Holdet 3b SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Aurehøj Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Søren Vig Lind
Hold 2023 SA/b (1b SA, 2b SA, 3b SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ideologier og partier.
Titel 2 Hvem har magten, DK.POL II
Titel 3 Hvaffor et køn?
Titel 4 Hvaffor et køn (II)
Titel 5 Kampen om Arktis. Grønland, Danmark....
Titel 6 SR4 - Samfundsfag-naturgeografi
Titel 7 Det amerikanske valg 2024
Titel 8 Velfærdstaten og Økonomien bag den
Titel 9 Ungarn i EU, - Et dilemma!
Titel 10 Privilegiernes Paradoks
Titel 11 IP II, Farvel til den liberale verdernsorden.
Titel 12 Makroøkonomi i DK med et globalt udsyn.
Titel 13 Forløb#13

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ideologier og partier.

Ideologier og partier.
Gennemgang af de klassiske idelogier og deres forgreninger, samt den grønne ideologi og populisme.

- Historiske kontekster.
- Hvad kendetegner en ideologi,
- Menneske og samfundssyn.
- Fordelings og værdipolitik

- Partiprojekt, hvor FTs partier fordeles ud i klassen og der holdes oplæg og de enkelte partier med udgangspunkt i ideologierne, partiets bevægelser i det postmaterielel kryds over tid, samt dets position i i FT.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvem har magten, DK.POL II

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hvaffor et køn?

Forløbet igangsættes med 1g obligatorisk sexualundervisning.

Kønnet er blevet flydende og magten er skiftende. Vi dykker i forløbet ned i magten mellem de to køn og kigger på de køn der landet et sted midt i mellem. Vi starter med at kigge på identitetpolikken som kobles til kønsdebatten. Så analyserer vi kvindekønnet og hvordan det defineres og kigger på kvindernes rolle i samfundet her under arbejdsmarkedet  Vi slutter af med manden, som jo er det ekstreme køn der ubetinget fylder mest i både top og bund.

Læreplanspinde:

- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret


Begreber:
Identitetspolitik: SYMPTOMALLÆSEr og SINGULÆRLÆSER, højre,- og venstreorienteret identitetspolitik
Fukuyama om Identitetspolitik
Talcot Parson, Biologisme

Biologisk køn
Socialt køn
Patriarkat
Social konstruktion
Transkønnet
Diskurs
Intersektionalitet
Privilegier
Det valgfrie køn
Hegemonisk maskulinitet
Marginaliseret maskulinitet

Simone De beavoir
Judith Butler

horisontal og vertikal kønsarbejdsdeling, crossovers
Ligeløn, Velfærdsmpdeller og geografiske forskelle

Manden ekstremernes Køn, flest i toppen flest i bunden, identitetskrise, socila uligehd ml kønnene,
Michael Kimmel : Tackling The Boy Crisis.










måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestof:
Køn og ligestilling
Magtformer og demokratiske rettigheder
Ligheds- og frihedsbegreber
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvaffor et køn (II)

Hvaffor et køn?

Forløbet igangsættes med 1g obligatorisk sexualundervisning.

Kønnet er blevet flydende og magten er skiftende. Vi dykker i forløbet ned i magten mellem de to køn og kigger på de køn der landet et sted midt i mellem. Vi starter med at kigge på identitetpolikken som kobles til kønsdebatten. Så analyserer vi kvindekønnet og hvordan det defineres og kigger på kvindernes rolle i samfundet her under arbejdsmarkedet  Vi slutter af med manden, som jo er det ekstreme køn der ubetinget fylder mest i både top og bund.

Læreplanspinde:

- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret


Begreber:
Identitetspolitik: SYMPTOMALLÆSEr og SINGULÆRLÆSER, højre,- og venstreorienteret identitetspolitik
Fukuyama om Identitetspolitik
Talcot Parson, Biologisme

Biologisk køn
Socialt køn
Patriarkat
Social konstruktion
Transkønnet
Diskurs
Intersektionalitet
Privilegier
Det valgfrie køn
Hegemonisk maskulinitet
Marginaliseret maskulinitet

Simone De beavoir
Judith Butler

horisontal og vertikal kønsarbejdsdeling, crossovers
Ligeløn, Velfærdsmpdeller og geografiske forskelle

Manden ekstremernes Køn, flest i toppen flest i bunden, identitetskrise, socila uligehd ml kønnene,
Michael Kimmel : Tackling The Boy Crisis.

Kernestof:
Køn og ligestilling
Magtformer og demokratiske rettigheder
Ligheds- og frihedsbegreber
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kampen om Arktis. Grønland, Danmark....

Fokus i forløbet vil ligge på Grønlands geopolitiske betydning, relationen til USA, Rusland og Kina.
NORAD samarbejdet i forlængelse af det danske engagement i overvågningen af The GIUK Gap.
Endvidere vil der i forløbet være fokus på småstaters relationer og muligheder for at agere på globalt plan. I denne kontekst skal vi til et oplæg ved CAS omhandlende småstatens muligheder i det arktiske felt.

Vi arbejder med:
- Modeller for Grønlandsk selvstændighed.
- Udenrigs,- og sikkerhedspolitik i teori og praksis.
- Aktører globalt og mere specifikt i Arktis.
- Realisme og Liberalisme
- Magt i international politik
- Polaritet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 SR4 - Samfundsfag-naturgeografi

SR4 er et tværfagligt forløb, der både indeholder undervisning på holdet på blokdage, arbejde med skrivning af problemformuleringer, individuel opgaveskrivning og til sidst en individuel mundtlig årsprøve.
I forbindelse med forløbet af der også fokus på anvendt metode og videnskabsteoretisk baggrund fra de deltagende fags fakulteter.

2b SA - delen af klasse har i SR4 haft overemnet globale klimaforandringer.
Emnet har beskæftiget sig med klimapolitik på globalt plan, særligt med fokus på, hvorfor det er så vanskeligt at lave bindende, politiske aftaler på et område, hvor der på kort sagt er mange ulemper ved at handle politisk for at nedbringe CO2-udslippet i en stat.
Da holdet har haft et længere forløb om international politik har udgangspunktet være teorier og begreber inden for denne hovedkategori af samfundsfag.
Desuden har nogle elever i opgaveskrivningen også taget udgangspunkt i et tidligere forløb om Grønland og Arktis.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
SARA IV Diskuter 16-12-2024
Problemformulering 17-12-2024
2b SR_forløb skr. prøve 10-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Det amerikanske valg 2024

Forløbet er et demokratiforløb, der tematiserer det amerikanske valg.
Der arbejdes med grundlæggende demokratiformer, valgsystemet i USA, vælgeradfærd og partiadfærd.
Desuden fokuseres på de særlige amerikanske forhold, f.eks. de to partiers historie, typen af vælgere, partiapparater og ideologier.

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd


Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
SARA V 07-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Velfærdstaten og Økonomien bag den

Velfærdstaten står overfor en stribe udfordringer. Vi dissekerer i forløbet disse udfordringer og belyser hvordan makroøkonomien virker og velfærdsstaten finansieres.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Ungarn i EU, - Et dilemma!

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Privilegiernes Paradoks

Sociologi i Teori og Praksis
Forløbets problemformulering: Hvordan hænger unges øgede mistrivsel sammen med, at der aldrig før har været så mange muligheder for at udfolde dig?
I forløbet arbejdes der med sociologiske teorier om identitetsdannelse i det senmoderne samfund, herunder Anthony Giddens, Thomas Ziehe, Ulrich Beck, Hartmut Rosa, , Axel Honneth, Andreas Reckwitz og Barry Schwarz med særligt fokus på aktør/struktur-forholdet.
Forløbet start arbejde vi med de klassiske sociaologer, Tönnies,  Simmel, Durkheim og Marx.
Forløbet tager sit udgangspunkt i Center for Ungdomsforsknings nyeste rapport ”Ny udsathed”, hvor de tre parametre acceleration, præstation og psykologisering har sat den teoretiske ramme. Derudover inddrages udvalgte tabeller og figurer fra undersøgelserne Sundhedsprofilen 2021, Skolebørnsundersøgelsen 2022, Ungeprofilen Københavns Kommune 2021/22 og Ungetrivselsanalysen 2022.
Gennem hele forløbet er der fokus på samfundsfaglig metode. Forløbet afsluttes desuden med et større projekt, hvor eleverne udarbejder og bearbejder egne spørgeskemaer samt udarbejder interviewguides og gennemfører og bearbejder (kodning og displays) egne interviews. Projektets resultater sammenfattes i en skriftlig rapport af eleverne, hvor der sættes fokus på metodiske overvejelser samt fordele og ulemper ved kvantitativ og kvalitativ metode.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- […] medier, herunder adfærd på de sociale medier
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og -gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 IP II, Farvel til den liberale verdernsorden.

Rovdyrenes tid, Danmark i et krydspres mellem USAs interesse i Grønland og Ukraine.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Makroøkonomi i DK med et globalt udsyn.

Forløbet opsummerer økonomistoffet og udvider det med et fokus på velfærdsstaten og dens udfordringer og begrebet konkurrencestat. Desuden ses der på det danske arbejdsmarked, valutapolitik, de økonomiske skoler, økonomisk ulighed, bæredygtighed, økonomisk politik i EU, globalisering og international handel samt lande på forskellige udviklingstrin. Det faglige indhold er suppleret med aktuelle tematiske eksempler som fødevarechecken, den aktuelle status på dansk økonomi mv.

Faglige mål
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
̶ undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
̶ forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
• velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
• globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
• makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
• globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Pensum
Kernestof (pensum)
• Kap. 2 Markedsøkonomi | Basal økonomi
• kap. 2 fra Økonomibogen (til og med kap. 2.5)
• Kap. 2 Velfærdsstaten i Danmark | Økonomisk set
• Kap. 3 Den økonomiske udvikling og de økonomiske mål | Økonomisk set
• Kap. 4 Økonomiske politikker | Basal økonomi
• Kap. 5 Økonomiske skoler | Basal økonomi
• Kap. 7 Det danske arbejdsmarked | Basal økonomi
• Kap 5 Økonomisk ulighed | Økonomisk set
• Kap. 6 Grøn vækst eller økologisk økonomi | Basal økonomi ELLER Kap. 8 Bæredygtig udvikling | Økonomisk set
• Kap. 6 Økonomisk politik i EU | Økonomisk set
• Kap. 7 Globalisering og international handel | Økonomisk set
• 7.6 Hvad er globaliseringens konsekvenser for samfundsudviklingen i lande på forskellige udviklingstrin | IP-BOGEN 2. udg.
• IP-bogen: https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=284 (evt. blot 7.6)
• Basal IP https://basalip.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=134

Supplerende stof (pensum)
• Danmark oplever den højeste vækst i næsten fire år | Politiken
• Fødevarecheck på 2.500 kroner per person på vej til millioner af danskere | DR
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Forløb#13

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer