Holdet 2023 SA/a - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Aurehøj Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Eskil Halberg, Niels Ørsnes Winthereik
Hold 2023 SA/a (1a SA, 2a SA, 3a SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb #1Politik
Titel 2 Forløb#2 Økonomi og Velfærdsstaten
Titel 3 Forløb#3 Køn og Ulighed i Danmark
Titel 4 Forløb#4 Dansk politik – Centrisme og populisme
Titel 5 Forløb#5 Eliten og Ulighed i Danmark
Titel 6 Forløb#6 Verdensordenen efter Trump 2
Titel 7 Forløb#7: Det danske arbejdsmarked i forandring
Titel 8 Forløb#8: Kriminalitet og Straf
Titel 9 Repetition af kernestof

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb #1Politik


Formålet introducerer grundlæggende sider af det danske politiske system, herunder kanaler for politisk engagement.
De klassiske ideologier behandles gennem en analyse af utopier om Danmark med fokus på synet på individet, staten, markedet og opfattelser af frihed.
Med udgangspunkt i det seneste folketingsvalg (november 2022) analyseres parti- og vælgeradfærd.
Undervejs i forløbet har  eleverne gruppevist forberedt præsentationer af udvalgte politiske partier med inddragelse af de relevante politologiske begreber.

Centrale begreber (ikke udtømmende):
Eastons model for det politiske system (input, feedback, tillid, krav), Molins model for partiadfærd, de klassiske ideologier socialisme, liberalisme og konservatisme, kernevælger, marginalvælger,

Vi dækker kernestoffet i Politik på C-niveau
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 Økonomi og Velfærdsstaten

I økonomiforløbet introduceres vi for hvordan et marked fungere på mikroniveau (enkeltmarkeder), og hvordan samfundsøkonomien hænger sammen på makroniveau.
Hvad er økonomisk politisk, og hvilke styringsredskaber har politikere for at håndtere økonomiske problemer? Hvilke økonomiske mål findes, og hvordan har forskellige politiske traditioner forskellige politiske mål.

Vi diskuterer også velfærdsstatens principper og udfordringer. De tre forskellige velfærdsidealer er centrale. Introduktionen af konkurrencestaten som en mulig løsning diskuteres, og vi identificere forskelle og ligheder mellem denne og andre velfærdsmodeller.
Til sidst kommer vi kort omkring bæredygtig økonomi og afgifter på negative eksternaliteter.

Vigtige begreber:
Udbud og efterspørgsel, markedsligevægt, Det økonomiske kredsløb, økonomisk politik, ekspansiv og kontraktiv økonomisk politik, konkurrencestaten, beskæftigelse, arbejdsudbud, velfærdsprincipper, de økonomiske mål, eksternaliteter

Vi dækker kernestoffet i økonomi.

Vi har læst kapitel 8 og 9 i Luk samfundet op!, der dermed er pensum
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3 Køn og Ulighed i Danmark

I dette sociologiforløb tager vi udgangspunkt i kønnet ulighed for mænd. På en række paramentre har det de senere år vist sig, at mænd sakker bagud samfundsmæssigt. Vi arbejder med kvantitative og kvalitative data, og prøver gennem en række klassiske sociologiske begreber at forstå manderollen i dag. Kvinder og mænd lider at kønnet ulighed på forskellig vis, og vi analysere en række forskellige i uddannelse, arbejde, løn, diagnoser, sygdom, levealder mm.
Mandekønnet er således udgangspunktet for undersøgelserne, men vi breder løbende gennem forløbet problemstillingen ud til andre forhold. Disse undersøgelser og diskussioner peger selvfølgelig i retning af forskellige former for ligheds- og ulighedsbegreber og en diskussion om retfærdighed.
Vi bliver altså i dette forløb i stand til at forstå ulighed på forskellige niveauer, og analysere eventuelle sammenhænge og årsager til disse. Og i forlængelse her af at vurdere forskelle som uretfærdige eller ej i forhold til forskellige opfattelser af lighed/retfærdighed.

Centrale begreber:
Habitus, Kapitaler, Ulighed/lighed, felt, Socialisering, Senmodernitet, klasse, køn, Anerkendelse/krænkelser, meritokrati,
Af sociologiske forfatter kan især nævnes Pierre Bourdieu, Alex Honneth og Anthony Giddens

Vi dækker kernestoffet i sociologi på C-niveau
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#4 Dansk politik – Centrisme og populisme

I dette forløb bruger vi de centrale begreber fra kernestoffet, til at forstå de aktuelle positioner og bevægelser i dansk politik. Dansk politik er præget af den lidt utraditionelle SVM-regering, på midten af dansk politik. Dansk politik plejer at være opdelt i rød og blå, men siden valget i 2022 er det politiske landskab forandret. Vælgerne er utilfredse med SVM, men også i stigende grad troløse. Kernevælgerne er få, og der er mange partier i Folketinget.
Vi forsøger også at diskuterer om, der findes populistiske strømninger til både højre og venstre side af det politiske spektrum. Og hvilken grad dette er et resultat af SVM-regeringen.
Det forekommer i den forbindelse aktuelt, at undersøge om der er et center (storbyen) og en periferi (udkanten) i dansk politik. Interessant nok ser vi under det Amerikanske valg lignende tendenser, hvor gamle arbejder- og lavere middelklassevælgere uden for større byer stemmer anderledes end tidligere.
Er der tale om politiske tendenser bredt i hele den vestlige verden?

Kernebegreber:
Vælgeradfærd, Partiadfærd, politiske skillelinjer, politiske ideologier, magt, demokratiopfattelser, populisme, centrisme, voksenbordet, børnebordet, udkantsdanmarks, storbyen, vote-seeking, office-seeking, molins model, hyperpolitik, Valget af Donald Trump, UdkantsUSA
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#5 Eliten og Ulighed i Danmark

I forløbet ser vi på social differentiering, klasser og ulighed, gennem en række forskellige sociologiske teoritraditioner. I stedet for at undersøge udsatte grupper, arbejdsløse, socialt marginaliserede eller dårligt uddannede, har vi fokus på de øverste lag i samfundet. Overklassen, magteliten eller”de rige” er dermed den sociale grupper som vi anvender vores teorier og begreber om sociale forskelle og ulighed på.
De fleste begreber kan dog også bruge ”nedad”. Det vil sige, at vores anvendte begreber i de fleste tilfælde også kan forstå særlige kendetegn ved de dårligere stillet i samfundet.
De centrale traditioner er Pierre Bourdieus sociologi med hans begreber som felt, habitus, kapitaler, symbolsk magt, doxa, illusio mm.
Derudover har vi også været tilbage til nogle af sociologiens klassikere, herunder Karl Marx’s teorier, og Emile Durkheims teorier, ikke mindst mekanisk og organisk solidaritet.
En centrale del af forløbet er et foredrag af eliteforskeren Christoph Ellersgaard fra videnskabernes selskab. Det kan findes her: https://www.youtube.com/watch?v=HMIDFnJXBck
Her fortæller han om hans metoder og empiriske arbejder med at udvikle et begreb om ”magteliten” igennem en såkaldt netværksanalyse. Dette har været et af flere udgangspunkter for vores forløb om eliter i Danmark, hvor vi også har diskuteret nepobabies, meritokrati, kulturel kapital mm.
Undersøgelserne og diskussionerne om eliten i Danmark, peger naturligt i retning af begreber om lighed, ulighed, retfærdighed og uretfærdighed.
Vi har i forløbet brugt Sociologibogen som grundbog og følgende sider opgives som pensum 11-29, 70-78, 83-101, 198–221, 240–255. Derudover opgives også de læste tekster som i kan finde i undervisningsmodullerne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#6 Verdensordenen efter Trump 2

Formål:

Formålet med dette forløb er, at gøre eleverne i stand til at undersøge, analysere og diskutere international politik i vores samtidig. Vi tager udgangspunkt i den amerikanske præsident Donald Trumps ageren på den internationale scene. Hvad betyder Trumps nye udenrigspolitiske linje for verdensordenen? Og hvad betyder Trump for Danmarks forhold til USA. Vi bruger samtidig tid på at forstå denne nye virkelig for EU, der af mange opfattes som udfordret, men samtidig måske med nye muligheder.
Vi kommer omkring politisk og økonomisk globalisering. Vi undersøger altså både EU, FN og NATOs rolle i international politik, og samtidig forsøger vi at forstå hvordan den såkaldte "toldkrig" måske ændre de internationale økonomiske relationer.

Kernebegreber:
Realisme, Neorealisme, Idealisme/Liberalisme, Konstruktivisme, Protektionisme, komparative fordele, Integrationsteorier om EU, Suverænitet, Verdensordener, Magtformer.

Forløbet dækker kernestoffet i International Politik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#7: Det danske arbejdsmarked i forandring

I dette forløb undersøger vi det danske arbejdsmarked og den såkaldte 'danske model'. Vi starter med at introducere den danske models grundlæggende ideer. Dels at arbejdsmarkedets parter selv laver aftaler om arbejdsforhold, men også den lidt tilbagetrukkede, men dog stadig aktive rolle, staten har.
Det danske arbejdsmarked forandrer sig og den danske model står over for udfordringer både på det offentlige og private område. På det offentlige område hvor overenskomstforhandlinger i stigende grad har været konfliktfyldte. Men også på dele af det private arbejdsmarked er der problemer med at få lønmodtagere organiserede. Samtidig spiller globalisering og arbejdskraftens bevægelighed – især i EU – en stor rolle.
Sociologisk betragtet har arbejdet skiftet karakter fra at være fabriksarbejde, til i stigende grad at være overgået til servicearbejde. Service i en bred betydning. Velfærdsopgaverne i velfærdsstaten fylder stadig mere i diskussionen om det danske arbejdsmarked, ikke mindst med de senere års diskuter om mangel på hænder i de såkaldte kvindedominerede fag.
Vi undersøger hvordan løndannelsen foregår i Danmark, og hvilke typer af forhandlinger og kampe som arbejdsmarkedets forhold udspringer af.
Vi diskuterer blandt andet problemerne med den danske model og den faldende opbakning til den i form af faldende organisationsgrad. Samtidig undersøger vi hvorfor de såkaldte "gule fagforeninger" har stigende opbakning.
Vi kommer også omkring prekarisering af dele af det danske arbejdsmarkedet.

Forløbet er tværfagligt, i det arbejdsmarkedsstoffet både rummer politologiske, sociologiske og økonomiske spørgsmål.

Kernebegreber:
Den danske model, flexicurity, interesser, fagforeninger, trepartsaftaler, løndannelse, forskellen på det offentlige og private arbejdsmarked, organisationsgrad, hovedaftalen, strejkeret, globalisering, prekarisering, kvindearbejde, mm.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb#8: Kriminalitet og Straf

I dette forløb anskuer vi kriminalitet, straf og ret i et tværfagligt perspektiv

Sociologisk kigger vi på kriminologiske teorier om straf. Vi anvender SNAP-modellen. Vi anvender også det kultur, motivation og kontrolteorier om kriminalitet og ser på kriminalitet igennem Anerkendelse og Bourdiues teori.

Vi bruger en række forskelligartede cases fx, butikstyveriernes stigning i DK, bandekriminalitetens udvikling og globaliseringen af kokainen. Alt sammen til at forstå og analysere kriminalitetens mangfoldige karakter. Globalisering og senmodernitet er begreber vi kommer omkring i denne sammenhæng.

Politisk forsøger vi at forstå forskellige strafdiskurser. Vi trækker på de klassiske ideologier og undersøger om man kan identificere forskellige menings- og handlingshorisonter i dansk politiks håndtering af kriminalitetsproblemerne.

Afslutningsvis prøver vi at forstå kriminalitet som et med- og modborgerskabsproblem. Har kriminalitet også demokratiske konsekvenser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer