Holdet 3c HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Aurehøj Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Mette Marie Hartmann
Hold 2023 HI/c (1c HI, 2c HI, 3c HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #1 - Krig, konger og Korstog
Titel 2 #2 - Danmark i 1800 tallet (inkl. DHO)
Titel 3 #3 Fra Korstog til Muhammedkrise
Titel 4 #4 Israel/Palæstina konflikten
Titel 5 #5 Antikkens demokrati - og eftertidens
Titel 6 #6 Første verdenskrig - årsag og konsekvens
Titel 7 #7 Folkedrab og Holocaust
Titel 8 #8 Den kolde krig med fokus på Cubakrisen
Titel 9 #9 Globalisering

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 #1 - Krig, konger og Korstog

Forløbsbeskrivelse: Vikingetid og Danmarks tilblivelse
Forløbet har haft fokus på historiefagets grundlæggende metoder og begreber samt Danmarks tidlige historie fra vikingetid til middelalder. Indledningsvis er eleverne blevet introduceret til historiefaget i en STX-kontekst med særligt fokus på periodiseringsprincipper, historiesyn, brugen af historie samt elementær kildekritik.

Herefter er forløbet centreret om Danmarks tilblivelse og udvikling i vikingetiden og den tidlige middelalder. Der er arbejdet med centrale udviklingslinjer fra kristningen under Harald Blåtand, over magtudviklingen i nordsøimperiet, til Valdemarernes konsolidering af kongemagten og ekspansionen i Østersøområdet.

Eleverne har arbejdet med vikingernes samfund, religion og togter, herunder samfundsstruktur, magtforhold og mødet mellem religioner. Kristningen er blevet belyst gennem kildetekster som Widukinds Sakserkrønike og Ibn Fadlans beskrivelser af vikingernes skikke, hvilket har givet indsigt i samtidige perspektiver på kulturmøder og religionsskifte.

Et centralt element i forløbet har været arbejdet med Danmarks tilblivelse og udviklingen af tidlig statsdannelse, herunder overgangen fra vikingesamfund til middelalderligt kongedømme. Dette er blevet perspektiveret gennem tekster om lovgivning og magt, eksempelvis Jyske Lov og håndfæstninger.

Derudover har forløbet inddraget materiale om vikingernes eftertid og brugen af vikingetiden i national identitetsdannelse, herunder hvordan historien anvendes og fortolkes i moderne sammenhænge.

Metodisk har der været fokus på kildekritik, gruppebaseret arbejde og peer feedback, hvor eleverne har analyseret og præsenteret forskelligartet historisk materiale.

Kernestoffet har omfattet hovedlinjer i Danmarks og Europas historie, forandringer i levevilkår og samfundsformer, kulturmøder samt stats- og nationsdannelser.

Samlet har forløbet haft til formål at give eleverne indsigt i Danmarks tidlige historie, forståelse for centrale historiske udviklingslinjer samt træning i kildekritisk analyse og historiefaglig metode.


Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag  
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer  kulturer og
- Kulturmøder i Europas og verdens historie  stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks.


Litteratur:
Bjørn Matsen, Ole Bjørn Petersen: Vikinger – indsigt og udsyn. Systime 2006
Saxo Grammaticus: Danmarkskrøniken bd.2 (Helle Stangerup). Aschehoug
Lars Peter Visti Hansen Korstogene idé og virkelighed. Systime
Arendse og Johnny Thiedecke, De danske vikinger: samfund, kongemagt og togter ca. 700-1050
Pantheon, 2003. S. 101-107
Allan Ahle, Christian Vollmond: Vikingernes religion. Columbus 2023 (kap. 3: Hvordan var vikingernes samfund)
Carl Harding Sørensen: Vikinger og togter. Gyldendal 1999
Lars Peter Visti Hansen (oa.): Overblik – Danmarkshistorie i korte træk. Gyldendal 2010
Anders Hassing/Christian Vollmond: Fra Fortid til Historie – Historiefagets identitet og metoder. Columbus.
https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/vikingetiden-ca-800-1050
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/ibn-fadlan-om-vikingernes-ar-rus-skikke-ca-922
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/uddrag-af-widukinds-sakserkroenike-harald-blaatand-og-poppo

Film/dokumentar
https://www.netflix.com/search?q=Vikings
https://www.dr.dk/drtv/serie/historien-om-danmark_145311
https://www.dr.dk/drtv/serie/gaaden-om-odin_370324

Podcast
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/vores-danmarkshistorie/id1639890396

Billeder:
https://arslonga.dk/DRONNINGENS_GOBELINER_Vikingetid.htm
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 #2 - Danmark i 1800 tallet (inkl. DHO)

Forløbsbeskrivelse: Danmark i 1800-tallet – industrialisering, samfundsforandringer og demokratisering (DHO)
Forløbet har haft fokus på Danmarks udvikling i 1800-tallet med særligt vægt på industrialiseringen og de omfattende samfundsforandringer, der fulgte i kølvandet på overgangen fra landbrugssamfund til industrisamfund. Eleverne har arbejdet med centrale udviklingslinjer i dansk historie samt samspillet mellem lokale, nationale og internationale forandringer.

Et centralt tema har været industrialiseringen og fremkomsten af nye produktionsformer, teknologier og levevilkår. Dette er belyst gennem både faglitteratur og kilder, herunder beskrivelser af fabriksproduktion hos Hans Henrik Baumgarten og Carl Frederik Tietgen (Burmeister), samt udviklingen af infrastruktur som jernbanenettet. Der er arbejdet med konsekvenserne af industrialiseringen for arbejderklassen, blandt andet gennem tekster af Louis Pio og kilder som fabriksarbejderes vilkår og arbejderbevægelsens fremkomst.

Et andet centralt fokus har været sociale og politiske forandringer i det moderne gennembrud, herunder klasseskel, urbanisering og fremvæksten af politiske ideologier. Eleverne har analyseret, hvordan forskellige samfundsgrupper blev fremstillet i samtidens tekster og billeder, samt hvordan konflikter mellem arbejdere og arbejdsgivere førte til udviklingen af organiseret fagbevægelse og politiske aftaler som Septemberforliget.

Forløbet har desuden haft et særligt fokus på kvinders samfundsmæssige og politiske status i 1800-tallet. Her er der arbejdet med debattekster og taler fra bl.a. Johanne Meyer og Carl Ploug, samt diskussioner om kvinders stemmeret og rolle i samfundet. Dette er sat i relation til udviklingen af demokrati og rettigheder i perioden.

Metodisk har forløbet inddraget historiefaglige arbejdsformer som kildekritisk analyse, billedanalyse og arbejde med historiske problemstillinger. Der er desuden arbejdet med formidling og perspektivering af historiske udviklingsprocesser.

Som en del af forløbet har eleverne besøgt Arbejdermuseet og deltaget i en byvandring om “Slaget på Fælleden”, hvilket har givet en konkret forståelse af arbejderbevægelsens historie og urbaniseringens betydning.

Kernestoffet har omfattet forandringer i levevilkår, teknologi og produktion, politiske ideologier samt historiefaglige metoder og teorier.

Samlet har forløbet haft til formål at give eleverne indsigt i industrialiseringens betydning for det moderne Danmark samt forståelse for de sociale, politiske og økonomiske forandringer, der formede det danske samfund i 1800-tallet.


Kernestof:
Helle Folkersen: Industrialiseringen. Da verden blev moderne 1700-1914. Systime Systime 2022
Katrine Charlotte Busk: Danmark i 1800 tallet. Systime 2023
Kompendium:
Rasmussen, Martin Cleemann et. al. Danmarks historie - dannelse og forandring. Lindhardt og Ringhof. s. 180-187, 189-193
Kühle, Ebbe. Danmark. Historie. Samfund. Gyldendal, 1992. s. 128-143
Haue, Harry. Det moderne Danmark 1840-1992, Munksgaard, 1993. s. 41-64
Chakravarty, Dorthe. De danske kvinders historie. Systime, 2014. s. 19-31
Videoklip om Danmarks industrialisering (filmcentralen)
Historieselskabet, 1800-tallet på vrangen (5:8)
Rangvild, Mads et. al., Vidensmønstre, kap. 2, Systime, 2010
Ditlevsen, Kasper et. al, Historielærerens øvelsesbog, Columbus, 2017

Kilder:
Louis Pio om fabriksarbejderne, 1871
Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder, 1888
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/carl-ploug-i-landstinget-om-kommunal-valgret-til-kvinder-1888
Johanne Meyer: 'Kvindens politiske Valgret og Valgbarhed'
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kvindens-politiske-valgret-og-valgbarhed-tale-af-johanne-meyer-1888
Hans Henrik Baumgarten, 1843
Carl Chr. Burmeister, 1846
Produktion, Baumgarten og Burmeister
En jernbaneansøgning fra 1899
En kvinde fortæller i 1927
Socialisternes March, 1871
Fabriksloven fra 1873 og 1901
Tekst: ”1850-1915 Fra grundlov til stemmeret”
(Kapitel 2 i ”De danske kvinders historie” af Chakravarty & Mortensen, 2014)
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/fabriksloven-af-23-maj-1873
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/fabriksloven-af-11-april-1901

Ekskursion: Arbejdermuseet - Byvandring "Slaget på Fælleden".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 #3 Fra Korstog til Muhammedkrise

Forløbsbeskrivelse: Fra korstog til Muhammedkrise (ca. 500–1500 og perspektiver til nutiden)
Forløbet har haft fokus på mødet mellem kristendom og islam fra middelalderen til nutiden med særligt vægt på korstogenes ideologiske, religiøse og politiske baggrund samt senere historiske og kulturelle konflikter. Der er arbejdet med perioden ca. 500–1500 med udgangspunkt i europæisk og mellemøstlig historie, hvor kulturmøder, religionsforståelse og magtforhold har været centrale temaer.

Et centralt fokus har været korstogene som både religiøst motiveret og politisk fænomen, hvor begreber som hellig krig og korstogsidé er blevet analyseret og diskuteret. Eleverne har arbejdet med teologiske begrundelser for krig og omvendelse hos blandt andet Augustin af Hippo samt samtidige kilder om korstogenes begrundelser og konsekvenser.

Der er desuden arbejdet med kilder og tekster, der belyser kulturmødet mellem kristne og muslimske samfund, herunder beskrivelser af pilgrimsrejser, konflikter i Jerusalem og islamisk-kristne relationer. Dette er sat i relation til islamisk ekspansion og den kristne modoffensiv i middelalderen.

Forløbet har også haft fokus på komparative analyser af det Østromerske og Vestromerske rige med henblik på at forstå politiske, religiøse og samfundsmæssige forskelle som baggrund for korstogstiden.

I den moderne del af forløbet er middelalderens kulturmøder blevet perspektiveret til nutidige konflikter og debat om religion, ytringsfrihed og islam i Europa. Her er der arbejdet med centrale begivenheder som Muhammedkrisen, herunder Anders Fogh Rasmussens nytårstale, Muhammedtegningerne samt aktuelle debatter om koranloven og religionskritik i Danmark.

Metodisk har forløbet inddraget kildekritisk analyse, komparative analyser, begrebsarbejde samt perspektivering mellem historiske og aktuelle problemstillinger.

Kernestoffet har omfattet udviklingslinjer i europæisk og global historie, kulturmøder, religionshistorie samt samspillet mellem fortid og nutid.

Samlet har forløbet haft til formål at give eleverne indsigt i korstogenes historiske betydning og deres efterliv i moderne konflikter samt styrke deres evne til at analysere kulturmøder og religiøse spændinger i både historisk og nutidigt perspektiv.


Litteratur:
Lars Peter Visti Hansen: Korstogene – idé og virkelighed. Systime 2007
Henrik Skovgaard Nielsen: Korstog og Jihad – Kulturmøder mellem Europa og islam ca. 600-ca. 2000. Gads Forlag 1998
Johnny Thiedecke: Gud vil det. Pantheon 1985
Thomas Asbridge: Korstogene – Kampen om det hellige land. Peoples Press 2012
J. M. Rosenløv & M. Pihl: Korstogene - Islams ekspansion og kristen modoffensiv (2014)

Kilder:
St. Augustin om de jordiske riger og krige og Alcuin af York om den rette form for omvendelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 #4 Israel/Palæstina konflikten

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 #5 Antikkens demokrati - og eftertidens

Kernestof:
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Formål:
Forløb om demokratiets udvikling fra det antikke Grækenland til i dag. Forløbet har primært haft sit fokus på demokratiets udvikling i nyere tid, overordnet 1700 til 1900, og mere specifikt fra oplysningstiden og 1800 tallets kobling mellem nationalisme og tanker om en fri forfatning. I sidste del af forløbet var der fokus på demokratiets udfordringer i det 20. og 21. århundrede – først med den antidemokratiske fascisme og kommunisme og senere med populismens indtog

MATERIALE:
Fremstillinger
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914. Systime 2008-2011 s.9-35 og 37-67
Johnny Thiedecke "Ansigt til ansigt med grækerne", Pantheon (1996), s. 20-29
Jesper Carlsen, ”Romerriget", Systime (2001), s. 9-16
Ulrik Grubb, Knud Helles og Bente Thomsen, "Overblik - verdenshistorie i korte træk", Gyldendal (2006), s. 113-123
Inge Adriansen m.fl, "Fokus 2, Fra oplysningstid til imperialisme", Gyldendal (2007), S. 88-98 + 114-124
Claus Møller Jørgensen, “Nationalliberalisme, 1840-1880”. Link: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/nationalliberalisme/
Anne Engels Nørgaard, ”Grundlovskampen, demokrati og stemmeret, 1848-1849”. Link: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/junigrundloven-demokrati-og-stemmeret-1848-1849/
https://politikenhistorie.dk/podcast/gamlegraekere/art7725808/Kleisthenes-og-Perikles
https://www.ft.dk/da/aktuelt/podcast/grundloven-2024


KILDER
Antikken
• "Perikles om Athens forfatning"
• "Om romernes forfatning", Polyb i "Romerriget", Jesper Carlsen, Systime (2001), s. 17
Oplysningstid
• John Locke ”to afhandlinger om regering”, 1690 (kort uddrag)
• Den Amerikanske Uafhængighedserklæring, 1776 (uddrag)
• Montesquieu ”Om statsmagtens tredeling”, 1748
• Den franske menneskerettighedserklæring, 1789
Demokrati og nationalisme
• J.G. Fichte: til den tyske nation, 1806 (uddrag)
• Ernst Renan: hvad er en nation? 1882 (uddrag)
• Danmarks riges grundlov.
• Carl Ploug i landstinget om kommunal valgret til kvinder, 1888 (uddrag).
• Johanne Meyer, Kvindens politiske valgret og valgbarhed, 1888 (uddrag).
20. og 21. århundrede:
• Benito Mussolinis fremstilling af fascismens ideologi
• Vladimir Lenin, Om ”demokrati” og diktatur.
• Adolf Hitler om førerprincippet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 #6 Første verdenskrig - årsag og konsekvens

Forløbet fokuserer på forklaringer på 1. verdenskrigs udbrud, livet ved fronten, krigens afslutning samt erindringshistorie.
Kort intro om tiden før 1914 - herefter kildeanalytisk arbejde med fokus på vurdering af skyldspørgsmålet. Undersøgelse af livet ved fronten og endelig arbejdes der med 1.verdenskrig som erindringssted.

Kernestof:
– Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
– Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
– Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
– Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
– Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer   
– Politiske og sociale revolutioner
– Historiebrug og -formidling

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
– Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie,
– Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– Analyserer eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
– Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historien

Materialer:
Mikkel Thrane Lassen/Jesper Skov: Den Europæiske Koncert. Europas historie 1814-1914 – Ibog
- Bryld, Carl-Johan, Verden efter 1914. Systime, 2006. Side 9-25, 31-36, 40-49
- Wiwe Mortensen, Henrik, m.fl Verden - Det 20. og 21. århundrede. Lindhardt og Ringhof 2014 s. 31 +31 (Stefan Zweig:Uddrag af ”En verden af i går”), s. 46-53
   (Kilder til årsager til 1. verdenskrig)
- Dokumentar ”1. verdenkrig – Raseri” - CFU
- Sørensen, Nils Arne, Den store krig - Europæernes Første Verdenskrig. Gads Forlag, 2014. Side 48-60
- Weile, Sune "Om at skrive en vurdering" fra https://www.suneweile.dk/undervisning/historie-i-gymnasiet/om-at-skrive-en-vurdering/
- Thomassen, Birgitte, 1. Verdenskrig. Frydenlund, 2013. Side 150-163
- Iversen, Kristian, m.fl. "Danmarks historie mellem erindring og glemsel. Columbus 2014. Side 12-22
- Bertelsen m.fl.: ”Adolf Hitler: Alle ofre forgæves” fra ”Hitlerfascismens vej til magten”, Gyldendal, 1983
- En britisk artillerist om forhold og forplejning ved fronten - http://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-46/
- En tysk dansksindet soldat om forholdene ved fronten - http://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-47/
- Erindringer om julefreden - http://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-48/
- Læserbreve om julefreden - http://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-49/
- En såret tysk soldat: Hans Lorentzens dagbog - http://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-51/
- En britisk underofficer redder en såret kammerat - http://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-52/
- En militærlæge om nervøse soldater - http://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-54/
- 3 breve fra Matthias Hell til hjemmet i Sønderskov
- Billedserie af den ukendte soldats begravelse fra https://slideplayer.dk/slide/2833486/
   http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Milit%C3%A6re_forhold_og_krigshistorie/F%C3%B8rste_Verdenskrig/Verdenskrigene_(1._Verdenskrig)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 #7 Folkedrab og Holocaust

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 #8 Den kolde krig med fokus på Cubakrisen

Den kolde krig prægede verden i mere end 40 år og satte dybe spor i både international politik og hverdagsliv. I dette undervisningsforløb arbejder vi med den kolde krigs begyndelse fra 1946 til ca 1962, hvor verden blev delt i to ideologiske blokke ledet af USA og Sovjetunionen. Vi ser på, hvordan mistillid, oprustning og konflikter i Europa og resten af verden lagde grundstenen til den langvarige spænding mellem øst og vest. Forløbet afsluttes med Cubakrisen i 1962 – den mest dramatiske konfrontation under den kolde krig – hvor verden var tættere på atomkrig end nogensinde før, og hvor konsekvenserne af den tidlige kolde krigs udvikling blev tydelige.

Formål:
Formålet med undervisningsforløbet er, at eleverne opnår forståelse for den kolde krigs opståen og centrale konflikter. Eleverne skal kunne forklare årsagerne til spændingerne mellem øst og vest, analysere Cubakrisen og forstå, hvordan perioden har haft betydning for den senere verdensorden.

Metode/teori:
I forløbet arbejdes der med centrale historiefaglige metoder, herunder kildeanalyse og diskursanalyse af taler, billeder og politiske dokumenter fra perioden. Eleverne anvender kausalanalyse til at forklare den kolde krigs udvikling samt perspektivering for at sætte perioden i relation til senere internationale konflikter. Derudover arbejdes der med kronologisk overblik, begrebsafklaring og historiebevidsthed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 #9 Globalisering

Den overordnede problemstilling for forløbet er: Hvordan og hvorfor fik Vesten sin dominerende position i verden?
Forløbet har et korte nedslag i spaniernes kolonisering i Sydamerika og industrialiseringen og fokuserer grundlæggende på dekonstruktion af historiske forklaringer

Repetition af forløb og udviklingslinjer i verdenshistorien
Diskussion af periodiseringsprincipper
Naturvidenskab og historie - herunder Jared Diamond og Big History
Eurocentrisk verdenshistorie vs. Globalhistorie
Analyse og dekonstruktion af historiske forklaringer

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
– skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
– opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
– behandle problemstillinger i samspil med andre fag
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
– forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
– kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
– stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
– nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer   
– politiske og sociale revolutioner  
– globalisering
– historiebrug og -formidling
– historiefaglige teorier og metoder.


Materialer:
Petersen, Nikolaj ”Europas verdenshistorie – kort fortalt” 2021 fra: https://sites.google.com/view/eneuropaeiskverdenshistorie/start?authuser=0 ( alle sider på hjemmsiden)
Bonne Larsen, Henrik m.fl.: Introduktion til historie. Systime 2005, side 44-56 (Om periodiseringsprincipper)
Diamond, Jared: ”Vejen til verden af i dag”, Akademisk Forlag 2002, s. 81-86 (Sammenstødet i Cajamarca)
Brimnes, Niels: Udfordringer til eurocentrismen - David Landes, A.G. Frank og "The Rise of The West" i Den jyske historiker nr. 100, 2003
Østergård, Uffe: Europa - identitet og identitetspolitik. Munksgaard 1998, side 49-53
Stjernfelt, Frederik: Bondesnu. Artikel i Weekendavisen 17. dec. 1999
Meyhoff, Peder m.fl.: Teknologihistorie, Systime 2005, s. 176-180
Diamond, Jared: Våben, hvede og stål (afsnit 1). Dokumentar af National Geographic Society 2005 (CFU)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer