|
Titel
8
|
Demokrati
Forløb om demokratiets udvikling fra det antikke Grækenland til i dag. Forløbet har primært haft sit fokus på demokratiets udvikling i nyere tid, overordnet 1700 til 1900, og mere specifikt fra oplysningstiden og 1800 tallets kobling mellem nationalisme og tanker om en fri forfatning med fokus på det danske demokratis udvikling. I sidste del af forløbet var der fokus på demokratiets udfordringer i det 20. og 21. århundrede – først med den antidemokratiske fascisme og kommunisme og slutteligt hvordan det 21. århundredes udfordringer med klima, sociale medier, populisme og AI udfordrer demokratiet. Løbende i vores gennemgang af demokratiets udvikling har vi haft en begrebshistorisk tilgang og undersøgt hvilke betydninger demokratiet blev tillagt i forskellige tider og kontekster. Her har vi fokuseret på tre nedslag: antikkens Athen, oplysningstiden og mellemkrigstiden.
MATERIALE:
Fremstillinger
Johnny Thiedecke "Ansigt til ansigt med grækerne", Pantheon (1996), s. 20-29
Jesper Carlsen, ”Romerriget", Systime (2001), s. 9-16
Ulrik Grubb, Knud Helles og Bente Thomsen, "Overblik - verdenshistorie i korte træk", Gyldendal (2006), s. 113-123
Inge Adriansen m.fl, "Fokus 2, Fra oplysningstid til imperialisme", Gyldendal (2007), S. 88-98 + 114-124
Fra fortid til historie - side 72-77
KILDER
Antikken
• "Perikles om Athens forfatning"
• "Om romernes forfatning", Polyb i "Romerriget", Jesper Carlsen, Systime (2001), s. 17
Oplysningstid
• John Locke ”to afhandlinger om regering”, 1690 (kort uddrag)
• Den Amerikanske Uafhængighedserklæring, 1776 (uddrag)
• Montesquieu ”Om statsmagtens tredeling”, 1748
• Den franske menneskerettighedserklæring, 1789
1800 tallet og Danmark
- Orla Lehmanns tale til bønderne
20. og 21. århundrede:
• Benito Mussolinis fremstilling af fascismens ideologi
• Vladimir Lenin, Om ”demokrati” og diktatur.
• Adolf Hitler om førerprincippet
- demokratikanonens opslag om Kanslergadeforliget.
|