Holdet 3m HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Aurehøj Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Marie Berg Carlsen
Hold 2023 HI/m (1m HI, 2m HI, 3m HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Danmarks tilblivelse
Titel 2 Kul, klasser og kvindekamp (DHO)
Titel 3 Kampen om Amerika
Titel 4 Den mørke middelalder
Titel 5 Genfødsel og gnister
Titel 6 Stormagter og skyttegrave
Titel 7 Rusland og Vesten
Titel 8 Demokrati
Titel 9 Vestens dominans

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Danmarks tilblivelse

Forløbet har fungeret som en introduktion til historiefagets metode(r) med træning i at skrive redegørelse og kildekritisk analyse som forberende til DHO-forløbet.

Forløbets problemformulering: Hvornår og hvordan blev Danmark til Danmark? Dette har eleverne fået indsigt i under forløbet. Eleverne har lært om Danmarks tilblivelse med fokus på vikingetiden, herunder hvordan Danmark blev kristent og hvornår man kan tale om Danmark som en stat.

Desuden har eleverne beskæftiget sig med historiebrug og erindringshistorie, når vi har arbejdet med, hvordan vikingetiden portrætteres i senere tider.  


Kernestoffet:
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Historiebrug og -formidling

- Historiefaglige teorier og metoder


Faglige mål:
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kul, klasser og kvindekamp (DHO)

SR2:
I SR2 indgår fagene historie og dansk. Det overordnede emner er industrialisering, arbejder- og klassekamp sidst i 1800-tallet:

- Industrialisering: forudsætninger og udvikling
- Klassekamp: demokratiets indførsel, partiernes tilblivelse, arbejdernes vilkår og forfatningskampen
- Kampen for kvinders rettigheder: kvinders samfundsmæssige og politiske status og de forskellige partiers argumenter for kvinders evner og rolle i samfundet.

Forløbet leder frem til danskhistorieopgaven, hvorfor vi også har beskæftiget os med historiefagets metode samt humanistisk videnskabsteori.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kampen om Amerika

Problemformulering for forløbet: Hvorfor er USA splittet?

Forløbet tager afsæt i uafhængigheden fra England, hvor vi ser på de idéhistoriske strømninger, der dannede baggrunden for uafhængighedserklæringen og etableringen af det moderne demokrati.
Herefter har vi set på den amerikanske borgerkrig og den efterfølgende restoration samt lynching og de sortes kamp for rettigheder. I den sammenhæng arbejder vi med identitetspolitik både på højre- og venstrefløjen med særligt henblik på minoritetsrettigheder i form af Black Lives Matter, og hvordan de to fløje i amerikansk politik og offentlighed forholder sig til disse.
Slutteligt har vi undersøgt, hvad der historisk har været med til på den ene side at samle den meget diverse nation (civilreligion, historiebrug, Frontier-myten, The American Dream, Exceptionalisme) og hvad der på den anden side har bidraget til den polarisering, vi ser i dag (nationalkarakterer indenfor de enkelte stater, slaveriet, identitetspolitik).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Den mørke middelalder

Forløbets problemformulering: Hvordan ændrede Den Sorte Død middelaldersamfundet?

Eleverne har ved forløbets begyndelse set på samfundsindretningen i middelalderen, herunder stændersamfundet, feudalisme, europæisk enhedskultur, kongen og kirkens delte magt og det geocentriske verdensbillede.
Derefter har vi arbejdet med pestens rolle i middelalderen, hvor vi har set på, hvordan den oplevedes af befolkningen ved første pest angreb i Italien i 1300-tallet og hvilke forklaringer datiden havde på hvorfor pesten opstod.
Vi har ydermere undersøgt hvilke konsekvenser, pesten havde for de samfund som den ramte ned i - og slutteligt arbejdet med forskellige historikeres syn på pestens betydning for den historiske udvikling.

Antal sider: ca. 45 s.

Kernestof:
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

Historiebrug og -formidling

Historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Genfødsel og gnister

I forløbet har eleverne arbejdet med de historiske hekseprocesser; arbejdet har centreret sig om hvordan og hvorfor processerne fandt sted.
For at svare på dette, har vi arbejdet med renæssancens syn på trolddom (og deri opgøret med middelalderens syn på samme), reformationens betydning, den akkusatoriske og inkvisitoriske model, forskellige historikeres syn på årsagen til straf (Federici og Foucault), samt hvordan heksen som figur benyttes i moderne historiebrug.
Desuden har vi set på Køge huskors som case og været inde og se udstillingen, Magt og magi.

Kernestof:
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Stormagter og skyttegrave

Forløbets problemformulering:
Hvad var årsagerne til 1. verdenskrig og hvilke konsekvenser fik krigen?

Forløbets fokus er en undersøgelse af årsagerne til og konsekvenserne af 1. verdenskrig. I forbindelse med årsagerne har vi arbejdet med to kategorier af årsager: gradvise, strukturelle årsager (stormagtsstrukturer, nationalfølelse, kapløb om kolonisering/imperialisme samt industrialisering) og pludselige, aktørdrevne årsager (konkrete aktørers handlinger samt tilfældigheder). I forlængelse af dette har vi arbejdet med forskellige historikeres syn på årsagen til udbruddet af 1. verdenskrig.
Herefter har vi undersøgt Versaillesfreden, og de forskellige aktørers interesser heri samt de langsigtede konsekvenser for Europa ved fredsslutningen i forbindelse med den nazistiske magtovertagelse og holocaust - herunder politiske (Weimarrepublikken), økonomiske (hypoerinflation) og idéhistoriske forudsætninger (frenologi, socialdarwinisme og 'fortolkninger' af Nietzsches overmennesketeori).

Sideantal: ca. 50 s.

Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

- globalisering

- historiebrug og -formidling

- historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Rusland og Vesten

Problemformulering for forløbet:
Hvilke forskelle og ligheder er der mellem den kolde krig i det 20. årh. og den nye kolde krig i det 21. årh?

Vi har arbejdet med det 20. årh. og kampen mellem liberalisme på den ene side og kommunisme på den anden side. Eleverne har her arbejdet med begyndelsen af den kolde krig, herunder de to supermagters positionering.
Eleverne har yderligere arbejdet med forskellige perspektiver på afslutningen af den kolde krig.

Vi har herefter set på sammenbruddet af USSR og Ruslands kortvarige overgang til liberalisme, inden Putin kom til magten i 1999 og stille og roligt strammede grebet om den politiske frihed – sideløbende med at NATO-alliancer benyttede Ruslands svage position til sine øst-udvidelser.

Derefter har vi beskæftiget os med 2010’erne, hvor en ny situation tegner sig; Rusland er kommet på fode økonomisk og militært – og nu begynder en ny kold krig at tegne sig – først med annekteringen af Krim og siden invasionen i Ukraine i 2022.
Denne kolde krig handler ikke om liberalisme overfor kommunisme, men stadig om Vesten overfor Rusland. Her har vi set på historiske årsagsforklaringer til Ruslands udenrigspolitik samt historiebrug i forbindelse med Ruslands påståede krav på Ukraine.

Sideantal: ca. 90 s.

Kernestof:
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Demokrati

Problemformulering for forløbet: Hvad kendetegner demokratiet - samt dets fødsel, udvikling og forfald?

Kendetegnene ved dette tidlige demokrati har vi set i forhold til det nutidige demokratiet og den udvikling, dette har været igennem:

I forløbet har vi taget afsæt i de udfordringer, det moderne, liberale demokrati står overfor: højreekstremisme, polarisering, fake news (So-Me, troldefabrikker), teknologisk (chatGPT, big tech – ytringsfrihed, demokratisk samtale) og lav tillid til politikerne.

Herefter er vi gået tilbage i historien til demokratiets vugge, i det antikke Hellas, hvor vi har arbejdet med Athens udvikling af demokratiet samt den kritik, filosoffer som Aristoteles og Platon udsatte det for.
Dernæst videre til den romerske republik, hvor vi har arbejdet med overgangen fra republik til kejserdømme - med hjælp fra den antikke historiker, Polybs beskrivelser af styreformerne.
Fra antikken er vi gået videre til oplysningstiden, hvor demokratiet blev genopfundet og frihedsrettighederne tilføjet til forståelsen af demokratiet. Her har vi arbejdet med revolutioner og de oplysningstanker, der lå bag.

Sideantal: ca. 50 s.

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Vestens dominans

Den overordnede problemstilling for forløbet er: Hvordan fik Vesten sin dominerende position i verden?

I forløbet har vi først arbejdet med de store udviklingslinjer i verdenshistorien med fokus på stormagter, styreformer, økonomisk indretning, samfundsinddeling, religion og kunst.
Herefter har vi beskæftiget os med forskellige historikeres bud på, hvorfor verden har den magtstruktur som den har i dag. Her har vi inddraget debatten mellem David Landes og André Gunder Frank (her med inddragelse af begreberne moderniseringsteori og afhængighedsteori) - samt forklaringer på samme spørgsmål fra Max Weber og Jared Diamond.
Dernæst har vi diskuteret periodiseringsprincipper og arbejdet med historiefilosofi (lineære/cirkulære historieopfattelser samt Hegels historiefilosofi og Fukuyamas inspiration heraf)

Sideantal: ca. 50 s.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ globalisering
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie,
   herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer