Titel
8
|
Kina - 1840 til i dag
Der er derfor tale om et kronologisk forløb med start i 1840 ved Kinas moderne histories begyndelse og frem til i dag. Det er i den forbindelse todelt. Der er fokus på at få indsigt i Kinas sidste kejserdynasti og hvorfor det brød sammen samt få indsigt i Kinas historie efter den kommunistiske magtovertagelse i 1949 og frem til i dag.
Fokus er især på tiden efter Kommunistpartiets magtovertagelse i 1949 og frem til reformerne under Deng Xiaoping. Konteksten etableres ved at se på Kinas kultur og historie fra 1840 - 1949, med særligt fokus på “100 års ydmygelser”, kulturmødet med Europa, opiumskrigene, Qing-dynastiets fald og borgerkrigen mellem KKP og KMT. Efter 1949 har forløbet særligt fokus på de sociale, økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser af Maos forsøg på at realisere den kommunistiske drøm, her med udgangspunkt i Maos kampagner bl.a. Det Store Spring Fremad og Kulturrevolutionen, som helt centrale begivenheder i den maoistiske periode. Dernæst retter forløbet fokus på Deng Xiaopings økonomiske reformer samt 1989 som central begivenhed. Til sidst i forløbet perspektiveres der til Xi Jinping og den kinesiske drøm.
Faglige mål
Med udgangspunkt i læreplanen
Læreplanens krav om spredning ift. geografi med et forløb, der tager udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.
Kernestof:
stats- og nationsdannelse
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Globalisering
Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
Politiske ideologier
Politiske og sociale revolutioner
Historiesyn
Historiefaglige teorier og metoder
Kulturmøder
Historiebrug
Menneskerettigheder
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
Fagets mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Metoder og tilgange:
Kildekritik.
Billedanalyse.
Årsagsforklaringer; bagvedliggende og udløsende.
Diskursanalyse.
Synkron og diakront perspektiv.
Historiesyn
Brug og misbrug af historien.
Materiale:
Bech, Lene Sønderby m.fl. Kina - temaer i moderne kinesisk historie. Systime, s. 59-68, 72-80, 92-103, s. 122-135, 138-142, kap. 1
Kilde 1: Tale af Xi Jinping, 29. november 2012
Kilde 7: 100 års ydmygelser
Kilde 8: Mødet mellem kejser Qianlong og George Macartney, 1793.
Kilde 9: Lin Zexu og brevet til dronning Victoria, 1839
Kilde 10: Nanjing-traktaten, 1842.
Kilde 13: Mao Zedong, Om Nyt Demokrati, 9. januar 1940.
Kilde 22: Studenterdemonstrationen i Beijing, 1989. Øjenvidneberetning
Kilde: Den kommunistiske udlægning af Taiping-oprøret fra skolebog 1982.
Satiretegning af H. Meyer fra Le Petit Journal, 1898.
Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie 2. s. 222-228.
Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie 3, s. 237-242, 243-247.
Larsen, Henrik Bonne m.fl., Kina efter 1840 - Riget i Midten, Systime, 2011. s. 20 (2 tabeller), s. 63-64, 69-76, 77-92.
Kilder:
”Om folkets demokratiets diktatur” 1949
”Kinas forfatning”
“Om spørgsmålet vedrørende samarbejde i landbruget.” og kilde 10
Hvorfor denne politik, og hvorfor dette eftertryk på den nu” + plakat for kampagnen.
“Hungersnød i Anhui”
“Propagandaplakat”
“ RESOLUTION FRA CENTRALKOMITÉEN OM OPRETTELSE AF FOLKEKOMMUNER” (1958)
”16 punkts programmet for kulturrevolutionen”, ”Opråb fra rødgardisterne” og billede 2 fra et massemøde/kampmøde.
Kilde: At opbygge socialismen med særlige kinesiske kendetegn, Deng Xiaoping 1984.
Kinas historie del 3 - Opiumskrigene, Taipingoprøret, bokseropstanden og kejserrigets fald, https://www.youtube.com/watch?v=JUgnQJTvHRk
Billede:
Den engelske Macartney-ekspedition møder den kinesiske kejser, 1793. s. 218 i Vores Verdenshistorie.
Den kinesiske kejser Qianlong modtager tribut fra en tatar udsending. Maleri af italieneres Giuseppe Castglione, 1754. Vores Verdenshistorie s. 215.
Plakat fra “hundrede blomster” kampagne, 1956. https://history-maps.com/da/story/History-of-the-Peoples-Republic-of-China/event/Hundred-Flowers-Campaign
|