Holdet 3k HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Aurehøj Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Trine Finne Loo
Hold 2023 HI/k (1k HI, 2k HI, 3k HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Vikingetid - Danmarks tilblivelse
Titel 2 Forløb#2 Kul, køn og klasse - Dansk-historieforløb
Titel 3 Forløb#3 Romerriget
Titel 4 Forløb#4 1. verdenskrig
Titel 5 Forløb#5 Tysk mellemkrigstid og Holocaust
Titel 6 Forløb#6 Den kolde krig med fokus på Tyskland
Titel 7 Forløb#7 Fra imperier til kolonier
Titel 8 Forløb#8 Globalhistorisk oversigt og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Vikingetid - Danmarks tilblivelse

Skriftlighedsforløb om Danmarks tilblivelse

Problemformulering for forløbet: Hvornår og hvordan blev Danmark til Danmark?

Kernestoffet:
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Materiale:
- Brunbech: DR-afsnit om vikinger er ordinær, Kristligt Dagblad, 2017 (Kompendium)
- Frederiksen m.fl., Grundbog til Danmarkshistorien, Systime 2009 s. 27-35 (Kompendium)
- Iversen m.fl. Mellem erindring og glemsel, Columbus, s. 28-31, 34-40, 42, 56-57 (Kompendium)
- Michaëlis: Afsnit om de danske vikinger er nuanceret og enorm flot, Politiken, 2017 (Kompendium)
- Roesdahl: Harald Blåtand og Jellingemonumenterne, Danmarkshistorien.dk (Kompendium)
- Sørensen: DR forvrænger historien om Danmark, Kristlig Dagblad, 2017 (Kompendium)
- The Vikings! - Crash Course World History 224: https://www.youtube.com/watch?v=Wc5zUK2MKNY
- Thiedecke m.fl., De danske vikinger - samfund, kongemagt og togter, Pantheon, tekst 51, 52, 53, 54, 55, 56 (Kompendium)
- Vikingetiden 800-1015, Nationalmuseet: http://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/
- "Historien om Danmark" afsnit 3 på DRTV - Vikingetiden


Omfang af fagligt stof svarende til ca. 48 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 Kul, køn og klasse - Dansk-historieforløb

Forløbet er bygget op omkring 3 temaer:
1. ”Industrialisering og nye tider” med fokus på kausalitet -årsag/virkning
2. ”Klasseskel og fremstillingen af sociale vilkår i perioden” - socialhistorie
3. ”Kvinders samfundsmæssige og politiske status og de forskellige parters italesættelse af kvinders evner og rolle i samfundet.” - sociale konstruktioner

Kernestoffet:
- Hovedlinjer i Danmarks historie
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Politiske og sociale revolutioner
- Historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- Redegøre for sammenhæng mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Opnå indsigt i hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Materiale:
- Rangvid, Mads, m.fl. "Vidensmønstre – Basal videnskabsteori i STX", Systime, 2019. I-bog kapitel 2 Diakron og Synkron (Kompendium s. 4-11)
- Troelsen, Anders og Ditlevsen, Kasper, Historielærerens øvelsesbog. Columbus 2017, s. 22-23 (Kompendium s. 12)
- Cleemann Rasmussen, Martin m.fl. ”Danmarks historie – Dannelse og forandring”. Lindhardt og Ringhof, 2014, s. 180-187 (Kompendium s. 13-18)
- Haue, Harry, m.fl. "Det moderne Danmark 1840-1992" Munksgaard 1994. Side 41-60 (Kompendium s. 19+32-33+36+39-52 - kilder)
- Mørck, Søren, m.fl. Danmarks Historie 1880-1960. Gyldendal 1984 s. 35-36 + 55-57 (Kompendium s. 20-22 + 30-31)
- Steiner Jensen, Poul, m.fl. Grundbog til Danmarkshistorien, Systime 2006-2022. Side 183-192 (Kompendium s. 23-26 +37-38 + 53-55)
- Frederiksen, Peter, m.fl. "Grundbog til Danmarkshistorien" Systime 2006. 178-181 (Kompendium s. 27-29 - En ufaglært kvindes erindringer)
Pio, Louis "Maalet er fuldt" 1872 fra https://www.arbejdermuseet.dk/wp-content/uploads/2016/10/2402140_kilde-1-2.pdf (Kompendium s.56-57)
Nielsen, Marie "I fabrikkens helvede" 1915 fra http://www.marxister.dk/vis.php?id=380&forf=9 (Kompendium s. 58-60)
Krøyer, P.S. «Fra Burmeister & Wains jernstøberi» 1885 fra https://open.smk.dk/artwork/image/KMS3605 (Kompendium forside)
- Chakravarty, Dorthe, m.fl. "De danske kvinders historie" Systime 2014. Side 23-31(Kompendium s. 61-85)
- "Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder, 1888" fra https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/carl-ploug-i-landstinget-om-kommunal-valgret-til-kvinder-1888/  (Kompendium s. 92-94)
- Nielsine Nielsens ansøgning og vurdering fra teologisk fakultet fra https://kilderne.dk/laeringstilbud/gymnasiepakker/nielsine-nielsen-og-retten-til-uddannelse/
Powerpoint om "Køn" (Kompendium s. 86-91)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3 Romerriget

Forløbet har fokus på samfundsformer og styreformer samt overgange mellem disse. Hvilket syn på styreformer og magtfordeling kom til udtryk i perioden og hvordan kan vi forklare skift i styreformer. Her har der særligt været fokus på overgang fra Republikken til Kejserstyret. Endelig har forløbet lagt op til en undersøgelse af forskellige forklaringer på Romerrigets fald samt eftertidens interesse for og inspiration af Romerrigets historie.

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
– redegøre for centrale udviklingslinjer i oldtiden: Romerriget
̶  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶  skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie


Kernestof:
– hovedlinjer i Europas og verdens historie i antikken
– nye grænser og konflikter
̶  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶  forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
– globalisering
̶  historiebrug og -formidling
̶  historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
- Bryld, Carl-Johan "Verden før 1914 - i dansk perspektiv" Systime 2010. s. 37-46, 54-58
- Frederiksen, Peter m.fl. "Grundbog til historie indtil 1750" Systime 2000. s. 99-103 (Spartacus-opstanden),
- Jepsen Steg, Kristian "På sporet af Romerriget" Lindhardt og Ringhof 2015. s. 48-53 (Kapitel 6:Octavian alias Augustus), s. 70-79 (Kapitel 8: Apokalypsen og Kilder til Romerrigets undergang)
- Ørsted, Peter "Fokus - kernestof i historie 1. Fra antikken til reformationen." Gyldendal 2010. s. 51-52 ("Cicero om staten")
- Wille, Asger "Terningerne er kastet" podcast fra https://enlanghistoriekort.buzzsprout.com/1645069/8520540-terningerne-er-kastet
- Jesper Carlsen, Romerriget - samfund, familie, slaver. Systime 2001, s.26-29 (Tekster om Octavian alias Augustus)
- Helles, Knud, Romerriget - et magtsystems opståen, udvikling og sammenbrud. Forlaget Columbus 1993. Side 82-85 (Om Romerrigets undergang)
- Hassing, Anders m.fl. "Fra fortid til historie. Historiefagets identitet og metoder" Forlaget Columbus 2013. s. 23-27
- The Map as History - From the Founding of Rome to the Downfall of the Empire. Fra: https://www.the-map-as-history.com/Rome-Roman-empire/from-the-founding-to-the-downfall
- Antikmuseet, Aarhus universitet "Magtens facader". Fra: https://antikmuseet.au.dk/undervisning/gym/magt
- Antikmuseet, Aarhus universitet "Brug og misbrug af antikken". Fra: https://antikmuseet.au.dk/undervisning/gym/brug
- Scott, Ridley "Gladiator" DreamWorks Pictures og Universal Pictures. 2000 (uddrag)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#4 1. verdenskrig

Forløbet fokuserer på forklaringer på 1. verdenskrigs udbrud, livet ved fronten, krigens afslutning samt erindringshistorie.
Kort intro om tiden før 1914 - herefter kildeanalytisk arbejde med fokus på vurdering af skyldspørgsmålet. Undersøgelse af livet ved fronten og endelig arbejdes der med 1.verdenskrig som erindringssted.

Kernestof:
– Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
– Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
– Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
– Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
– Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer   
– Politiske og sociale revolutioner
– Historiebrug og -formidling

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
– Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie,
– Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– Analyserer eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
– Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historien

Materialer:
- Bryld, Carl-Johan, Verden efter 1914. Systime, 2006. Side 9-25, 31-36, 40-49
- Wiwe Mortensen, Henrik, m.fl Verden - Det 20. og 21. århundrede. Lindhardt og Ringhof 2014 s. 31+32 (Stefan Zweig:Uddrag af ”En verden af i går”), s. 46-53 (Kilder til årsager til 1. verdenskrig)
- Dokumentar ”1. verdenkrig – Raseri” - CFU
- Sørensen, Nils Arne, Den store krig - Europæernes Første Verdenskrig. Gads Forlag, 2014. Side 48-60
- Weile, Sune "Om at skrive en vurdering" fra https://www.suneweile.dk/undervisning/historie-i-gymnasiet/om-at-skrive-en-vurdering/
- Thomassen, Birgitte, 1. Verdenskrig. Frydenlund, 2013. Side 150-163
- Iversen, Kristian, m.fl. "Danmarks historie mellem erindring og glemsel. Columbus 2014. Side 12-22
- Bertelsen m.fl.: ”Adolf Hitler: Alle ofre forgæves” fra ”Hitlerfascismens vej til magten”, Gyldendal, 1983
- En britisk artillerist om forhold og forplejning ved fronten - http://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-46/
- En tysk dansksindet soldat om forholdene ved fronten - http://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-47/
- Erindringer om julefreden - http://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-48/
- Læserbreve om julefreden - http://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-49/
- En såret tysk soldat: Hans Lorentzens dagbog - http://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-51/
- En britisk underofficer redder en såret kammerat - http://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-52/
- En militærlæge om nervøse soldater - http://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-54/
- Billedserie af den ukendte soldats begravelse fra https://slideplayer.dk/slide/2833486/
http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Milit%C3%A6re_forhold_og_krigshistorie/F%C3%B8rste_Verdenskrig/Verdenskrigene_(1._Verdenskrig)
- http://www.eurobeast.dk/verdenskrig/krig/uddbrud.htm
- Mendes, Sam "1917" (film) Universal Studios 2019
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#5 Tysk mellemkrigstid og Holocaust

Forløbet har centreret sig om at give forklaringer på hvordan Holocaust kunne ske. Forløbet undersøger teoretiske betragtninger angående folkedrab generelt: Definition, aktører, teoretiske forklaringer på, hvorfor folkedrab opstår samt forsoning efterfølgende samt idealistiske, materielle og psykologiske faktorer, der spiller en rolle. Forløbet afsluttes med fokus på kollektiv erindring, fortolkning og historiebrug.

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historien
– opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof:
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
– kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
– Holocaust og andre folkedrab
– nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
– politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20.århunderede
– politiske og sociale revolutioner
– historiebrug og formidling


Materialer:
Bæk Meier, Jeppe og Thestrup Østergaard, Rasmus, "Tyskerne og nazismen" Columbus 2021. Side 72-87, 100-102
Smith, Torben: "Nazisme og nynazisme". Munksgaards forlag, 1996 side 25-26 (Kilde om racetanken)
Berlau, Solvej m.fl. ”Vejen til folkedrab – før, under og efter Holocaust” Forlaget Columbus 2023. Side 13-39, 60-74, 94-103, 112-123, 166-183, 185-193
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/mennesker-spillede-rolle-under-holocaust/gerningsmaend-under-holocaust/mennesker-eller-monstre (Gerningsmænd - menneske eller monster?)
https://www.the-map-as-history.com/Second-World-War-1939-1945/the-final-solution-the-holocaust-the-shoah
Videointerview med Benedict Anderson om nationer og nationalisme - de første 20 minutter fra https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=174 - det er ikke muligt for mig at give jer adgang til interviewet - så se gerne denne til at samle pointer op sammen med jeres noter: https://www.youtube.com/watch?v=NbJ85UMTn_4
Nemes, László, "Sauls søn" Laokoon Filmgroup 2015 - findes på Filmstriben.
Jonathan Glazer, "The Zone of Interest" JW Films 2023 – findes på Filmstriben
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#6 Den kolde krig med fokus på Tyskland

Forløbet har haft fokus på den kolde krigs opståen, udvikling og afslutning, med særlig vægt på Tyskland og Berlin som geopolitisk og ideologisk brændpunkt, samt på erindringshistoriske perspektiver og den kolde krigs betydning i nutiden. Forløbet har kombineret politisk, ideologisk og social historie og arbejdet eksplicit med historiebrug.

Materialer:
Bryld, Carl-Johan, ”Verden efter 1914”. Systime, 2006. Side 149-157, 171-174, 282-294: (De sidste sidetal er til Kap. 10 om kommunismen - husk der er forskellige udgaver at bogen) + Warszawapagtlandenes erklæring 13. august 1961 + Francis Fukuyama - Historien er slut, 1989.docx
+ Civilisationernes sammenstød af Samuel Huntington.docx
Strand, Mathias ”På sporet af den kolde krig”. Praxis 2024. Side17-19 (Jalta-konferencen), 34-41, 113-119.
Bender, Johan og Gade, Hans Kurt, ”Stormagtspolitikken 1945-1982.” Munksgaard. (Churchills Fultontale)
Knudsen, Peter, m.fl. ”Tyskland : fra Rødhætte til Rammstein : om tysk national identitet” Columbus 2010. Side 94-107
John F. Kennedys "Ich bin ein Berliner"-tale fra:
https://www.dansketaler.dk/tale/john-f-kennedys-ich-bin-ein-berliner-tale-1963#translation
Klos, Michael ”DDR 1949-1989: den virkeliggjorte socialisme?” Frydenlund 2006. Kapitel 3: I Murens skygge, 1961-1971, Kapitel 5: På vej mod afgrunden, DDR i 1980’erne
Ulbrichts ti bud, juli 1958 fra: https://www.his2rie.dk/kildetekster/ddr-1949-1989-den-virkeliggjorte-socialisme/tekst-8/
DDR er en ren stat, 15. december 1965 fra: https://www.his2rie.dk/kildetekster/ddr-1949-1989-den-virkeliggjorte-socialisme/tekst-11/
Kohls 10-punktsplan, 28. november 1989 fra: https://www.his2rie.dk/kildetekster/ddr-1949-1989-den-virkeliggjorte-socialisme/tekst-20/
Kitaj, Torben Tyskland efter 1989 Frydenlund 2015 herfra følgende kildetekst: ”Hubertus Knabes tale ved det tidligere Stasi-fængsel, den 5. oktober 2005” fra: https://www.his2rie.dk/kildetekster/tyskland-efter-1989/tekst-9/
Thomsen, Niels „Ostalgien blomstrer i Tyskland” Kristeligt Dagblad 15/4-2005 fra: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/ostalgien-blomstrer-i-tyskland
Kai Otto v. Barner, Den kolde krig. s. 159-160 (Møde mellem Gorbatjov og Egon Krenz)
"Den kolde krig (2) Jerntæppet 1945-47" BBC-dokumentar fra 1998 om den kolde krigs begyndelse (CFU)
Florian Henckel von Donnersmarck ”De andres liv” 2006
Samson, Jesper ”Genforeningen” fra Fra: https://faktalink.dk/emner/berlinmuren#genforening
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#7 Fra imperier til kolonier

Forløbet har centreret sig om at give et indblik i de to civilisationer: Aztekerne og i mindre grad inkaerne: Hvad kendetegnede disse civilisationer, hvilke typer samfundsopbygning havde de og hvilken betydning spillede religion i samfundene. Forløbet undersøger kritisk forskellige forklaringer på at spanierne kunne sejre i kampen mod aztekerne og inkaerne – herunder i særdeleshed Jared Diamonds teori: "Guns, Germs, and Steel". Forløbet er afsluttet med fokus på religionsmødet, kollektiv erindring og historiebrug.

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
- hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- globalisering
- historiebrug og -formidling historiefaglige teorier og metoder.

Materialer:
Bryld, Carl-Johan, "Verden før 1914 - i dansk perspektiv" Systime 2006. Side 123-126, 129-132.
Nielsen, Jesper, ”Opdaget? Mødet mellem indianerne og europæerne i 1500-tallets Mexico” Columbus 2018. Side 9-78, 84-94 (kildetekster)
Strand, Mathias, ”På sporet af den nye verden.” Praxis 2021. Side 31-40
De Bry, Theodor:  Francisco Pizarro Occupies Cuzco (1533) fra https://www.thecollector.com/inca-empire-conquistadors/
Stjernfelt, Frederik: Bondesnu. Artikel i Weekendavisen 17. dec. 1999
Diamond, Jared: Våben, hvede og stål (afsnit 1+2). Dokumentar af National Geographic Society 2005 (CFU)
Diamond, Jared: ”Vejen til verden af i dag”, Akademisk Forlag 2002, s. 81-86 (Sammenstødet i Cajamarca)
Giulano da Empoli "Rovdyrenes tid". Politikens forlag 2025 side 123-125
Velasco, The Valley of Mexico fra: https://www.youtube.com/watch?v=abc1Y4X-id8
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer