Holdet 2023 HI/z - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Aurehøj Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Tine Juel Simonsen
Hold 2023 HI/z (1z HI, 2z HI, 3z HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerriget
Titel 2 Korstoge og middelalder
Titel 3 DHO
Titel 4 middelalder, renæssance og pest
Titel 5 Fra stormagtsimperialisme til 1. verdenskrig
Titel 6 Holocaust
Titel 7 Den kolde krig
Titel 8 Danmark i krig fra vikingetid til  til Irakkrig
Titel 9 Latinamerika
Titel 10 Globalhistorie/repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerriget

Forløbet har hovedvægt på tiden før 500 og fokus har været på det romerske imperium. I den forbindelse har eleverne arbejdet med myter og myternes betydning for romerne og deres kollektive erindring. Der har særligt været fokus på kejser Augustus og hans selviscenesættelse. Men eleverne har også stiftet bekendtskab med kongetiden og republikken og arbejdet med de forskellige styreformer. Ligeledes har der været nedslag på de romerske kejsere efter kejser Augustus, samt en diskussion af de væsentligste årsager til romerrigets opløsning.


Materiale:

BAGGRUND (DET MESTE ER FRA KOMPENDIET):

-Om den trojanske krig og Æneas (kompendium del 1 s. 1-3)
fra: In angulo cum libello kap. 7 af henrik Bolt Jørgensen (http://old.thisted-gymnasium.dk/klassiker/Kapitel%207.pdf)

-Myten om Romulus og Remus fra (kompendium del 1 s. 9):
https://denstoredanske.lex.dk/Romulus_og_Remus

-Om forfatteren Eutropius (Kompendium del 1 s. 11): http://klassisk.ribekatedralskole.dk/personer/eutropius/eutropius.htm

-Om den romerske republik (kompendium del 1 s. 14-18)
side 11-16 i Bender og Bundgaard: "Oldtidens Rom - Romerske billeder"

-Baggrund om de puniske krige (kompendium del 1 s. 19)
fra: www.denstoredanske.dk

-Baggrund om Hannibal Kompendium del 1 s. 20)
fra: www.denstoredanske.dk

-Tiden efter de puniske krige (kompendium del 1 s. 22-28)
Fra side 16-20 i Bender og Bundgaard: "Oldtidens Rom - Romerske billeder"

Baggrund om Cæsar - Mundtlig gennemgået i timen

Baggrund om Augustus (ikke fra komendium)
fra: http://klassisk.ribekatedralskole.dk/personer/augustus/augustus_intro.htm og
Fra: https://romerrigetshistorie.systime.dk/?id=139 (ligger som dokument)

Baggrund om romerrigets opløsning (ikke i kompendium)
Kap. 9 "fra fornyelse til forfald"i Bender og Bundgaard:"Oldtidens Rom - Romerske billeder"

Gruppearbejde om kejserne: Baggrund om Nero, Vespasian, Titus, Konstantin Den Store, Marcus Aurelius og Commodus.

Powerpoint om myter: hvad er en myte

KIILDER:

Om Æneas
Homers Iliade 20. sang vers 300-304 (findes i Powerpoint "hvad er en myte")
Diodor 7-8: Roms grundlæggelse fra: www.historiensverden.dk (kompendium del 1 s.4)
Vergils Æneide 4. sang linie 259-374, oversat af Otto Steen Due (kompendium del 1 s. 5-6)

Forskellige billeder af Æneas (findes i Powerpoint "hvad er en myte"):
-Etruskisk sarkofag fra 200-100 f. Kr
-Æneas dræber Turnus, Græsk sortfigursvase 520-510 f. kr.
-Mønt med Æneas og Cæsar
-Bernini skulptur: Æneas, Anchises, Ascanius, (kompendium del 1 s. 8)

om Romulus og Remus:
-Livius 1.3-8 om Romulus og Remus fra www. historiensverden.dk  (kompendium del 1 s. 10)
-Eutropius 1.2-8 https://www.forumromanum.org/literature/eutropius/trans1.html (kompendium  del 1 s. 12-13)

Billeder af Romulus og Remus (kompendium del 1 s. 9)
-Bronzeskulptur
- Logo fra fodboldklubben Roma.

De puniske krige:
Eutropius: 3 7-8 (kompendium del 1 s 21):
https://www.forumromanum.org/literature/eutropius/text3.html

Billede: Hannibals felttog:
Billede: Hanibals felttog: Træsnit af Henrich Leutemann, 1866 fra www.denstoredanske.dk (kompendium del 1 s. 20).

Cæsar og Pompeius:
Velleius' Verdenshistorie (kompendium del 2 side 11-13)
Fra "En kortfattet romersk verdenshistorie af person og Rasmussen, Museum Tusculanums forlag.

Billede: Buste af Pompejus Magnus (kompendium del 2 s. 9)

Augustus:
Forskellig augustæisk propaganda, som eleverne selv har fundet og lagt i docs.

Augustus Res Gestae 1-5, 7, 9, 13, 15, 17, 20, 27,28,29, 35 fra:
Rudi Thomsen: Det augustæiske principat
(Kompendium del 2  s. 19-26)

Billeder: To mønter med Augustus (kompendium s. 26)
Fra: Rudi Thomsen: Det augustæiske principat

Gruppearbejde om kejserne: Kilder: (er i et dokument på modul)
- Om Caligula, kilde skrevet af Sveton
-Om Nero, kilde skrevet af Tacitus
-Om Vespasian og Titus, kilde skrevet af Flavius Josefus
-Om Marcus Aurelius, Kilde skrevet af Dio Cassius
-Om Commodus, kilde skrevet af Dio Cassius
-Om Konstantin den store, kilde skrevet af Eusebius

ARTIKLER: (er i et dokument på modul)
Årsager til romerigets fald:

Edward Gibbin: Det romerske riges forfald og undergang, 1781
Peter Fibiger Bang: Imperiets undergang, 2017

METODE OG TEORI:
Kildekritik
Periodisering
Brud og kontinuitet


KERNESTOF
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶-forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶-kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
-politiske og sociale revolutioner.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Korstoge og middelalder

Forløbet tager udgangspunkt i konflikter mellem kristne og muslimer. Her er fokuseret på Islams udbredelse, korstogene, spaniens Orientaliseringen og nye konflikter.
I forløbet har eleverne arbejdet med skriftlighed, og øvet sig i at lave problemformuleringer og skrive opgave.

BAGGRUND:
Om islam og muslimerne (Dokument på modul).
(fra: Forman, Jens: ”Islam og muslimerne, Systime (2011) s. 9-19 )

Korstogene fra Faktalink: https://faktalink.dk/titelliste/kors (link på modul)

Korstogene fra Den store danske: https://denstoredanske.lex.dk/korstog (ligger på modul)

Bogen "Overblik": s. 47-53 og side 57-63.


KILDER:
Trosbekendelser: Forman, Jens: ”Islam og muslimerne, Systime (2011) tekst 3.

Pave urbans tale (dokument på modul)
Fra: Fokus 1: Fra antikken til reformationen, Kim Beck Danielsen m. fl., Systime 2008

Kilder om Korstoge: (dokument på modul):
Ibn al-Qalanisi om mødet mellem frankerne og Rum-seldsjukkerne (o. 1160)
Korsfarernes syn på tyrkerne (o.1101)         
Gesta Francorum om Jerusalems erobring (o. 1101)
Ibn al-Athir om erobringen
af Ma'arat al-Nu'man og Jerusalem (0.1230)
Usama ibn Mungidh om frankernes tolerance over for muslimer (o. 1170)
(fra:  Visti Hansen, Lars Peter: Korsogene. Ide og virkelighed. Systime (2007) s. 71-72 og 76-77 og 85 og 108)

ARTIKEL
Betydningen af Korstogene for sam- og eftertiden (Som dokument på modul)
fra: https://faktalink.dk/titelliste/kors

FILM:
dokumentar om korstogene fra CFU

METODER OG TEORI
Kildekritik
Skriftlig formidling: taksonomiske niveauer
Kulturmøder og fremmedsyn: Venlige, fjendtlige Eksotiske, arrogante, paternalistiske (FRA IMPERIALISME FORLØB)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO

FORLØBET:
I SR2 indgår fagene historie og dansk. Det overordnede emner er industrialisering og klassekamp sidst i 1800-tallet.
Introduktion til akademisk opgave som genre og til arbejdet med en tværfaglig opgave ud fra en problemformulering.

I forløbet har vi arbejdet med følgende emner:

- Industrialiseringen og nye tider
- Klasseskel og fremstillingen af sociale vilkår i perioden
- Kvinders samfundsmæssige og politiske status og de forskellige partiers argumenter for kvinders evner og rolle i samfundet

BAGGRUND:
Det moderne gennembrud, Periodenoter (dokument på modul)

Rasmussen, Martin Cleemann et. al. Danmarks historie - dannelse og forandring. Lindhardt og Ringhof. s. 180-187, 189-193 (Kompendium side 4-16)

Chakravarty, Dorthe. De danske kvinders historie. Systime, 2014. s. 19-31 (Kompendium side 65-71)

Kühle, Ebbe. Danmark. Historie. Samfund. Gyldendal, 1992. s. 128-143 (Kompendium side 28-37)


VIDEO/FILM:
DRTV - Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten


KILDER:
Holger Drachmann: Engelske socialister, 1872 (dokument på modul)

Hans Henrik Baumgarten, 1843 (kompendium side 17)

Carl Chr. Burmeister, 1846 (kompendium side 17)

Produktion, Baumgarten og Burmeister (kompendium side 17)

En jernbaneansøgning fra 1899 (kompendium side 17-18)

En kvinde fortæller i 1927 (kompendium side 18)

Socialisternes March, 1871 (kompendium side 18-19)

Gimleprogrammet, 6.-8. juni 1876 (Kompendium side 19)

Forskellige kilder til livet på landet fra Haue, Harry. Det moderne Danmark 1840-1992, Munksgaard, 1993 side 55-63 (kompendium side 55-63)

Louis Pio om fabriksarbejderne, 1871 (kompendium side 73-76)

Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder, 1888 (Kompendium side 77-80)

Johanne Meyer, Tale til Nordisk Kvindemøde, 1888. (kompendium side 81-83)

God tale i alle livets forhold, August Museén 1883 (Kompendium side 84-86)

ANDRE KILDER SOM KAN VÆRE BRUGT I DHO:

Nielsine Nielsen ansøgning til Københavns Universitet, 1876
Emil Horneman, Om Børns Anvendelse i Fabrikkerne, 1872
Fabriksloven 1873.

FOTO OG MALERIER:
Dokument på modul med foto og malerier

METODE OG TEORI:
Kildekritik
Hermeneutik
Ideografisk vs. Nomotetisk
Retorisk analyse og argumentationsanalyse
Opgaveskrivning og taksonomi

KERNESTOF:
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 middelalder, renæssance og pest

Eleverne har ved forløbets begyndelse set på samfundsindretningen i middelalderen, herunder stændersamfundet, feudalisme, europæisk enhedskultur, kongen og kirkens delte magt og det geocentriske verdensbillede.
Derefter gik vi i dybden med pestens rolle i middelalderen, hvor vi ser på, hvordan den oplevedes af befolkningen ved første pest angreb i Italien i 1300-tallet og hvilke forklaringer datiden havde på hvorfor pesten opstod.

Som afslutning på forløbet har vi set på forskellige bud på pestens betydning fra to danske historikere, Brian McGuire og Henrik Jensen.


BAGGRUND:
-Bogen "overblik" side 63-66

-Poul Grinder-Hansen "Stumper af en virkelighed" (kompendium s. 3-7)

-Bryld: Verden før 1914, side 74-80 (kompendium s. 8-12)

-Bente Leed "Lægekunst og kogekunst" (kompendium s. 13-17)

-Hanne Guldberg Petersen og Ingelise Kahl: "Pest over Danmark" s 30-33 og 38-42 og 51-56 og 62-74 (kompendium s. 16-20 og 36-39 og side 40-52)

Samtidens forklaringer på Pesten / Praktisk smittekontrol, af Mikkelsen og Kahl  (kompendium side 18-20)

-Den sorte død blev bekæmpet med lovgivning fra www.vdenskab.dk (Kompendium side 22-26)

- Danielsen, Hanne Leed: Pest over Europa, historiens højdepunkter, Bonnier PublicationsInternational, 2012 (Kompenium side 27-30)

- Mikkelsen og Kahl: Pest over Danmark s.98-101 (kompendium s.36-39)

- af Mikkelsen og Kahl: Konsekvenser af pesten i Europa og i Danmark, (kompendium s. 40-52)

-Baggrund om naturvidenskab: Danielsen og Knudsen: "Da mennesket kom i centrum" side 178-187 Systime 2005 (Dokument på modul d. 19/9)


FILM:
-Dokumentar fra CFU: Pest over Europa 1.
-Dokumentar fra CFU: Pest over Europa 5: Det geniale menneske
-Dokumetar: Den bevægede jord


KILDER:
-Bønderne i landsbyen Burgbernheim i Franken tager deres gårde i fæste af kejser Frederiks Barbarossa i 1172 (kompendium s.8)

-Troskabsed, aflagt af en vasal til Karl den Store (kompendium s.9)

-Hertug Tassilo aflægger lensed, 787 (kompendium s.9)

-Uddrag af Boccacio Decameron (fra pest over Danmark s.98-101) (kompendium s.31-32)

-Pico Della Mirandola: Om menneskets værdighed 1486 fra: Kim Beck
Danielsen: Fra antikken til reformationen 173-174 (dokument på modul)

-Giovanni Rucellai: Den guddommelige nåde, 1464  fra: Kim Beck Danielsen: Fra antikken til reformationen174-175 (dokument på modul).

-Kilder til naturvidenskab i renæssancen:. Danielsen og Knudsen: "Da mennesket kom i centrum" side 192-193 Systime 2005.og Clausen og Thiedecke "Skabt til at skabe" Tekst, 2, 3, 4 Aschoug 1989. (dokument på modul)


ARTIKLER TIL DISKUSSION OM MIDDELALDER, RENÆSSANCE OG PEST:
-Michael Nordberg: "En miskendt epoke" Fra: Den dynamiske middelalder side 9-13 (ligger som dokument på modul)

-Henrik Jensen om pestens konsekvenser (Kompendium side 54)

-Brian McGuire om pestens konsekvenser (Kompendium side 53)


ARTIKEL OM REFORMATIONEN:
https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/reformationen-kort-fortalt


TEORI OG METODE:
Historiesyn
Kildekritik
Periodisering
Brud og kontinuitet


KERNESTOF:
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

Historiebrug og -formidling

Historiefaglige teorier og metoder
Reformationen i Danmark
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Fra stormagtsimperialisme til 1. verdenskrig

FORLØBET:
I forløbet fokuserer vi på perioden fra 1. til 2. verdenskrig med særlig fokus på årsagsforklaringer.
Vi startede forløbet stormagtsimperialismen og årsagerne til 1. verdenskrig. Generelt har der været fokus på de årsager, som har ligget til grund for store store begivenheder i perioden fra 1870-1945. Endvidere har de kigget lidt på Marxisme og russisk revolution og også afslutningen på 1. verdenskrig samt et lille kig på de nye ideologier i mellemskrigstiden: Nazisme og fascisme.


BAGGRUND:

Baggrund til stormagtsimperialismen og 1. verdenskrig:
Skovgaard Nielsen, Henrik: "Den hvide mands byrde" Gjellerup, 1983 s.43-45. (ligger på modulet d. 30/10)

Matsen, Bjørn: Vinden vender, Systime s. 9-13. (ligger på modulet d. 5/11)

Link: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/1-verdenskrig-og-danmark-1914-1918 (ligger på modulet d. 19/11)

link: https://danmarkshistorien.lex.dk/Levevilk%C3%A5r_i_S%C3%B8nderjylland_under_1._verdenskrig ligger på modulet d. 19/11)

PPP om tiden (de sidste 100 år ) før 1. verdenskrig (modulet d. 19/11)

Den russiske revolution:
Eleverne har selv fundet materiale på nettet om årsagerne til den russiske revolution og dens forløb.

Mellemkrigstiden
Henrik W. Mortensen og Peter V. Hansen: Verden i det 20. og 21. årh. , Lindhardt og ringdal, 2014. side 98-110 (ligger på modulet d. 7/1)

Gruppearbejde om Fascisme, Nazisme og kommunisme - (ligger på modulet d. 7/1)


FILM:

Dokumentar om optakten til 1. verdenskrig: Attentatet på ærkehertug Franz Ferdinand,

Film fra serien "The young Indiana Jones" "Wind of Change"


KILDER:
Kilder til stormagtsimperialisme:

kilde 22, 23, 24 i "imperialisme
Forskellige kilder  om de sønderjyske soldaters deltagelse i 1. verdenskrig - gruppearbejde (ligger på modulet d. 19/11)


TEORI OG METODER:
Kildekritik
Filmanalyse: dokumentar
Diakron og synkron
Årsagsforklaringer:
-kausalt, intentionel, funktionel
-langsigtede, kortsigtede, udløsende
-psykologiske og økonomiske

Kulturmøder og fremmedsyn: Venlige, fjendtlige Eksotiske, arrogante, paternalistiske fra: Fremmebilleder fra Rostgaard og Schou "Kulturmøder i dansk kolonihistorie" 2010 s. 20-21 (Ligger på modulet 31/10)

Revolutioner: teknologiske, politiske


KERNESTOF:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Holocaust

Undervisningsforløbet er tilrettelagt med udgangspunkt i bogen »Vejen til folkedrab« og er berammet til 12 moduler á cirka 90 minutter.

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet har fokus på Holocaust som historisk hændelse og er tilrettelagt efter kapitler, øvelser og opgaver i undervisningsbogen »Vejen til folkedrab – før, under og efter Holocaust« (Solvej Berlau & Stine Thuge, Forlaget Columbus, 2023).

Forløbet giver eleverne indblik i den udvikling, der endte med udryddelsen af de europæiske jøder. Gennem nedslag og cases arbejder eleverne med både forestillinger om jøder og anti-jødisk politik, der over tid skabte grundlaget for folkedrabet. Forløbet indledes med et fokus på før-perspektivet, dvs. den periode, der ledte frem til nazisternes magtovertagelse. Dernæst følger et under-perspektiv, der ser på folkedrabets udvikling og optrapning, herunder planlægning, udryddelse og gerningsmænd. Sidste del af forløbet behandler efter-perspektivet, herunder retsopgør, Holocaustbenægtelse samt erindrings- og mindekultur efter Holocaust. Til sidst i modulet perspektiveres der kort til konflikten mellem Gaza og Israel med udgangspunkt i en artikel fra folkedrab.dk med titlen: Er det Folkedrab? (feb. 2024).

Undervejs i forløbet arbejder eleverne med kildeanalyse, årsagsforklaringer, erindringshistorie og opstilling af problemstillinger.
Centrale problemstillinger vi har arbejdet med:

- Hvilke forudsætninger var der for at Holocaust kunne finde sted?
- Hvordan forløb Holocaust?
- hvorfor var det jøderne, der blev forfulgt?
- Hvad gjorde nazisterne for at udskille dem fra fællesskabet?
- Hvordan udføres Holocaust fra strukturelt til individuelt plan?
- Hvem var gerningsmændene og hvorfor deltog de i holocaust?
- Hvad skete der efter Holocaust?
- Hvilken betydning har folkemord for ofrenes og gerningsmændenes kollektive erindring?

Metoder, teorier og begreber:
- kildekritik
- billedanalyse
- Bagvedliggende- og udløsende årsager
- Aktør (motiv) og struktur forklaringer
- Eufemismer
- Erindringshistorie - kollektiv erindring
- sociolog Zygmunt Bauman: Holocaust som produkt af det moderne samfund
- Stantons 10 stadier i Folkedrab
- Den intentionalistiske skole, den funktionalistiske skole, de dådsnære drabsmænd

kernestofområder:
Holocaust
Hovedlinjer i Europas historie
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Nationale, regionale og globale konflikter
Demokrati og menneskerettigheder i et globalt perspektiv
Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Historiebrug og formidling
Historiefaglige teorier og metoder

Bøger:

Solvej Berlau og Stine Thuge, »Vejen til folkedrab – før, under og efter Holocaust«, Forlaget Columbus, 2023 s. 6-11, 30-39, 40-47, 48-57, 66-75, 76-83, 94-103, 104-111, 112-123, 166-173, 174-183, 184-193.
Kilder:
- kilde 4: Zions vises protokoller.

Artikler:

DIIS, »Indførelsen af jødestjernen«
Skive Folkeblad, »Stærk reaktion mod jødehad«, 14.11.2019

film:
Walt Disney, »Der Fuehrer’s Face«, 1943
Yad Vashem, »The Auschwitz Album – Visual Evidence of the Process Leading to the Mass Murder at Auschwitz-Birkenau«
Yad Vashem, »Documentary of mass murder of the Jews from Liepaja«
United States Holocaust Memorial Museum. Einsatzgrupper
https://www.youtube.com/watch?v=YoElznkTado&list=PLWQC3P4psZP44TamqzwnHMFxt6-AcVlhp&index=5

Supplerende materiale
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/retsopgoer-erindring-benaegtelse/foerste-internationale

https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/er-folkedrab
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Den kolde krig

FORLØBET:
Der er arbejdet med den kolde krig og Europa og verden under den kolde krig herunder kommunisme og vestligt demokrati. fra 2. verdenskrig til murens fald. I forløbet er der arbejdet med Europa efter 2. verdenskrig. Herunder er der fokuseret på: NATO, EU, FN, Warszawapagten, Marshallhjælpen, Trumandoktrinen. Der er foretaget nedslag i begivenheder som Vietnamkrigen, Cubakrisen, Berlin. Stalin før, under og efter den kolde krig og folkedrabet i Cambodja.

BAGGRUND:
Peter Frederiksen " Vores verdenshistorie 3: om starten på den kolde krig side 127- 138
Peter Frederiksen " Vores verdenshistorie 3: om Cubakrisen side 158- 161
Kai Otto Von Barner: Den kolde krig: Fronterne fryser Berlinblokaden (1948-1949)
Kai Otto Von Barner: Den kolde krig, kap. 6: Cubakrisen. På afgrundens rand
Kai Otto Von Barner: Den kolde krig, kap. 11: Murens fald

Gruppearbejde: Europæisk integration - materiale: grupperne har selv fundet materiale om: FN, EU, NATO og Warszawapagten

Folkedrabet i Cambodja:
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/cambodja/kommunistisk-samfundseksperiment/folkedrabets-begyndelse-fra-loefter-om-fred-til-raedselsregime
og
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/cambodja/kommunistisk-samfundseksperiment/forestillede-forskelle-konstruktionen-nye-gamle-folk
og
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/cambodja/kommunistisk-samfundseksperiment/torturens-noedvendighed
og
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/cambodja/torturboedler-pol-pot-kvindelige-gerningsmaend-verden-tilskuere/ofrene-roede-khmerers-fjendebilleder

Sovjet under Stalin før under og efter den kolde krig:
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/stalinismens-forbrydelser/stalinismens-forbrydelser-befolkningens-lidelser/tvangskollektivisering-kulakisering
og
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/stalinismens-forbrydelser/stalinismens-forbrydelser-befolkningens-lidelser/hungersnoeden-1932-1933
og
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/stalinismens-forbrydelser/stalinismens-forbrydelser-befolkningens-lidelser/undertrykkelse-1930erne
og
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/stalinismens-forbrydelser/stalinismens-forbrydelser-befolkningens-lidelser/store-terror-1936-1938
og
og https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/stalinismens-forbrydelser/stalinismens-forbrydelser-befolkningens-lidelser/deportationer-under-2-verdenskrig
og
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/stalinismens-forbrydelser/stalinismens-forbrydelser-befolkningens-lidelser/forfoelgelse-joeder

DOKUMENTAR FRA CFU -Historien bag Den Kolde Krig (E02)

Den kolde krigs ophør: Nikolajsen og Ohnesorge: Den kolde krigs verden, Systime kap 8

KILDER:
Kilder til starten af den kolde krig: fra Peter Frederiksen " Vores verdenshistorie 3:
Jalta-aftalen
Postdamaftalen
Winston Churchills jerntæppetale, 5. marts 1946
Marshallplanen: Marshalls tale på Harvard, 5. juni 1947
Stalin om Sovjets sikkerhedspolitik

Kilder om Berlin - læst før videoen "Ved det grønne bord"
Tabel over flygtninge fra øst til vest 1949-1961 fra Inger Bertelsen og Karl Jacobsen:
Berlinproblemet 1958-1972. Gyldendal, 1974. s. 27.
En vesttysk skolebog om årsagen til Berlin-muren fra
https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/tyskland-fra-roedhaette-til-rammstein/kapitler/kapitel5/tekst-11-berlin-muren-i-vesttyske-og-oesttyske-skoleboeger/
En østtysk skolebog om årsagen til Berlin-muren fra
https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/tyskland-fra-roedhaette-til-rammstein/kapitler/kapitel5/tekst-11-berlin-muren-i-vesttyske-og-oesttyske-skoleboeger - uddrag
Udvalgt grafik:  artiklen ”Muren trækker stadig sine spor gennem Tyskland” Berlingske d. 1.
november. 2014. https://www.b.dk/politiko/perspektiv/muren-traekker-stadig-sine-spor-gennem-tyskland.
Teorier om den kolde krigs årsager, Fra Berentzen og Friborg Hansen; Den kolde krigs oprindelse, GMT, 1980, s. 7. - uddrag. (1,5 side

Kilder til Vietnamkrigen fra Peter Frederiksen " Vores verdenshistorie 3:
Ho Chi Minhs uafhængighedserklæring fra 1945

Kilder til Vietnamkrigen fra Peter Frederiksen "Fra drage til kriger, Systime, 1999:
Eisenhowers syn på udviklingen i Asien 4. August, 1953 s. 28-29
Calleys bertning om My Lai massakren s. 84-87
Lydighed og Vietnamkrigen s. 88-89
Selverkendelsens time - McNamara 20 år efter s. 128-129

FILM:
"Thirteen Days"

METODER OG TEORI:
Kildekritik
Historiesyn
Filmanalyse
Ideologier

KERNESTOF:
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

FAGLIGE MÅL:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Danmark i krig fra vikingetid til til Irakkrig

Baggrund: Frederiksen m.fl., Grundbog til Danmarkshistorien (vikingetiden, landsbyer og byer, kongemagt, Harald Blåtand, trosskifte, vikingetogter.

Roesdahl: Harald Blåtand og Jellingemonumenterne: artikel fra Danmarkhistorien.dk:
http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/harald-blaatand-ogjellingmonumenterne/

Iversen m.fl. Mellem erindring og glemsel, s. 28-31, 34-40, 42, 56-57 : Vikingetiden - en moderne opfindelse.

Iversen m.fl. Mellem erindring og glemsel, s. 67-79

Iversen m.fl. Mellem erindring og glemsel, s. 97-107. : Besættelsen

Branner, Hans, Danmark som krigsnation i det 20. a_rh., In I krig igen - Danmark og de nye krige 1990-2011, Colombus, 2011. side 21-33 og 34-41

Krigen i Afghanistan: https://lex.dk/Danmark_i_Afghanistan_2001-2021

Podkast: Nye krig: Afghanistan:
Kilder:
Jellingestenen
Widukund om Haralds omvendelse til kristendommen
Adam af brem om Haralds overgang til kristendommen
Sigebert af Gembloux'  beretning om Haralds dåb
Uffe Elleman Jensen og George H. W. Bush så på indsatsen i Kuwait.
Hans Hækkerups syn på den danske indsats den 29. April 1994.
George bush' ultimatum til Taliban: Video (modul 13/1)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Latinamerika

Forløbet starter med aztekerne og inkaerne og den spanske erobring. Klassen har arbejdet med kolonitiden. Der er blevet gjort en del ud af revolutionen med forkus på Simon Bolivars rolle. I forbindelse med Simon Bolivar har vi også arbejdet med den europæiske oplysningstid, som han var inspireret af. Der er gjort lidt ud af Sydamerika efter revolutionen og frem til idag. Afslutningsvis har vi arbejdet med indianernes forhold i dag særligt i Bolivia og Venezuela.

Baggrund:
afsnittet: Christopher Columbus fra Fra: Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie, Columbus 2006 (https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=242)

Aztekerne, mayaerne og inkaerne: materialet har eleverne fundet på nettet.

Baggrund om kolonitiden i "Det nye Latinamerika" Forlaget Columbus og forfatterne, 2010 s. 16-21.
Baggrund om kolonitiden i Bolten, Birgitte: Fra kolonistyre til afhængighed - Latinamerika i 500 år, Nordisk Forlag A/S, 2002. s. 18-23 og 34-39

Gruppearbejde om kolonitid Fra:
Fuentes, Carlos: "Det begravede Spejl" s. 122-23 og 125-26 og 131-34 og 139-42
Brøndsted Holger: "Kolonitid i Spansk Amerika, Gyldendal 1967 s.18-19 og 28-34 og 40-47 og 48-55 og 61-90
Hvidtfeld, Arild: Latinamerika, Politikens forlag, 1974 s. 312-321 og 324-25 og  322-42

Om Simon Bolivar:
fra: https://lex.dk/Sim%C3%B3n_Bol%C3%ADvar
og
https://lex.dk/Latinamerikas_historie_efter_%C3%A5r_1500

Tiden efter kolonitiden:
Peter Frederiksen: Grundbog til historie - Verden uden for Europa, Systime 2013 s. 154-161

Gruppearbejde om Chile, Venezuela, Cuba, Brasilien: grupperne har selv fundet materiale.

Film Conquistadorernes storhed og fald episode 5 fra CFU

Kilder:
Christoffer Columbus i  Willemoes, P.C.: "De store opdagelser" Gyldendal 1974 s. 94-95.
Madsen, Finn: "Aztekerriget og den spanske erobring" Forlaget Lee 2001.
Uddrag af Simon Bolivars Jamaica-brev. Ved Lewis Bertrand in Selected Writings of Bolivar, (New York: The colonial Press Inc.,1951.

Kilder latinamerika i dag:
Racepolitik:
file:///Users/tjs/Downloads/Racepolitik%20-%20Betyder%20race%20noget%20i%20latinamerika%20(1)%20(3).pdf
Forandringens tid:
file:///Users/tjs/Downloads/Forandringens%20tid-OD20071%20(1)%20(1).pdf

Billeder statuer af Simon Bolivar opført efter hans død i USA og Latinamerika.

Metoder og teori:
Kildekritik
Erindringshistorie
Politisk revolution
Indhold editRediger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Globalhistorie/repetition

Forløbet er tænkt som et repetitionsforløb, hvor der er gennemgået teori om globalhistorie, periodisering og økohistorie. I forbindelse med forløbet er de øvrige forløb sat ind i en globalhistoriske kontekst på baggrund af A.G Hopkins forskellige globaliseringstyper. Jared Diamond, som har været gennemgået i forløbet "Sygdom og den syge krop", er sat ind i en økohistorisk sammenhæng.  

TEKSTER:
Periodisering: Henrik Bonne Larsen & Thorkil Smitt: Introduktion til historie,
Systime 2005, s. 44-56

Trevor Getz: The Rise of the West?

Gennemgang af A.G. Hopkins teori om globaliseringens 4 inddelinger fra "Globalization in World History: arkaisk-, proto-, moderne-, og postkolonial globalisering (Powerpoint)

Teorier om globalisering - Før og nu, Redigeret af: Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen, Hans Reitzels forlag, 2020: Robertson og Giddens side 707-716

Økohistorie og Jared Diamnond fra: "Derfor historie" Side 95-108, Columbus 2022 (om periodisering, globalhistorie og økohistorie)

Materiale om Verdenshistorisk overblik

METODE OG TEORI:
Forskellige teorier om Globalisering og økohistorie
Periodisering: Brud og kontinuitet

Der er ikke læst nye kilder i forløbet, men vi har repeteret de 9 forløb.

FAGLIGE MÅL:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer