Holdet 2024 bkV/1 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Aurehøj Gymnasium
Fag og niveau Billedkunst C
Lærer(e) Martha Maria Rahbek Hansen
Hold 2024 bkV/1 (2g3g bkV/1)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Smukt?!
Titel 2 At gengive virkeligheden: Perspektiv
Titel 3 Forgængelighed og forfængelighed
Titel 4 Workshop i farver
Titel 5 Politisk kunst
Titel 6 Eksamensprojekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Smukt?!

FORMÅL:
Forløb, der beskæftiger sig tematisk med æstetik gennem tre “blikke”; den klassiske æstetik, den grimme æstetik og den groteske æstetik. Vi undersøger i dette forløb, hvad der drager os til kunstværker, og hvad der får os til at fælde smagsdomme. For hvem bestemmer egentlig hvornår noget er smukt?! Periodemæssigt beskæftiger forløbet sig først med antikken (skulptur) for derefter at bevæge sig rundt i flere kunsthistoriske perioder. Eleverne introduceres til formalanalysen som en grundlæggende analysemetode. Eleverne laver i høj grad selv research af værker, hvilket er en didaktisk pointe idet, at eleverne netop selv fælder smagsdomme over, hvad de kvalificerer som hhv. klassisk æstetisk, grimt og grotesk.

Dette forløb forholder sig i særdeleshed til følgende faglige mål fra læreplanen:
Anvende fagterminologi.
Undersøge en problemstilling gennem en vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori.
Udvælge, sammenligne og analysere et relevant visuelt og rumligt materiale med udgangspunkt i en problemstilling. Elevernes eget arbejde skal indgå i materialet.
Forklare forskellen mellem personlig smag og analytisk tilgang.
Forstå udvalgte perioder eller visuelle kulturers elementære karakteristiske træk.
Forklare valg og fravalg, muligheder og begrænsninger i æstetiske og innovative processer.

KERNESTOF:
-  Bonnie Bay Andersen og Line Højgaard Porse, “Æstetik” i “TAP - Teori, analyse og praksis i billedkunst”, s. 257-259. Praxis (2021, 1. udg.).
- Bonnie Bay Andersen og Line Højgaard Porse, “Klassisk æstetik” i “TAP - Teori, analyse og praksis i billedkunst”, s. 147-152. Praxis (2021, 1. udg.).
- Bonnie Bay Andersen og Line Højgaard Porse, “Grim æstetik” i “TAP - Teori, analyse og praksis i billedkunst”, s. 84-87. Praxis (2021, 1. udg.).
- Bonnie Bay Andersen og Line Højgaard Porse, “Grotesk æstetik” i “TAP - Teori, analyse og praksis i billedkunst”, s. 131-133. Praxis (2021, 1. udg.).
- Om Berthel Thorvaldsen, Glyptotekets hjemmeside: https://www.thorvaldsensmuseum.dk/formidling/bertel-thorvaldsen-en-billedhuggers-form-pa-verden/moed-thorvaldsen

SUPPLERENDE MATERIALE:
- Ekskursion til Thorvaldsens Museum, 19.02.2025: “Skulptur og græsk mytologi”.
- Lærerforfattede powerpoints med diverse værkeksempler (jf. nedenstående værkliste).

BEGREBSPIXL:
Æstetik
Idealnaturalistisk
Klassisk æstetik
Grim æstetik
Grotesk æstetik
Skulptur
Symmetri/asymmetri
Statisk/dynamisk
Åben/lukket
Massiv/hul
Formalanalyse

VÆRKER, KLASSISK ÆSTETIK:
Michael Ancher: Mandskabet reddet, 1894 (maleri).
Michelangelo: David, 1501-1504.
Danh Vo: Leg and feet, 2017.
Berthel Thorvaldsen: Gratierne og Amor, 1820-1823.
Thorvaldsens skulpturer (ekskursion).

VÆRKER, GRIM ÆSTETIK:
Jean-Michel Basquiat: Self Portrait, 1981 (maleri).
Claus Carstensen: “Æterlegeme”, 1986 (maleri).

VÆRKER, GROTESK ÆSTETIK:
Michael Kvium: A Naked Eye on a Welldressed Lie III, 2012 (maleri).
Pieter Aertsen: Kød udstilles, 1555 (maleri).
Ed Atkins: Cabinet, 2023 (tegning).
Gillian Wearing, Self-portrait, 2000 (fotografi).
Patricia Piccinini: The Pacifist, 2023 (skulptur).
Bernardo Buontalenti: Grotesk i marmor, midt 1500 (grotesk).
Ukendt kunstner: Grotesk fra Barfreston, Kent, udateret (grotesk).

PRAKTISKE OPGAVER:

Øvelse: Museum Aurehøj, find et kunstværk på skolen, der tiltrækker dig og undersøg hvorfor. Brug formalanalysen til at blive klogere på værket.

Visualiseringsøvelse: Strike a pose, tag fotos af poseringer, der eksemplificerer begrebspar gennemgået i timen.

Tegneøvelse: Naturalistisk håndtegning.

På tur i det lokale: Foto og formalanalyse af selvvalgt skulptur

Værk: “Kosmos”, et værk inspireret af den klassiske æstetik, hvori menneskekroppen som motiv indgår.

Værk: Et dragende kunstværk, der dyrker den grimme æstetik.

Visualiseringsøvelse: Et digitalt grotesk selvportræt.

Værk: En grotesk grotesk (ler).



Emnet vil blive brugt til eksamen, og i tilfælde af en eventuel eksamen må eleverne tilgå al ovenstående materiale.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 13,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 At gengive virkeligheden: Perspektiv

FORMÅL:
Disse tre moduler har været helliget en introduktion til perspektivet som et rumskabende virkemiddel. Fokus har været på at få etableret og aktiveret det begrebsapparat, der knytter sig til perspektivet. De gennemgåede værker har primært været todimensionelle og tilgangen til værkerne har været formanalytisk. Renæssancen som kunsthistorisk periode har fyldt mest, mens der er perspektiveret til både guldalderens glæde ved perspektivet og modernismens brud og leg med perspektivets regler. I forlængelse af perspektivets iboende synsbedrag, introduceres eleverne også til det optiske syn og det haptiske syn. Dette som en teaser for det næste forløb, der bl.a. omhandler barokken, og hvor dette forløbs begrebsapparat vil blive aktiveret løbende.

Dette lille forløb forholder sig i særdeleshed til følgende faglige mål fra læreplanen:
- Forstå udvalgte perioder eller visuelle kulturers elementære karakteristiske træk.
- Anvende fagterminologi.
- Undersøge en problemstilling gennem en vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori.
- Eksperimentere med forskellige metoder og strategier til at løse opgaver af visuel eller rumlig karakter i samspil med det analytiske arbejde med andres og egne værker.

KERNESTOF:
Jonas Wolter, “Perspektiver i kunsten” (s. 17-28) fra “Temaer i Kunsten - Grundbog til Billedkunst”. Det Ny Forlag (Odense, 2020, 3. udg.).

SUPPLERENDE MATERIALE:
3 lærerforfattede powerpoints med diverse billedeksempler samt introduktion til haptisk og optisk syn (jf. nedenstående værkliste).
Kilde: Bonnie Bay Andersen og Line Højgaard Porse, “Haptisk versus optisk syn” i “TAP - Teori, analyse og praksis i billedkunst”. Praxis (2021, 1. udg.).

BEGREBSPIXL:
Perspektiv
Linæerperspektiv (horisontlinje, forsvindingspunkt, dybdelinjer)
Centralperspektiv
Repoussoir
Overlapning
Atmosfærisk perspektiv
Farveperspektiv
Haptisk syn og optisk syn

VÆRKER:
Rafael: Marias Bryllup, 1504 (maleri).
Jacobo Tintoretto: Den sidste nadver af, 1592-94 (maleri).
C.W. Eckersberg: Udsigt gennem tre af de nordvestlige buer i Colosseums tredje stokværk, 1815-1816 (maleri).
Roy Lichtenstein: In the car, 1963 (maleri).
Roy Lichtenstein: Interiør med åkander, 1963 (maleri).
Rene Magritte: La Decalcomania, 1966 (maleri).
Rene Magritte: Det menneskelige vilkår, 1935 (maleri).
Zaha Hadid: Kulturcentret Heydar Aliyev i Baku, Aserbajdsjan, 2012 (arkitektur).
Katja Bjørn: Udslag, 2010 (videokunst).
Jeff Koons: Play-Doh, 1994-2014, (skulptur).

PRAKTISKE OPGAVER:
Tegning med lineærperspektiv (horisontlinje, dybdelinjer, forsvindingspunkt).

Fotografi med bestemmelse af forsvindingspunkt.

Projekt i mindre grupper med opgavebeskrivelsen: “Lav et todimensionelt miniprojekt, hvor I anvender perspektiv. Det kan fx være en tegning, papirklip, oliefarver, akvarel. I bestemmer selv hvilke perspektiviske virkemidler, I vil anvende, samt hvilken synsvinkel værket skal ses fra, og hvilken virkning I ønsker jeres værk skal have på beskueren. Brug skemaet på s. 22 i teoriteksten som inspiration.”

- AI-genereret værk baseret på krydsmetoden: Aktivering af beskuerens haptiske syn.


Emnet vil blive brugt til eksamen, og i tilfælde af en eventuel eksamen må eleverne tilgå al ovenstående materiale.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forgængelighed og forfængelighed

FORMÅL:
Længere forløb, der beskæftiger sig tematisk med forgængelighed og forfængelighed, både hver for sig og i samspil.
Periodemæssigt beskæftiger forløbet sig primært med barokken og samtidskunsten (installationskunst og performancekunst). Eleverne introduceres til semiotikken og derigennem til betydningsanalysen, som vi arbejder med i den analytiske tilgang til forløbets værker. Formalanalysen benyttes dog lejlighedsvis, særligt i forbindelse med videokunst og performancekunst. Forløbet kulminerer i en modulrække om performancekunst, hvor elevernes forfængelighed udfordres og forgængeligheden konkretiseres med performanceværkernes iboende flygtighed.

Dette forløb forholder sig i særdeleshed til følgende faglige mål fra læreplanen:
- Forstå udvalgte perioder eller visuelle kulturers elementære karakteristiske træk.
Anvende fagterminologi.
Undersøge en problemstilling gennem en vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori.
Eksperimentere med forskellige metoder og strategier til at løse opgaver af visuel eller rumlig karakter i samspil med det analytiske arbejde med andres og egne værker.
Forstå udvalgte perioder eller visuelle kulturers elementære karakteristiske træk.
Forklare valg og fravalg, muligheder og begrænsninger i æstetiske og innovative processer.

KERNESTOF:
Bonnie Bay Andersen og Line Højgaard Porse, “Stilleben: Vanitas og memento mori” i “TAP - Teori, analyse og praksis i billedkunst”, s. 249-250. Praxis (2021, 1. udg.).
Anna-Carola Krausse, “Barokken” (s.114-116) i “Maleriets historie. Fra renæssancen til i dag”. Könemann (Köln, 1995).
Jonas Wolter, “Installationskunst i dansk og internationalt perspektiv” (s. 145-153) fra “Temaer i Kunsten - Grundbog til Billedkunst”. Det Ny Forlag (Odense, 2020, 3. udg.).
Lars Movin, “De utilpassede - Fluxus i 30 år” (Danmark, 1993, 1t, 20 min.).

SUPPLERENDE MATERIALE:
Lærerforfattede powerpoints med diverse værkeksempler (jf. nedenstående værkliste).
Lærerforfattet dokument om Roland Barthes’ semiotiske analyse, 3 sider.
Lærerforfattet dokument om komposition som visuelt virkemiddel med fokus på additiv og hierakisk komposition, 2 (små) sider.
Ekskursion til Charlottenborg, 19.02.2025: “Performances og kunstnerintroduktioner”

BEGREBSPIXL:
Stilleben
Vanitas
Mememto mori
Chiaroscuro
Dynamisk
Trekantskomposition
Smalt billedrum
Semiotik (dennotation, konnotation, diskontonuerte tegn, polysemisk, paraktekst, forankring, afløsning)
Hierarkisk komposition
Additiv komposition
Installation
Performance

VÆRKER, BAROKKEN:
Michelangelo di Caravaggio: Kristi begravelse, 1602-1603 (maleri).
Michelangelo di Caravaggio: Judith halshugger Halofernes, 1599 (maleri).
Benoît Le Coffre: Frederik IV i salvingsdragt, ca. 1700 (maleri).
Adriaen Van Utrecht: Vanitas stilleben med buket og kranium, 1642 (maleri).
Karel Dujardin: Dreng, der blæser sæbebobler, 1663 (maleri).
Frans Snyders, Stilleben med frugt, vildt, grøntsager, en levende abe, et egern og en kat, 1635-1640 (maleri).
Pieter Claesz, Vanitas med violin og glaskugle, 1628 (maleri).
Willem Claeszoon Heda, Stilleben med østers, citron og sølvtøj, 1635 (maleri).
Andrea Pozzo: Sant´Ignazio di Loyola, Rom, 1691-94 (illusionistisk loftsmaleri).
Giovanni Battista Gaulli: Il Gesù, Rom, 1674-79 (illusionistisk loftsmaleri).
Pasquale Cati: Tridentinerkoncilet, 1587-89 (maleri).
Giovanna Lorenzo Bernini: Kolonnade omkring Peterspladsen, 1656-67 (arkitektur).
Frederiksberg Have, indgang og udsigt fra Frederiksberg Slot (arkitektur).

VÆRKER, SEMIOTIK OG BETYDNINGSANALYSE:
Claus Carstensen: "Breve" V, 1983 (maleri).
Claus Carstensen: Le Plaisir du Texte II, 1980 (maleri).
Richard Hamilton: Just What Is It That Makes Today's Homes So Different, So Appealing?, 1956 (collage).
Edgar Degas: Dansetimen, ca. 1879 (maleri).
Kristian von Hornsleth: Friends, 2004 (maleri).
Kristian von Hornsleth: F.Y.A.L. Jesus, 2015 (maleri).
Bjørn Nørgaard: Recycling Art (Venus fra Milo), 2009 (skulptur).
Sara-Vide Ericson: Solitude, 2015 (maleri).

VÆRKER, ADDITIV/HIERARKISK KOMPOSITION:
Andy Warhol: Marylin Monroe, 1963 (maleri).
Jackson Pollock: Autumn Rhythm (number 30),1950 (maleri).
Raphael: Madonna i engen, 1503 (maleri).

VÆRKER, INSTALLATIONSKUNST:
Marco Evaristti: Helena, 2000 (installation).
Ilya Kabakov: Toilettet, 1992 (installation).
Pipilotti Rist: Daggrystimer i naboens hus, 2005 (installation).
Olafur Eliasson: The Weather Project, 2003 (installation).
Jeppe Hein: Smoking Bench, 2002 (installation).
Ai Weiwei: Sunflower Seeds, 2010 (installation).

VÆRKER, PERFORMANCEKUNST:
Marina Abramovic: “The Artist is Present”, 2010 (performance).
Marina Abramovic: Rhythm O, 1974 (performance).
Sofie Dupont: We always carry our body, 2016 (performance).
Værker af gruppen Fluxus, jf. “De utilpassede - 30 år med Fluxus”, 1993 (dokumentar).
En række live performances fremvist på Charlottenborg 19.02.2025.

PRAKTISKE OPGAVER:
Mindmap: Forfængelighed og forgængelighed.

Visualeringsøvelse i grupper: Lav et samtidsstilleben (fotografi).

Collage: Betydningsforskydning.

Visualiseringsøvelse: forankring eller afløsning?

Fotoserie (min. fem fotos): At arbejde med vanitas-symbolik

Visualiseringsøvelse: En barok installation i en æske

Øvelse: Øjenkontakt og grimasser

Værk: Performance


Emnet vil blive brugt til eksamen, og i tilfælde af en eventuel eksamen må eleverne tilgå al ovenstående materiale.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 14,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Workshop i farver

FORMÅL: Disse to moduler har været helliget en introduktion til farver som virkemiddel i kunsten med afsæt i Johannes Ittens farveteori. Fokus har været på at få kendskab til det begrebsapparat, der knytter sig til Ittens farveteori samt give eleverne kendskab til seks farvekontraster. De i undervisningen gennemgåede værker har været todimensionelle og tilgangen til værkerne har været både formalanalytisk og betydningsanalytisk. Værkerne har været spredt ud over forskellige kunsthistoriske perioder (fra renæssance til samtid). Undervisningen har fokuseret på farver som et dramatisk virkemiddel, der både kan skabe blikfang og fokus. Dette ud fra kendskabet til de seks farvekontraster, som eleverne har undersøgt effekterne af gennem forskellige øvelser med netop farvelægning. Kendskabet til betydningsanalysen er blevet styrket gennem et øget kendskab til farvesymbolik.

Denne lille farveworkshop forholder sig primært til følgende faglige mål fra læreplanen:
̶  kommunikere om og ved hjælp af visuelle virkemidler, herunder digitale.
̶  anvende fagterminologi.
̶  forklare forskellen mellem personlig smag og analytisk tilgang.
̶  eksperimentere med forskellige metoder og strategier til at løse opgaver af visuel eller rumlig karakter i samspil med det analytiske arbejde med andres og egne værker.

KERNESTOF:
Henrik Scheel Andersen og Ole Lauersen, “Billedets virkemidler” (s. 36-40) i “Billedkunst. Metode, kronologi, tema”. Systime, Århus (2006-2007).

SUPPLERENDE MATERIALE:
2 lærerforfattede powerpoints med diverse billedeksempler (jf. nedenstående værkliste).
Kilde: Katrine Charlotte Busk, “1d. Farver” i “Billedkunstbogen”. Forlaget Columbus, København (2019, 1. udg.).

BEGREBSPIXL:
Ittens farveteori
Primærfarver
Sekundærfarver
Mellemtoner
Komplementærfarver
Kvalitetskontrast
Kvantitetskontrast
Lys/mørk-kontrast
Egen-kontrast
Kold/varm-kontrast
Komplementærkontrast

VÆRKER:
Michael Kvium, 2011: Simpelt mandsportræt (maleri)
Lars Nørgård, 1985: De tre gratier (maleri)
Julie Nord, 2010: Ghost (tegning)
John Kørner, 2011: Alene med skyerne (maleri)
Claus Carstensen, 2001: Negation as affirmation of will (Brumaire) (maleri)
Oluf Høst, 1928: Aften (maleri)
“Pietá” af Bellini (1515) (maleri)
Roy Lichtenstein: Stilleben med krystalskål (1973) (maleri)
Pablo Picasso: Stilleben (1960) (maleri)

PRAKTISKE OPGAVER:
Eleverne har lavet følgende praktiske opgaver i forbindelse med workshoppen:
Farvelægning af farveløst print af “Pietá” af Bellini på baggrund af betydningsanalyse af værket.
Digital farvelægning af fotoserie, “Vanitas” (produceret i undervisningsforløbet “Forgængelighed og forfængelighed”).
Farvelægning med akrylmaling af grotesk skulptur (produceret i undervisningsforløbet “Forgængelighed og forfængelighed”) med fokus på værkets tilsigtede udtryk og en aktiv anvendelse af viden om farvekontrasters evne til at tilføre et værk dramatik.

Emnet vil blive brugt til eksamen, og i tilfælde af en eventuel eksamen må eleverne tilgå al ovenstående materiale.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Politisk kunst

FORMÅL: Dette forløb om politisk kunst fungerer som en teoretisk og analytisk forankret optakt til eksamensprojektet. Periodemæssigt spreder forløbet sig ud over kunsthistorien idet de dets værker stammer fra romertiden (jf. ekskursion til Glyptoteket) såvel som nutidige værker. Den brede kunsthistoriske spredning afspejler sig i forløbets gennemgåede værker, der er skulptur/statuer, maleri og happenings. Løbende er en diskussion af autonom kunst versus bestillingskunst, såvel som kunstnerens ansvar i samfundsdebatten (hvor går grænserne for provokation? Og skal politisk kunst provokere for at have en effekt?) Der arbejdes på holdet med først betydningsanalysen, som eleverne har kendskab til fra tidligere undervisningsforløb. Derudover introduceres der til socialanalysen som den tredje analysemetode, som eleverne skal kende til. Eleverne lærer om socialanalysens fordele ift. dens iboende evne til at perspektivere den (i dette tilfælde) politiske kunst til sin specifikke samtid gennem sine tre vinkler (socialhistorisk, receptionshistorisk, biografisk), men også til socialanalysens fordring af en stor empirisk viden. Arbejdet med socialanalysen har særligt knyttet sig til en ekskursion til Glyptotekets udstilling, “Ikonoklasme - Kunsten som kampplads”. På denne ekskursion oplevede eleverne gennem en guidet tour en række kunstværker, der gennem tiden har fungeret som politisk propaganda, og værker som på anden vis har været “gidsler” i skiftende politiske regimer og deres agendaer. Derudover har vi arbejdet med politiske værkers placering, bl.a. gennem fremlæggelsen af en lærerfaglig socialanalyse af mexicanske Teresa Margolles kunstværk, “A thousand times in an instant” (2024), der pt. er udstillet på The Fourth Plinth i London.

Dette forløb forholder sig i særdeleshed til følgende faglige mål fra læreplanen:
- forstå udvalgte perioder eller visuelle kulturers elementære karakteristiske træk.
anvende fagterminologi.
- forklare forskellen mellem personlig smag og analytisk tilgang
- forklare valg og fravalg, muligheder og begrænsninger i æstetiske og innovative processer.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
Jonas Wolter, “Politisk kunst” (s. 35-50) fra “Temaer i Kunsten 2 - Grundbog til Billedkunst”. Det Ny Forlag (Odense, 2018, 1. udg.).
Jonas Wolter, “Analysemetoder i billedkunst: Socialanalysen” (s. 185-187) fra “Temaer i Kunsten - Grundbog til Billedkunst”. Det Ny Forlag (Odense, 2020, 3. udg.).
Marc Wallinger, “London's Fourth Plinth: Where Contemporary Art Meets the Public” [Youtube] (15. oktober 2020), lokaliseret på: https://www.youtube.com/watch?v=IkZ9O_duWjU
Ekskursion til Glyptoteket, 08.04.2025: “Ikonoklasme - Kunsten som kampplads”

Supplerende materiale:
Lærerforfattede powerpoints med diverse værkeksempler (jf. nedenstående værkliste).
Gay Star News, “London’s Fourth Plinth unveiled: an assertion of Trans visibility” [Youtube] (27. september 2024), lokaliseret på: https://www.youtube.com/watch?v=ZOj-MCHbKcg
Julia Hartley-Brewer/TalksTV, ““Looks AWFUL” | Trafalgar Square’s Fourth Plinth Goes ‘WOKE’” [Youtube] (19. september 2024), lokaliseret på: https://www.youtube.com/watch?v=lc67LRSdItQ
Claire Armitsted (16.09.2024), “‘Every face tells a story’: Teresa Margolles on putting 726 trans lives on the fourth plinth”, The Guardian. Lokaliseret på: https://www.theguardian.com/artanddesign/2024/sep/16/teresa-margolles-fourth-plint-trans-lives-trafalgar-mexico

Begrebspixl:
Politisk kunst
Autonom kunst
Bestillingsværker
Socialanalyse (socialhistorisk vinkel, receptionshistorisk vinkel, biografisk vinkel)

Værker:
Jacques-Louis David: Napoleon der krydser Alperne, 1801 (maleri)
Peter Carlsen: Danmark 2009, 2009 (maleri)
Pablo Picasso: Guernica, 1937 (maleri)
Bjørn Nørgaard: Hesteofringen, 1970 (happening)
Kristian von Hornsleth: Village Project, 2006 (happening)
Ai Weiwei: Remembering (2009) (installation)
Ai Weiwei: Soleil lavant (2017) (installation)
Banksy: Brexit, 2017  (street art)

Emnet vil blive brugt til eksamen, og i tilfælde af en eventuel eksamen må eleverne tilgå al ovenstående materiale.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Eksamensprojekt

Eksamensprojekt:

Kernestof (samme som undervisningsforløbet, “Politisk kunst”):
Jonas Wolter, “Politisk kunst” (s. 35-50) fra “Temaer i Kunsten 2 - Grundbog til Billedkunst”. Det Ny Forlag (Odense, 2018, 1. udg.).
Jonas Wolter, “Analysemetoder i billedkunst: Socialanalysen” (s. 185-187) fra “Temaer i Kunsten - Grundbog til Billedkunst”. Det Ny Forlag (Odense, 2020, 3. udg.).
Marc Wallinger, “London's Fourth Plinth: Where Contemporary Art Meets the Public” [Youtube] (15. oktober 2020), lokaliseret på: https://www.youtube.com/watch?v=IkZ9O_duWjU
Ekskursion til Glyptoteket, 08.04.2025: “Ikonoklasme - Kunsten som kampplads”


Emnet for eksamensprojektet har været “Politisk kunst” med følgende opgaveformulering:
“Med udgangspunkt i emnet, “Politisk kunst”, skal du lave en model over et kunstværk, der formidler et politisk budskab, som du har været i berøring med i et af dine andre gymnasiale fag. Kunstværket skal demonstrere en tydelig bevidsthed om sammenhængen mellem emnet, materialevalg, skala og lokation.”

Eleverne ved, at de skal:
- finde 1-2 professionelle værker, som du bruger som inspiration til dit eksamensprojekt.
- arbejde med skitser samt anden dokumentation af arbejdsproces.
- foretage en efterfølgende analyse af eget værk ud fra en valgfri analysetilgang, som de skal kunne redegøre for rent metodisk.
- lave en præsentation i én samlet pptx som præsenteres til eksamenen.

Som optakt har eleverne haft et kort indledende forløb om politisk kunst. Her har vi bl.a. været på Glyptoteket og set udstillingen, “Ikonoklasme - Kunsten som kampplads” og løbende diskuteret kunstens politiske potentiale med afsæt i både nationale og internationale værker i forskellige medier.
I undervisningen er eleverne blevet introduceret til formalanalyse, betydningsanalyse og socialanalyse. I forbindelse med eksamensprojektet forventes der anvendelse af elementer fra formalanalysen (form) og betydningsanalysen (indhold) samt en bevidsthed om, hvornår hvilken analysemetode er i brug.

Emnet vil blive brugt til eksamen, og i tilfælde af en eventuel eksamen må eleverne tilgå al ovenstående materiale.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer