Holdet 2024 NgV/2 - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 NgV/2 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Aurehøj Gymnasium
Fag og niveau	Naturgeografi B
Lærer(e)	Anne Charlotte Winther Jørgensen
Hold	2024 NgV/2 (3g NgV/2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Sommerens naturgeografi
Titel 2	Kysten og klimaændringer
Titel 3	Bæredygtige byer
Titel 4	Det vilde vejr bliver vildere
Titel 5	Fremtidens teknologi kræver råstoffer
Titel 6	Fossile råstoffer og fremtiden

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Sommerens naturgeografi
Indhold	Kernestof: Naturgeografi B - stx, august 2017.pdf Alle finder en artikel eller et klip, der handler om sommerens naturgeografi, og fortæller om den i undervisningen. Naturgeografigrundbogen B Kap 8.docx naturgeografigrundbogen B kap 8.1.docx Alle grupper har deres fremlæggelser om sommerens naturgeografi klar til at præsentere i dag. Naturgeografigrundbogen B kap 8.1 Kysten er i konstant forandring Naturgeografigrundbogen B kap 8. Kysten og klimapåvirkning
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Kysten og klimaændringer Kernestof: Jordens geologiske processer: • Det globale kulstofkredsløb • Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv: • Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering • Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår Eksperimentliste: Feltarbejde: Strandmåling (kystprofil - transekt) Arbejde med sandprøver (kornstørrelser) Forsøg: Sediment-rør Sedimentransport i bølgekar
Indhold	Kernestof: Naturgeografigrundbogen B Kap 8.docx naturgeografigrundbogen B kap 8.1.docx Alle grupper har deres fremlæggelser om sommerens naturgeografi klar til at præsentere i dag. Naturgeografigrundbogen B kap 8.1 Kysten er i konstant forandring Naturgeografigrundbogen B kap 8. Kysten og klimapåvirkning A perfect planet : Oceans Frit stræk øvelse.docx Samme lektie som til sidste gang genlæses. Naturgeografigrundbogen B kap 8.3 Ændrede vindforhold vil påvirke kysten Naturgeografigrundbogen B kap 8.4 Bølger påvirker kysten Lektie 3gNgV2 29.08.docx Kysten under forandring: kræfterne Naturgeografigrundbogen B kap 8.5 Strand, revler og sediment naturgeografigrundbogen kap 8.6 Sedimenttransport langs kysten Kysten under forandring "Kræfterne: vind, bølger, strøm" 10 meter høje mure og porte skal måske beskytte hovedstaden mod stormflod Naturgeografigrundbogen B kap 8.7 Forskellige typer af kyster Naturgeografigrundbogen B kap 8.9 Kystbeskyttelse og klimasikring Grupper 3gNgV2 05.09.24.docx NG B ekskursion til Køge Bugt 2024.docx Naturgeografigrundbogen B kap 8.10 Klitlandskab - sand og vind Naturgeografigrundbogen kap 8.2 Det globale havniveau stiger Sandkrigen opgave.docx Sand er blevet mange penge værd. Så mange, at nogle vil slå ihjel for det Sand som dræber Sand-udvinding ødelægger økosystemer og økonomier \| Globalnyt Miljøministeren har ingen planer om et stop for sandsugning i Køge Bugt Ny plan for Køge Bugt er ”en hån”, mener syv oprørte borgmestre Husk at gruppen tilsammen skal have læst artiklerne, del dem mellem jer og hvis man ikke så sandkrigen i fredags kan den ses på Grupper: Aftal med hinanden i gruppen hvad I researcher på. Sandkrigen projekt.docx Alle grupper fremlægger deres projekter om sand fra uge 41
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 19,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Bæredygtige byer Kernestof: Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår: • klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter • Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer • Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår • Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv: • Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering • Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport • Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår • FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling. Feltarbejde: Arbejde med byanalysemetoder på små ekskursioner i Aurehøjs lokalområde Større feltarbejde med byrumsanalyser i Nordhavn
Indhold	Kernestof: Introduction to Cradle to Cradle Hvad er cirkulær økonomi? \| Vugge til Vugge ApS Architect Anupama Kundoo - #4 Combining high tech and low tech Anupama Kundoo Green Architecture Saving the World \| Visiting Sustainable Buildings from Across the Planet The Worlds Biggest Wooden Skyscraper Stands In Norway, Rising 85 Meters Into The Sky Marmormolen: Får grønt lys til otte etagers træbyggeri Ecovatives Mushroom Tiny House The Growing Pavilion Documentary Dutch Events - C40 Cities Naturgeografigrundbogen B kap 3. Storbyers udfordringer Naturgeografigrundbogen B kap 3.1 Megacities Opgave: Undersøgelse af den urbane varmeø \| NaturgeografiGrundbogen B kap 3.2 Undersøgelse af den urbane varmeø \| NaturgeografiGrundbogen B Kap 3.3 Byen påvirker energibalancen \| NaturgeografiGrundbogen B Kap 3.4 Storbyens vejr \| NaturgeografiGrundbogen B 3.5 Byens overflader og nedbør \| NaturgeografiGrundbogen B Tag en genanvendelig kop med, så laver vi te :) Madeleine og Asta har kage med :) Arbejde med byens vejr i forhold til termiske tryk.docx 3.6 Storbyens drikkevandsforsyning \| NaturgeografiGrundbogen B Alle tager en artikel eller et klip med der handler om drikkevandsforsyning Husk vi mødes uden for DAC kl 14:15 I den nye oversigt over luftkvaliteten i byerne kan du se luftforureningsniveauet på langt sigt dér, hvor du bor I Beijing behøver myndigheder ikke at tage de store hensyn til borgerne – og det har givet renere luft Medbring jeres besvarelse af "Vandbalancen i byerne" I løste i tirsdags, husk også screenshots- det var der en del, der ikke fik med i besvarelserne, der blev oploadet. 3.7 Smog og forurening \| NaturgeografiGrundbogen B Faenomenologsheet281210.pdf Fotokarteringsheet281210.pdf Urbansonglinessheet281210.pdf Metode_pjece_ByensOverflader2016.pdf Metode_pjece_byrum2016.pdf Læs alle metodedokumenterne på modulet i tirsdags, så I er klar til feltarbejdet i nærområdet. Grupper til feltarbejdet i dag og de kommende gange: Mål afstande og områder i Google Earth.docx Vi mødes foran 7eleven på Nordhavn st. kl 14:10 Nordhavn byrumsanalyser (1).docx Lande i det globale syd er mere sårbare over for klimaforandringer • POV International Første videnskabelige evidens: Havstigning har slugt fem Stillehavs-øer NASA Scientific Visualization Studio \| Atmospheric Carbon Dioxide Tagged by Source
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 18,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Det vilde vejr bliver vildere Kernestof: Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår: • Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter • Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer • Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår • Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv: • Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering • FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Indhold	Kernestof: What is global circulation? \| Part One \| Differential heating What is global circulation? \| Part Three \| The Coriolis effect & winds Climate change: What role is it playing in the California fires Repetér det globale vindsystem fra NgC Naturgeografigrundbogen kap 10.1 Vandbalancen og klimaændringer 2024 blev det næstvådeste år i Danmark og ekstremt varmt DRTV - Jagten på det vilde vejr Opgave_jagten på det vilde vejr 1af4.docx How does atmospheric pressure affect weather? Isnende kulde hærger USA- føles som 78 graders frost Naturgeografigrundbogen B kap 10.5 Temperatur, årstid og lufttryk Vi repeterer det globale tryksystem Voldsomme naturbrande drives af de værst tænkelige vejrforhold Sådan endte vejrkatastrofen i Spanien så galt Samme lektie som sidst Skydannelse og globalt trykstystem.docx El Nino - What is it? El Niño and La Niña Explained Naturgeografigrundbogen B kap 10.10 El Niño og La Niña Afsnit March 2024 ENSO update: award season Øvelse: Undersøgelse af EL Nino og La Nina 2022 Pakistan floods - Wikipedia Andet år i træk med ekstremt meget nedbør Ekstrem oversvømmelse i Pakistan har ramt 33 millioner North Atlantic Oscillation (NAO) \| National Centers for Environmental Information (NCEI) 10.9 NAO – blokeringer i vejret \| NaturgeografiGrundbogen B OBS! Vi har ikke test i dag, den kommer når vi er færdige med forløbet. 5.6 Nedbørsvariationer \| NaturgeografiGrundbogen Psykrometer_luftfugtighed.docx Naturgeografigrundbogen B kap 10.11 Tropiske orkaner og storme Ekstremt vejr gør os til klimatosser – men det hjælper os ikke med at løse klimakrisen Beskyttelsen af klima, natur og biodiversitet går hånd i hånd: Her er fem principper til at vise vejen Ekstremt vejr får os til at ændre holdning til klimaforandringerne Ny forskning: Gode klimavaner kan smitte af på omgangskredsen Lektien er at alle i gruppen har læst jeres 4 kilder, der skal anvendes til jeres projekt. Alle grupper har mulighed for at præsentere deres produkt fra projektet. Test i forløbet vi netop har afsluttet.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Fremtidens teknologi kræver råstoffer Kernestof: Jordens geologiske processer: • Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme • Det globale kulstofkredsløb • Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår: • Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår • Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv: • Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering • Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport • Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår • FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Indhold	Kernestof: Arbejdsark til intromodul.docx Digitale tjenester belaster klimaet: 5 ting, du selv kan gøre Interaktivt kort over konfliktmineraler Husk eks på SRP-opgaver! Så meget påvirker dit internetforbrug klimaet Fremtiden skal bygges af gamle mobiler og udtjente vindmøller. Anders Lendager er i fuld gang Den grønne omstilling kræver mange råstoffer: Forskere hejser rødt flag Hvis du tror, den grønne omstilling er grøn, så tro om igen \| Globalnyt Debat: En flåde af elbiler er et fatamorgana uden massive investeringer i råstofindustrien Forskere advarer: Seks ud af ni planetære grænser er nu overskredet Footprint calculator Klimaberegner Vedvarende Energi How to reduce your environmental footprint \| WWF WWF Footprint Calculator Bør vi omdanne Sahara til et kæmpe solcelleanlæg? Solvarme kombineret med varmepumpe Simple Solar Power System Overview \| Shed to Home Conversion Fremtidens solparker skal dyrke både afgrøder og energi Norsk projekt får tomater til at spire i ørkenen Solvarmeanlæg - Bliv klogere på solvarmeanlæg og solenergi Naturgeografigrundbogen B kap 5.3 Solenergi Arbejdsark_solenergi.docx Solfanger_forsøg.docx Have besvaret spørgsmålet vi arbejdede i sidste modul: Så billigt er det at få Danmark til at køre på kun grøn energi Flertal på Christiansborg vil gøre elnettet klar til mere grøn strøm meget hurtigere Arbejdsark_vind.docx Briefing: Elektrificeringen udfordrer det danske elnet \| Ingeniøren Naturgeografigrundbogen B kap 5.2 Vindenergi Sjældne jordartsmetaller \| Geoviden Hvor grønne er vindmøller egentlig? Vindmøller_journalforsøg.docx Bred aftale sikrer hurtigere og mere effektiv udbygning af elnettet Vindmøller i Danmark Regler og kontrol med konfliktmineraler Konfliktmineraler:sandheden om din smartphone #FreeCongo: Verdens største virksomheder kapitaliserer på elendighed i DR Congo \| Globalnyt Naturgeografigrundbogen B kap 12.6 Fremtidens råstoffer Råstoffer til vindmøller_ MINERALSKE RÅSTOFFER, BÆREDYGTIGHED OG INNOVATION.docx Hvem, hvad og hvor? Sjældne jordartsmetaller \| Geoviden Guide til Islands nye vulkanudbrud Vulkan går i udbrud på Island Vulkan sprøjter lava op til 300 meter op i luften Jordskælv rammer Myanmar og Thailand: Flere døde efter bygningskollaps geologisk tidsskala – Lex Naturgeografigrundbogen B kap 12.1 Jordens opbygning og udvikling Naturgeografigrundbogen B kap 12.2 Pladebevægelse og konvektion Kontinenternes rejse: Amerika hydrotermale mineralforekomster – Lex Animationer Naturgeografigrundbogen B kap 12.3 Jordskælv og tsunami Naturgeografigrundbogen B kap 12.4 Vulkanisme NY_Råstofferne til grøn energi_ arbejdsark.docx Mineral Extraction: Crash Course Geography #44 Geoviden: her hentes den grønne omstilling Alle grupper fremlægger om deres råstof Skal der åbnes nye miner i Grønland_ arbejdsark.docx Rapport naturbeskyttelse i Grønland.pdf Minedrift og miljø i Grønland.pdf Den sidste gruppe fremlægger om deres råstof: kobber Trump vil have fingrene i Grønlands mineraler - det har andre før ham forsøgt og opgivet Geoviden "her hentes den grønne omstilling" s. 16-23 Svensk energiminister efter fund af sjældne jordarter: ’En nøglerolle for den grønne omstilling i Europa’ How a robot recycles our electronic waste – BBC News Computer recycling West Africa style - Click - BBC News WEEE recycling by UMS - Urban Mining Solutions GmbH renewing the rarities that drive our lives Forsker om mineralaftale: 'Det er ikke sådan, at nu er USA sikret' Verdens elektronikskrot er steget 21 procent på 5 år - men genbrug og genanvendelse følger ikke med Udvind metaller fra elektronikaffald i stedet for miner, opfordrer forskere Urban mining: En af de bedste business-cases i den grønne omstilling - Mandag Morgen mitCFU.DK
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Fossile råstoffer og fremtiden Kernestof: Jordens geologiske processer: • Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme • Det globale kulstofkredsløb • Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår: • Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår • Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv: • Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport
Indhold	Kernestof: Energisystemet lige nu 6. Fossile råstoffer i fremtiden \| NaturgeografiGrundbogen B 6.1 Stop for indvinding af gas og olie \| NaturgeografiGrundbogen B 6.2 Gas og olie \| NaturgeografiGrundbogen B 6.4 Omlægning af energikilder \| NaturgeografiGrundbogen B 7.5 Kulstofkredsløb – kuldioxid og metan \| NaturgeografiGrundbogen B Beregner for cylindervolumen og areal \| Beregnere.net Olie i kridt.docx 6.5 Brug af fossile råstoffer i industrien \| NaturgeografiGrundbogen B
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb