Holdet 3a DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Aurehøj Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Bo Clausen, Katja Marie Rønnike
Hold 2023 DA/a (1a DA, 2a DA, 3a DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Tro, håb og kærlighed - ikke eksamen
Titel 2 DHO-forløb om det Moderne Gennembrud
Titel 3 Introforløb: Værklæsning
Titel 4 Romantikken
Titel 5 Ismerne i mellemkrigstiden
Titel 6 Tysk Ekspressionistisk Film
Titel 7 TV-serier 1: Sitcoms
Titel 8 Argumentation
Titel 9 TV-Serier 2: TVs 3. Guldalder
Titel 10 Hjemmevant eller på udebane: Stedsteori og Steder
Titel 11 Novellegenren
Titel 12 Autofiktion og Selvfortællinger
Titel 13 Folkeviser og Middelalder
Titel 14 Ludvig Holberg, "Den Stundesløse" (Værk)
Titel 15 Peter Adolphsen, "År 9 Efter Loopet" (værk, roman)
Titel 16 Tekster om eksistens
Titel 17 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Tro, håb og kærlighed - ikke eksamen

Vi starter ud med et bredt tematisk forløb om de tre ældgamle dyder: TRO, HÅB OG KÆRLIGHED. Forløbet er tænkt som en undersøgelse af de tre dyder med udgangspunkt i litterære tekster, film, taler og debatindlæg. Elevernes reaktioner og oplevelse af teksterne står højt på dagsordenen og skal anspore os til at undersøge nogle af livets store spørgsmål: Hvad tror vi på - sammen og hver især? Hvor ligger vi på håbets og optimismens barometer? Og er kærligheden virkelig størst af alt?

KERNETEKSTER

TRO
N. F. S. Grundtvig: Til klart Guds ansigt vi skal se' (om de tre dyder), 1837.
B. S. Ingemann: Lysets engel går med glans, 1837.
Martin A. Hansen: Agerhønen, 1947
Cecilie Debell & MariaTórgaro: SKÅL (VÆRK - dokumentarfilm), 2021

HÅB
John Lennon: So this is christmas, 1971.
Peter Gabriel & Kate Bush: Don't Give Up, 1986
Kristian Leth: Uden håb har vi ingenting (debatindlæg), Kristeligt Dagblad, 7. juni 2018.
Greta Thunberg: The Blah blah blah-speach, Youth4Climate, 28. sept. 2021.
Maj My Humaidan: Nytårstale i Deadline, 31. december 2023.

KÆRLIGHED
Det Nye Testamente: Paulus' første brev til Korintherne, kapitel 13.
Karen Blixen: De blå øjne, 1947.
Benny Andersen: Mit hjertes indvandrer, fra digtsamlingen 'Denne kommen og gåen', 1993.
Søren Ulrik Thomsen: 'Det bedste er kløvermarker...' og 'Det bedste sted at tænke...', fra digtsamlingen 'Det værste og det bedste', 2002.
Christian Hjortkjær: Af 'Utilstrækkelig', 2020.
Bjørn Bredal: Essayet 'Himlen over huset - et poetisk liv', fra essaysamlingen 'Du ER bestået', 2023.
Capital Fluxus: 'NEO NEO EUROPE', hybridfilm, 35 min., 2019


KERNESTOF
Introduktion v. KA til de tre teologiske dyder: tro, håb og kærlighed.
Introduktion til Toulmin LIGHT: hovedpointer + begrundelser.
Repetition af danskfaglig viden om: billedsprog, genrer, person- og miljøkarakteristik, symbolik, filmiske virkemidler.
Online ordbog: www.ordnet.dk
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Det tror jeg på... 21-01-2024
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 DHO-forløb om det Moderne Gennembrud

I dette forløb varmer vi op til DHO'en, der har hovedtemaet 'Industrialiseringen i Danmark. Vi dykker i danskfaget især ned i perioden 'Det moderne gennembrud' og i enkelte tekster fra 'Det folkelige gennembrud'. Til sidst i forløbet springer vi frem til nutidens forhold for arbejdere og kigger på dette gennem litteratur og film.

KERNETEKSTER
U. P. Overby: Socialisternes march, 1871.
Marie Nielsen: I fabrikkens helvede, Socialdemokratisk Ungdoms medlemsblad, 1915.
Martin Andersen Nexø: 'Lønningsdag', 1900.
Martin Andersen Nexø: 'Murene', 1918 (skriftlig analyse).
Henrik Pontoppidan: 'Nådsensbrød'. fra samlingen 'Fra Hytterne', 1887.
Amalie Skram: 'Karens jul', 1885 (norsk)
Herman Bang: 'Den sidste balkjole', 1887.
Ken Loach: 'Sorry We Missed You', film, 2021.

KERNESTOF
Introduktion til perioden 'det Moderne Gennembrud', powerpoint v. KA.
Liv Thomsen og DR: 1800-tallet på vrangen afsnit 6 om Brandes og Louis Pio.
Dina fra biblioteket: Introduktion til litteratursøgning til DHO'en.
Om 'Herman Bang og impressionismen' v. KA.
Dansksiderne.dk: 'Semantiske felter' og 'Denotation og konnotation'.
Periodenoter: Det moderne Gennembrud (1870-1890). Til tiden.
Sørensen, Malte Warburg og Strarup, Mads: 'Det mentale liv og metropolen' (om Georg Simmels teori om storbylivet), Bysociologi, Systime, 2015.
Jørgensen, Mikael Skou Hougaard: Dansk og historie – provins og storby og derimellem (om Georg Simmels teori om bylivet), Systime, 2024.
BBC: Karl Marx on Alienation, youtube-video (om begrebet fremmedgørelse).
Peter Rasmussen m.fl: Af 'Working poor', s. 1-15, 2021.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Introforløb: Værklæsning

I forløbet arbejder vi med grundlæggende prosaanalyse med udgangspunkt i Jan Sonnergaards novellesamling "Radiator", som vi læser som værk. Værket sættes afslutningsvist i et litteraturhistorisk perspektiv.

Centrale begreber og fokuspunkter:
Personkarakteristik
Fortæller
Sproglige virkemidler
Komposition
Ny socialrealisme

Forløbet er læst i Grundforløbet, 1.g. Dækker over ca 10 moduler. 250 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Romantikken

Fokus på Romantikken som litterær periode - herunder understrømningerne universalromantik, nationalromantik, romantisme, biedermeier. Romantikken som et vigtigt paradigme i 1800-tallet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 Tysk Ekspressionistisk Film

Forløbet omhandler tysk ekspressionistisk film og rummer en værk-analyse og fortolkning af F.W. Murnaus film "Sunrise". Der bliver introduceret til shot-to-shot-analyse og arbejdet med filmiske virkemidler.
Eleverne udarbejder en kreativ opgave - en scene fra en "ekspressionistisk" film, de selv skaber og analyserer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 TV-serier 1: Sitcoms

Forløbet introducerer til tv-serier som fænomen og fokuserer på sitcom-genren. Der arbejdes med en model for genren, humoristiske virkemidler og humorteorier.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Argumentation

I dette forløb dykker vi først ned i alskens opinionstekster og øver os i at analysere andres argumentation og i selv at argumentere. Vi starter ud med at øve argumentationsanalyse på tekster om klima i forløbet 'Argumenter for forandring' i bogen 'Perspektiver i dansk', og vi skifter derefter fokus til argumentation inden for emnet identitetspolitik.


KERNETEKSTER
- Robert Reitman: 'Thank you for smoking', film fra 2005 (set som introduktion til forløbet).

ARGUMENTATION
TEMA: IDENTITETSPOLITIK
Sofie Lindes tale til Zulu Awards, august 2020.
Pia Kjærsgaard og Sofie Linde i Debatten: 'Lige løn, lige køn?', 4. september 2020.
Ole Bornedal: 'Liktorernes tyranni', debatindlæg, Weekendavisen 17. nov. 2017 (næranalyse)
Weekendavisens: 'En time med Weekendavisen: Et spørgsmål om privilegier' (debat om privilegieblindhed og identitetspolitik set fra tre unge debattørers synspunkt) (VÆRK).
Karolina Bro Næss: 'Da jeg blev mor begyndte en dyb vrede at vokse i mig', debatindlæg i Information + kommentarsporet til debatindlægget, der ligger på Facebook, d. 24. juli 2021.
Deadline: Uddrag om Dorte Rømer og MeToo-bevægelsen i DK, 26. jan 2018.


EKSEMPLER PÅ ARGUMENTATION:
- Reklamevideoer: Støt brysterne kampagne: https://www.youtube.com/watch?v=qw5cXz0UY2M (ordvalgsargumentation).
- Fitnessworld.dk: Reklame fra 2015 (ordvalgsargumentation): http://nyheder.tv2.dk/2015-01-03-raser-paa-sociale-medier-her-er-fitness-reklamen-der-faar-danske-kvinder-til-at-se-roedt (ordvalgsargumentation)
- Det engelske idrætsforbund: "This Girl can" (ordvalgsargumentation): https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/efter-fitness-world-storm-her-er-videoen-kvinderne-elsker/5398937 (ordvalgsargumentation)

BEGREBSPIXI
Toulmins argumentationsmodel: pointe, belæg/begrundelse, grundantagelse, gendrivelse, rygdækning, styrkemarkør. Argumenttyper (fra ad hominem til stråmandsargumenter....se liste).
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Debatterende artikel Del 1 27-04-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 TV-Serier 2: TVs 3. Guldalder

Forløbet arbejder videre med shot-to-shot-analysen som metode og nu med drama-serien. Fokus er på ændringer i den amerikanske dramaserie efter ca. 1980 (primært fokus på 1990erne). Der arbejdes både med en traditionel HBO-dramaserie (The Sopranos) samt med auteur-tv (Riget). Sopranos og Riget kan betragtes som medieværker.

I dette forløb skal vi dykke ned i TV’s tredje guldalder, der opstod i 1990’erne og markerede et afgørende skifte i måden, tv-serier blev produceret og opfattet på. Med amerikanske kabelkanaler som HBO i front begyndte en ny type tv-serier at bryde frem — serier med komplekse karakterer, dybe tematikker og en kunstnerisk vision, der ofte bar præg af en auteur, altså en skabende kraft med tydelig stil og kontrol over værket.

Vi skal i dette forløb undersøge, hvordan denne udvikling har ændret tv-mediet fra masseunderholdning til en platform for seriøs fortælling og kulturel refleksion. Vi skal også undersøge, hvordan tv-serien som genre har udviklet sig, og hvordan den i stigende grad har fået status på linje med de traditionelt mere "seriøse" kunstarter -litteratur f.eks.

I mange år blev tv-serier betragtet som let og uforpligtende underholdning – noget man så for at slappe af, men ikke tog alvorligt som kunstnerisk eller kulturelt værk. Men allerede i starten af 1990’erne begyndte dette billede at ændre sig.

Startskuddet: Twin Peaks og Riget
Twin Peaks (1990, af David Lynch) brød med konventionerne for tv-fortælling. Serien blandede krimi, surrealistisk horror og soap-elementer, og den skabte en kultstatus med sin mystiske stemning og symbolske univers. Den blev hurtigt genstand for analyser og debat – både i medier og akademiske kredse.
Riget (1994, af Lars von Trier) gjorde noget lignende i Danmark. Serien blandede gys, satire og samfundskritik og blev sendt på DR. Den viste, at tv-mediet kunne bruges til kunstnerisk og eksperimenterende fortælling – og ikke kun til mainstream underholdning.
Disse serier åbnede døren for, at tv kunne være mere end blot underholdning – det kunne være kunst, samfundskommentar og intellektuel udfordring.

Udviklingen fra 00’erne og frem
HBO og kvalitetsserier: Serier som The Sopranos, The Wire og Breaking Bad videreudviklede det, Twin Peaks og Riget havde startet. De blev kaldt "romanserier" – med dyb karakterudvikling og komplekse temaer.
Streamingtjenester: Netflix og andre platforme gjorde det muligt at se serier på egne præmisser og begyndte selv at producere indhold med høj kvalitet (House of Cards, Stranger Things).
Danske serier som Borgen og Forbrydelsen blev internationale succeser og viste, at dansk tv kunne konkurrere globalt.
Tv-serier som kulturelle og samfundskritiske værker
Tv-serier begyndte at tage samfundsrelevante emner op:

Identitet og ungdom (Skam, Euphoria)
Politik og magt (Borgen)
Psykisk sundhed (BoJack Horseman)
Historiske og sociale uretfærdigheder (Chernobyl, When They See Us)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Hjemmevant eller på udebane: Stedsteori og Steder

Forløbet "Hjemmevant eller på udebane: Stedsteori og Litterære steder" introducerer til litterær stedsteori og fokuserer på litterære steder, herunder hjemstavne og fremmede steder.

Eleverne bliver introduceret til begreber som stedsfornemmelse, samt begreberne topofili, liminalitet og genus loci.

Der arbejdes med et antal poetiske tekster, hvor sted spiller en rolle.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Novellegenren

I dette forløb dykker vi primært ned i den minimalistiske novelle som genre, men vi slutter også af med en nærlæsning af en moderne novelle uden minimalistiske træk og en ældre, klassisk novelle af St. Steensen Blicher. Fokus er på litterær nærlæsning, og vi bruger god tid på hver novelle.

KERNETEKSTER
Raymond Carver: 'En alvorlig samtale', 1981.
Helle Helle: 'En stol for lidt', fra samlingen 'Rester', 1996.
Pia Juul: 'En flinker fyr', fra samlingen 'Dengang med hunden', 2005.
Sanne Søndergaard: 'Negle', fra samlingen 'Nej', 2020.
Steen Steensen Blicher: 'Hosekræmmeren', 1829.

KERNETEORI
Sidsel Ortved Rastad: 'Minimalisme i litteraturen - find mening i litteraturens mange tomme pladser', 2023.
Skyum-Nielsen, Erik: Af 'Dansk Litteraturhistorie 1978-2003'. Afsnit om 'Novelleteori' og 'Minimalismen i litteraturen'. 2004.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Autofiktion og Selvfortællinger

Forløbet introducerer til autofiktion og selvfortællinger som en tendens i nyeste tid. Der læses et antal tekster som analyseres og fortolkes i forhold til emnet. I forløbet indgår nyeste tid.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 14 Ludvig Holberg, "Den Stundesløse" (Værk)

Forløbet handler om typekomik og Oplysningstid. Der er læst et værk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Peter Adolphsen, "År 9 Efter Loopet" (værk, roman)

Romanen behandles som værk. Vi har fokus på skrivestil og inddrager teori om klimalitteratur.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Tekster om eksistens

Vi samler op på den litterære kanon og læser eksistentielle tekster af Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg. Fokus er på, hvordan perioden omkring 1960 bliver en arena, hvor man kan debattere temaet "velstand og velfærd". Det kan godt være, at vi har nok (i økonomisk forstand), men har vi det godt?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer