|
Titel
5
|
Forløb#5 Eliten og Ulighed i Danmark
I forløbet ser vi på social differentiering, klasser og ulighed, gennem en række forskellige sociologiske teoritraditioner. I stedet for at undersøge udsatte grupper, arbejdsløse, socialt marginaliserede eller dårligt uddannede, har vi fokus på de øverste lag i samfundet. Overklassen, magteliten eller”de rige” er dermed den sociale grupper som vi anvender vores teorier og begreber om sociale forskelle og ulighed på.
De fleste begreber kan dog også bruge ”nedad”. Det vil sige, at vores anvendte begreber i de fleste tilfælde også kan forstå særlige kendetegn ved de dårligere stillet i samfundet.
De centrale traditioner er Pierre Bourdieus sociologi med hans begreber som felt, habitus, kapitaler, symbolsk magt, mm. Også den senmoderne tradition om globalisering spiller en rolle. Hertil kommer Axel Honneths kritiske sociologi om anerkendelse og krænkelser. Derudover har vi også været tilbage til nogle af sociologiens klassikere, herunder Karl Marx’s teorier, og Emile Durkheims teorier, ikke mindst mekanisk og organisk solidaritet.
En centrale del af forløbet er et foredrag af eliteforskeren Christoph Ellersgaard fra videnskabernes selskab. Det kan findes her: https://www.youtube.com/watch?v=HMIDFnJXBck
Her fortæller han om hans metoder og empiriske arbejder med at udvikle et begreb om ”magteliten” igennem en såkaldt netværksanalyse. Dette har været et af flere udgangspunkter for vores forløb om eliter i Danmark, hvor vi også har diskuteret nepobabies, glokalisering, meritokrati, kulturel kapital mm.
Undersøgelserne og diskussionerne om eliten i Danmark, peger naturligt i retning af begreber om lighed, ulighed, retfærdighed og uretfærdighed.
Vi har i forløbet brugt Sociologibogen som grundbog og følgende sider opgives som pensum 11-29, 70-78, 83-101, 198–221, 240–255. Derudover opgives også de læste tekster som i kan finde i undervisningsmodullerne.
Kernebegreber:
forskellige ideer om ulighed, Social differentiering, habitus, kapital, Anerkendelse, magt, social reproduktion.
Metodisk har vi arbejdet med kvalitative og kvantitative kilder. Vi har fået indsigt i feltanalyse og Christoph Ellersgaard og Anton Grau Larsen netværksanalyse.
|