Holdet 3x HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Aurehøj Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Aske Ellegaard Hansen, Ida E. D. Blandford
Hold 2023 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Danmarks Tilblivelse
Titel 2 Forløb#2: DHO- Kul, klasse og kvindekamp
Titel 3 Middelalder og pest
Titel 4 Renæssance og reformation
Titel 5 FOLKEDRAB - Kort version
Titel 6 Vietnamkrigen
Titel 7 MODERNE DEMOKRATIER
Titel 8 PERIODISERING
Titel 9 Forløb#1

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Danmarks Tilblivelse

Forløbet har fungeret som en introduktion til historiefagets metode(r) med træning i at skrive redegørelse og kildekritisk analyse som forberende til DHO-forløbet.

Forløbets problemformulering: Hvornår og hvordan blev Danmark til Danmark? Undersøgt Danmarks tilblivelse med fokus på vikingetiden, herunder, hvordan Danmark blev kristent og hvornår man kan tale om Danmark som en stat - her med udgangspunkt i Max Webers teori om statsdannelse.

Desuden har eleverne beskæftiget sig med historiebrug og erindringshistorie, når vi har arbejdet med, hvordan vikingetiden portrætteres i senere tider herunder erindringseksplosionen i 1800-tallet og i dag.

Materiale brugt i undervisningen: (eleverne har det i et samlet kompendium)
Frederiksen m.fl., Grundbog til Danmarkshistorien s. 2
Roesdahl: Harald Blåtand og Jellingemonumenterne s. 16
Thiedecke m.fl., De danske vikinger: tekst 54, 55, 56 s. 18
Thiedecke m.fl., De danske vikinger: tekst 51, 52, 53 s. 29
Iversen m.fl. Mellem erindring og glemsel, s. 28-31, 34-40, 42, 56-57 s. 32
Sørensen: DR forvrænger historien om Danmark - Kristlig Dagblad s. 40
Michaëlis: Afsnit om de danske vikinger er nuanceret og enorm flot - Politiken s. 42
Brunbech: DR-afsnit om vikinger er ordinær - Kristligt Dagblad s. 45

Supplerende materiale:
Crash course - The Vikings
podcast: Vores Danmarkshistorie, afsnit 1: Vikingetiden,
Link: https://www.buzzsprout.com/1993211



Metoder og teorier:
- erindringshistorie
- historiebrug
- kildekritik herunder levn og beretning
- Max Webers teori om statsdannelse (præsenteret i powerpoint)


Kernestoffet:
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Historiebrug og -formidling

- Historiefaglige teorier og metoder



Faglige mål:
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2: DHO- Kul, klasse og kvindekamp

SR2:
I SR2 indgår fagene historie og dansk. Det overordnede emner er industrialisering og klassekamp sidst i 1800-tallet.
Introduktion til akademisk opgave som genre og til arbejdet med en tværfaglig opgave ud fra en problemformulering.

I forløbet har vi arbejdet med følgende emner:

- Industrialiseringen og nye tider
- Klasseskel og fremstillingen af sociale vilkår i perioden
- Kvinders samfundsmæssige og politiske status og de forskellige partiers argumenter for kvinders evner og rolle i samfundet

Rasmussen, Martin Cleemann et. al. Danmarks historie - dannelse og forandring. Lindhardt og Ringhof. s. 180-187, 189-193
Kühle, Ebbe. Danmark. Historie. Samfund. Gyldendal, 1992. s. 128-143
Haue, Harry. Det moderne Danmark 1840-1992, Munksgaard, 1993. s. 41-64
Chakravarty, Dorthe. De danske kvinders historie. Systime, 2014. s. 19-31
Historien om Danmark (DR dokumentar): Grundloven, folket og magten.
Rangvild, Mads et. al., Vidensmønstre, kap. 2, Systime, 2010
Ditlevsen, Kasper et. al, Historielærerens øvelsesbog, Columbus, 2017
Folkersen, Helle. Industrialiseringen - Da verden blev moderne, Systime, 2020: Kap 4 om Børnearbejde.

Louis Pio om fabriksarbejderne, 1871
Louis Pio, Maalet er Fuldt!
Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder, 1888
God tone i alle Livsforhold, 1883
Hans Henrik Baumgarten, 1843
Carl Chr. Burmeister, 1846
Produktion, Baumgarten og Burmeister
En jernbaneansøgning fra 1899
En kvinde fortæller i 1927
Socialisternes March, 1871
Gimleprogrammet, 6.-8. juni 1876
Johanne Meyer, Tale til Nordisk Kvindemøde, 1888.
Emil Horneman, Om Børns Anvendelse i Fabrikkerne, 1872
Fabriksloven 1873.

FAGLIGE MÅL
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
-redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
-analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
-skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer (...).
-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
-anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale (...).
-formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
-formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
̶ nationale (...) konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier (...)
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Middelalder og pest

MIDDELALDER OG PEST
Hvorfor opstod pesten og hvad var dens konsekvenser?

Et forløb til historie STX



BESKRIVELSE
I dette forløb arbejder eleverne med middelalderen.
Ved forløbets begyndelse ser vi på samfundsindretningen i middelalderen, herunder stændersamfundet, feudalisme, europæisk enhedskultur, kongen og kirkens delte magt og det geocentriske verdensbillede.
Herefter går vi i dybden med pestens rolle i middelalderen. Vi ser på hvordan den oplevedes af befolkningerne og hvilke forklaringer, datiden havde på, hvorfor pesten opstod. Herefter undersøger vi hvilke konsekvenser, den havde for de samfund som den ramte ned i. Som afslutning på forløbet ser vi på forskellige bud på pestens betydning fra to danske historikere, Brian McGuire og Henrik Jensen.


KERNESTOF
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

- Historiebrug og -formidling

- Historiefaglige teorier og metoder

FAGLIGE MÅL
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

MATERIALER
Fremstillinger:
Bryld, Carl-Johan (2008), Verden før 1914, Systime, s. 74-79
Mikkelsen m.fl. (2004), Pest over Danmark, Gyldendal, s. 38-42, 98-101, 62-74, 126-131.
Nationalmuseets skoletjeneste (1999), Den farverige middelalder:
-Grinder-Hansen, Stumper af Virkeligheden, s. 2-5
- Leed, Lægekunst og kogekunst, s. 6-8
-

Kilder:
- Uddrag af Decameron
- Henrik Jensen om pestens konsekvenser
- Brian McGuire om pestens konsekvenser

EVALUERING
- Løbende mundtlig evaluering
- Kreativ, skriftlig evaluering med ”Instagramprofiler”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Renæssance og reformation

FORMÅL
Problemformulering for forløbet: Hvilken betydning fik Renæssancen for det enkelte individ, kirke- og kongemagten i Europa?

INDHOLD
- Antik filosofi og statsdannelse
- Moderne videnskabstænkning
- Grundlæggende intro til de tidlige europæiske opdagelsesrejsers mål
- Reformation og Bibelen som kilde
- Kort kunsthistorie

Faglige mål
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag (her med 1) religion i sin beskæftigelse med Bibelen som kilde, 2) samfundsfag ift. f.eks. den Westfalske fred, og 3) Billedkunst og musik i modulet om renæssancekunst)
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Politiske og sociale revolutioner  
- Historiefaglige teorier og metoder
- Historiebrug

MATERIALER
- Verden før 1914
- Forløbets kompendium
- Kongerækken hos Politiken Podcast, afsnit 3 ”Danmark blev lutheransk efter blodig borgerkrig” https://open.spotify.com/episode/6268HOyq9iwad7EQeE00fk?si=de6c09e7c9874089
- Videnskab.dk: https://videnskab.dk/kultur-samfund/kan-vi-stole-paa-juleevangeliet/

KILDER
- Kronik af Scott Powell
- De nye testamente
- Kort over de italienske bystaters udbredelse: https://epicworldhistory.blogspot.com/2013/07/italian-city-states.html
- Luther i Worms

METODER
- Hypotetisk deduktiv analyse
- Induktiv undersøgelse

EVALUERING
- Flip-over præsentation
- Klassegennemgang
- Kreativ øvelse: Fremstilling af en kilde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 FOLKEDRAB - Kort version

FOLKEDRAB - Kort version

Et forløb til historie STX

BESKRIVELSE
I dette forløb arbejder eleverne med Folkedrab som tema.
Ved forløbets begyndelse ser vi på Holocaust, Nazismen og 2. verdenskrig og undersøger hvordan Stantons model passer på dette folkedrab.

Herefter går vi i dybden med folkedrabet i Rwanda.

Afslutningsvis perspektiveres til spiralkampagnen og diskussionen om, hvorvidt Danmark har begået et folkedrab på den grønlandske befolkning.

KERNESTOF
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Holocaust og andre folkedrab
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

- Historiebrug og -formidling

- Historiefaglige teorier og metoder

FAGLIGE MÅL
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

MATERIALER
Fremstillinger:
- DR Podcast, Bakspejl, ”Rwandas Folkemord” fra 2020: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/bakspejl/bakspejl-2021/rwandas-folkemord-11162111004
- De første 30 min. af DR’s podcast Kampen Om Historien ”Rwanda – verdens hurtigste folkemord”:
https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/rwanda-verdens-hurtigste-folkemord-11032315182
- Afsnittet ”En Ond Spiral” fra DR’s podcast Genstart. Afsnittet kan findes i app’en DR Lyd eller via. Følgende link: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2022/en-ond-spiral-11802200120

TEORIER
- Stantons model

KILDER:
- Kildesæt til modul om holocaust
- Kildesæt til modul om Rwanda
- FN'S FOLKEDRABSKONVENTION (1948)

EVALUERING
- Løbende mundtlig evaluering
- Eksamenslignende øvelser med kildesæt
- Videoproduktion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Vietnamkrigen

BESKRIVELSE
Forløbet beskæftiger sig med følgende overordnede problemstillinger:
- Hvad var baggrunden for Vietnamesernes borgerkrig?
- Hvad var USA’s strategiske og ideologiske baggrund for at involvere sig i konflikten?
- Hvordan har disse strategiske overvejelser rod i den kolde krig og de magtspil, som findes i perioden?
- Hvordan så krigen ud på slagmarken og hvad var baggrunden for, at krigen blev udkæmpet på denne måde?
- Hvilke paralleller ser vi i senere militær og politisk historie?



KERNESTOF
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Politiske og sociale revolutioner

- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv perspektiv
- (i mindre grad) Globalisering
- Historiefaglige teorier og metoder
- Engelsksprogede kilder (originalsprog)

FAGLIGE MÅL
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks,
Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag (i dette forløb primært engelsk, musik og samfundsfag)
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

MATERIALER
Fremstillinger:
- Vietnam: Den Kolde Krigs slagmark af Niels Bjerre Poulsen
- Vietnam fra Drage til Tiger af Peter Frederiksen
- Vietnamkrigen (E01), materialets ID-nummer: E005002374
- Den kolde krig (E02), Materialets ID-nummer: E005002262
- Historien om Danmark afsnit 10, 0:00-48:00
- 16:40-20:40 i første afsnit af DR’s podcastformat Bakspejls serie om Den Jyske Vietnamveteran 1:3
- 2:35-6:03 i andet afsnit af DR’s podcastformat Bakspejls serie om Den Jyske Vietnamveteran 2:3

KILDER:
- Kort: https://omniatlas.com/maps/asia-pacific/19370707/plain/
- Kort: https://omniatlas.com/maps/asia-pacific/19450902/
- Kort: https://omniatlas.com/maps/europe/19460419/
- Fultontalen
- Lyndon B. Johnsons tale l na onen 4. august 1964
- Tekst 28 i Vietnam fra Drage til Tiger af Peter Frederiksen
- ”Brev fra amerikansk soldat”
- Tekst 32 i Fra Drage til Tiger på s. 81-82 frem l ”Ofte gav advarslerne…”
- ”Give Peace A Chance” af John Lennon og Yoko Ono, 1969 Link: h ps://www.youtube.com/watch?v=C3_0GqPvr4U
- ”Machine Gun” af Jimi Hendrix fra 1970. Link: https://www.youtube.com/watch?v=V7TxGJyfeXk, 0:00-3:57 08:11-9:40 11:40-12:15
- ”What’s Going On” af Marvin Gaye fra 1970. Link: https://www.youtube.com/watch?v=H-kA3UtBj4M
- Kilde 46 ”Irak er Vietnam 2.0”
- Kilde 11 ”Præsident Dwight D. Eisenhower beskriver ”dominoteorien”, (s. 47-48 i Vietnam – Den Kolde Krigs slagmark)
- Billede fra. D. 11/6/1963 på s. 67 i Vietnam – Den Kolde Krigs slagmark
- Kilde 37 ”John Kerry: ”Hvordan beder man en mand om at være den sidste l at dø for en fejltagelse?”, (s. 141-143 i Vietnam – Den Kolde Krigs slagmark)
- Kilde 43, som er en samtale mellem Giap og McNamara (s. 168-169 i Vietnam – Den Kolde Krigs slagmark)
- Altinget, kommentar af David Trads: https://www.al nget.dk/ar kel/kabul-i-2021-ligner-i-ulykkelig grad-saigon-i-1975
Evaluering - Løbende mundtlig evaluering
- Skriftlig aflevering (skriftlig version af et eksamenslignende kildesæt)
- Kreativ, skriftlig evaluering med ”Instagramprofiler”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 MODERNE DEMOKRATIER

BESKRIVELSE
Forløbet tager afsæt i USA’s uafhængighed fra England, hvor vi ser på de idéhistoriske strømninger, der dannede baggrunden for uafhængighedserklæringen og etableringen af det moderne demokrati.

Herefter har vi bevæget os frem i historien og mod Europa. I denne forbindelse har vi vendt Danmarks tidlige demokrati og ligestillingspolitik, men også de fascistiske bevægelsers forsøg (og nogle steder succes) på at afvikle demokratiet – og måske mere moderne eksempler på sådanne?

Sidst har vi set på den splittelse, som er opstået i det meste af den vestlige verden efter vi har set en større indvandring fra 1960’erne og frem.  
Forløbet afrundes med en perspektivering og sammenligning med de oprindelige græske demokratier fra antikken.

PROBLEMFORMULERING
Hvordan er de moderne vestlige demokratier opstået og på hvilke linjer har de været splittet gennem tiden?

KERNESTOF
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Politiske og sociale revolutioner

- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv perspektiv
- Historiefaglige teorier og metoder
- Globalisering
- Historiebrug og - formidling

FAGLIGE MÅL
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag (i dette forløb især samfundsfag)
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

MATERIALER
• Jakob Moll, USA har været splittet fra begyndelsen, Zetland: https://www.zetland.dk/historie/sO3Emvnx-aoV3ddwm-c0356
• Partiernes historie (youtube)
o Republikanerne: https://www.youtube.com/watch?v=s8VOM8ET1WU
o Demokraterne: https://www.youtube.com/watch?v=Z6R0NvVr164
• Bryld, Den amerikanske uafhængighedserklæring: https://verdenfoer1914.systime.dk/?id=103
• 1700-tallet og oplysningen (youtube): https://www.youtube.com/watch?v=76-ale5QouM
• Crash Course, The Constitution: https://www.youtube.com/watch?v=bO7FQsCcbD8&ab_channel=CrashCourse

EVALUERING
- Løbende mundtlig evaluering
- Kreativ, skriftlig ”kildeproduktion”
- Kreativ mundtlig øvelse ”Rapbattle”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 PERIODISERING

PERIODISERING
Et forløb om metoder til periodisering som metode og faglig overvejelse i historiefaget på STX

BESKRIVELSE
Forløbet introducerer historiefagets metoder og præsenterer eleverne for relevante problemstillinger ved brugen af metoden:
- Hvad er periodisering?
- Hvad er typiske eksempler?
- Hvordan afgrænses perioderne og hvilke konsekvenser kan afgrænsningen have for vores forståelse af fortiden?


KERNESTOF
- Historiefaglige teorier og metoder
Faglige mål - Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- (I mindre grad) Behandle problemstillinger i samspil med andre fag (i dette forløb opdager eleverne hurtigt, at man periodiserer ganske væsentligt i f.eks. dansk og engelsk)
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

MATERIALER
Teoretiske tekster:
Om periodisering: https://www.dr.dk/studie/historie/dekonstruktionen-af-perioder

EVALUERING
- Løbende mundtlig evaluering
- Skriftlig øvelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#1

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer