Holdet 3x DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Aurehøj Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Kristine Lausten Boeskov
Hold 2023 DA/x (1x DA, 2x DA, 3x DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Jan Sonnergaard og ny socialrealisme (grundforløb)
Titel 2 Minimalisme
Titel 3 Retorik
Titel 4 SR2 - Det moderne gennembrud
Titel 5 Spekulativ fiktion
Titel 6 Forfatterworkshop m. Morten Søndergaard
Titel 7 Værklæsning - Dagene er data
Titel 8 Populærvidenskabelig formidling - optakt til SR4
Titel 9 Debatterende artikel
Titel 10 Naturhistorier
Titel 11 Dokumentarfilm
Titel 12 Manderoller i 2025 og i litteraturhistorien
Titel 13 Reportagegenren og den journalistiske fortælling
Titel 14 Eksistentialisme
Titel 15 Realismer i det moderne gennembrud
Titel 16 Kunstrevolutionen i mellemkrigstiden
Titel 17 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Jan Sonnergaard og ny socialrealisme (grundforløb)

Vi læser Jan Sonnergaards novellesamling Radiator (1997) som værk.

Litteraturanalytiske værktøjer:
Personkarakteristik
Fortællerforhold
Komposition
Sproglige virkemidler (særligt semantisk felt og denotation/konnotation)

Vi fokuserer særligt på novellerne "Kimono mit hus", "Sex", "Polterabend", "Tyveri", "William" og "Netto og fakta".

Baggrundstekst:
Ole Schultz Larsen: "Ny socialrealisme - fra Sonnergaard og Yahya Hassan til Morten Pape", fra: Håndbog til dansk - Litteraturhistorie

Forløbet introducerer derudover til den analyserende skrivemåde, idet eleverne afleverer en analyse og fortolkning af novellen "Kimono mit hus".

Find kompendiet her: https://aurehoej-my.sharepoint.com/:b:/g/personal/kb_aurehoej_dk/IQAn7Jzdgmq9Rqy2qDTr-wAHAfHmnBq590GEpYyN2fjL2-I?e=iYQg0s
Lån e-bogen ifm. eksamensforberedelse: https://bibliotek.kk.dk/work/work-of:870970-basis:22195034?type=e-bog
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Minimalisme

Vi følger op grundforløbet om Jan Sonnergaard ved at dykke ned i en anden 90'er-tendens, nemlig minimalismen. Vi arbejder videre med grundlæggende prosaanalyse

Primærtekster:
Kjell Eskildsen: "Betydningen" (1982)
Simon Fruelund: "Hvad er der?" (1997)
Helle Helle: "Mere kaffe?" (2000)
Helle Helle: "En stol for lidt" (1996)
Edward Hopper: "Room in New York" (1932)

Baggrundstekst:
Søren Vrist Christensen: "Minimalisme og Helle Helle" (https://www.youtube.com/watch?v=P-zosnKjMUo&t=137s)
Schultz Larsen: "Minimalistisk realisme", i Håndbog til dansk litteraturhistorie, s. 321-324.

Vigtige begreber/fokus: minimalisme, tomme pladser, isbergsteknik, sproglig reduktion, sproghandlinger, prosaanalytiske begreber, herunder fremstillingsformer.

Forløbet introducerer derudover til den analyserende skriveform, og eleverne skriver en analyse og fortolkning af "Hvad er der?".
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Retorik

Vi arbejder med appelformer (etos, patos og logos), retoriske og filmiske virkemidler og argumentation (Toulmins model).

Primærtekster:
Kohberg-reklame: "Dansk mel. Vi er bagere" (2019)
Mai My Midtgaard Humaidans nytårstale i Deadline (1.1.2024)

Derudover billeder og kortere teksteksempler mm. til illustration af appelformer, retoriske virkemidler og argumentation.

Baggrundstekster:
Søren Vrist Christensen: https://www.youtube.com/watch?v=Vlgpe6h6jNc (videointroduktion til retoriske virkemidler)
Schultz Larsen: "Retorik", Håndbog til dansk, s. 150-154.
Toulmins model er introduceret vha. PP (se modul d. 11/1 2023).
Filmiske virkemidler er introduceret vha. pdf (se modul d. 15/12 2023).

Vigtige fokuspunkter/begreber: appelformerne (etos, logos, patos), Ciceros pentagram, retoriske virkemidler, filmiske virkemidler, Toulmins udvidede model.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 SR2 - Det moderne gennembrud

Forløbet leder frem mod DHO'en og omhandler det moderne gennembrud som litterær periode.

Primærtekster:
Georg Brandes: uddrag af "Indledning til Emigrantlitteraturen" (1872)
Henrik Pontoppidan: "Naadsensbrød" (1887)
Herman Bang: "Fattigliv" (1880)
Marie Nielsen: "I Fabrikens Helvede" (1915)
Amalie Skram: "Lucie" (uddrag) (1888)
Olivia Levison: "Støv" (1885)
Henrik Ibsen: "Et Dukkehjem" (1879) (VÆRK)
Tobias Gundorff Boesen: "Et Dukkehjem" (2013) (kortfilm, remediering af "Et Dukkehjem")
Gyrithe Lemche: "Tale ved valgretsmøde i Rosenborg 1 Have 28. juni 1908" (1908)

Baggrunds- og teoritekster:
Schultz Larsen: "Det moderne gennembrud", fra Håndbog til dansk litteraturhistorie, s. 171-192.
Jan Aasbjerg Pedersen: "Den klassiske reportage" (https://www.gymdansk.dk/den-klassiske-reportage.html)
Transaktionsanalyse og undertekst-begrebet, i Schultz Larsen: Håndbog til dansk, s. 191-195.

Fællesfaglige tekster:
Boserup Skov og Larsen, Basalvidenskabsteori, "Humanvidenskablig metode”, kap. 7, side 63-71: Gyldendal
Rangvid m.fl.: “2. Diakron og synkron”, i: Vidensmønstre (læreplan 2017), Systime.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Spekulativ fiktion

"Spekulativ fiktion" er betegnelsen for litteratur der udforsker alternative virkeligheder, hvor alt kan ske. Dette sker gennem en fremskrivning af fremtidige "hvad nu hvis"-scenarier, hvor teknologi og dilemmaer stadig er velkendte, og hvor samfundsindretningen tematiseres politisk såvel som mellemmenneskeligt.

Forløbet fokuserer på genren spekulativ fiktion og undersøger genretræk, virkemidler og temaer.

Centrale begreber: spekulativ fiktion, eksperimenterende realisme, dystopi og utopi, novum og mærkværdiggørelse, økokapitalisme, scenariefremskrivning, ("worldbuilding"), postapokalypse, oplysningstiden.

Primærtekster:
Lone Hørslev: "Hvorfor kigger du på mig, hvem er du?" (digt, fra "Dagene er data, 2018)
Viggo Bjerring: "Verdenshjertet" (2022, roman, uddrag)
Ludvig Holberg: "Niels Klims underjordiske rejse" (1741, roman, uddrag)
Amalie Smith: "51 e.DSO" (lydværk, VÆRK)

Baggrundstekster:
Kennebo, m.fl.: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime (ibog), uddrag af kapitel 8: ”2000-2020: Eksperimenterende realisme”.
Ursula K. le Guin: "Om ikke at læse science fiction" (da, 2021)

Forløbet introducerer derudover til den reflekterende artikel som skriftlig genre.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forfatterworkshop m. Morten Søndergaard

Klassen deltager i KULT-workshoppen med Morten Søndergaard. Vi arbejder i modulerne frem mod workshoppen med Morten Søndergaards digteriske univers samt med myten som genre og det mytologiske sprog.

Baggrundstekster:
Johannes Fibiger: "Den mytiske tekstverden", fra 'Den litterære virkelighed', s. 35-54 (2019)

Primærtekster:
Myter: Første Mosebog: "Verdens skabelse” og "Adam og Eva” ,Nordisk mytologi: "Skabelsen" , Rigveda: "Skabelsen” , Kinesiske skabelsesberetninger.
Digte af Morten Søndergaard: Suveræn (dette leben 10),  Atlas, Tag et skridt, Bøjningsformer, Tak.
Andre værker af Morten Søndergaard: Ordapoteket, Sproghospitalet’, Drømmegavlen’ i Valby, Den nye Hjørnestue’ i Bakkehuset.

Fokusområder/begreber: lyrikken som genre, myten som genre (kendetegn, sprog mm.).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Værklæsning - Dagene er data

Vi læser Lone Hørslevs digtsamling "Dagene er data" (2018). Et tematisk fokus er forholdet mellem det menneskelige og det ikke-menneskelige, herunder natur og teknologi. Derudover udvider vi den digtanalytiske værktøjskasse.

Vi laver en økokritisk læsning af digtet "Når jeg ligger på jorden", som vi går særligt i dybden med.

Fokusområder/begreber: litterær analyse af digte, herunder stilistiske virkemidler.

Lån bogen som e-bog til eksamensforberedelse: https://bibliotek.kk.dk/work/work-of:870970-basis:54996039?type=bog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Populærvidenskabelig formidling - optakt til SR4

Vi arbejder med populærvidenskabelig formidling som optakt til SR4 i dansk og bioteknologi.

Primærtekster:
Nyhedsartikler om sammenhæng mellem hormonspiral og brystkræft fra Politiken, Jyllands-Posten, BT og Berlingske (okt. 2024)
Elevernes selvfundne avisartikler og populærvidenskabelige formidlingsartikler fra Illustreret videnskab, videnskab.dk mm.
Pontoppidan og Vuorela: "En munk knækkede livets vigtigste kode" (Information d. 21.8.21)

Baggrundstekster:
Ole Schultz Larsen: uddrag af kapitlet "Avisjournalistik" fra Håndbog til dansk
Rangvid og Sørensen: "Populærvidenskabelig artikel", fra Perspektiver i dansk.

Begreber i fokus:
Nyheds- og relevanskriterier, kilder, målgruppe, vinkling, ydre og indre komposition, det retoriske pentagram, retoriske virkemidler, appelformer, de tre kriterier for populærvidenskabelig formidling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Debatterende artikel

Vi bruger bogen God stil på www.minlæring.dk: https://app.minlaering.dk/bog/45
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Naturhistorier

I forløbet ”Naturhistorier” skal vi undersøge, hvordan naturen er skildret i litteraturen fra forskellige historiske perioder med særligt fokus på middelalderen og romantikken. Når vi møder tekster fra disse perioder i forløbet, vil et gennemgående fokus for os være hvilket natursyn der kommer til udtryk i teksten.

Helt overordnet kan man tale om tre forskellige natursyn, som præger hver deres periode: 1) det dæmoniske natursyn i det førmoderne, 2) det antropocentriske natursyn i det moderne og 3) det økocentriske natursyn i det senmoderne.

Vi dykker i forløbet ned i tekster fra middelalderen (dæmonisk natursyn, førmoderne) og romantikken (antropocentrisk natursyn, moderne). Eleverne har i i tidligere forløb læst tekster der undersøger menneskets relation til dets omgivelser ud fra et økocentrisk natursyn (særligt i forløbet "Spekulativ fiktion" og værklæsning af Hørslevs "Dagene er data").

Primærtekster:
Folkevise: Elverskud (u.å.)
Folkevise: Jomfruen og dværgekongen (u.å.)
Adam Oehlenschläger: ”Morgen-Vandring” (1805)
H.C. Andersen: ”Klokken” (1850)
Schack Staffeldt: ”Indvielsen” (1804)
N.F.S. Grundtvig: ”Jeg gik mig ud en Sommerdag at høre” (1847)
Steen Steensen Blicher: af ”Hosekræmmeren” (uddrag, 1829)
Emil Aarestrup: “Frøerne-“ (1863)

Ifm. forløbet skal vi se forestillingen "Folkeviser" på Betty Nansen-teateret. Vi læser i den forbindelse (uden grundigt analyse og fortolkning) folkevisen "Agnete og Havmanden" (u.å.).

Baggrundstekster:
Periodepræsentationer i Carlsen og Bødtcher: Med tiden - et litteraturhistorisk overblik (2023), Systime
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Dokumentarfilm

Vi arbejder med dokumentarfilmtyper og ser Janus Metz' dokumentarfilm Armadillo (2010) samt Phie Ambos 'Organiseret vildskab' (2022) (ifm. et fællesarragement).

Fokusområder/begreber: Dokumentarfilmtyper, fortælleformer i dokumentarfilm, filmiske virkemidler, autenticitetsmarkører/faktakoder og fiktionskoder.

Baggrund:
Schultz Larsen: Håndbog til dansk, s. 228-235.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Manderoller i 2025 og i litteraturhistorien

I forløbet undersøger vi manderoller og maskulinitet nu og tidligere i debattekster, dokumentarfilm, skønlitteratur mm.

Vigtige begreber: diskurs, nodalpunkt, ækvivalenskæde, differenskæde, hegemoni, antagonisme, flydende betegner, argumenttyper og -kneb, fortælleformer i dokumentarfilm (doku-typer), filmiske virkemidler, sagagenren, litterær analyse og fortolkning, remediering, normkritik og queerteori, heteronormativitet, det performative køn, den heteroseksuelle matrice.

Primærtekster:
Tobias Rahim: "Når mænd græder" (2022)
Sørine Gotfredsen: "Den grædende mand er ikke et godt tegn", Berlingske, 8/8 2021
Eva Selsing: "Den ’søde’ mand er opskriften på ulykke – også for kvinder", Information, 30/11 2024
Mikkel Thorup: "Mandens storhed og fald", essay i Information, 13/4 2024
Josefine Exner & Sebastian Gerdes: "Verdens sødeste mænd: Regel nr. 1" (2025, dokumentaren er på dr.dk opdelt i to afsnit, vi ser det første afsnit)
Gunnlaug Ormtunges saga (VÆRK)
Tom Kristensen: "Det blomstrende slagsmål" (1920)
Johannes V. Jensen: "Som dreng skar jeg skibe (1931)
Klaus Rifbjerg: "Værtshuset" (1956)
Herman Bang: "Franz Pander" (1885)
Per Petterson: Ud at stjæle heste (2003, VÆRK)
Ud at stjæle heste (2019), Hans Petter Molands filmatisering af romanen.

Tekster fra skriftlig årsprøve i dansk (gennemgås ikke i detaljer):
Britta Riis Langdahl: "Far-figuren i litteraturen" (uddrag), Litteratursiden.dk, 1/3 2022
Daniel Dalgaard: "Fædre fremstilles alt for ofte som forvoksede børn" (uddrag), Politiken, 22/3 2025
Thomas Brunstrøm og Thorbjørn Christoffersen: "Sallys far gider ikke være voksen" (2019, uddrag)
Rolf Sparre Johansson: digte fra "Søvn" (2021)
Jens Blendstrup: "Gud taler ud" (2004, uddrag)

Baggrundstekster:
Schultz Larsen: Håndbog til dansk om diskursteori og argumenttyper, s. 161-175.
Bødtcher-Hansen og Sloth Carlsen: Med tiden, s. 27-30 (om sagagenren)
Uddrag fra "Fuck normen" om heteronormativitet og queerteori
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Reportagegenren og den journalistiske fortælling


Primærtekster:
Karin Michaelis: "Wienerbørn og soldater"
Dy Plambeck: "Krig er kontrolleret kaos"
Puk Damsgård: "Hvor solen græder" (uddrag).

Baggrundstekster:
Uddrag af Brøndgaard og Borker: Fra Cavling til Sabroe (2001)
Uddrag af Søren Boy Skjold: Den journalistiske fortælling (2015)

Centraler begreber og fokus: reportagegenren, fortællende journalistik, objektivitet/subjektivitet og journalistens rolle, vinkling, nyhedskriterier, litterære og sproglige virkemidler, fakta- og fiktionskoder, medieanalyse og -fortolkning, analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Eksistentialisme

Forløbet tager udgangspunkt i eksistentialismen som filosofisk strømning, særligt Søren Kierkegaard, Jean Paul Sartre og Albert Camus. Vi arbejder med litterær analyse med fokus på teksternes eksistentialistiske træk.

Primærtekster:

Søren Kierkegaard: Forførerens dagbog (uddrag, 1843)
Rainar Maria Rilke: "Udsat på hjertets bjerge" (1914)
Albert Camus: Sisyfos-myten (uddrag, 1942)
Martin A. Hansen: "Agerhønen" (1947)
Karen Blixen: "Ringen" (1958)
Peter Seeberg: "Hvile" (1962)
Peter Seeberg: "Firbenets lille glædessang" (1972)
Simone de Beauvoir: Det andet køn (kort uddrag m. introduktion)
Tove Ditlevsen: "Angst" (1963)
Vita Andersen: "Hvad tror du jeg tror" (1977)
Jan Sonnergaard: "Sex" (1997, læst i grundforløbet)
Helle Helle: "Globryllup" (2000)


Baggrundsstof:
Vi bruger bogen "Eksistentialisme i dansk" (2017) af Liselotte Henriksen.
Uddrag fra "Med tiden" om absurd modernisme
Uddrag fra "Håndbog til dansk litteraturhistorie" om Peter Seeberg

Centrale begreber:
Eksistentialistiske kernebegreber: valg, angst, frihed, ansvar, fremmedhed, det absurde, ond tro, tingsliggørelse, falsk bevidsthed; Kierkegaards stadielære (spidsborgeren, æstetikeren, etikeren, den religiøse), absurd modernisme, sproghandlinger (repetition), samtaleprincipper (samarbejde og høflighed), facework, transaktionsanalyse (repetition), sproglige virkemidler, litterær analyse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Realismer i det moderne gennembrud

Vi repeterer det moderne gennembrud og går i dybden med periodens forskellige former for realisme med særligt fokus på impressionismen.

Martin Andersen Nexø: "Tyvetøs"
Herman Bang: "Pernille"
Herman Bang: "Frøkenen"
Liv Strömqvist: uddrag af tegneserie om Victoria Benedictsson og Georg Brandes (svensk)

Baggrund:
Video af Søren Vrist Jakobsen om Herman Bang og impressionismen: https://www.youtube.com/watch?v=G6Ulq2u4iIc
Schultz Larsen: Håndbog til dansk, s. 79-80 (om novellegenren).
Schultz Larsen: Håndbog til dansk - Litteraturhistorie, s. 190-195.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Kunstrevolutionen i mellemkrigstiden

I forløbet beskæftiger vi os med de modernistiske strømninger i mellemkrigstiden: futurismen, ekspressionismen, dadaismen og surrealismen. Lyrikken og manifestet er væsentlige genrer i forløbet.

I grupper præsenterer I de forskellige strømninger, analyserer og fortolker eksemplariske tekster i plenum og udarbejder elevaktiverende øvelser. En vigtig pointe i dette arbejde er en opmærksomhed på, hvordan teksterne i form og indhold afspejler erfaringen af moderniteten, enten som hyldest til eller reaktion mod denne.

Kernestof:

Futurisme (baggrund s. 17-20, 27-31):
Filippo Marinetti: "Futurismens manifest" (1909)
Emil Bønnelycke: "Jeg ønsker mig en verden" (1921)
Futuristisk kunst

Ekspressionisme (baggrund s. 63-70):
Rudolf Broby-Johansen: "Stridsmænd for det vi elsker" fra Blod, 1922
Tom Kristensen: "Landet Atlantis" (1916)
Ekspressionistisk kunst

Dadaisme (baggrund s. 99-108):
Hugo Ball: "Dada Manifest" (1916)
Tristan Tzara: "Digt" (1923)
Harald Landt Momberg: "Etude" (1923)
Dadaistisk kunst

Surrealisme (baggrund s. 129-139):
André Breton: "Af: Det surrealistiske manifest" (1924)
Gustaf Munch-Petersen: "det underste land" (1933)
Surrealistisk kunst

Følgende digte og kunstværker er læst og diskuteret uden grundig analyse og fortolkning:
Tom Kristensen: "Fribytter" (1920)
Edith Södergran: "Landet som icke är" (1925)
Hugo Ball: "Karawane" (1916)
Emil Bønnelycke: "Krigshymne" (1918)
Max Beckmann: Natten (1918-1919)
Raoul Hausmann: The Art Critic (1919-1920)
Jais Nielsen: Cirkusforestilling. Luftgymnaster (1916)
Wilhelm Freddie: En families genvordigheder (1940)

Baggrundstekster:
Kunstrevolutionenen i mellemkrigstiden, Niels Martinov, 1990: futurisme, ekspressionisme, dadaisme, surrealisme, s.10-15, 17-19, 27-31, 63-70, 99-108, 129-139.
Modernitetens sammenbrud, P. Jensen, J. Aasbjerg Haugaard Petersen,  S. Weile, 2024, s. 5-8.
Silkeborg Gymnasiums youtubevideo om "Avantgarde, surrealisme, dadaisme, futurisme og ekspressionisme": https://www.youtube.com/watch?v=0_ZfUrOK6gU
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer