Holdet 2023 SA/c - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2023 SA/c - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	Aurehøj Gymnasium
Fag og niveau	Samfundsfag A
Lærer(e)	Anja Wiborg Ovi, Rune Eklund Meidell
Hold	2023 SA/c (1c SA, 2c SA, 3c SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	#2 Dansk politik 1: Ideologier, partier og vælgere
Titel 2	#3 Dansk politik 2: Det danske politiske system
Titel 3	#4 Dansk økonomi 1: Staus og velfærd
Titel 4	#5 USA: Det Amerikanske præsidentvalg 2024
Titel 5	#6 Sociologi 1: Kulturmøder i Danmark
Titel 6	#7 IP: Ny verdensorden?
Titel 7	#8 Sociologi 2: Privilegiernes paradoks
Titel 8	#9 Dansk politik 3: Folketings- og kommunalvalg
Titel 9	#10 Dansk økonomi 2: Økonomi i perspektiv
Titel 10	Skriftlighed i 3g (links til download)
Titel 11	Tilladte hjælpemidler til skriftlig eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	#2 Dansk politik 1: Ideologier, partier og vælgere Vi starter dette tema med en introduktion til hvad en ideologi er og fortsætter med at fokusere på de klassiske politiske ideologier, liberalisme, konservatisme og socialisme. Herefter introduceres også de ideologiske forgreninger. Efterfølgende går vi i gang med at arbejde med de politiske partier i grupper. Eleverne arbejder i grupper og fremlægger med ppt et politisk parti. Herefter undersøger vi partiernes og vælgernes adfærd og hvilken udvikling de er undergået: classvoting, catch-all-partier, marginalvælgere, kernevælgere, issuevoting, den ny højre-venstreskala, fordelings- og værdipolitik og de postmaterielle værdier. Vi har anvendt Minervamodellen, Molins model og Anthony Downs teori om partiernes adfærd. De politiske ideologier: socialismens, konservatismens og liberalismens samfundsopfattelse, menneskesyn og syn på statens rolle.. Kernestof: – politiske partier i Danmark og politiske ideologier, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme – magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Indhold	Kernestof: Luk samfundet op!, Columbus, Brøndum og Hansen, 3. udgave, 2017; sider: 93-98, 125-132 "Luk samfundet op!", Brøndum og Hansen, Columbus, 3. udg., 2017; sider: 108-118, 122 Partier, vælgere og fordelings- og værdipolitik, LSO, kap 5.8., 4. udgave description Molins model - Politikkens Kernestof.docx description Vælgeradfærd, Populisme og identitetspolitik, Berg Carlsen, Columbus, s. 55-60.pdf description Kapitel - Vælgeradfærd (K. Lauest).docx description Vælgeradfærd, Samf på B.pdf description Vælgeradfærd II, vælgeradfærdsteori.docx description Luk samfundet op!, Brøndum og Hansen, Columbus, 3. udg, 2017; sider: 26-27 Supplerende stof: Luk samfundet op, ideologier.pdf description Besvar spørgeskema Liberalisme, konservatisme, socialisme SWOT, 2023.doc description Spørgeskemaundersøgelse Læsefokusspørgsmål til kap. 5, p. 115-118, 3. udg..docx description Partiernes historie Test: Hvor er dine politiske placering? Vælgeradfærd, surveybanken.docx description Statistisk usikkerhed, konfidensintervaller - how to.docx description Tabeller om vælgeradfærd, Samfundsstatistik, 2023.xlsx description Gruppearbejde om de politiske partier A-niveau, 2024.doc description Molins model forklaret I fortsætter med jeres gruppearbejde og har givet hinanden lektier for. Alle skal være klar med deres fremlæggelse af et politisk parti Personkort - ideologier.pdf description Arbejdspapir, politisk portræt, test af farvekodning.docx description Arbejdspapir, politisk portræt.docx description Færdiggør transkribering af interviewet med jeres makker Genreguide: Hypoteser i skr. samfundsfag Politisk debat.docx description Forbered argumenter til politisk debat
Omfang	Estimeret: 25,00 moduler Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	#3 Dansk politik 2: Det danske politiske system Det er temaets formål at eleverne skal tilegne sig viden om beslutningsprocesser i Danmark (Molin og Eastons model). Herunder at vurdere hvordan forskellige aktører bedst muligt optimerer deres indflydelse. Vi skal ligeledes arbejde med magt og demokrati samt massemediernes indflydelse. Det danske samfund og dets politiske institutioner. Det politiske system i Danmark. Styreformer, demokratiformer og den enkeltes indflydelsesmuligheder. Magtbegreber. Regeringen og Folketinget, herunder lovgivningsprocessen. Eastons model. Mediernes rolle - herunder de sociale medier
Indhold	Kernestof: "Luk samfundet op!", Brøndum og Hansen, Columbus, 3. udg., 2017; sider: 127-133, 138-142, 159-173 6.6. Politisk deltagelse og medborgerskab, Luk samfundet op, 4. udg.pdf description "Sex, køn og grænser", Pedersen og Mortensen, Columbus, 2023; sider: 15-21, 25-31 Ingen lektie Supplerende stof: Opgave - udledgenren - 2.docx description Den danske magtelite: Hvem er de, og hvordan har de magt?,Sæson 4, Episode 2, 26. maj 2021 Deltagelses- og konkurrenceemokrati - diskussion.docx description "Danmarks magtelite kan indkredses til 423 navne", Politiken, 20/7-2017 description Mediernes rolle.pptx description Genstart \| PoliTikTok \| DR LYD, 31. oktober 2022 Genstart \| SoMe Mette \| DR LYD, 3. juni 2022 Lovgivningsprocessen i Danmark.docx description Deltagelse i demokratiet, kap. 6, arbejdsark.docx description Kort om Martin Lidegaard - forslag til spørgsmål og emner.docx description Dit Demokrati \| Fra idé til lov Program - køb og spis frokost hurtigt, da det begynder kl. 11.45 Læs følgende Dit Demokrati \| Politisk Påvirkning Feedback, rapport 1.3 -1cSA, 2024.pptx description
Omfang	Estimeret: 14,00 moduler Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	#4 Dansk økonomi 1: Staus og velfærd Forløbsbeskrivelse: Vi beskæftiger os i forløbet med økonomi og velfærdsstaten. I første omgang får eleverne grundlæggende viden om, hvad økonomi er for en størrelse gennem forståelse for behov og prioritering, behovspyramiden, udbud og efterspørgsel, marked og prisdannelse. Herefter bliver makroøkonomien introduceret. Det økonomiske kredsløb bliver brugt som forståelsesrammer for de økonomiske mål og herunder målkonflikterne. Der arbejdes med de enkelte økonomiske mål med særligt fokus på BNP og konjunktursvingninger. I perspektiv ses der på markeds- og planøkonomi. Finans-, pengepolitik og strukturpolitik introduceres og bliver sat i forhold til de økonomiske mål og det økonomiske kredsløb. Afslutningsvis kommer vi ind på velfærdsstaten. Der arbejdes med de tre velfærdsmodeller: Den universelle, residuale, og den selektive velfærdsmodel. Disse bliver fortolket ift. velfærdstrekanten (stat, marked og civilsamfund). Herunder bliver de rationaler, der gør sig gældende i de tre sfære, marked, stat og civilsamfund og Habermas’ begreber system, livsverden og kolonisering af livsverdennen berørt. Forløbet evalueres ved at gennemgå staus på dansk økonomi iflg. Nationalbanken med udgangspunkt i de gennemgåede parametre. Kernestof: • velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund̶ • det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt Pensum Kernestof • Økonomibogen: Indledning til kap 1, 1.1, 1.2 og 1.3 • Økonomibogen: Indledning til Kap. 2 og 2.1 • Økonomibogen: kap. 2.2, 2.3 og 2.4 • Økonomibogen: Indledning til kap. 5 og 5.1 • Økonomibogen: Kap. 5.2, 5.3 og 5.4 • Økonomibogen: Kap. 1.5 og 1.9 • Økonomibogen: 7.2, 7.3 og 7.6 • Økonomiens kernestof Kapitel 2 – Økonomiske mål.pdf • Betalingsbalancen (video) • Betalingsbalancen – hvad måler man og hvorfor er den vigtig? Henrik Kureer forklarer (video) • Strukturpolitik (dr.dk) (video) • Velfærdsstaten under pres: læs s. 26-27, 36-40 og 43-46 (minus tekstboks) Supplerende stof • Excel: Tabel 8.2. s. 170. Danske husstandes gennemsnitlige forbrug efter indkomst og udvalgte forbrugsgoder. 2019. kroner • Årlig BNP-stigning i Danmark 1930-2017 (faste priser) • Danmarks bruttonationalprodukt 1966-2017 • Dansk økonomi her og nu (Danmarks Statistik) • Økonomisk Redegørelse, maj 2024 • Video om Habermas (video) • Video om velfærdstrekanten og Habermas' kritik (video) Skriftlighed I forløbet arbejdes der med undersøg- opgaven som skriftlig genre. Begreber i forløbet: • Arbejdsløshed/lave beskæftigelse • Balance i det offentlige budget • Behovet for påskønnelse • Behovet for selv-realisering • Behovet for sikkerhed • Behovspyramide • Betalingsbalancen • Blandingsøkonomi • Bruttonationalprodukt (BNP) • Bæredygtig udvikling • Civilsamfund • Efterspørgsel • Eksport • Finanskrisen • Finanspolitik (ekspansiv og kontraktiv) • Fysiske behov • Husholdninger • Import • Indkomstoverførsler • Konjunktursvingninger • Konkurrenceevne • Korporativ velfærdsmodel • Lav inflation • Mangelbehov • Markedet • Markedsmekanisme • Markedsøkonomi • Opkvalificerings-strategi • Pengekredsløbet • Pengepolitik (ekspansiv og kontraktiv) • Planøkonomi • Prisdannelse • Produktivitet • Rente • Residual velfærdsmodel • Staten • Strukturpolitik • Udbud • Udvidelsesstrategi • Universel velfærdsmodel • Velfærd • Velfærdsbehov • Velstand • Virksomheder • Vækstbehov • Økonomisk recession • Økonomisk vækst • Økonomiske kredsløb • Økonomiske mål Faglige mål: • anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå • anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger • demonstrere viden om fagets identitet og metode • formulere faglige problemstillinger og kritisk vurdere og bearbejde dansksproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere • påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller
Indhold	Kernestof: Overblik over materialer i forløbet med links I kan tilgå fra Lectio
Omfang	Estimeret: 14,00 moduler Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	#5 USA: Det Amerikanske præsidentvalg 2024 Forløbsbeskrivelse Forløbet introducerer til det politiske system i USA, de føderale institutioner og to-partisystemet. Der arbejdes med de to store politiske partier, de to præsidentkandidater og valgets vigtigste temaer. I forløbet arbejdes der med valgmetoden og svingstater. Polarisering i USA er desuden med for at forstå den samfundsmæssige og politiske udvikling i landet. Der bliver også arbejdet med politisk kommunikation og mediernes rolle i USA. Der arbejdes også med parti- og vælgeradfærd samt socio-demografiske faktorer blandt vælgerne. Kernestof • Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd • Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU. • Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på sociale medier Pensum Kernestof • Kapitel 2: USA - et demokratisk forbillede eller et demokrati i krise?' i USA's udfordringer (4. udg.) • 2.1: Hvad kendetegner det politiske klima i USA? • 2.2: Hvad er de centrale kendetegn ved det politiske system i USA? • 2.3: Hvordan fordeler den politiske magt sig mellem de tre centrale politiske institutioner? • 2.3.1: Præsidenten er statsoverhoved og regeringsleder • 2.3.2: Kongressen er lovgivende magt i det amerikanske politiske system • 2.3.3: Højesteret – den dømmende og magtfulde statsmagt • 2.5.1: Partierne i amerikansk politik 2.5.1. afsnittet: 'Demokraterne og Republikanerne – de to store partier i amerikansk politik' • 2.5.2: Valgmetoderne flertalsvalg i enkeltmandskredse (first past the post) og valgmandskollegiet • 2.5.3: Primærvalg til præsidentembedet • 2.5.3 afsnittet 'Sikre stater og svingstater – nogle er røde, andre blå, meget få er noget andet' • 2.6: Hvorfor er der så voldsom en polarisering i amerikansk politik? • 2.6: Afsnittet 'Negative partisanship and negative campaigning' • 2.6.3: Medierne og politisk kommunikation i USA • 2.6.2 Betydningen af negative campaigning og voting i amerikansk politik • 2.7: Hvilke vælgertyper kan vi identificere i amerikansk politik, og hvad har betydning for vælgerne? Supplerende stof • DR LIVE Trump og Harris i debat • BBC: US election 2020: How to become president (video) • Valgresultatet 2024 • De seneste meningsmålinger (realclearpolling.com) • Valgresultatet fra 2020 • Meningsmåling Arizona 2024.xlsx • us elections results (Google) • 2024 RCP Electoral College Map \| RealClearPolling • CNN: 2020 presidential election results • Fra Obama til Trump: Et splittet USA (DR2) (video) • Video 1: Duelling Trump vs Harris ads: Making the Mexican border safe (video) • Video 2 (video) • Video 3: Fearless \| Harris-Walz 2024 (video) • Tabel 2.3 Sociodemografiske faktorer • Harris, Trump and the state of the 2024 presidential race (pewresearch) Skriftlighed i forløbet I forløbet arbejdes der med sammenligning som skriftlig genre Faglige mål • anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå • anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser • undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold • behandle problemstillinger i samspil med andre fag • analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
Indhold	Kernestof: Oversigt over al materialer i forløbet med links Klima og bæredygtighed powerpoint(7)-1.pdf description
Omfang	Estimeret: 14,00 moduler Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	#6 Sociologi 1: Kulturmøder i Danmark FORLØBSBESKRIVESE Forløbet introducerer til sociologi. Der arbejdes indledende med identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Med udgangspunkt i egne erfaringer skal eleverne arbejdet med socialisering, dobbeltsocialisering, normer og sanktioner. Der arbejdes med teorier omkring livet i det senmoderne samfund, blandt andet Giddens (øget individualisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, ekspertsystemer og øget refleksivitet) og Ziehe (formbarhed, kulturel frisættelse, ontologisering, subjektivisering og potensering). Eleverne bliver fra start præsenteret for det traditionelle, moderne samfund og senmoderne samfund. Hovedfokus ligger på kulturmøder, hvor vi ser nærmere på kulturelle forskelle, som beskriver værdier og normer i forskellige grupperinger i det danske samfund. Her er fokus på begreber som kultur (Hofstedes løgmodel), identitet (ren- bindestregs- og kreolsk identitet), integrationsformer (pluralistisk integration, assimilation og segregation), etnicitet/nationalitet, samt Honneths teori om anerkendelse (i privatssfæren, i den solidariske og retslige sfære). Herunder arbejdes der med radikalisering og begreberne statsborger, medborger og modborger. Som afslutning arbejder vi med synopsisformatet og træner bilagslæsning med udgangspunkt i begreberne fra forløbet. KERNESTOF ̶ identitetsdannelse og socialisering ̶ sociale og kulturelle forskelle Kernestof • Luk samfundet op: 5.6: Populisme • Luk samfundet op: 5.8/værdipolitik • Sociologiens kernestof: Kapitel 1 • Sociologiens kernestof: Kapitel 4 - Hvem er jeg? om individet i det senmoderne samfund • 3.3 Anthony Giddens - refleksivitet i det senmoderne samfund • Sociologiens kernestof: Kapitel 2 - Når vi mødes med andre • Sociologiens kernestof: 9.1 Familien og familietyper • Sociologiens kernestof: 9.2 Opdragelsesidealer • Luk samfundet op!: 2.3: Hvem er jeg egentlig - et spørgsmål om identitet • Luk samfundet op!: 2.4: Sociale grupper • Sociologiens kernestof, kapitel 17 - Kulturelle forskelle i Europa • Luk samfundet op!: National identitet • Luk samfundet op!: Kap.: '"Os" og "dem" • Luk samfundet op!: 2.5 Anerkendelse - Axel Honneth og integrationsformer • Luk samfundet op!: 3.4: Thomas Ziehe - kulturel frisættelse og formbarhed i det senmoderne samfund Supplerende stof • Altinget (2018): DF vil tvinge skoler til at servere svinekød • Julekalender-excel • Figurer om socialisering • EB: Frikadelle-krig: Derfor SKAL børnehaven servere svinekød • BUPL: Frikadeller eller ej? Kæmpe forskel i kommunale kostpolitikker • Debatfilmen, hvor Aydin Soei fortæller om sin opvækst • Video om identitet (video) • UNGES FORHOLD TIL KROPSIDEALER OG SAMMENLIGNINGSKULTUR PÅ SOCIALE MEDIER" udarbejdet af Sex og Samfund, 2024 • Alt det vi deler (TV 2) (video) • DR sætter fokus på integration i Danmark (video og artikel) • DR: Det splittede Danmark (2016) (video) • Video og artikel: DR sætter fokus på integration i Danmark • stærkefællesskaber.dk: "Radikalisering og ekstremisme" • Video: Den dreng, jeg var før (video) • ARTIKEL_ Debat_ Vi skal have flere medborgere og færre modborgere.docx • Hjernevaskeren, episode 1 (udløber: 16. jan 2025) FAGLIGE MÅL ̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier ̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof ̶ undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.
Indhold	Kernestof: Overblik over materialer i forløbet med links I kan tilgå fra Lectio
Omfang	Estimeret: 13,00 moduler Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	#7 IP: Ny verdensorden? FORLØBSBESKRIVESE Problemformulering for forløbet: Hvad sker der med verden i de her år? Forløbet om international politik tager sit udgangspunkt i USA og dets rolle i verden. Eleverne arbejder med verdensordenen (uni-, bi- og multipolaritet - herunder hvad der bestemmer polariteten), soft power (Joseph Nye), hegemoniteori. Derudover beskæftiger vi os med mål og midler komparativt i hhv. amerikansk og dansk udenrigspolitik. I forlængelse heraf ser vi på den dansk udenrigspolitisk historiske udvikling fra mellemstor europæisk stat til småstat. Slutteligt arbejder vi med IP-teorier (klassisk realisme, neorealisme, liberalisme/idealisme, konstruktivisme og københavnerskolen). KERNESTOF • aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt • mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik PENSUM Kernestof - USA's udfordringer, 2. udg. s. 193-198 - Steve Smith on bringing IP to life (video) - John Ikenberry: International liberal orden (video) - IP-bogen: 2.4 Hvad kendetegner neorealismen? s. 42-47 - IP-bogen: Kap 3, s. 53-64 (minus 'brun boks' s. 61-63) - IP-bogen: Kapitel 3 (Hvad kendetegner liberalismen?) - IP-bogen: 3.1 Hvordan anskuer liberalister verden? - IP-bogen: 3.2 Hvad er sammenhængen mellem interdependens og samarbejde? - IP-bogen: 3.3 Hvorfor går demokratier ikke i krig med hinanden? - IP-bogen: 3.4 Hvordan fremmer internationale institutioner samarbejde? - IP-bogen: Kap 4 til 4.3, s. 72-78 - IP-bogen: Kapitel 4 (Hvad kendetegner konstruktivismen?) - IP-bogen: 4.1 Hvordan anskuer konstruktivister verden? - IP-bogen: 4.2 Hvorfor er anarki, hvad stater gør det til? Wendts sociale teori om international politik - IP-bogen: fra 6.1 til 6.4 Hvad er sikkerhed?, s. 110-116 - IP-bogen: 6 Hvordan fører stater sikkerhedspolitik? - IP-bogen: 6.1 Hvad er sikkerhed? - IP-bogen: 6.2 Hvem er der tale om sikkerhed for? - IP-bogen: 6.3 Hvilke trusler står staten over for? - USA's udfordringer, s. 192-195, 201-203 - USA's udfordringer, s. 203-215 - Jospeh Nye on soft power (17 min.) (video) - IP-bogen: 11.1 (Hvad kendetegner dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik?) 232-241 - IP-bogen: 11.1 Hvad har kendetegnet dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik? - IP-bogen: 11.1.1 Aktiv internationalisme - IP-bogen: 11.1.2 International aktivisme - Wæver om Københavnerskolen (video) - Landes kapabiliteter Supplerende stof - Zetland, Oprør mod vesten - Oversigt over IP-skoler - IP-begreber (16 stk) - samfundsfag.dk begreber - Niall Ferguson (02:00-10:00) (video) - Global Conflict Tracker l Council on Foreign Relations - Why China is not a Superpower, foreign policy.docx - Mearsheimer om Ukraine-krisen (video) - Deadline: Konflikten eskalerer i Mellemøsten, 1. aug. 2024 - Israel-Palestine kort.docx - Neorealistiske analyser af to af tidens største konflikter.docx - Kort over NATO-lande - Fukuyama, Information, feb '22 - Putins krigserklæring mod Ukraine, Information, 2022 - Sammenligning mellem Danmark og USA.docx - Dansk udenrigspolitik gennem tiden.docx - Politiken 2023: Interview med Lars Løkke Ekstramateriale (ikke læst) - Om konstruktivisme (video) FAGLIGE MÅL • anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå • forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed • formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere • analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi • på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold	Kernestof: Overblik over materialer i forløbet med links I kan tilgå fra Lectio
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	#8 Sociologi 2: Privilegiernes paradoks Privilegiernes paradoks Beskrivelse: Forløbets problemformulering: Hvordan hænger unges øgede mistrivsel sammen med, at der aldrig før har været så mange muligheder for at udfolde dig? I forløbet arbejdes der med sociologiske teorier om identitetsdannelse i det senmoderne samfund, herunder Anthony Giddens, Thomas Ziehe, Ulrich Beck, Hartmut Rosa, Michel Foucault, Axel Honneth, Michel Maffesoli, Andreas Reckwitz og Barry Schwarz med særligt fokus på aktør/struktur-forholdet. Forløbet tager sit udgangspunkt i Center for Ungdomsforsknings nyeste rapport ”Ny udsathed”, hvor de tre parametre acceleration, præstation og psykologisering har sat den teoretiske ramme. Derudover inddrages udvalgte tabeller og figurer fra undersøgelserne Sundhedsprofilen 2021, Skolebørnsundersøgelsen 2022, Ungeprofilen Københavns Kommune 2021/22 og Ungetrivselsanalysen 2022. Gennem hele forløbet er der fokus på samfundsfaglig metode. Forløbet afsluttes med et større projekt, hvor eleverne udarbejder og bearbejder egne spørgeskemaer samt udarbejder interviewguides og gennemfører og bearbejder (kodning og displays) egne interviews. Projektets resultater sammenfattes i en skriftlig rapport af eleverne, hvor der sættes fokus på metodiske overvejelser samt fordele og ulemper ved kvantitativ og kvalitativ metode. Didaktisk fokus: - Elevforudsætninger - Progression i forløb - Stilladsering af projektarbejde - Elevautonomi - Problemorienteret aktivitetsform Faglige mål: ● anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå ● anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ● forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre ● demonstrere viden om fagets identitet og metoder ● formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere ● forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser ● påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler ● analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi ● på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog Kernestof: ● identitetsdannelse og socialisering ● samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur ● […] medier, herunder adfærd på de sociale medier ● kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data” ● Kvalitative interviews, opstille problemstillinger, udarbejde interviewguides, gennemføre interviews og bearbejde svarene og konkludere ● Kvantitativ: indsamling og bearbejdning af kvantitative data (spørgeskemaer) ● Afhængige og uafhængige variable, operationalisering, validitet, reliabilitet og generaliserbarhed, ligesom der med fordel kan inddrages videnskabsteoretiske overvejelser om at søge efter intentionelle eller kausale forklaringer. ● Undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data herunder vurdering af styrker og svagheder ved brug af kvantitative og kvalitative data ● Komparativ: sammenligne samfundsforhold med det formål at undersøge og forklare forskelle/ligheder/sammenhænge og der kan anvendes såvel tal og tekst som data. ● Casestudier: dybdegående forståelse af land/politisk sagsforløb. Typisk eller atypisk case. Kernestof - Kap 1.2 i Sociologibogen (uddrag om aktør/struktur) - Kap 1.3 i Sociologibogen (metode) - Sociologibogen: Kap 3 inkl. afsnit 3.1 til og med 3.5 - Beck: Sociologibogen - Ziehe: Fri eller fortabt kap. 1.4 - Vores samfund, 2.5.2: Hartmut Rosa – accelerationssamfundet - Hartmut Rosa - Information-artikel.docx - Læs om Michel Foucault: Sociologiens kernestof, s. 66-71.pdf - Vores samfunds: 2.5.3 - Byung-Chul Han -præstationssamfund og perfekthedskultur - Vores samfunds: 2.5.5- Andreas Reckwitz og Jean Twenge – SoMe og præstationssamfundet - Om Honneth i Sociologiens Kernestof - FRI ELLER FORTABT?: 6.3 Maffesoli Aftraditionalisering eller retraditionalisering?.pdf - Kapitel 5.1-5.2 (Metodebogen) om kvalitativ metode og operationalisering - Kap. 4.1+4.2 (Metodebogen) - Kap. 5.3 (Metodebogen) - Kap. 5.4 (kodning) (Metodebogen) - Kap. 4.4+4.5 (Metodebogen) - Kap. 5.4 (display) (Metodebogen) - Kausale og intentionelle forklaringer.pdf - Kapitel 4 Systematiske sammenligninger - komparativ metode - (Metodebogen).pdf - Kapitel 8 Hvornår er en undersøgelse god- kriterier for god forskning - (Metodebogen).pdf - Kapitel 5 SRP i samfundsfag - (Metodebogen).pdf - Kapitel 6 Videnskabsteori i samfundsfag - (Metodebogen).pdf Supplerende stof - Fil med udvalgt statistik om unges mentale trivsel - Ritzau: Ny forskning: Rammerne for ungdomslivet skaber mistrivsel - Empiri til unges mentale trivsel.docx - Ted Talk med Barry Schwartz - Empiri til samfundstyper.docx - Interviews med Rosa.docx - Ungetrivselsanalyse (Ungetrivselsrådet, juni 2022) - Zetland artikel: Er det skærmenes skyld, at børn og unge mistrives? Her er forskningens svar - Institut for menneskerettigehder: LGBT+ barometer - Det nationale integrationsbarometer - Deadline med Brinkmann - Videnskab.dk: Flere unge har ondt i livet: Kan det faktisk hjælpe at mærke mindre efter? - Altinget: Tesfaye efterlyser pædagogisk oprør: "Vi har brug for, at I ranker ryggen” - Ritzau: Nyt forskningsprojekt: Fællesskaber er hårde for mange unge - Skema til operationalisering.docx - SÅDAN BRUGER DU EN PIVOTTABEL PÅ 6 MINUTTER (KOMPLET GUIDE) - Google analyse - guide til pivottabel.pdf - Kapitel 7 Til skriftlig og mundtlig eksamen i samfundsfag - (Metodebogen).pdf
Indhold
Omfang	Estimeret: 20,00 moduler Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	#9 Dansk politik 3: Folketings- og kommunalvalg Dansk politik i kontekst Et opsamlende politologisk forløb, hvor vi ser på aktuelle tematikker i dansk politik og sætter dem i perspektiv af kommunalvalget og EU. Vi undersøger bl.a. hvilke temaer, der rører sig i kommunalvalgkampen, og hvorfor stemmedeltagelsen her er lavere end ved folketingsvalg. Desuden afsluttes forløbet projektorienteret, hvor eleverne undersøger, om blå blok har en troværdig og samlet opposition med fokus på forliget omkring den senest finanslov og de blå partiers aktuelle positioneringer. Desuden aktualiseres begreberne fra politologien ifm. det danske folketingsvalg 2026. Kernestof ̶ politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd ̶ magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene ̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU. ̶ statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed. Faglige mål ̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå ̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ̶ undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold ̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi ̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog. Pensum Politik og kommunalvalg Kernestof (pensum) • Politikens kernestof kap. 1-11, 12.3-16 • Byrådet – Magt og politik i baghaven (afsnit 4.0, 4.1 og 4.2) • Byrådet – Magt og politik i baghaven (2.0, 2.1, 2.2 og 2.3) • Hvad rager kommunen mig, i Byrådet - Magt og politik i baghaven • 10.1 Hvorfor kommuner?, i Byrådet - Magt og politik i baghaven • Byrådet – Magt og politik i baghaven (afsnit 4.0, 4.1 og 4.2) • Byrådet – Magt og politik i baghaven (2.0, 2.1, 2.2 og 2.3) • Byrådet – Magt og politik i baghaven. Afsnit 6.0 og 6.2 • 5 Kommuner \| PolitikNU • 5. Regioner \| PolitikNU • Byrådet – Magt og politik i baghaven. Afsnit 6.0 og 6.2 • 4.11 Diskursanalyse \| Håndbog til dansk • Figur 1.4.1 Oversigt over traktater for EF-EU • 2.1 Føderalismen \| EU's udfordringer.pdf • 2.2 Neofunktionalismen \| EU's udfordringer.pdf • 2.3 Liberal intergovernmentalisme \| EU's udfordringer.pdf • 2.4 Multi-level-governance \| EU's udfordringer.pdf • 7.6 Hvordan ser den gode synopsis ud til den mundtlige eksamen i samfundsfag \| Metodebogen • Synopsen \| vejledning til læreplanen samfundsfag A • 1.3 Hvordan stiller du samfundsfaglige spørgsmål \| Metodebogen • 7.6 Hvordan ser den gode synopsis ud til den mundtlige eksamen i samfundsfag \| Metodebogen Supplerende stof (pensum) • Explainer: Så meget bestemmer din kommune • Valg.dk (Kommunalvalg d. 16. november 2021) • Valgdeltagelsen ved kommunal- og regionalvalget 2021, Kasper Møller Hansen Center for Valg og Partier, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet • Danmarks Statistik: Folketingsvalg • Altinget: Kommunalvalget 2025 ligner allerede et jordskredsvalg med én stor vinder • Altinget: Ny måling: Kommunalvalg er og bliver et valg om velfærd, mens den grønne dagsorden ser ud til at tabe pusten • Altinget: Kommunalvalget er ikke et midtvejsvalg. Her er fem grunde til, at sammenligningen halter • Hvad er identitetspolitik egentlig - Måske kan bondekultur, borgerrettighedskampe og Mumidalen gøre os klogere \| Information • Statsministerens nytårstale 2026 • Video: Dit Demokrati \| EU's historie • EU-Oplysningen: Europa-Kommissionen • EU-Oplysningen: Ministerrådet • EU-Oplysningen: Europa-Parlamentet • EU-Oplysningen: EU-Domstolen • Sådan påvirker EU din hverdag fra morgen til aften - TV 2 • Generalsekretariatet for Rådet: EU i din dagligdag (web) • "De Konservatives enegang har plettet den blå skjorte – og det har skabt irritation i de borgerlige partier", Jyllands-Posten, 23. oktober 2025. (uddrag) • "Messerschmidt vil ikke rippe op i gammel konflikt med LA: Klar til kompromis om topskat", DR.dk, 27. september 2025. (uddrag) • "Vanopslaghs nye sindelagskontrol tjener et bestemt formål", Berlingske, 30. oktober 2024. (uddrag) • "Søren Gade: Der kommer ikke nogen blå regering efter næste valg", Berlingske, 25. januar 2025. Af Anna Sofie Laue. • "DFs ambitioner er langt større end at være blåt støtteparti", Berlingske, 25. august 2025. (uddrag) • Vælgervandringer, hentet fra "Meningsmåling \| Få seneste meningsmåling Danmark \| Politik \| DR" • Meningsmåling, Voxmeter, 24. november 2025. Pensum ifm. med folketingsvalget 2026 Kernestof • 10.2 Hvad er vælgernes rolle i styringskæden \| Politikbogen • 6.2.1 Downs og Fiorina – egoistisk nyttemaksimering og retrospektiv bedømmelse (Pocketbook) \| Politikbogen.pdf • Kapitel 6 Partiernes adfærd \| Politikkens kernestof.pdf • Kapitel 7 Vælgernes adfærd \| Politikkens kernestof.pdf • 7.4 Hvordan arbejder de politiske partier med politisk kommunikation \| Politikbogen • 7.4 Hvordan arbejder de politiske partier med politisk kommunikation \| Politikbogen • Vores samfund kap. 3.3.2 Folketinget - lovgivning og partiadfærd Supplerende stof • Partiopgave til forløbet • Hvem kommer ind (video) \| Folketinget • Sådan foregår et folketingsvalg (video) \| P3 Essenssen • Se, hvor længe du skal arbejde, hvis Socialdemokratiets udspil bliver til virkelighed \| dr.dk • Folketingsvalg 2022: Sådan blev resultatet \| Folketinget.dk • Meningsmåling \| dr.dk • Link til seneste udgave af den samfundsfaglige regnemaskine • Begrebsliste til Politikkens kernestof.docx • Piv piv, rigmænd \| Information • Politiske argumenter overbeviser ingen. Venskaber gør \| mandagmorgen • Højskolen (2026) \| TV 2 ** (40) • DR - Flertalsbygger
Indhold	Kernestof: #1 🏛️ Politik og ideologi #2 🏛️ Politiske skillelinjer, værdi- og fordelingspolitik og de danske politiske partier #3 🏛️ Parti- og vælgeradfærd #4 🏛️ Det politiske system #5 🏛️ Kommunalvalg 1: Hvad rager kommunen mig? #6 🏛️ Kommunalvalg 2: Vælgeradfærd og den d’Hondtske metode #7 🏛️ Kommunalvalg 3: Konstituering #8 🏛️ Demokrati og medborgerskab/ARBEJD SELV #9🏛️ Køn og ligestilling/ARBEJD SELV #10 🏛️ Magt og politisk magt/ARBEJD SELV #12 ✍🏻 Sammenlign og notat #11🏛️ Populisme og identitetspolitik+medier/ARBEJD SELV #12 ✍🏻 Sammenlign og notat Statsministerens nytårstale #12🏛️ Mediernes rolle og diskursanalyse #13 🏛️ EU 1: EU og Danmark #14 🏛️ EU 2: Forklaringer på integration i EU #15 🏛️ Synopsismodul 1 #16 🏛️ Synopsismodul 2 #13-14 ✍🏻 Feedback på aflevering og procentberegninger samt indekstal #1 🗳️ Det danske valgsystem #2 🗳️ Meningsmålinger og temaer i valgkampen #3 🗳️ Politisk kommunikation og spin # 4 🗳️ Fødevarecheken og formueskat # 5 🗳️ Højskolen # 6 🗳️ Resultatet
Omfang	Estimeret: 17,00 moduler Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	#10 Dansk økonomi 2: Økonomi i perspektiv Økonomi i perspektiv Forløbet opsummerer økonomistoffet og udvider det med et fokus på velfærdsstatens udfordringer, begrebet konkurrencestat. Desuden ses der på det danske arbejdsmarked, valutapolitik, de økonomiske skoler, økonomisk ulighed, bæredygtighed, økonomisk politik i EU, globalisering og international handel samt lande på forskellige udviklingstrin. Det faglige indhold er suppleret med aktuelle tematiske eksempler som fødevarechecken, den aktuelle status på dansk økonomi mv. Faglige mål ̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå ̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ̶ undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold ̶ undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå ̶ forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed ̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler ̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog. Kernestof • velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf • globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold • makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt. • globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin. PENSUM Kernestof • Kap. 2 Markedsøkonomi \| Basal økonomi • kap. 2 fra Økonomibogen (til og med kap. 2.5) • 2.2 Hvad karakteriserer efterspørgslen efter goder? (video) \| Økonomibogen • 2.3 Hvad karakteriserer udbuddet af goder? (video) \| Økonomibogen • Kap. 2 Velfærdsstaten i Danmark \| Økonomisk set • Habermas. System og livsverden. Statens kolonisering af privatlivet \| youtube • Velfærdstrekanten og Habermas' kritik \| youtube • Kap. 3 Den økonomiske udvikling og de økonomiske mål \| Økonomisk set • Kap. 4 Økonomiske politikker \| Basal økonomi • Kap. 5 Økonomiske skoler \| Basal økonomi • Kap. 7 Det danske arbejdsmarked \| Basal økonomi • Kap 5 Økonomisk ulighed \| Økonomisk set • Kap. 8 Bæredygtig udvikling \| Økonomisk set • Øvelser med bæredygtighed med innovation • Kap. 6 Økonomisk politik i EU \| Økonomisk set • Kap. 7 Globalisering og international handel \| Økonomisk set • Indledning til Kapitel 7 - Globalisering og 7.1 Tre former for globalisering \| Basal IP.pdf • 7.6 Hvad er globaliseringens konsekvenser for samfundsudviklingen i lande på forskellige udviklingstrin \| IP-BOGEN 2. udg Supplerende stof • Danmark oplever den højeste vækst i næsten fire år \| Politiken • Fødevarecheck på 2.500 kroner per person på vej til millioner af danskere \| DR • Deledokument til artikler, statistik mv. om velfærdsstatens udfordringer • Øvelser til økonomiske beregninger af indeks, vækst og andele • Excel-ark til øvelse Tilgangen og anvendelsen af varer og tjenester. Årets priser i mia. kr. samt % • Et overblik over dansk økonomi \| Danmarks statistik • Her er de vigtigste punkter i regeringens 2035-plan \| Berlingske (2026) • Han har varmt støttet regeringen, nu går Sandahl til frontalangreb på stor SVM-plan. Det er »fuld forbrugsfest« \| Berlingske (2026) • Øvelse om Store bededag og den danske model • Undersøgelses- og diskussionsopgaver om dansk økonomi og køn • Klimaet i tal og grafer: Visuel guide lader dig tage temperaturen på klimakrisen \| videnskab.dk • Parisaftalen (klimaaftale fra 2015) \| lex.dk • Øvelser og opgaver til modulet om EU og økonomi.docx • Energikrisen er måske præcis det spark bagi, der endelig får Europa til at handle \| dr.dk (2026) • Presset af Kina og USA står Europa midt i et historisk kursskifte\| dr.dk (2026) • Trump gjorde det, og nu gør EU det også. 'Køb Europæisk'-udspil skal sikre europæisk industri \| dr.dk (2026) • Regressionsopgave - Ulighed og fængslinger.docx
Indhold	Kernestof: #1 💸 Repetition 1: Udbud og efterspørgsel mv. #2 💸 Velfærdsstatens udfordringer og konkurrencestaten #3 💸 Økonomiske mål #4 💸 Økonomiske politikker 2 #5 💸 Økonomiske skoler #15 ✍🏻 Opsamling på terminsprøven og ny aflevering for #6 💸 Arbejdsmarked, arbejdsløshed og den danske model ✍🏻 Feedback på aflevering og intro til prøve på skolen #7 💸 Økonomisk ulighed ✍🏻 Prøve på skolen i 2 moduler #8 💸 Bæredygtighed #9 💸 Økonomisk politik i EU #10 💸 Globalisering og international handel #11 💸 Globalisering og lande på forskellige udviklingstrin #1 Klar til eksamen 1 #2 Klar til eksamen 2 #3 Klar til eksamen 3
Omfang	Estimeret: 13,00 moduler Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Skriftlighed i 3g (links til download) Skriftlighedsmoduler – Pensum og materialer Om skriftlig samfundsfag • Opgavetyper i samfundsfag. Version 3 forår 2022 • Eksempler på 12-talsopgaver • 1.2 Du skal altid huske \| Knæk koden – skriftlig eksamen i samfundsfag • 1.4 Strukturér tiden til eksamen \| Knæk koden – skriftlig eksamen i samfundsfag • 1. Inden du starter med at skrive - Samf-kogebogen • 8. Formalia - Samf-kogebogen • 9. Praktiske råd til skriftlig eksamen - Samf-kogebogen Fællesdelsopgaver • 1.1. Hvad kan der udledes \| Skriv fra fagkonsulenten • Kapitel 7/ Den samfundsfaglige regnemaskine (Sådan laver du beregninger i samfundsfag) • Excelark til de første 10 opgaver af alle opgavetyper Procentberegning (indeks, andele og vækst) • 2.3.3 Indekstal \| Metodebogen • 2.3.4 Andele \| Metodebogen • 2.3.5 Vækst \| Metodebogen • Beregning af indekstal på tidsserie (Sådan laver du beregninger i samfundsfag) • Beregning af vækstrater (Sådan laver du beregninger i samfundsfag) • Procentuering af tidsserie (Sådan laver du beregninger i samfundsfag) • Kapitel 2/ Indekstal (Sådan laver du beregninger i samfundsfag) • Kapitel 3/ Vækstrate (Procentvis vækst) (Sådan laver du beregninger i samfundsfag) • Kapitel 4/ Procentandele (Sådan laver du beregninger i samfundsfag) • OPGAVER Indekstal (Sådan laver du beregninger i samfundsfag) • OPGAVER Vækst (Sådan laver du beregninger i samfundsfag) • OPGAVER Procent (Sådan laver du beregninger i samfundsfag) Statistisk usikkerhed/konfidensintervaller • Beregning af statistisk usikkerhed (Sådan laver du beregninger i samfundsfag) • Konfidensintervaller for flere partier (Sådan laver du beregninger i samfundsfag) • OPGAVER Statistisk usikkerhed (Sådan laver du beregninger i samfundsfag) • Kapitel 6 Statistisk usikkerhed \| Sådan laver du beregninger i samfundsfag.pdf • Video - Statistisk usikkerhed og konfidensintervaller • Opgave med konfidencintervaller \| Megafon måling november 2025 • PowerPoint til modulet • Indekstal (video) \| Metodebogen • Procentandele (video) \| Metodebogen • Vækst i procent (video) \| Metodebogen Lineær regression • 2.3.6 Sammenhænge mellem variable Lineær regression \| Metodebogen.pdf • Video om lineær regression • MB's video om lineær regression Hypoteseopgaver • Opgave med hypoteser • Video om hypoteser Undersøge • Genlæs kapitel 6: Undersøg i Sådan skriver du i samfundsfag • MB's video om undersøg-genren • 7.4.6 Undersøg-opgaven \| Metodebogen • MB's video om undersøg-genren (video) • 2.1. Undersøg \| skriv fra fagkonsulenten Undersøg med metode • 2.5 Hvad er styrkerne og svaghederne ved kvantitativ metode \| Metodebogen.pdf • 3.5 Hvad er styrkerne og svaghederne ved kvalitativ metode \| Metodebogen.pdf • 2.2 Hvad er kvantitativ empiri \| Metodebogen Sammenlign • Kap. 7 Sammenligningsopgaven \| Metodebogen • Video om sammenligning • 7 Sammenligningsopgave (video) \| Sådan skriver du i samfundsfag • 5. Sammenlign - Samf-kogebogen • Sammenlign \| Marie Berg Carlsen Notatopgave • Kap. 7 Notat-opgaven \| Metodebogen • Video om notatet Diskussionsopgaven • 6. Diskutér - Samf-kogebogen • Diskutér \| Marie Berg Carlsen Flere opgaver • Undersøg med påstand: Vesten og krigen i Ukraine • Opgave 3 Finanskrisen i Danmark • Opgave 4 Finanskrisen og de offentlige finanser • Opgave 61 Arbejdsmarkedstilknytning • Opgave 63 Uddannelse og holdning til asylstop • Opgave 47 Vækst i G7-landene • Opgave 48 Skilsmisser i Danmark • Venstres splittelse • Demokratiets tilstand • Beregningsopgaver 2024.docx Andet fra forløbet • Kap. 5 Hvordan fører stater udenrigspolitik - IP-BOGEN 2. udg. • Kap. 10 Hvilken udenrigs- og sikkerhedspolitik skal Danmark føre - IP-BOGEN 2. udg. • Regeringer siden 1953 \| Folketinget.dk
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Tilladte hjælpemidler til skriftlig eksamen Tilladte hjælpemidler og adgang til sider I må medbringe filer og noter lokalt på computeren. I må også tilgå vores fælles onedrivemappe (men sørg for at have det hentet ned i en synkroniseret udgave lokalt på computeren eller endnu bedre lav en kopi, som du har lokalt på computeren). I må tilgå forløb og moduler på Lectio, samt de materialer, som der er linket til fra Lectio, herunder til Google Drev og Notion. I må her kun anvende såkaldte dybe links. Det betyder, at man kun må klikke ind via linket og ikke videre på den side, man kommer ind på. I må bruge ordnet.dk og abc.ordbogen.com. Desuden må I gerne tilgå samfundsfag.dk og og Det Danske Arbejdsmarked (www.detdanskearbejdsmarked.dk), hvor I gerne må klikke rundt. I må gerne bruge Excel og den samfundsfaglige regnemaskine. Men sørg for at have den hentet ned og testet på forhånd. Eller kan den, hvis linket virker hentes her under prøven: Den samfundsfaglige regnemaskine Herudover må I IKKE bruge nettet eller have nogen form for kommunikation med andre under prøven. GENERELLE REGLER Eksaminanden må medbringe alt materiale, som er i fysisk form, eller som kan opbevares lokalt på eksaminandens egen computer. § 33. Det er ikke tilladt for eksaminanden at anvende internettet under en prøve, medmindre der for den enkelte prøve er givet adgang hertil, eller det følger af stk. 2-3. Stk. 2. Eksaminanden kan dog anvende internettet, for så vidt angår digital adgang til undervisningsmateriale, som fremgår af undervisningsbeskrivelsen, såfremt det ikke kan medbringes fysisk eller opbevares lokalt på computeren eller lignende. For de gymnasiale prøver gælder det, at undervisningsbeskrivelsen eksplicit skal angive, hvis et materiale kan tilgås via internettet under en prøve. Stk. 3. Eksaminanden kan ved en skriftlig prøve anvende internettet for at tilgå en digital prøve eller aflevere en prøve digitalt. Tilladte samfundsvidenskabelige opslagsværk (digitale): Samfundsfaglige, digitale opslagsværk dækker over websteder som fx samfundsfag.dk og Det Danske Arbejdsmarked, som anvendes i forbindelse med den skriftlige prøve i samfundsfag A (stx), og hvor der er store mængder materiale, som i realiteten ikke kan downloades forud for prøven og opbevares lokalt. Ikke tilladte sider i samfundsfag: Institutionen må ikke give adgang til samfundsvidenskabelige databaser som fx SurveyBanken, Statistikbanken (Danmarks Statistik), Infomedia og lignende. Institutionen må heller ikke give adgang til interaktive programmer, der kan beregne virkninger af økonomiske indgreb, statistiske mål og lignende.
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb