Holdet 2022 HI/y - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Aurehøj Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Søren Vig Lind
Hold 2022 HI/y (1y HI, 2y HI, 3y HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antikken Kultur og kulturmøder
Titel 2 Danmarks tilblivelse
Titel 3 Dansk-Grønlandske relationer (DHO)
Titel 4 Besættelsestiden i et nyt lys
Titel 5 Den kolde krig og tolkinger af denne
Titel 6 Revolutioner
Titel 7 Holocaust.
Titel 8 Kina - 1840 til i dag
Titel 9 Den nye og den gamle verden
Titel 10 Globalhistoriske oversigtsforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antikken Kultur og kulturmøder

Problemstillinger:
Mødet mellem kulturer og samfundsformer, hvorledes synet på den anden påvirket mødet med den anden.

Konkret har vi kigget på det græske samfundsopbygning sammenholdt med det Persiske.
Hvorledes ens kulturskulturelle ståsted påvirker mødet med den "anden kultur".
Samt et kig på udviklingen i det græske kulturmøde fra bystatssamfundet til Hellenismen. Vi har i forløbet aktualiseret historien ved at se en del af filmen 300, og sammenholde dennes beskrivelse af det græsk persiske kulturmøde med Herodots beskrivelse af det samme.
Vi har arbejdet med kulturel integration. Pluralisme, smeltedigelteori og Salad bowl.
Forløbet starter med en kort introduktion fra landbrugssamfund til bysamfund. En diskussion af civilisations begrebet med udgangspunkt i de flodkulturer (Nilen, Mesopotamien) der lagde grund for denne græske civilisationsdannelse.
Udgangspunktet er her Jared Diamonds teori om hhv vertikal og horisontal kulturudveksling.

2.1. Faglige mål
-̶  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ -
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶
̶ - formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

-̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof

̶ -  hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ -< kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie

̶ - stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ - politiske og sociale revolutioner
̶
̶
̶ - historiebrug og -formidling
-̶  historiefaglige teorier og metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Danmarks tilblivelse

Forløb om Danmarks tilblivelse med fokus på vikingetiden som periode og overgangen til kristendommen. Afslutningsvis tog vi et mere diskuterende perspektiv og kiggede på fremstillingen og brugen af Vikingetiden i eftertiden frem til i dag. Der har endvidere været fokus på skriftlighed i forløbet og vi har arbejdet med progressionen fra skriftlig redegørelse til skriftlig kildeanalyse.

Problemstillinger:

Hvordan forholder man sig kildekritisk til vikingetiden?
Hvordan og hvorfor blev Danmark kristent?
Hvordan har eftertiden brugt vikingetiden?

Peter Frederiksen m.fl. Grundbog til Danmarkshistorien, Systime: https://danmarkshistorien.systime.dk/index.php?id=37

Sune Weile, Ind i sproget ud i verden: https://suneweile.wordpress.com/historie-i-gymnasiet/om-at-skrive-en-redegorelse/

Sune Weile, Ind i sproget ud i verden: https://suneweile.wordpress.com/historie-i-gymnasiet/om-at-skrive-en-kildekritisk-analyse/

Arendse og Johnny Thiedecke, De danske vikinger : samfund, kongemagt og togter ca. 700-1050
Pantheon, 2003. S. 101-107

Else Roesdahl, artikel fra Danmarkhistorien.dk: http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/harald-blaatand-ogjellingmonumenterne/

Kristian Iversen og Ulla Nedergård, Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, Columbus, 2014. S. 28-31 + 34-40 + 42 + 56-57

BO TAO MICHAËLIS, DR's fortælling om de danske vikinger er nuanceret og enorm flot, anmeldelse i Politiken, 16/4 - 2017:  http://politiken.dk/kultur/art5914049/DRs-fort%C3%A6lling-om-dedanske-vikinger-er-nuanceret-og-enorm-flot

Peter Yding Brunbech, DR-afsnit om vikinger er ordinær, Anmeldelse i Kristligt Dagblad, 17/4 - 2017: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/den-gode-gamlevikingehistorie

Kurt Sørensen, DR forvrænger historien om Danmark, debatindlæg i Kristeligt Dagblad, 20/4 - 2017: https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/dr-viser-ikke-hele-historienom-danmark
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Dansk-Grønlandske relationer (DHO)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Besættelsestiden i et nyt lys

Formålet med forløbet er at få en ny og kritisk tilgang til besættelsestiden. Vi arbejder med
begreberne kollektiv national erindring og den hegemoniske fortælling der kan bidrage til at belyse
udvalgte temaer såsom stikkerlikvideringer, tyskerpiger og samarbejdspolitik og stille
spørgsmålstegn ved hvordan historien formes.

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

Temaer:
Stikkerlikvideringer.
Samarbejdspolitikken.
Tyskerpiger
Erindringssteder og deres betydning
Belyst udfra den kollektive erindring. Vi er kritiske i vores tilgang til stoffet og gøre op med den hegemone fortælling om besættelsestiden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Den kolde krig og tolkinger af denne

Med udgangspunkt i Ukrainekrisen og forholdet mellem vesten og Rusland i det 21. årh arbejder vi med den kolde krig. Arbejdet tager udgangspunkt i brud og kontinuitet under den kolde krig (détente og anspændte perioder) samt de to ideologiske retninger, som hver blok vedkendte sig. I forløbet har der været særligt fokus på Berlin (med særlige nedslagspunkter i 1948-49, 1961) . Afsluttende har eleverne arbejdet med aktør/struktur-perspektivet på afslutningen af den kolde krig samt de historiske skoler inden for kold krigsforskningen.

Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

2.2. Kernestof

̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Revolutioner

Komparativt forløb med nedsalg i hhv den Den Amerikanske, den Franske og  den Russiske revolution.
Vi arbejder med definitioner af en revolution, politiske og sociale forandringer under og efter revolutionerne.
Forskelige teoretiske forklaringer på revolutionen.
Historiesyn
Billedeanalyser

Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

2.2. Kernestof

̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Holocaust.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Kina - 1840 til i dag

Der er derfor tale om et kronologisk forløb med start i 1840 ved Kinas moderne histories begyndelse og frem til i dag. Det er i den forbindelse todelt. Der er fokus på at få indsigt i Kinas sidste kejserdynasti og hvorfor det brød sammen samt få indsigt i Kinas historie efter den kommunistiske magtovertagelse i 1949 og frem til i dag.

Fokus er især på tiden efter Kommunistpartiets magtovertagelse i 1949 og frem til reformerne under Deng Xiaoping. Konteksten etableres ved at se på Kinas kultur og historie fra 1840 - 1949, med særligt fokus på “100 års ydmygelser”, kulturmødet med Europa, opiumskrigene, Qing-dynastiets fald og borgerkrigen mellem KKP og KMT. Efter 1949 har forløbet særligt fokus på de sociale, økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser af Maos forsøg på at realisere den kommunistiske drøm, her med udgangspunkt i Maos kampagner bl.a. Det Store Spring Fremad og Kulturrevolutionen, som helt centrale begivenheder i den maoistiske periode. Dernæst retter forløbet fokus på Deng Xiaopings økonomiske reformer samt 1989 som central begivenhed. Til sidst i forløbet perspektiveres der til Xi Jinping og den kinesiske drøm.

Faglige mål  
Med udgangspunkt i læreplanen
Læreplanens krav om spredning ift. geografi med et forløb, der tager udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.
Kernestof:
stats- og nationsdannelse
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Globalisering
Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
Politiske ideologier
Politiske og sociale revolutioner
Historiesyn
Historiefaglige teorier og metoder
Kulturmøder
Historiebrug
Menneskerettigheder
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion


Fagets mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Metoder og tilgange:
Kildekritik.
Billedanalyse.
Årsagsforklaringer; bagvedliggende og udløsende.
Diskursanalyse.
Synkron og diakront perspektiv.
Historiesyn
Brug og misbrug af historien.


Materiale:
Bech, Lene Sønderby m.fl. Kina - temaer i moderne kinesisk historie. Systime, s. 59-68, 72-80, 92-103, s. 122-135, 138-142, kap. 1
Kilde 1: Tale af Xi Jinping, 29. november 2012
Kilde 7: 100 års ydmygelser
Kilde 8: Mødet mellem kejser Qianlong og George Macartney, 1793.
Kilde 9: Lin Zexu og brevet til dronning Victoria, 1839
Kilde 10: Nanjing-traktaten, 1842.
Kilde 13: Mao Zedong, Om Nyt Demokrati, 9. januar 1940.
Kilde 22: Studenterdemonstrationen i Beijing, 1989. Øjenvidneberetning

Kilde: Den kommunistiske udlægning af Taiping-oprøret fra skolebog 1982.
Satiretegning af  H. Meyer fra Le Petit Journal, 1898.
Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie 2. s. 222-228.
Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie 3, s. 237-242, 243-247.
Larsen, Henrik Bonne m.fl., Kina efter 1840 - Riget i Midten, Systime, 2011. s. 20 (2 tabeller), s. 63-64, 69-76, 77-92.
Kilder:
”Om folkets demokratiets diktatur” 1949
”Kinas forfatning”
“Om spørgsmålet vedrørende samarbejde i landbruget.” og kilde 10
Hvorfor denne politik, og hvorfor dette eftertryk på den nu” + plakat for kampagnen.
“Hungersnød i Anhui”
“Propagandaplakat”
“ RESOLUTION FRA CENTRALKOMITÉEN OM OPRETTELSE AF FOLKEKOMMUNER” (1958)
”16 punkts programmet for kulturrevolutionen”,  ”Opråb fra rødgardisterne” og  billede 2 fra et massemøde/kampmøde.
Kilde: At opbygge socialismen med særlige kinesiske kendetegn, Deng Xiaoping 1984.
Kinas historie del 3 - Opiumskrigene, Taipingoprøret, bokseropstanden og kejserrigets fald, https://www.youtube.com/watch?v=JUgnQJTvHRk
Billede:
Den engelske Macartney-ekspedition møder den kinesiske kejser, 1793. s. 218 i Vores Verdenshistorie.
Den kinesiske kejser Qianlong modtager tribut fra en tatar udsending. Maleri af italieneres Giuseppe Castglione, 1754. Vores Verdenshistorie s. 215.
Plakat fra “hundrede blomster” kampagne, 1956. https://history-maps.com/da/story/History-of-the-Peoples-Republic-of-China/event/Hundred-Flowers-Campaign




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Den nye og den gamle verden

Fokus i forløbet ligger på de spanske opdagelser i Meso-amerika.
Overordnet set har vi arbejdet med hvorfor Aztekerne ikke vandt mod Cortezs talmæssige underlegne styrker?
Herunder:
-De "opdagede" som aktører i og efter Erobringen.
-Den Europæiske videnskabelige, kulturelle og politiske samtid.
-The Columbian Exchange - Jared Diamond og Charles C. Mann

Historiegrafisk analyse.
Kort som kilder.

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Globalhistoriske oversigtsforløb

Forløb om den globalhistoriske udvikling med fokus på problemstillingen:
Hvorfor er vesten dominerende i verden i dag?

Forløbet indledes med et verdenshistorisk oversigtsforløb, hvor der sættes fokus på periodiseringsprincipper. . Brud og kontinuitet sammenlignes,
Derefter analyseres forskellige forskeres bud på, hvorfor Vesten er dominerende i verden i dag - fra eurocentriske kulturforklaringer som David Landes' til deterministiske som André Gunder Franks og Jared Diamonds. Analyserne sker med henblik på en vurdering af korrektheden og rækkevidden af de enkelte forklaringer og med henblik på en overordnet diskussion af, hvilke faktorer der har været bestemmende for den globale udvikling i verden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer