye kilder i forløbet, men vi har repeteret de 9 forløb.

FAGLIGE MÅL:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer