Holdet 2022 SA/c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Aurehøj Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Marie Berg Carlsen
Hold 2022 SA/c (1c SA, 2c SA, 3c SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Folket og magten
Titel 2 Køn og ligestilling
Titel 3 Økonomi og klimakrise
Titel 4 Politisk filosofi
Titel 5 Demokratiets udfordringer
Titel 6 Privilegiernes paradoks
Titel 7 Ulighed i Vesten
Titel 8 EP-valg
Titel 9 International politik
Titel 10 Amerikansk valg

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Folket og magten

Forløbet tager udgangspunkt i Folketingsvalget i 2022.
Formålet med dette undervisningsforløb er at øge elevernes indsigt i en række forhold som knytter sig til fagområdet politik. I løbet af forløbet vil eleverne arbejde med forskellige politiske styreformer (demokrati, autokrati, teokrati), hvordan det demokratiske politiske system fungerer herunder hvordan den politiske beslutningsproces er.
Herunder kommer vi ind på politiske ideologier samt parti- og vælgeradfærd.
Spørgsmål om hvad magt er og hvem der besidder magt vil ligeledes blive berørt, og eleverne vil arbejde med hvordan de som medborgere kan øve indflydelse på samfundet, men også hvordan samfundet blandt andet gennem medierne øver indflydelse på dem.

Kernestof:
- Politiske ideologier: klassiske ideologier + forgreninger
- Skillelinjer: værdi- og fordelingspolitik
- Partiadfærd: Molins model, Kaare Strøm, Downs, klassepartier, catch-all, markedspartier
- Vælgeradfærd: teorier (rationelle teorier, nærheds- og retningsmodel, Inglehart), class-voting, kerne- og marginalvælger
- Magt: magtbegreber (magt som ressource og struktur, (in/)direkte magt, diskurser), teorier om magtens fordeling (eliteteori, pluralisme, korporatisme)
- Demokratiopfattelser: (in/)direkte, konkurrence/deltagelses demokrati
- Politiske beslutningsprocesser: lovgivningsprocess + og globale påvirkninger
- Det politiske system: tredeling af magten, valgmåde, parlamentarisme
- Statistiske mål: statistisk usikkerhed
- Politisk meningsdannelse og medier: mediernes dagsordenssættelse, effektteorier, spin, framing, mediernes rolle i demokrati
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Køn og ligestilling

Problemformulering for forløbet:
Hvordan viser den manglende ligestilling sig i Danmark, hvorfor er der ikke ligestilling og hvorfor er det et problem?


Forløbet tager udgangspunkt i ligestillingen i Danmark. Eleverne undersøger, hvordan status er på ligestillingen empirisk og går herefter i dybden med kønnenes ligestilling på arbejdsmarkedet (herunder både vertikal og horisontal kønsarbejdsdeling), lønforskelle mellem mænd og kvinder samt lige repræsentation i politik og medier. I forlængelse heraf arbejder eleverne med venstrefløjens feministiske identitetspolitik og mulige kritikker heraf.
Eleverne arbejder derudover med forskellige opfattelser af køn (Beauvoir, Crenshaw, Collins, Butler, patriarkatsteorier, Bech) samt de tre feministiske bølger (1800-tallet, 1970’erne og 1990’erne) og feministiske forståelser af de klassiske ideologier.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Økonomi og klimakrise

Problemformulering for forløbet: Hvilke løsninger er der på klimakrisen fra et økonomisk perspektiv?

I forløbet har vi arbejdet med det økonomiske kredsløb (både det traditionelle og det udvidede - herunder det økologiske og feministiske og Doughnutmodellen), de økonomiske mål, økonomiske politikker (finans-, penge-, valuta- og strukturpolitik) - herunder status af dansk økonomi komparativt med amerikansk økonomi ud fra det økonomiske mål samt de økonomiske skoler (keynesianisme og monetarisme).
Derudover har vi arbejdet med partiernes klimapolitikker samt partiadfærdsteori.


Kernestof:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 29,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Politisk filosofi

Fokus i forløbet er på, hvordan tanken om den bedste stats-/styreform har udfoldet sig gennem tiden fra renæssance til det 20. årh.

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Demokratiets udfordringer

Problemformulering for forløbet:
Hvordan udfordrer højrepopulismen demokratiet i Vestlige samfund?


I forløbet har eleverne undersøgt to fremtrædende politiske strømninger i begyndelsen af det 21. årh; populisme og identitetspolitik – dette for at afklare, hvordan disse strømninger udfolder sig, og på hvilken måde de hænger sammen.
Eleverne har til at starte med arbejdet med højrepopulismen, som den præsenteres af Jan-Werner Müller, samt hvorledes denne udfolder sig empirisk - gennem USA samt Ungarn som cases - vi har i forbindelse hermed sit dokumentaren, Democracy Noir, som Orbans Ungarn.
Herefter har eleverne beskæftiget sig med forskellige typer generelle vælgeradfærdsteori (sociologiske, socialpsykologiske og rationelle), der efterfølgende har ledt videre til specifikke teorier om årsagerne til højrepopulismens fremgang; Dani Rodriks økonomiske globaliseringstese og Inglehart/Norris’ kulturelle backlash-tese.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Privilegiernes paradoks

Forløbets problemformulering: Hvordan hænger unges dårlige mentale helbred sammen med at der tilsyneladende aldrig før har været så mange muligheder for at udfolde sig?

I forløbet har vi arbejdet med Center for ungdomsforsknings rapport om øget mistrivsel. Med udgangspunkt heri har vi arbejdet med samfundsformer (traditionel, moderne, senmoderne). Herefter har vi set p, hvad der karakteriserer det senmoderne samfund i følge Anthony Giddens, Hartmut Rosa, Ulrich Beck, Barry Schwartz og Andreas Reckwitz - derudover har vi arbejdet med begreberne psykologisering, præstationssamfund og konkurrencestat.
Herudover har vi arbejdet med identitet som individuelt projekt og som politik samt hvordan fællesskaber udfolder sig anno 2023.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Ulighed i Vesten

Problemformulering for forløbet: Hvorfor er der stigende ulighed i den vestlige verden – og er det et problem?

For at kunne besvare dette har vi i forløbet beskæftiget os med følgende: måling af ulighed (gini-koefficienten, Lorenzkurven), lighedsbegreber (formel lighed, chancelighed, resultatlighed, den ny ulighed), ulighedsteori (funktionalisme, Bourdieu, struktur/aktør), klassesamfundet, socialgrupper, sammenhængskraft, økonomiske og sociale konsekvenser ved ulighed, velfærdsmodeller, konkurrencestat og ulighed i Danmark overfor ulighed i USA. Derudover har vi arbejdet med den danske model og flexicurity.

I forlængelse heraf har vi arbejdet med international politisk økonomi, hvor vi har set på udviklingen i den internationale økonomiske orden; Bretton Woods, Wasington-konsensus,  finanskrise, coronakrise mm. Derudover har vi arbejdet med handelsteorier (komparative og absolutte fordele), ulighedsteorier (moderniseringsteori og afhængighedsteori) og priskonkurrenceevne samt strukturel konkurrence.

Kernestof:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- dentitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- komparativ metode og casestudier
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 EP-valg

Et mini-forløb om Europaparlamentsvalget, hvor vi har arbejdet med EUs institutioner, med de emner, der optog vælgerne, den forventede højredrejning i parlamentet, hvilke grupper, der er i parlamentet og hvilke store udfordringer (sikkerhedspolitik, migration og bæredygtighed), som EU står overfor i de kommende år.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 International politik

Forløbet om international politik tager sit udgangspunkt i USA og dets rolle i verden. Eleverne har arbejdet med verdensordenen (uni-, bi- og multipolaritet - herunder hvad der bestemmer polariteten), soft power (Joseph Nye), hegemoniteori.
Derudover har vi beskæftiget os med mål og midler komparativt i hhv. amerikansk og dansk udenrigspolitik. I forlængelse heraf har vi set på dansk udenrigspolitisk historiske udvikling fra mellemstor europæisk stat til småstat.
Slutteligt har vi arbejdet med IP-teorier (klassisk realisme, neorealisme, liberalisme/idealisme, konstruktivisme og københavnerskolen).

Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Amerikansk valg

I forløbet har eleverne beskæftiget sig med amerikansk politik via det amerikanske valg.
Vi har arbejdet med det politiske system (magtens tredeling, indretning af den lovgivende magt i kongressens to kamre), valgsystemet (flertalsvalg i enkeltmandskredse og Duverges lov), vejen til præsidentposten, partierne og kandidaternes mærkesager, splittelsen og polariserigen i det amerikanske samfund, vælgergrupper og vælgeradfærdsteori samt casestudier af svingstaterne og mediernes rolle.

Kernestof:
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer