Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Aurehøj Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag C
|
|
Lærer(e)
|
Alberte Holmer
|
|
Hold
|
2024 sa/2b (2b sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb 1: Ulighed og velfærd
I dette forløb har vi haft fokus på ulighed og velfærd i en dansk kontekst både med et sociologisk, økonomisk og politologisk perspektiv.
I første halvdel af forløbet har eleverne arbejdet dels med måling af ulighed og dels teoretiske tilgange til ulighed i form af funktionalisme og Pierre Bourdieu. Eleverne har desuden arbejdet med ulighed mellem og indenfor kønnene.
Derudover er eleverne blevet introduceret til de klassiske ideologier, særligt med fokus på ideologiernes syn på ulighed.
I anden halvdel af forløbet har eleverne arbejdet med velfærd og særligt den universelle velfærdsmodel. I den forbindelse har eleverne fået kendskab til den danske velfærdsstats udfordringer og derefter forsøgt at komme med konkrete forslag til løsninger.
FORLØBETS KERNEBEGREBER
- Økonomisk og social ulighed
- Formel lighed, chancelighed og resultatlighed
- Relativ fattigdom og absolut fattigdom
- Gini-koefficient
- Social stratifikation
- De seks ressourcebeholdere
- Social mobilitet (generations- og karrieremobilitet)
- Social arv (negativ og positiv social arv) og mønsterbryder
- Løngab og kønsroller
- Rip, Rap og Rup-effekt og glasloftet
- Funktionalistisk syn på ulighed
- Økonomisk kapital, social kapital, kulturel kapital og symbolsk kapital
- Habitus og felt
- Liberalismens menneske-, samfunds- og statssyn
- Konservatismens menneske-, samfunds- og statssyn
- Socialismens menneske-, samfunds- og statssyn
- Velfærdstrekanten (stat, marked og civilsamfund)
- Den universelle velfærdsmodel, den residuale velfærdsmodel og den korporative velfærdsmodel
- Velfærdsstatens udfordringer (demografisk udvikling, faldende arbejdsudbud, stigende udgifter til forsvar og klima og stigende individualiserings- og forventningspres)
- Opstramnings- og opkvalificeringsstrategi
- Konkurrencestat
Begreberne kan øves på denne Quizlet: https://quizlet.com/dk/931907492/forlob-1-ulighed-og-velfaerdsdanmark-flash-cards/?i=5u0slc&x=1jqt
BAGGRUNDSMATERIALE
Brøndum & Carlsen (2024). Vores samfund. København: Columbus, kapitel 1
SUPPLERENDE MATERIALE
Altinget.dk (2019). ”Alex Vanopslagh: Heldigvis vil der altid være ulighed”. 07.11.2019. Uddrag.
Altinget.dk (2023). ”Når vi beder kvinder om at arbejde mere, prøver vi at fikse kvinden i stedet for systemet”. Uddrag. 08.11.2023.
Altinget.dk (2023). ”Ligestillingsordfører: Kvinder har færre topstillinger på grund af deres egne prioriteringer”. Uddrag. 19.04.2023.
Altinget.dk (2023). ”Hun har selv brudt den sociale arv. Nu advarer CBS-økonom danskerne: ”Vi mister forståelsen for hinandens liv”. Uddrag.
04.11.2023.
Cepos (2024). ”Danmark har næstfærrest børn i lavindkomstgruppen blandt alle OECD-lande”. 19.02.2024.
Danske Regioner (2024). ”Vi bliver ikke lige sunde af at gøre lige meget for alle”. Lokaliseret på: https://www.regioner.dk/services/nyheder/2024/
januar/kronik-vi-bliver-ikke-lige-sunde-af-at-goere-lige-meget-for-alle/
DR (2020). Mandefald. Afsnit 1. 43 min. Lokaliseret på: https://www.dr.dk/drtv/serie/mandefald_164237
DR (2023). Ik’ så mange penge. 28 min. Lokaliseret på: https://www.dr.dk/skole/dansk/mellemtrin/ekstra-se-dokumentaren-ik-saa-mange-penge
Ingrisch, Anna (vært) (13.01.2023). Klassen forfølger dig [Podcast]. DR Lyd (producent) Genstart. København: Danmarks Radio Lokaliseret på: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2023/genstart-klassen-forfoelger-dig-11802350025
Kristeligt Dagblad (2019). ”Lars Kolind: Derfor er ulighed nødvendigt”. 14.01.2019. Uddrag.
Maple (2021). ”En opvækst i økonomisk fattigdom”. 2021. Uddrag fra interviews med børn og voksne fra familier, der lever under
fattigdomsgrænsen.
Oxfam Danmark (2024). ”Ny analyse: Top 1-pct har mere formue end 82 pct. af den danske befolkning”. Side 4.
Røde Kors (2022). En hverdag med afsavn. Side 1. 01.12.2022.
SF (2024). ”Ulighed og fattigdom”. Uddrag af principprogram.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Forløb 2: Ungdomsliv - mulighed eller mistrivsel?
I dette forløb har vi haft fokus på ungdomslivet - primært i det senmoderne samfund. Eleverne forsøger at blive klogere på, hvorfor flere og flere unge mistrives, når de lever i en tid med stor frihed og et hav af muligheder.
Eleverne kommer i den forbindelse blandt andet til at møde Erving Goffmann, Anthony Giddens, Hartmut Rosa, Byung-Chul Han og Andreas
Reckwitz, der alle giver deres teoretiske bud på, hvad der kendetegner ungdomslivet i det senmoderne samfund. Undervejs anvender vi teoretikernes begreber og karakteriseringer af det senmoderne samfund til at forstå forskelligartet empiri.
FORLØBETS KERNEBEGREBER
- Jeg-identitet, personlig identitet, social identitet og kollektiv identitet
- Identitetsdannelse
- Sociale grupper
- Socialisering (primær socialisering, sekundær socialisering, tertiær socialisering, dobbeltsocialisering)
- Normer (uformelle og formelle normer)
- Sociale roller og rollekonflikt
- Frontstage, backstage og middle region
- Det traditionelle samfund, det moderne samfund og det senmoderne samfund
- Adskillelse af tid og rum
- Udlejring af sociale relationer
- Aftraditionalisering
- Øget refleksivitet
- Ontologisk usikkerhed
- Acceleration af den sociale forandring
- Teknologisk acceleration
- Acceleration af livstempoet
- Resonans
- Præstationssamfund
- Perfekthedskultur
- Singularitetens tidsalder
Begreberne kan øves på denne Quizlet: https://quizlet.com/dk/982447738/forlob-2-ungdomsliv-flash-cards/?i=5u0slc&x=1jqt
BAGGRUNDSMATERIALE
Brøndum & Carlsen (2024). Vores samfund, kapitel 2
SUPPLERENDE MATERIALE
Børns vilkår. 100 børn fortæller. Lokaliseret på: https://bornsvilkar.dk/100born/
Danske Taler (2024, 8. juni). Lisa Storinggaard Nygaards tale til Nordisk Talefest 12.05.2023. Video: GotFat Productions [YouTube]. Lokaliseret på: https://www.youtube.com/watch?v=RzzNQyHm1iY
Schelde et al. (2023). Er det skærmenes skyld, at børn og unge mistrives? Her er forskningens svar. Zetland. Lokaliseret på: https://www.zetland.dk/historie/sem4XwPL-ae6Ewl5D-19d24
P3 (udgiver) (01.04.2018). De perfekte piger (sæson 1, episode 3) [TV-episode]. De perfekte piger, DRTV: https://www.dr.dk/drtv/serie/de-perfekte-piger_6837
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forløb 3: Demokrati og magt
Demokrati og magt - er demokratiet udfordret?
Formål: Formålet med dette undervisningsforløb er at øge indsigten i en række forhold som knytter sig til fagområdet politik. I løbet af forløbet har I arbejdet med forskellige politiske styreformer (demokrati, autokrati, teokrati), hvordan det demokratiske politiske system fungerer herunder hvordan den politiske beslutningsproces er. Spørgsmål om hvad magt er og hvem der besidder magt vil ligeledes blive berørt, og I har arbejdet med, hvordan I som medborgere kan øve indflydelse på samfundet, men også hvordan samfundet blandt andet gennem medierne øver indflydelse på jer. I forløbet har vi arbejdet med, hvorvidt demokratiet i Danmark er udfordret og i så fald hvordan.
De faglige mål, der er i spil:
* Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
* Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
* Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold.
* Demonstrere viden om fagets identitet og metoder, formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge.
* Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
* Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
* Politiske partier i Danmark og politiske ideologier.
* Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng.
* Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Forløb 4: Økonomi og klimakrise
Økonomi og klimakrise: samfundsøkonomisk vækst på bekostning af klimaet?
Formål: I dette forløb kommer eleverne til at arbejde med det økonomiske fagområde, og hvordan økonomi og klimakrisen er tæt forbundne. I løbet af forløbet vil de blive klogere på, hvad der kendetegner økonomi og forskellen på mikro- og makroøkonomi. De vil blive introduceret til centrale økonomiske begreber og modeller såsom det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål, økonomiske konjunkturer og økonomisk politik. Viden om det økonomiske fagområde suppleres med fokus på de udfordringer, klimaet står over for - og hvordan vores samfundsøkonomiske produktion og forbrug på den ene side har bidraget til et meget rigt samfund, men samtidig har bidraget til den klimakrise, som vi befinder os. I forbindelse med forløbets afslutning skal eleverne arbejde med et mindre projektarbejde, som dels sætter deres viden i spil, både den teoretiske og empiriske, men som også bidrager til at give eleverne en tro på, at de kan handle og skabe forandringer i samfundet - bl.a. bidrage til løsninger på klimakrisen.
Faglige mål
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Behandle problemstillinger og demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere samt anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- Argumentere for egne synspunkter med et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
Kernestof
- Politiske ideologier
- Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- Det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- Kvantitativ og kvalitativ metode
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
14,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62644134687",
"T": "/lectio/1/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62644134687",
"H": "/lectio/1/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62644134687"
}