Holdet 2022 HI/n - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Aurehøj Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jesper Kaalund
Hold 2022 HI/n (1n HI, 2n HI, 3n HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grønland
Titel 2 Vikingetiden og Danmarks tilblivelse
Titel 3 DHO forløb - industrialiseringen
Titel 4 Romerriget
Titel 5 Nazisme og Holocaust
Titel 6 Kina - den nyere historie
Titel 7 Opdagelser og renaissance
Titel 8 Polen og Kold Krig
Titel 9 Klimahistorie/økohistorie
Titel 10 Velfærdsstatens historie
Titel 11 Kronologiforløb og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grønland

Grønland
Mission og kolonisering
kulturmøder og fremmedbilleder
fremstillinger af Grønland i Danmark, i danske historiebøger
Hvad var de danske interesser i Grønland?
Hvem har ret til Grønland?
erindringskultur og undskyldningsdebatten med fokus på Hans Egede Statuen
Eksperimentet, grønlandsbørnene

Materiale:
Den blomstrende hovedstad: Kolonier og kolonihandel i København i slutningen af 1700-tallet - introduktionsvideo
Kulturmøder i dansk kolonihistorie, s. 23-29 og 31-38
Dokumentarfilm: I den bedste mening
Nissebanden i Grønland, et afsnit (juleafslutning, postkolonialanalyse)
Mellem fortid og glemsel, kapitel 4 + Hans Egede statuen som eksempel
DR, Historien om Danmark og Grønland, afsnit 5



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Vikingetiden og Danmarks tilblivelse

miniforløb: vikinger og skriftlighed i historie

Formidling af vikingetiden - vikingerne i eftertiden - DRs Historien om Danmark
Livet hjemme, togter, kolonisering, kulturmøder, Trelleborge, socialklasser, kønsroller, trælle, kristendom, magt.
Dannelsen af Danmark som stat.
Overgangen til kristendom og Jellingestenene - årsager, motiver, konsekvenser
Synet på vikingerne
Kilder til vikingetiden - hvad har vi af kilder og hvor meget kan de fortælle?

Forløbet havde som opvarmning til dho fokus på skriftlighed og skrivegenrer, fx redegørelse og analyse/kildekritik.

Kernestoffet:
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Historiebrug og -formidling

- Historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Materiale:
- Bjørn Nørgaards Gobelin med Vikingetiden, 1988-89, Systime 1 ns
- Frederiksen m.fl., Grundbog til Danmarkshistorien, Systime 6 ns
- Asger Wille, Vores danmarkshistorie, podcast, afsnit om vikingerne, 5 ns.
- Iversen m.fl. Mellem erindring og glemsel, Columbus, s. 28-31, 34-40, 42, 56-57, 11 ns
- Michaëlis: Afsnit om de danske vikinger er nuanceret og enorm flot, Politiken, 2017 , 1 ns
- Roesdahl: Harald Blåtand og Jellingemonumenterne, Danmarkshistorien.dk , 2 ns.
- DR, Historien om Danmark. Afsnittet om vikingerne, 8 ns.
-      Sørensen: DR forvrænger historien om Danmark, Kristlig Dagblad, 2017 , 1 ns
- Vikingetiden 800-1015, Nationalmuseet: http://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/, 2 ns.

ordbogen.com


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 DHO forløb - industrialiseringen

DHO, forløb om kul, klasse og kvinder under den danske industrialisering.
Forløb i samarbejde med dansk hvor fokus var på Det moderne gennembrud.

Fokus:
Urbaniseringen - hvorfor flyttede folk fra land til by og hvilke konsekvenser havde det?
Hvilke rettigheder og vilkår havde danske kvinder og hvad kæmpede de for og med hvilke midler?
Hvilke forhold havde arbejderne under den danske industrialisering? Hvordan organiserede de sig? Hvordan var synet på fabrikker og hvilket syn havde de sociale klasser på hinanden (og sig selv)?

Materiale:
Rubens Dampvæveri, 1880, s. 20-22. Fra: Mørch, Søren, m.fl. Danmarks Historie 1880-1960.Gyldendal 1984. s. 55-57 (kilde)
Industrialiseringen s. 13-19 i kompendiet (fremstilling)
Fra: Cleemann Rasmussen, Martin, m.fl. Danmarkshistorie -
Dannelse og forandring. Lindhardt og Ringhof 2014. s. 180-187
Befolkningseksplosionen og sociale problemer, s. 23-26. (fremstilling)
Kilder til byboerne - fra Haue, Harry, m.fl. Det moderne Danmark 1840-1992 -
Forudsætninger og forløb. Munksgaard 1994. S. 41-54. Kompendiet s. 39-45 (kilder - ikke gennemgået).
Marie Nielsen, I fabrikkens helvede, s. 58-60
Befolkningseksplosionen og sociale problemer, s. 23-26.Fra: Steiner Jensen, Poul, m.fl. Grundbog til Danmarkshistorien, Systime 2006-2022. Side 183-188 (fremstilling)
Industrialisering og arbejderbevægelse, kompendiet s. 53-55 (fremstilling)
Forfatningskampen, s. 37-38 i kompendiet (fremstilling)
En Ufaglært Kvindes Erindringer, s. 27-29 Kilden: "En ufaglært kvindes erindringer" kommer fra bogen:Frederiksen, Peter, m.fl. : Grundbog til Danmarkshistorien.
Systime, 2010, side 178-181 (kilde)
Louis Pio, Maalet er Fuldt (tale). https://www.vucdigital.dk/histB_kildeanalyse/kildeanalyse.html også i kompendiet
Kvindekampen i 1800-tallet
kompendiet s. 61-77 (fremstilling)

KVINDELIG FREMSKRIDTSFORENINGS TIDSSKIFT "HVAD VI VIL", 1890 kompendiet s. 78-79

Desuden byvandring og besøg på Nationalmuseets Klunkehjem
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Romerriget

Romerriget
Antikken
Det politiske system i Rom - fra republik til kejserdømme
slaveri - forhold, slaveoprør og hvorfor der var så få oprør
gladiatorkampe - brød og skuespil, arenaen som mikrokosmos
Rom i eftertiden - det negative billede (Monty Python) historiebevidsthed
"Gladiator" som spejl for amerikanske værdier - brug af historie


vi har læst og arbejdet med:
Monty Python, Life of Brian (kort uddrag, Youtube, ’What have the Romans ever done for us?’) 0.5 sider
Christian Vollmond & Torkil Smitt, Verdenshistorie 1, L&R, 2014 - kapitlet om Romerriget, 20 sider.
Jesper Carlsen, Samfund, familie, slaver, Systime, 2001. Kapitlet om slavegjorte og oprør, 20 sider.
Spartacus-kilder (Plutarch og Appian), fra Carlsen, op.cit. 8 sider.
Ridley Scott, Gladiator, spillefilm  15 sider

desuden: analyse af spillefilm i historie fra Levende Billeder + brug af historie fra Vollmond/Hassing
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Nazisme og Holocaust

Solvej Berlau et. al., Vejen til Folkedrab, Columbus

Fokus:
Første Verdenskrig og Versaillestraktaten
Weimarrepublikken
30ernes krise
jødeforfølgelserne
gerningsmændene, ondskabens banalitet
Holocaust og modernitet (Zygmunt Bauman), 2 ns.
folkedrabets 10 stadier, i Berlau, op.cit. s. 24-29= 5 ns.
holocaust
livet i lejrene, Berlau, op.cit. s. 124-134= 10 ns.
kollektiv erindring og holocaust, også i fht lgbt+ ofre

Wannseekonferencen - inkl. spillefilmen Conspiracy (Frank Pierson, 2001), 10 ns.

Ondskabens banalitet - https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/er-mennesket-foedt-ondt, 2 ns.

filmen: The Zone of Interest (biograf), 10 ns.
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/mennesker-spillede-rolle-under-holocaust/ofre-holocaust/lyseroede , 2 ns. - Folkedrab.dk
Folkedrab.dk, 4 ns.
Kristian Iversen, Derfor Historie, s. 196-205 = 9 ns. 208-219 = 11 ns.
Art Spiegelman, Maus, s. 90-93 = 3 ns.

På studieturen i 3.g. var klassen også på rundvisning i Auschwitz-Birkenau

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Kina - den nyere historie

fokus:
Hvad er en civilisation? Hvad kendetegner den kinesiske civilisation?
Opiumskrigene
Fra storhed til sammenbrud og fejlslagen modernisering
Hvordan forholdt Kina sig til vestlig viden mv.?
Vejen mod kommunisme, kejserdømmets fald og borgerkrig
Mao-tiden, personkult og politik
Økonomiske reformer, herunder befolkningspolitikken. Årsager og konsekvenser
Massakren på Tianamen Pladsen - i sammenligning med kommunismens fald i 89.
Xi Jinping og det nye Kina - Hvor er Kina på vej hen?

Anvendt materiale:
Carl-Johan Bryld, Civilisationernes Verdenshistorie, s. 202-203, 388-408 = 23 ns
dokumentar: Mao - Evolution of Evil , 10 ns.
Politiken Historie, podcast om Riget i Midten, afsnit 3-4= 10 ns.
Kilder:
Lins brev til Dronning Victoria, 1 ns.
Kuei-fen; Om overtagelsen af vestlig viden, 1861, 1 ns.
En mandarin advarer mod vestlig lærdom, 1867, 1ns.
fra his2rie.dk:
kilder: indsnørede fødder, Bokserprotokollen, Folkerepublikkens grundlæggelse (tale af Mao Zedong, 1954), Befolkningspolitikken, Deng Xiaopengs takketale, Studenterdemonstration 1989 = 9 ns. + Erfaren aktivist forudser revolution i Kina (Politiken)
Xi Jinping, Den kinesiske drøm, 2 ns.

Hannah Arendt, Ondskabens banalitet undslipper ethvert ansvar, Kristeligt Dagblad, 3 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Opdagelser og renaissance

tekster:
Vollmond & Smitt, Verdenshistorie, L&R, Renaissance-kapitlet, s. 102-104 + 118-123= 8 ns.

Jared Diamond, Guns, Germs and Steel, Part 2, National Geographic dokumentar - 8 ns.

Skovgaard Madsen, Opdagelserne, Frydenlund: processen i Valladolid, rollespil og kilder af de la Vega, de las Casas og Sepulveda + intro til processen. Perspektiv til menneskerettigheder i dag. = 10 ns.

Opdaget? af Jesper Nielsen, Columbus - Kap. 7+8+indledning = 22 ns.
desuden to kilder, Mayabrevene fra Yucatan, 1567, 2 ns.

Billedkilder i Skovgaard Nielsen, fremstillinger af Columbus, 2 ns.

Fokus:
Renaissance
Reconquista af den ibiriske halvø og koloniseringen af den nye verden
kulturmøder og -sammenstød
fremmedsyn - typer
eurocentrisme
menneskerettigheder
arven fra koloniseringen
erindringen om Columbus
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Polen og Kold Krig

Forløbet var optakt til klassens studietur til Warszawa og Krakow, og studieturen indgår således også i forløbet.

Kold Krig generelt:
ideologierne og samfundssystemerne - helt grundlæggende (kommunisme/planøkonomi/liberalisme/markedsøkonomi/liberalt demokrati/folkedemokratier)
Truman-doktrinen og Marshall-planen
Hvad var årsagerne til den Kolde Krig - de historiske skoler: traditionalister, revisionister, post-revisionister
Cuba-krisen og erindringen om den (filmen 13 Days)
Hvad var årsagerne til Murens Fald, traditionalister og revisionister
Har vi en ny Kold Krig i dag?

kilder:
George Kennan, Vandt Republikanerne den Kolde Krig
Wagnleiter, USAs bløde magt vandt den Kolde Krig (begge fra Palle Roslyng Jensen, Fra Kold Krig til Ny Verdensorden, Gyldendal, 2003 - 2 ns).

Artiklerne:
Altinget, Fortællingen om Vestens forfald er stærkt overdrevet
TV2, Ny verdensorden efter Ruslands krig. Et jerntæppe sænker sig over Europa (3 ns)

Polen:
Powerpoint om Polen før og under Anden Verdenskrig; 123 år med ikke-eksistens, kirkens rolle, nationalismens fødsel, Polens fjendtlige naboer, Warszawa-opstanden, kommunismens indtog/folkedemokratiseringen

Polen i 50-60erne, reformårene under Gomulka
Polen i dag og blikket på Jerntæppets fald, DR dokumentar, 5 ns.Solidaritet, rundbordssamtalerne og vejen mod demokrati
(fra Jens Jørgen Nielsen, Polen 1918-2010 - Et land i forandring, Frydenlund), s. 45-50, 59-64 og 81-91 = 20 ns.

Polen i dag og blikket på Jerntæppets fald, DR dokumentar, 5 ns.

Brud og kontinuitet i Polens nyere historie
Erindringshistorie og -politik



Studietur:
Neonmuseum, Warszawa, guidet tur - kommunismens æstetik
Nowa Huta, kommunistisk mønsterby, Krakow. Guidet tur.
Solidaritets-mindesmærke, Warszawa
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Klimahistorie/økohistorie

Den antropocæne tidsalders definition og begyndelse
paradigmeskiftet ved jordskælvet i Lissabon
natursynet under industrialiseringen
opdyrkningen af den jyske hede, erindringen + perspektivering til Den Grønne Trepartsaftale, SVM-regeringen.
Efterkrigstiden: velfærd, velstand og forbrug
natursynet i efterkrigstiden kildetekst af Lyndon B. Johnson + grafer over forbrug og udvalgte partiprogrammer om klima/miljø
Hvorfor samfund kollapser
Er mennesket stadig i centrum?
En ny historieskrivning? the multispecies turn

Tekster:
Niels Bubandt, Antropocæn - historien om verden af i morgen, DJØF Forlag, 2022, s. 106-113 og 89-91 = 11 ns.
BBC Reel, The Earthquake that Changed the World, 2 ns.
Jared Diamond, Why societies choose to fail or collapse - TED-Talk, 6 ns.
kilder: Bjørn Lomborg, Klodens sande tilstand (1998) +
2001 regeringsgrundlaget +
kildetekst af Lyndon B. Johnson + grafer over forbrug  - alle fra Denise Lindegaard Nielsen og Elisabeth Lollike Ørsted, Klimahistorie (Columbus, 2024) = 4 ns.

i Ørsted og Nielsen er læst om natursyn: kap 11 og s. 25-29 og 65-68 - 11 ns.

Kildetekst af Enrico Dalgas, Geografiske billeder fra Heden (1867 - gengivet i "Disse Stolte Lyngbakker") om opdyrkningen af den jyske hede og uddrag af H.C. Andersen, Jylland Mellem Tvende Have (1860) fra Højskolesangbogen - i alt 3 ns.

Niels Bubandt - the multispecies turn, i Noter, 2024. = 6 ns.


Klassen har desuden i grupper deltaget i Historiekonkurrencen om bæredygtighed (Historielærerforeningen)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Velfærdsstatens historie

Velfærdsstatens historie - Danmark

Velfærdsstatstyper, typer af velfærdsydelser, udfordringer for velfærdsstaten
Hvem/hvad skabte velfærdsstaten - og hvorfor?
Hvilke udfordringer har velfærdsstaten mødt?

Tidlig social lovgivning og fattighjælp (fra middelalder til oplysningstiden)
1890ernes socialreformer
Kommunesocialisme og Kanslergadeforliget
Velfærdsstatens Guldalder 1950-60erne
Velfærdskrise i 1970erne
Velfærden i krise nedskæringer, trusler og markedsgørelse i 80erne/90erne

Fokus:
Velfærd og ideologi
økonomiske konjunkturer
Velfærd og national identitet
Påvirkning fra (og af) andre lande

Materiale:
Velfærdsstaten - fra vugge til grav (af Jesper Kaalund, Gyldendals historieportal 2016), 30 ns. = afsnit 1-6

herunder kilderne:
Gimleprogrammet, 1 ns.
Steincke om sociallovgivning, 1 ns.
Fremtidens Danmark (Jens Otto Krag) 1ns
valgplakater fra velfærdsstatens tid, 1, ns.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer