Holdet 2022 SA/b - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Aurehøj Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Heidi Aagaard Rasmussen, Niels Ørsnes Winthereik
Hold 2022 SA/b (1b SA, 2b SA, 3b SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Folketingsvalget 2022
Titel 2 Køn og ligestilling
Titel 3 Økonomi og velfærd i krise?
Titel 4 Overvågningskapitalisme
Titel 5 SR4 - Identitetspolitik og polarisering i USA
Titel 6 Identitetspolitik og populisme (SR4 fortsættelse)
Titel 7 Grønt iværksætteri
Titel 8 Privilegiernes paradoks
Titel 9 International politik - hvad sker der for verden?
Titel 10 Det amerikanske valg 2024
Titel 11 EUs Udfordringer
Titel 12 Økonomi i et internationalt perspektiv
Titel 13 Velfærdsstaten og integration
Titel 14 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Folketingsvalget 2022

Forløbet tager udgangspunkt i Folketingsvalget 2022 med et særligt fokus på politikernes brug af politikernes brug af sociale medier i valgkampen.

Der inddrages i forløbet viden om ideologier, værdi- og fordelingspolitik, politiske skillelinjer i Danmark, det politiske system i Danmark, herunder den parlamentariske styringskæde, regeringsdannelse, parlamentarisme, Eastons model og forholdstalsvalg. Derudover introduceres vælgertyper og parti-og vælgeradfærd (Molins model, Downs, Strøm, Michiganmodellen, Issue-voting).
Derudover undersøges politikernes brug af sociale medier i valgkampen, og det diskuteres, hvordan politikernes brug af sociale medier påvirker demokratiet. Der inddrages i den forbindelse viden om medialisering, nyhedskriterier, politisk kommunikation og demokratiopfattelser.

I forløbet er der desuden arbejdet med statistisk usikkerhed både før og efter valget.

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser
- politiske beslutningsprocesser i Danmark, herunder de politiske systemer i Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- statistisk usikkerhed
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Køn og ligestilling

Forløbet behandler forskellige problematikker inden for køn og ligestilling, herunder særligt køns påvirkning på identitetsdannelse fra opdragelse og videre i skole- og uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.
Der inddrages i forløbet viden om socialisering, kønsroller og -normer, teorier om køn ( Simone de Beavoir og Judith Butler), horisontal og vertikal kønsarbejdsdeling, feministiske bølger, magtbegreber (direkte, indirekte, strukturel).
Forløbet har desuden arbejdet med forholdet mellem aktør og struktur med udgangspunkt i cases om øremærket barsel og kønskvoter.
Forløbet afsluttes med et fokus på køns betydning for LGBTQ+-personer med bl.a. en case om juridisk kønsskifte. Her inddrages sociologiske teorier fra Giddens, Ziehe og Honneth.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- forholdet mellem aktør og struktur
- ligestilling mellem kønnene
- politiske ideologiers syn på køn og ligestilling
- magtformer
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Økonomi og velfærd i krise?

Forløbet har omhandlet økonomi og velfærd med udgangspunkt i den aktuelle økonomiske situation i Danmark, herunder SVM-regeringens fokus på en dansk økonomi og velfærdsstat i krise i foråret 2023.

Forløbet beskæftiger sig med økonomiske systemer, udbud, efterspørgsel og prisdannelse, det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og målkonflikter, finanspolitik, pengepolitik, (valutapolitik) og strukturpolitik. Undervejs inddrages aktuel empiri om dansk økonomis tilstand lige nu.
Anden halvdel af forløbet beskæftiger sig med velfærdsmodeller og den danske velfærdsstats udfordringer samt økonomiske skoler. Afslutningsvist arbejdes med begrebet konkurrencestaten, som sættes i sammenhæng med unges stigende mistrivsel. I denne forbindelse inddrages Hartmut Rosa kort.

Kernestof:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens (og EU's) betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne (og arbejdsmarkedsforhold)
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Overvågningskapitalisme

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet har til formål at introducere idéen om en transformeret kapitalisme i den digitale tidsalder under overskriften "Overvågningskapitalismen" som formuleret af den amerikanske professor Shoshana Zuboff. Forløbet indkredser kapitalismen som begreb, herunder både kapitalismens forudsætning i markedsmekanismen, såvel som de ideologiske forsvar for kapitalismen. Efterfølgende diagnosticeres den digitale kapitalismes virkemåde, herunder potentielle markedsfejl (monopoldannelse) og negative eksternaliteter (krænkelse af privatliv).
Overvågningskapitalismens betydning for magtudøvelse og demokrati behandles med inddragelse af Foucault og Habermas.
Der inddrages en række cases om bl.a. Facebook og Google.
Desuden inddrages Goffmann og Honneth i forklaringen af sociale mediers gennemslagskraft i det senmoderne samfund.

Undervejs i forløbet har eleverne udført et metodefokuseret projektarbejde med udgangspunkt i en undersøgelse af en selvvalgt problemstilling.

Kernestof:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer
- Magtbegreber, demokrati
- Ideologi og kapitalismekritik
- Markedsmekanisme og kapitalisme

Centrale begreber:
Kapitalisme, homo economicus, nyttemaksimerende adfærd, markedsmekanisme, data som råstof, datatracking, monopol, markedsfejl, adfærd, privatliv, overvågning, diskursiv magt, internalisering, normalisering, autonomi, herredømmefri samtale, systemverdenens kolonisering af livsverdenen, demokrati, medialisering, mediokrati, fake news, deep fake, selviscenesættelse, face-work, front- og backstage, virtuelle fællesskaber, kommercialisering af identitetsarbejdet (influencere)
Teoretikere: Shoshana Zuboff, Adam Smith, Jeremy Bentham, Habermas, Foucault, Goffmann, Honneth
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Interview + indsamle svar på spørgeskema 27-11-2023
Samf 3 - Undersøgelsesopgave 30-11-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 SR4 - Identitetspolitik og polarisering i USA

Minioptakt til SR-opgave. Modulerne introducerer, i fagligt samspil med engelsk, identitetspolitik og polarisering i det amerikanske samfund. I SRO-dagene arbejder klassen med at udarbejde relevante problemstillinger som udgangspunkt for de opgaveformuleringer der vil blive stillet i SRO.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Identitetspolitik og populisme (SR4 fortsættelse)

Forløbet bygger oven på et kort forløb til SR4-optakt, som, i fagligt samspil med engelsk, introducerede identitetspolitik og polarisering i det amerikanske samfund. Vi arbejdede i SR4-dagene med at udarbejde relevante problemstillinger inden for emnerne abort, LGBT+, våben og immigration som udgangspunkt for de opgaveformuleringer, der senere blev stillet i SRO.
I denne fortsættelse af forløbet undersøges to fremtrædende politiske strømninger; populisme og identitetspolitik.
Vi har til at starte med beskæftiget os med højre- og venstreorienteret identitetspolitik med særligt fokus på abortlovgivningen og LGBTQ+-rettigheder i USA. Dernæst har vi undersøgt polariseringen i USA og de amerikanske vælgere, herunder politiske skillelinjer blandt vælgerne, samt vælgeradfærdsteorierne Downs, Michiganmodellen og Issuevoting-teorien i en amerikansk kontekst.
Forløbets anden halvdel har haft fokus på højrepopulismen, som den præsenteres af Jan-Werner Müller, samt hvorledes denne udfolder sig empirisk med USA (Trump) og Ungarn (Orbán) som cases. I denne forbindelse har vi beskæftiget os med teorier om årsagerne til højrepopulismens fremgang; Dani Rodriks økonomiske globaliseringstese og Inglehart/Norris’ kulturelle backlash-tese.
Afslutningsvist har vi arbejdet med, hvordan højrepopulismen udfordrer det liberale demokrati samt set CPH:DOX-dokumentaren "Democracy Noir".

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Grønt iværksætteri

Forløbet er udviklet med i udgangspunkt i et samarbejde med Behave Green.
Forløbet tager udgangspunkt i målkonflikten mellem vækst og bæredygtighed. Der arbejdes med innovative løsninger, der skal forsøge at løse denne konflikt med problemformuleringen: Hvordan kan grønt iværksætteri bidrage til at fremme den grønne omstilling?
Forløbet introducerer forskellige økonomiske skoler; grøn vækst, Degrowth og Doughnut-økonomi. Derudover arbejdes der med cirkulær økonomi, certificeringer, Tripple Bottom Line og greenwashing.
Forløbet afsluttes med et mini-projekt, hvor eleverne finder på deres egen grønne virksomhed/produkt, som fremlægges for de andre.
I forbindelse med forløbet fik vi besøg af Caroline Bessermann, der holdt et oplæg om bl.a. politiske udfordringer og løsninger på klimaudfordringen, herunder en kritik af tanken om vækst som udgangspunkt for den grønne omstilling.

Kernestof:
- markedsmekanismen, herunder særligt fokus på markedsfejl ift. klimaet
- bæredygtig udvikling og målkonflikter
- økonomiske skoler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Privilegiernes paradoks

Forløbet består af 10 moduler og er et sociologiforløb omhandlende unges stigende mistrivsel. Forløbets problemformulering lyder således: Hvordan hænger unges dårlige mentale helbred sammen med at der tilsyneladende aldrig før har været så mange muligheder for at udfolde sig?
Forløbet tager udgangspunkt i Center for ungdomsforsknings rapport ”Ny udsathed” om øget mistrivsel blandt unge, som finder frem til tre faktorer, der rammesætter ungdomslivet; acceleration, præstation og psykologisering. Desuden hat forløbet haft særligt fokus på forholdet mellem aktør og struktur med inddragelse af Durkheim og Weber samt Giddens’ strukturationsteori. Ydermere har vi set på, hvad der karakteriserer det senmoderne samfund ifølge Barry Schwarz (valgets paradoks), Hartmut Rosa (acceleration), Michel Foucault (præstation), Buyng-Chul Han (præstationssamfundet), Svend Brinkmann (psykologisering) Andreas Reckwitz (sociale medier) og Michel Mafesoli (fællesskaber). Afslutningsvist har vi undersøgt partiernes forslag til løsninger på unges stigende mistrivsel.
Forløbet har haft et særligt fokus på at inddrage og tage udgangspunkt i elevernes egne erfaringer gennem dialogisk og undersøgende undervisning.

Kernestof:
- Identitetsdannelse og socialisering
- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- Adfærd på sociale medier
- Sociale og kulturelle forskelle
- Magtopfattelser
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 International politik - hvad sker der for verden?

Forløbet har omhandlet international politik og har taget udgangspunkt i aktuelle internationale konflikter/krige (krigen i Gaza, krigen i Ukraine, USA's og Kinas forhold).
Forløbets fokus har været på en skiftende verdensorden (fra uni- til multipolær) og har beskæftiget sig med USA's samt BRIKS-landedes ændrede rolle og indflydelse i verden.

Vi har arbejdet med IP-teorierne realisme, neorealisme, liberalisme og konstruktivisme, herunder Københavnerskolen. Teorierne er ligeledes blevet anvendt i casearbejde om ovennævnte konflikter.

Afslutningsvist har forløbet beskæftiget sig med dansk udenrigspolitik i såvel et historisk som et nutidigt perspektiv.

Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter internationalt
- mål og midler/muligheder i Danmarks udenrigspolitik
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Samf 1: Diskussion - IP 28-08-2024
Samf 2: Udenrigspolitik - notat 22-09-2024
Samf 3: Fællesdel - lineær regression 30-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Det amerikanske valg 2024

Forløbet tager udgangspunkt i det amerikanske valg 2024.
Forløbet  tager udgangspunkt i amerikanske kerneværdier og -forestillinger såsom bl.a. exceptionalisme og den amerikanske drøm samt forfatningens betydning. Vi kommer desuden ind på det amerikanske valgsystem og dets demokratiske udfordringer, polariseringen i amerikansk politik, herunder negative partisanship og polariseringens logik som årsager hertil samt amerikanske vælgertyper og vælgeradfærd med inddragelse af aktuel empiri.
Derudover sættes der fokus på det aktuelle valgs 7 svingstater (Michigan, Nevada, Georgia, Wisconsin, Pennsylvania, North Carolina, Arizona) og deres betydning for valgets udfald.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- demokratiopfattelser

USAs Udfordringer - læste afsnit:
1.6, 1.7, 2.2, 2.5, 2.6, 2.7.1, 2.7.2, 2.7.3, 4.4, 4.6.1, 4.6.2, 4.6.3, 4.6.4 og 4.6.5 , 4.8

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 EUs Udfordringer

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
̶ forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
̶analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
̶mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
̶globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder arbejdsmarkedsforhold
̶makroøkonomiske sammenhænge, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Sammenligning af syn på dansk udenrigspolitik 18-11-2024
Diskussion: Konsekvenserne af det amerikanske valg 26-11-2024
Undersøgelse og notat - køn og uddannelse 08-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Økonomi i et internationalt perspektiv

Faglige mål:
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
̶forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i
forbindelse hermed
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
̶makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Velfærdsstaten og integration

Et blik på integration og indvandring i en ramme af velfærdsstaten, inklusive dens udvikling og økonomi.

Faglige mål:
̶analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
̶ undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå

Kernestof:
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriveøvelse: Venstre og velfærd 29-04-2025
Synopsis: Velfærdsstat og integration 05-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer