Holdet 2023 HI/j - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Aurehøj Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Alexandre Bernier, Tine Juel Simonsen
Hold 2023 HI/j (1j HI, 2j HI, 3j HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Intro-forløb
Titel 2 Forløb 2: Grækenland
Titel 3 Forløb 3: DHO: Industrialisering
Titel 4 Forløb 4: Vikingetiden
Titel 5 Forløb 5: Den sorte død
Titel 6 Forløb 6: Kina med særlig fokus på Ming-dynastiet
Titel 7 forløb 7: Stormagtsimperialisme til 2. verdenskrig
Titel 8 Forløb 8. Folkedrab
Titel 9 Forløb 9: Den kolde krig
Titel 10 Forløb 10: globalisering

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 Forløb 2: Grækenland

Forløbet tager sit udgangspunkt i den græske kolonitid og dannelsen af den græske polis. herunder er der arbejdet med emner som demokrati og synet på demokrati, perserkrigene, den peloponnesiske krig, det athenske og det spartanske samfund, samt kvindernes rolle.
Der er yderligere arbejdet med filmanalyse af krigen "300".

PENSUM ER ALT MATERIALE FRA KOMPENDIET

BAGGRUNDSMATERIALE (FINDES I KOMPENDIET)

Frederiksen Peter, Vores verdenshistorie 1 - De ældste tider, Columbus, 2019 side 24-47
Bryld Carl-Johan, Verden før 1914 i dansk perspektiv, Systime, 2011 s.


KILDER (FINDES I KOMPENDIET)

Kompendiet side 3-17 Uddrag af kilder fra Vores verdenshistorie s. 24-47:
Herodot( om oraklet i Delfi s.6, om perserne og spartanerne s. 20),
Xenophon om kvinden s.12 og om spartanernes børneopdragelse s. 20 ),
Aristoteles (om slaver s. 12),
Thukydid (Perikles gravtale s. 13, om det at føre krig s. 14, om pesten i Athen s. 16), Pseudo-Xenophon (Athenernes statsforfatning s. 14.)

Kompendiet side 20 uddrag af kilder Xenophon fra Lars Haastrup, Sparta, Akademisk Forlag, 1990) s.
og af Herodot fra Henrik Hastrup et al, Herodots historie, Bind 2, Systime, 2016 s.


ARTIKLER (FINDES I KOMPENDIET):

Christian Monggaard: At dø med ære, Information, 30. Marts 2007 (s. 19)
Victor Davis Hanson: ‘300’ – Fact or fiction? Washington Times, 23 March 2007  (s. 19)


FILM:
300 af Zack snyder, 2006
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3: DHO: Industrialisering

FORLØBET:
I SR2 indgår fagene historie og dansk. Det overordnede emner er industrialisering og klassekamp sidst i 1800-tallet.
Introduktion til akademisk opgave som genre og til arbejdet med en tværfaglig opgave ud fra en problemformulering.

I forløbet har vi arbejdet med følgende emner:

- Industrialiseringen og nye tider
- Klasseskel og fremstillingen af sociale vilkår i perioden
- Kvinders samfundsmæssige og politiske status og de forskellige partiers argumenter for kvinders evner og rolle i samfundet

BAGGRUND:
Rasmussen, Martin Cleemann et. al. Danmarks historie - dannelse og forandring. Lindhardt og Ringhof. s. 180-187, 189-193 (Kompendium side 5-11)

Kühle, Ebbe. Danmark. Historie. Samfund. Gyldendal, 1992. s. 135-143 (Kompendium side 28-37)

Haue, Harry. Det moderne Danmark 1840-1992, Munksgaard, 1993. s. 40- 64 (kompendium side 40-64)

Chakravarty, Dorthe. De danske kvinders historie. Systime, 2014. s. 19-31 (kompendium side 65-71)


KILDER:
Louis Pio om fabriksarbejderne, 1871 (kompendium side 73-76)
Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder, 1888 (Kompendium side 77-80)
God tone i alle Livsforhold, 1883 (Kompendium side 84-86)
Socialisternes March, 1871 (Kompendium side 18-19)
Gimleprogrammet, 6.-8. juni 1876 (Kompendium side 19)

ANDRE KILDER FRA KOMPENDIET, SOM KAN VÆRE BRUGT I DHO SKRIVNING:
Hans Henrik Baumgarten, 1843
Carl Chr. Burmeister, 1846
Produktion, Baumgarten og Burmeister
En jernbaneansøgning fra 1899
En kvinde fortæller i 1927
Johanne Meyer, Tale til Nordisk Kvindemøde, 1888.
Nielsine Nielsen ansøgning til Københavns Universitet, 1876
Emil Horneman, Om Børns Anvendelse i Fabrikkerne, 1872
Fabriksloven 1873.


ARTIKLER M.M.
Kvindeportrætter fra: https://www.instagram.com/kvinde_kend_din_historie/


VIDEO/FILM:
Film om stål fra Danskernes egen historie (ligger på modulets arbejdsark d. 4/3)

Film: Fra bonde til industri fra Danskernes egen historie (ligger på modulets arbejdsark d. 4/3)


UD AF HUSET:
Besøg hos arbejdermuseet:
https://www.arbejdermuseet.dk/det-sker/udstillinger/industriarbejdet/

METODE OG TEORI:
Kildekritik
Humanistisk videnskabsteori
synkron vs. diakrone tilgange
Opgaveskrivning og taksonomi

KERNESTOF:
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4: Vikingetiden

Forløbet starter med at kigge på årsagerne til Romerrigets fald og overgangen til europæisk middelalder. Herefter er hovedfokus på vikingetiden med særligt fokus på Danmarks tilblivelse og kristendommens indførelse. Forløbet sluttes af med at se på senere tiders skildringer af vikingetiden, samt erindringen og brugen af vikingetiden i nutiden.

Selve forløbet er tilrettelagt, så eleverne lærer at skrive en historisk redegørelse og kildekritisk analyse.


BAGGRUND:

Stabilisering og sammenbrud - sider 60-66 fra Bryld, Carl-Johan, Verden før 1914 i dansk perspektiv, Systime, 2011 (Dokument på modul d.19/8)

Europa tager form 500-1000 - sider 69-71 fra Bryld, Carl-Johan, Verden før 1914 i dansk perspektiv, Systime, 2011 (Dokument på modul d.19/8)

Frederiksen m.fl., Grundbog til Danmarkshistorien, Systime (komependium side 3-11 og 18-19)

Powerpoint om vikingetiden (på modulets arbejdsark d. 22/8)
Vikinger - Indsigt og Udsyn - Angrebet på Lindisfarne (PDF på modul d. 22/8)

https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/
(link på modul d. 22/8)

Powerpoint om Haralds mulige motiver (på modulets arbejdsark d. 5/9)

Powerpoint om Ottars rejse i Jellingdynastiets tid (link på modulets arbejdsark d. 9/9)


KILDER:

Jellingestenen (side 20-21 i kompendiet)

-Thiedecke m.fl., De danske vikinger - samfund, kongemagt og togter, Pantheon, tekster om Haralds dåb (kompendium side 22-23):
Tekst 54: Widukind om Haralds omvendelse til kristendommen,
Tekst 55: Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen,
Tekst 56: Sigebert af Gembloux' beretning om Haralds dåb

Thiedecke m.fl., De danske vikinger - samfund, kongemagt og togter, Pantheon, tekst, om Haralds dåb  (kompendium side 31-33):
Tekst 51»Kong Harald bød ... «
Tekst 52: » ••• Al Danmark og Norge« skal læses som en helhed
Tekst 53: Hvad forstod man ved Danmark på Haralds tid?

Ibn Fadlan: kort uddrag (kompendium side 35)

BILLEDER:

Bjørn Nørgaards Gobelin med Vikingetiden, 1988-89, Systime (Kompendium side 50)

Vueling Airlines Magazines (Kompendium side 51-53)

For at forstå eftertidens erindring af vikingetiden, kan det være en hjælp at læse siderne 34-40 i kompendiet)

ARTIKLER:
Vikingeeksperter: Kristendommens indførelse i Danmark var ren storpolitik fra Danmarkshistorien:
https://www.dr.dk/historie/danmarkshistorien/vikingeeksperter-kristendommens-indfoerelse-i-danmark-var-ren-storpolitik (På modulets arbejdsark d.9/9)

- Sørensen: DR forvrænger historien om Danmark, Kristlig Dagblad, 2017 (Kompendium s. 42-43)

Michaëlis: Afsnit om de danske vikinger er nuanceret og enorm flot, Politiken, 2017 (Kompendium s. 44-47)

Brunbech: DR-afsnit om vikinger er ordinær, Kristligt Dagblad, 2017 (kompendium s. 47-49)


FILM:
Historien om Danmark: Vikingetiden


METODE OG TEORI:
Kildekritik
Historiebrug og historiografisk analyse herunder:
        -Diakron og synkron synsvinkel
Erindringshistorie herunder:
       -erindringsfælleskaber
       -erindringssteder
        -kollektiv erindring
        -erindringspolitik
Billedanalyse
Opgaveskrivning og taksonomi


KERNESTOF:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5: Den sorte død

Eleverne har ved forløbets begyndelse set på samfundsindretningen i middelalderen, herunder stændersamfundet, feudalisme, europæisk enhedskultur, kongen og kirkens delte magt og det geocentriske verdensbillede.
Derefter gik vi i dybden med pestens rolle i middelalderen, hvor vi ser på, hvordan den oplevedes af befolkningen ved første pest angreb i Italien i 1300-tallet og hvilke forklaringer datiden havde på hvorfor pesten opstod.

Som afslutning på forløbet har vi set på forskellige bud på pestens betydning fra to danske historikere, Brian McGuire og Henrik Jensen.


BAGGRUND:

Poul Grinder-Hansen "Stumper af en virkelighed" (kompendium s. 3-7)

-Bente Leed "Lægekunst og kogekunst" (kompendium s. 13-15)

-Hanne Guldberg Petersen og Ingelise Kahl: "Pest over Danmark" s 30-33 og 38-42 og 51-56 og 62-74 (kompendium s. 16-20 og 33-39 og side 40-52)

opsamling i PDF (på modulet 28/10)

- Danielsen, Hanne Leed: Pest over Europa, historiens højdepunkter, Bonnier PublicationsInternational, 2012 (Kompenium side 27-30)



FILM:

Brian McGuire om middelalderen (Interviewet af Carl-Johan Bryld)  (ligger i modulets arbejds ark d. 30/9)

Crash Course world history: https://www.youtube.com/watch?v=QV7CanyzhZg

Dokumentar fra CFU: Pest over Europa 1.

Ivanhoe, 1982


KILDER:

-Uddrag af Boccacio Decameron (fra pest over Danmark s.98-101) (kompendium s.31-32)

Engelsk 'medicinalstatistik'. Angivelse af dødsårsager i et givet sogn, 1665. (komepndium side 35)


ARTIKLER TIL DISKUSSION OM MIDDELALDER, RENÆSSANCE OG PEST:


-Henrik Jensen om pestens konsekvenser (Kompendium side 54)

-Brian McGuire om pestens konsekvenser (Kompendium side 53)


ARTIKEL OM REFORMATIONEN:
https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/reformationen-kort-fortalt


TEORI OG METODE:
Historiesyn
Kildekritik
Periodisering
Brud og kontinuitet


KERNESTOF:
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

Historiebrug og -formidling

Historiefaglige teorier og metoder
Reformationen i Danmark
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 6: Kina med særlig fokus på Ming-dynastiet

Forløbet starter med en kort introduktion til Kinas tidligere dynastier, herunder bla. filosofi og tænkning, samt Marco Polos rejse og beskrivelse af Kina.
Herefter er der fokus på Ming dynastiet og Kinas samfund under dette, samt Zheng Hes flåde og Kinas beslutning om at lukke sig for omverdenen.
Til sidst er der kigget på Qing dynastiet med fokus på Kina og omverden.


BAGGRUND (findes i kompendiet):


P. Frederiksen, ”Vores verdens historie”, Columbus, 2019, s. 152-176 (Kompendium side 4-16 og 27-30)

Prezi: (ligger på modulets arbejdsark d. 13/1)

P. Nedergaard: Kina – Politik, økonomi og samfund, Systime, 2015 (kompendium side 23)
Wikipedia: Imperial Chinese T ributary System (kompendium side 24-26)

P. Frederiksen, ”Vores verdens historie”, Columbus, 2019, s. 177-181 (Kompendium side 27-30)

P. Nedergaard: Kina – Politik, økonomi og samfund: "Politik og økonomi i kejsertiden" Systime, 2015 (kompendium side 46-47)

P. B. Ebrey (1), China, Cambridge, 2010: The Limits of Autocracy: (komepndium side 30-43)

P. Frederiksen, ”Vores verdens historie”, Columbus, 2019, s. 177-181 (Kompendium side 48 og 53)

H. McDougal, World History – Patterns of Interactions, McDougal Littell / Houghton Mifflin, 2011: The Voyages of Zheng He (kompendium side 57-62)

C. Brezina, Zheng He - China's Greatest Explorer, Mariner and…, Rosen Publishing Group, 2016 (kompendium side 63-72)

A. G. Poulsen, Opdagelserne - Kinas Columbus, Historie.net, 2008 (kompendium side 73-78)

M.-Y. Su, 7 Epics Voyages of Zheng He in Ming China - Facts, Fiction and …, Torrance, 2005 (Kompendium side 79-81)

Y. Liu, Zheng He's Maritime Voyages (1405-1433) and …, Brill, 2014 (kompendium s. 82-84)

A. Vietze, The World's Largest Navy, In Zheng He - China's Greatest Navigator, R. Y. Adult, 2017 (kompendium s. 85-88)

P. Nedergaard: Kina – Politik, økonomi og samfund, Systime, 2015 (kompendium s. 99-100)

F. K. Madsen et al, Opdagelserne - Historie i perspektiv, Munksgaard, 1995 (kompendium side 101-102)


KILDER:

"Konfutse om forholdet mellem lærer og elev" Kilde 1 fra: P. Frederiksen, ”Vores verdens historie”, Columbus, 2019. (side 7 i kompendiet)

"Ukendt forfatter om hovedstaden Hangzhou" " Kilde 2 fra: P. Frederiksen, ”Vores verdens historie”, Columbus, 2019. (side 13 i kompendiet)

"Marco Polos beretning" Kilde 3 fra: P. Frederiksen, ”Vores verdens historie”, Columbus, 2019. (side 15 i kompendiet)

R. Brown, Marco Polo - Rejsen til verdens ende, Broeforlag, 2005 kilde 4 og 5 (om Marco Polo) (Kompendium side 17-20)

Et kejserligt edikt fra FRA: HTTPS://VORESVERDENSHISTORIE.DK/BIND-1/6-DET-KINESISKE-KEJSERRIGE/KILDER/HVERDAGSLIV-OG-KVINDELIV/ET-KEJSERLIGT-EDIKT/ (ligger på modulet d. 20/3)

P. Frederiksen, ”Vores verdens historie”, Columbus, 2019: kilder (kompendium s. 49-54):
Yan-familiens husregler
Husregler
At styre en familie
Sønlig fromhed
Song Ruozhao om kvindens rolle
Om kvinden
Uddannelse af kvinden

"Brev til dronning Victoria" og "Nanjing-traktaten" fra http://www.kina-historie.dk/tekster/kina-bog/kilder-til-kinas-historie.pdf: "brev til dronning  (ligger på modulet d. 5/5)


FILM:
Kort video om filosofi: (ligger på modulet d. 23/1)

Dokumentar fra CFU: Marco Polo - Mand eller Myte?

Dokumentar: Kina mellem triumf og kaos (findes på modulets arbejdsark d. 24/2)

Om kvinderne i Kina

Ming og kunst

Dokumentar fra CFU: Om Zheng He (denne er ikke længere tilgængelig). Jeg har lånt Kinas historie om Ming dynastiet til jer. Og man kan finde: Ghost Fleet: The Epic Voyage of Zheng He på nettet.

Dokumentar fra CFU: Kinas historie 5 fra minuttal 1-15 og 40 til slut og Kinas historie 6 fra minuttal 1-25.

ARTIKLER:

500 years ago, China destroyed its world dominating navy because its politcal elitewas afraid of free trade fra Independent (kompendium side 103-106)


KERNESTOFFET:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion.
- Styreformer og samfundsorganisering.
- Kulturer og kulturmøder.
- Menneskesyn, herunder synet på mænd og kvinder.
- Nationale, regionale og globale konflikter.
- Vigtige begreber, begivenheder og personer.
- Historiebrug og -formidling
.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 forløb 7: Stormagtsimperialisme til 2. verdenskrig

I forløbet har eleverne arbejdet med perioden op til og årsagerne til 1. verdenskrig herunder industrialiseringen og stormagtsimperialisme. Endvidere har de arbejdet meget kort med den russiske revolution og årsagerne til denne. Også afslutningen på 1. verdenskrig samt et lille kig på de nye ideologier i mellemskrigstiden: Nazisme og fascisme. Der har været fokus på årsagsforklaringer i forløbet.

Kilder:
Kilder til stormagtsimperialisme: kilde 22, 23, 24 i "imperialisme og 1. verdenskrig.
Kilder til Februarrevolutionen: DEN RUSSISKE REVOLUTION, 1914, ERIK BACH NIELSEN: kilde, 2, 3, 5, 7, 8, 13, 23.
Uddrag af det Østrig-ungarske ultimatum
Gruppearbejde med kilder til 1. verdenskrig (se dokument på modulet og nedenfor):

1.Krigsbegejstringen:
Fra hjemmesiden: https://eurobeast.dk/verdenskrig/temaer/krigsbe.htm
M. Pohl: Uddrag og oversættelse af "Turen til Grænsen" i Geschichte des Infanterie-Regiments von Manstein (Schleswigsches)Nr. 84 1914-1918 bd 1
D. Teuber: Uddrag og oversættelse af "Mobilisering i Haderslev" i Geschichte des Infanterie-Regiments von Manstein (Schleswigsches) Nr. 84 1914-1918, bd. 1.
Oversættelse af rubrikken diverse i Schleswigscher Grenzpost 8/8 - 1914.
Jens Lassen
Dagbogsuddrag, d. 8/8-14, LAA-Personarkiv nr. 1222
Claus Eskildsen
Uddrag af Østfront - Vestfront, 1919, p.11 & p.13-14

2. Soldaterne:
Fra hjemmesiden:  http://eurobeast.dk/verdenskrig/temaer/materiale.htm
Nicolai Clausen, I nærheden af Soisson d 21.9. 14
Nicolai Clausen, St. Aubin d. 19. Juni 1915
Christian Campradt, dagbog 27/1-1916
Friedrich Nissen, dagbog 9/12-14:
STATISTIK
Fra hjemmesiden: http://eurobeast.dk/verdenskrig/temaer/krigshver.htm
læs introduktionen og følgende kilde og inddrag mindst et af billederne:
Kilde:
Heinrich Knust, dagbog 23-28/8 1916

3. Kamp:
Fra hjemmesiden: http://eurobeast.dk/verdenskrig/temaer/kamp.htm
Læs introduktionen og kilderne og inddrag de to billeder
Fra hjemmesiden: http://eurobeast.dk/verdenskrig/tekno/skyttegr.htm
Læs introduktionen og kilden:
Friedrich Nissen, dagbog 8/12-1914

4. den nye teknologi :  giftgas og flyvemaskiner
Fra hjemmesiden: http://eurobeast.dk/verdenskrig/tekno/gas.htm
kilderne og billederne.
Fra hjemmesiden: http://eurobeast.dk/verdenskrig/tekno/fly.htm
Læs kilderne og et par af billederne.

5: den nye teknologi: artilleri, maskingevær og tanks
Fra hjemmesiden: http://eurobeast.dk/verdenskrig/tekno/art.htm
Læs introduktionen, uddragene af kilderne, statistik og inddrag et par af billederne.
Fra hjemmesiden: http://eurobeast.dk/verdenskrig/tekno/mg.htm
uddragene  af kilderne, statistik og et par af billederne.
Fra hjemmesiden: http://eurobeast.dk/verdenskrig/tekno/tanks.htm
Læs introduktionen, uddragene af kilderne og inddrag et par af billederne.

6: Fjenden:
Fra hjemmesiden: http://eurobeast.dk/verdenskrig/temaer/fjenden.htm
kilderne og et par af billederne.

Kilder til russiske revolution (februarrevolutionen):
Bach Nielsen, Erik: Den russiske revolution, 1917, Munksgaard: kilde 7, 8, 13, 19, 20, 23, 25

Baggrund:
Baggrund til stormagtsimperialismen: Skovgaard Nielsen, Henrik: "Den hvide mands byrde" Gjellerup, 1983 s.43-45.
Matsen, Bjørn: Vinden vender, Systime s. 9-13.
1. verdenskrig https://faktalink.dk/emner/1-verdenskrig

Baggrund om Versaillestraktaten er gennemgået i klassen efter vi så et afsnit af serien: The Young Indiana Jones: "Wind of Change" fra youtube:
https://www.youtube.com/watch?v=m4LDKxcoQXo

Dokumentarer fra CFU:
Dokumentar om optakten til 1. verdenskrig: Attentatet på ærkehertug Franz Ferdinand,

Baggrund om mellemkrigstid: Verden i det 20. og 21. årh. Henrik W. Mortensen side 98-113
Bagrund om Fascisme, Nazisme, Marxisme og Kommunisme har eleverne selv fundet.

Eleverne har haft et SR-forløb om Danmarks besættelse i samarbejde med musik.

Kernestof:
Dansk demokrati, national identitet, industrialisering, imperialisme, ideologiernes kamp – afkolonisering

Metoder og teori:
Kildekritik
Periodisering
brud og kontinuitet
Kulturmøder og fremmedsyn: Venlige, fjendtlige Eksotiske, arrogante, paternalistiske

Historiske forklaringer:
-kausalt, intentionel, funktionel
-psykologiske og økonomiske
-langsigtede, kortsigtede, udløsende


Revolutioner: teknologiske, politiske
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb 8. Folkedrab

Folkedrab

Undervisningsforløbet er tilrettelagt med udgangspunkt i bogen »Vejen til folkedrab« af Solvej Berlau & Stine Thuge, Forlaget Columbus, 2023

-FN's folkedrabskonvention

Forløbet giver eleverne indblik i den udvikling, der endte med udryddelsen af de europæiske jøder. Gennem nedslag og cases arbejder eleverne med både forestillinger om jøder og anti-jødisk politik, der over tid skabte grundlaget for folkedrabet. Forløbet indledes med et fokus på før-perspektivet, dvs. den periode, der ledte frem til nazisternes magtovertagelse. Dernæst følger et under-perspektiv, der ser på folkedrabets udvikling og optrapning, herunder planlægning, udryddelse og gerningsmænd. Sidste del af forløbet behandler efter-perspektivet, herunder retsopgør, Holocaustbenægtelse samt erindrings- og mindekultur efter Holocaust.
I foroløbet "Den kolde krig" har vi arbejdet med to andre folkedrab - folkedrab under Stalin i Sovjet og under Pol Pot i Cambodja. Vi har ydermere kort arbejdet med Kina under Mao.

Baggrund og kilder fra bogen:
Kap. 1
Kap. 4
Kap. 5
Kap. 6
Kap. 7
Kap. 8
Kap.9
kap. 10 (frivilligt)
kap.11
Kap. 12
Kap. 13
kap. 14
Kap. 15
kap. 16
Kap. 18
Kap. 19
Kap. 20
kap. 21

Film og video:

Film:
Walt Disney, »Der Führer’s Face«, 1943
Zone of Interest

Video: "Hvad er folkedrab": https://media.videotool.dk/vn=277_2024110113510953997637939519

Video:
United States Holocaust Memorial Museum. Einsatzgrupper
https://www.youtube.com/watch?v=YoElznkTado&list=PLWQC3P4psZP44TamqzwnHMFxt6-AcVlhp&index=5

Metoder og teori:
- kildekritik
- billedanalyse
- Bagvedliggende- og udløsende årsager
- Aktør (motiv) og struktur forklaringer
- Eufemismer
- Erindringshistorie - kollektiv erindring
- sociolog Zygmunt Bauman: Holocaust som produkt af det moderne samfund
- Stantons 10 stadier i Folkedrab
- Den intentionalistiske skole, den funktionalistiske skole, de dådsnære drabsmænd

Kernestofområder:
-Holocaust
-Hovedlinjer i Europas historie
-Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-Nationale, regionale og globale konflikter
-Demokrati og menneskerettigheder i et globalt perspektiv
-Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
-Historiebrug og formidling
-Historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb 9: Den kolde krig

FORLØBET:
Der er arbejdet med den kolde krig og Europa og verden under den kolde krig herunder kommunisme og vestligt demokrati. fra 2. verdenskrig til murens fald. I forløbet er der arbejdet med Europa efter 2. verdenskrig. Herunder er der fokuseret på: NATO, EU, FN, Warszawapagten, Marshallhjælpen, Trumandoktrinen. Der er foretaget nedslag i begivenheder som Vietnamkrigen, Cubakrisen, Berlin. Stalin før, under og efter den kolde krig og folkedrabet i Cambodja.

BAGGRUND:
Peter Frederiksen " Vores verdenshistorie 3: om starten på den kolde krig side 127- 138
Peter Frederiksen " Vores verdenshistorie 3: om Cubakrisen side 158- 161
Kai Otto Von Barner: Den kolde krig: Fronterne fryser Berlinblokaden (1948-1949)
Kai Otto Von Barner: Den kolde krig, kap. 6: Cubakrisen. På afgrundens rand

Den kolde krigs verden” af Karsten Nikolajsen og Thomas Ohnesorge
Kap. 8.2 Hvorfor ophørte Den Kolde Krig?


Gruppearbejde: Europæisk integration - materiale: grupperne har selv fundet materiale om: FN, EU, NATO og Warszawapagten

Folkedrabet i Cambodja:
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/cambodja/kommunistisk-samfundseksperiment/folkedrabets-begyndelse-fra-loefter-om-fred-til-raedselsregime
og
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/cambodja/kommunistisk-samfundseksperiment/forestillede-forskelle-konstruktionen-nye-gamle-folk
og
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/cambodja/kommunistisk-samfundseksperiment/torturens-noedvendighed
og
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/cambodja/torturboedler-pol-pot-kvindelige-gerningsmaend-verden-tilskuere/ofrene-roede-khmerers-fjendebilleder

Sovjet under Stalin før under og efter den kolde krig:
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/stalinismens-forbrydelser/stalinismens-forbrydelser-befolkningens-lidelser/tvangskollektivisering-kulakisering
og
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/stalinismens-forbrydelser/stalinismens-forbrydelser-befolkningens-lidelser/hungersnoeden-1932-1933
og
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/stalinismens-forbrydelser/stalinismens-forbrydelser-befolkningens-lidelser/undertrykkelse-1930erne
og
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/stalinismens-forbrydelser/stalinismens-forbrydelser-befolkningens-lidelser/store-terror-1936-1938
og
og https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/stalinismens-forbrydelser/stalinismens-forbrydelser-befolkningens-lidelser/deportationer-under-2-verdenskrig
og
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/stalinismens-forbrydelser/stalinismens-forbrydelser-befolkningens-lidelser/forfoelgelse-joeder

DOKUMENTAR FRA CFU -Historien bag Den Kolde Krig (E02)

Den kolde krigs ophør: Nikolajsen og Ohnesorge: Den kolde krigs verden, Systime kap 8

KILDER:
Kilder til starten af den kolde krig: fra Peter Frederiksen " Vores verdenshistorie 3:
Jalta-aftalen
Postdamaftalen
Winston Churchills jerntæppetale, 5. marts 1946
Marshallplanen: Marshalls tale på Harvard, 5. juni 1947
Stalin om Sovjets sikkerhedspolitik

Kilder om Berlin - læst før videoen "Ved det grønne bord"
Tabel over flygtninge fra øst til vest 1949-1961 fra Inger Bertelsen og Karl Jacobsen:
Berlinproblemet 1958-1972. Gyldendal, 1974. s. 27.
En vesttysk skolebog om årsagen til Berlin-muren fra
https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/tyskland-fra-roedhaette-til-rammstein/kapitler/kapitel5/tekst-11-berlin-muren-i-vesttyske-og-oesttyske-skoleboeger/
En østtysk skolebog om årsagen til Berlin-muren fra
https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/tyskland-fra-roedhaette-til-rammstein/kapitler/kapitel5/tekst-11-berlin-muren-i-vesttyske-og-oesttyske-skoleboeger - uddrag
Udvalgt grafik:  artiklen ”Muren trækker stadig sine spor gennem Tyskland” Berlingske d. 1.
november. 2014. https://www.b.dk/politiko/perspektiv/muren-traekker-stadig-sine-spor-gennem-tyskland.
Teorier om den kolde krigs årsager, Fra Berentzen og Friborg Hansen; Den kolde krigs oprindelse, GMT, 1980, s. 7. - uddrag. (1,5 side

Kilder til Vietnamkrigen fra Peter Frederiksen " Vores verdenshistorie 3:
Ho Chi Minhs uafhængighedserklæring fra 1945

Kilder til Vietnamkrigen fra Peter Frederiksen "Fra drage til kriger, Systime, 1999:
Eisenhowers syn på udviklingen i Asien 4. August, 1953 s. 28-29
Calleys bertning om My Lai massakren s. 84-87
Lydighed og Vietnamkrigen s. 88-89
Selverkendelsens time - McNamara 20 år efter s. 128-129

FILM:
"Thirteen Days"

METODER OG TEORI:
Kildekritik
Historiesyn
Filmanalyse
Ideologier

KERNESTOF:
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

FAGLIGE MÅL:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb 10: globalisering

Forløbet er tænkt som et repetitionsforløb, hvor der er gennemgået teori om globalhistorie, periodisering og økohistorie. I forbindelse med forløbet er de øvrige forløb sat ind i en globalhistoriske kontekst på baggrund af A.G Hopkins forskellige globaliseringstyper. Jared Diamond, som har været gennemgået i forløbet "Sygdom og den syge krop", er sat ind i en økohistorisk sammenhæng.  

TEKSTER:
Periodisering: Henrik Bonne Larsen & Thorkil Smitt: Introduktion til historie,
Systime 2005, s. 44-56

Trevor Getz: The Rise of the West?

Gennemgang af A.G. Hopkins teori om globaliseringens 4 inddelinger fra "Globalization in World History: arkaisk-, proto-, moderne-, og postkolonial globalisering (Powerpoint)

Teorier om globalisering - Før og nu, Redigeret af: Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen, Hans Reitzels forlag, 2020: Robertson og Giddens side 707-716

Økohistorie og Jared Diamnond fra: "Derfor historie" Side 95-108, Columbus 2022 (om periodisering, globalhistorie og økohistorie)

Materiale om Verdenshistorisk overblik

METODE OG TEORI:
Forskellige teorier om Globalisering og økohistorie
Periodisering: Brud og kontinuitet

Der er ikke læst nye kilder i forløbet, men vi har repeteret de 9 forløb.

FAGLIGE MÅL:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer