Holdet 2024 psV/3 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Aurehøj Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Lene Gilkrog
Hold 2024 psV/3 (2g3g psV/3)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til den mangfoldige psykologi
Titel 2 Afhænger barnets udvikling af miljø eller arv?
Titel 3 Kan vi stole på hukommelsen?
Titel 4 Ung i 2025
Titel 5 Grupper på sociale medier

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til den mangfoldige psykologi

Forløbet har til formål at give en kort introduktion til udvalgte psykologiske perspektiver.

• I forløbet introduceres eleverne til hvordan fagets viden og forskellige tilgange kan anvendes til at belyse en given problemstilling (eks. case eller genstand). De udvalgte perspektiver er: psykoanalytisk -, adfærdsteoretisk (behavioristisk) -, et evolutionspsykologisk -, et eksistenspsykologisk -, et kognitionspsykologisk -, et neuropsykologisk  og et sen-/postmoderne perspektiv.

• Eleverne skal kende forskel på hverdagspsykologi og videnskabelig psykologi. (Faglige mål)

• Introduktion til fagets videnskabsteoretiske ramme, herunder gennemgang af de tre hovedvidenskaber; naturvidenskab, humanvidenskab og samfundsvidenskab, samt kort gennemgang af de forskellige metoder, som de hver især benytter sig af, for dermed at opnå et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder. (Faglige mål)

• I case om Lena (Schultz Larsen p. 15-16) inddrager og vurderer vi forskellige forklaringer på den psykologiske problemstillig – og laver en analyse heraf. Derved undersøger vi, hvad forskellige psykologiske retninger kan og ikke kan ift. konkret case. Og herved træner vi vores kritiske sans ift teoribrug, når vi skal se på en problemstilling. (Faglige mål)

• Herunder hvordan man i et behavioristisk perspektiv og social indlæring (imitation) kan indlære forskellige adfærdsformer, samt hvad der motiverer herfor (belønning). (Kernestof)

• Desuden hvordan man eksempelvis kan forklare forskellige handlemønstre ift håndtering af udfordringer. (Kernestof).

- Ydermere introduktion til fire overordnede psykologiske metoder (interview, spørgeskema, eksperiment og observation) samt generelle fejlkilder og forsøgseffekter.


LITTERATUR:
Ole Schultz Larsen (2018): Psykologiens Veje, Systime. p. 11-25 (ca 10ns)

C. T. Jensen & K. Quorning (2018): Metode og kritiske overvejelser, i Undersøgelser I psykologi. I-bog, Kap 1, Systime (ca 7ns)

FILMKLIP:
Introduktion til den mangfoldige psykologi: https://www.youtube.com/watch?v=g8TSJpr2z-c

ANTAL SIDER: ca 17ns + ca 1ns filmklip = ca 18ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Afhænger barnets udvikling af miljø eller arv?

Har barndommen betydning for udviklingen af personligheden? Hvilke faktorer i barndommen - arv og miljø (gener og samfund) - har betydning for, at vi bliver den vi er? Disse spørgsmål bliver overordnet omdrejningspunkter for forløbet, og hermed skal eleverne opnå en forståelse for, hvilken betydning for individets udvikling og personlighed, arv (genetik fx køn), omsorg, miljøet, kulturen og indtrufne hændelser, har.


FORMÅL:
At kunne gøre rede for centrale udviklingspsykologiske teorier (primært Stern 0-15mdr, Bowlby og Ainsworth) og undersøgelser i forbindelse med barnets udvikling i det første leveår og forholde sig kritisk til dette. Desuden have kendskab til ligheder og forskelle mellem de enkelte udviklingsteorier (udviklingstrin og -faser), og dermed også kunne udvælge anvende relevant teori. (Faglige mål)

Kunne redegøre for de primære omsorgspersoners betydning for barnets udvikling, herunder tilknytningens betydningen for barnets udvikling på længere sigt. (Kernestof)


Kunne redegøre for spædbørns reaktioner på separation fra den primær omsorgsperson (Bowlby og Killén samt Ainsworth) og kunne referere og inddrage relevante eksperimenter, eksempelvis Harlows aber. Hermed også kunne komme med eksempler på konsekvenser af omsorgssvigt. (Faglige mål og Kernestof).

Formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger til cases omhandlende udviklingspsykologi samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden til belysning af disse. (Faglige mål)


At kunne diskutere og vurdere forskellene mellem de fremlagte teorier og undersøgelser og kunne fremdrage de væsentligste elementer herfra (ex. Hospitalisme, Spædbarnsdepression, Harlows aber, Tilknytningsmønstre og Fremmedsituationstest, Tværmodal perception og Visuel kløft etc.) (Faglige mål)


At kunne forholde sig til forskellene mellem psykoanalysen og den empiriske spædbarnsforskning - og derudaf udlede, hvordan den moderne spædbarnsforskning har udviklet sig. (Faglige mål)


At kunne lave kildekritiske analyser af undersøgelser – og dermed kritisk forholde sig til psykologiske undersøgelsesmetoder – og dermed også vise et elementært kendskab til etiske problemstillinger i psykologisk forskning (Faglige mål). Særligt fokus på eksperimenter.


At inddrage – og lokalisere – psykologiske begreber såsom resiliens og omsorgssvigt i analyse af cases. Og herved øge det psykologiske begrebsapparat, som benyttes til faglig argumentation. (Kernestof og Faglige mål). Herunder indgår bl.a. også begreber såsom: Tværmodal perception, Det selektive sociale smil, Ansigtsduetter, Under- og over stimuli,
Følelsesmæssig smitte, RIG’er, Fremkaldt ledsager, Fælles opmærksomhedsfokus, Social refereren, Hjælpeadfærd, Affektiv afstemning og Fejlafstemning.


At kunne diskutere risikofaktorer og beskyttelsesfaktorers betydning for det enkelte barn/unge samt inddrage kritiske overvejelser i forhold til brugen af begrebet social arv. (Kernestof og Faglige mål).

At kunne diskutere begrebet "social arv "- hvad er det og hvad er det ikke? Og dermed inddrage fagbegreber såsom kausalitet og probabilistisk. Desuden inddrage relevante fagbegreber som udviklingsopgaver og fejltilpasning.




UNDERTEMAER:
Spædbarnets normale udvikling: Hvilke færdigheder udvikles i hvilken alder - og hvordan undersøger man spædbørn uden sprog? Hvilken betydning har det, at børn gerne vil lære nyt (motivation og læring)? (Kernestof)


Tilknytningsmønstres dannelse - og undersøgelse af - og disses betydning livet igennem, eks Stern og Bowlby (Kernestof). Herunder også have et elementært kendskab til digitale mediers distraktion ift. opmærksomhed på øjenkontakt med det lille barn.


Tilknytningsforstyrrelser og omsorgssvigt - er omsorgssvigt i den tidlige alder uopretteligt? Hvad er forskellen på hospitalisme og spædbarnsdepression? (Herunder Spitz, Bowlby og Harlow). Hvilke typer af omsorgssvigt findes der - og hvad siger Killén er reaktionerne på disse? (Kernestof)


Risikofaktorer og resiliensfaktorer: Hvad betyder disse ift. barnets udvikling - og resten af barnets liv. (Kernestof og supplerende stof). Herunder også hjernens påvirkning af barndommens oplevelser (Undersøgelse af Teicher samt Kauai-undersøgelsen)




PENSUM:
Ole Schultz Larsen (2018): Psykologiens Veje, Systime: 32-37, 82-96 + 100-105 + 117-129+135 (ca 37ns)

Arne Poulsen (2005): Social arv, mønterbrydere, fejltilpasning - et spørgsmål om risikofaktorer og beskyttelsesfaktorer. I: Psykologiske set, nr 58, 2005


Cases:
Lene og Tanja. Kilde: Margaretha Berg Brodén: Mor og barn i ingenmandsland, Gyldendal 1996) (ca 1ns)
Chieko (Kilde: Gerd Abrahamsen: Det nødvendige samspil, Hans Reitzels forlag 1999.) (ca 1ns)

Artikler:
Tidligt skadede adoptivbørn har alvorlige psykiske problemer som voksne (ca. 2ns)
http://videnskab.dk/krop-sundhed/tidligt-skadede-adoptivboern-har-alvorlige-psykiske-problemer-som-voksne

Ikke alene men ensom, af Maria Rørbæk, 2005 (pdf) (ca 3ns)

Filmklip:
Små filmklip af børn, der illustrerer Sterns udviklingstrin samt medfødte reflekser etc. (Psykologiens veje):
• Barnet kan genkende forældrene ved hjælp af lugtesansen: https://psykologiensveje.systime.dk/index.php?id=5016
• Imiterer andre menneskers ansigtsudtryk og gestik: https://psykologiensveje.systime.dk/index.php?id=5014
• Søgerefleks: https://psykologiensveje.systime.dk/index.php?id=5020
• Gangrefleks: https://psykologiensveje.systime.dk/index.php?id=5021
• Ansigtsduetter: https://psykologiensveje.systime.dk/index.php?id=5010&L=0
• Fælles opmærksomhedsfokus: https://psykologiensveje.systime.dk/index.php?id=4990&L=0

Visuel kløft – Social refereren: https://www.youtube.com/watch?v=p6cqNhHrMJA

Fremmedsituationstest (Ainsworth): https://www.youtube.com/watch?v=QTsewNrHUHU

The still face experiment: https://www.youtube.com/watch?v=apzXGEbZht0

Stillface-eksperiment på mobiltlf: https://www.centerformentalisering.dk/det-beroemte-stillface-eksperiment-paa-mobilen/

Introduktion til Harlows forsøg:
http://www.youtube.com/watch?v=MmbbfisRiwA&feature=player_embedded

Harlow's Studies on Dependency in Monkeys: http://www.youtube.com/watch?v=OrNBEhzjg8I&feature=player_embedded


Dokumentarfilm:
Er du mors lille dreng (40min)

ANTAL SIDER: ca 39ns + ca 9ns filmklip = ca 48ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kan vi stole på hukommelsen?

Vi tror måske, at vi er opmærksomme på alt, hvad der sker omkring os. Men er det egentligt muligt? Hvilke sanseindtryk bemærker vi og hvilke lagres? Og hvorfor er det egentligt sådan? Hvad gemmes i hukommelsen og hvordan fungerer den? Hvorfor husker vi noget og ikke andet? Og kan vi i det hele taget stole på hukommelsen? Og hvis ikke – hvad betyder det for, hvem jeg er? Det er nogle af de spørgsmål, vi arbejder med i forløbet, som hele tiden peger hen mod det at lære, uden dog at arbejde specifikt med forskellige læringsteorier.

FORMÅL:
• At kunne gøre rede for – og kritisk forholde sig til – centrale kognitionspsykologiske teorier og undersøgelser omhandlende bl.a perception, opmærksomhed og hukommelse. Herunder hukommelsesmodeller samt glemsel og genkaldelse – og faktorer (eks motivation) herfor (ex. Brewer og Treymens kontor-forsøg, Bartletts hukommelsesforskning, Top-down/bottom-up-processer samt Atkins og Shriffins hukommelsemodel). (Faglige mål og Kernestof)
• At kunne argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med fagbegreber (eks. sensorisk hukommelse, perception, falsk erindring, dobbelt kodede ord og selektiv opmærksomhed) på en klar og præcis måde. (Faglige mål og Kernestof)
• At anvende begreber fra tidligere temaer og opdage sammenhængen i faget (ex ift. kognitive skemaer). (Faglige mål)
• Diskutere forskellige psykologske teoriers styrker og svagheder ift. hinanden og en given problemstilling (case). (Faglige mål)
• Forholde sig psykologisk fagligt kritisk til undersøgelser og metoder (ex. Loftus & Palmer – Kan vi stole på øjenvidner og Hyman, I. E., Husband, T. H. & Billings – Har du falske minder) - og derved kunne diskutere styrker og svagheder i forskellige undersøgelsesdesign. (Faglige mål og Kernestof)
• At kunne diskutere hvilke kognitive processer, der kan påvirke vidneudsagn ift. glemsel, genkaldelse og genkendelse. (Faglige mål og Kernestof)
• At blive bevidst om gestaltpsykologiens mulige forklaringer for kognitive skemaer og tænkning – og dermed mulighed for at koble den sammen med den videre forståelse af kognition. (Faglige mål og Kernestof)
• At kunne argumentere fagligt for, hvorfor digitale – og dermed også sociale – medier påvirker vores opmærksomhed (og dermed også vores hukommelse og læring). (Faglige mål og Kernestof)
• At opnå en forståelse for, at tænkning og perception har en større betydning for egen forståelse af, hvem man selv er – også ift. omverden. (Kernestof)



PENSUM:
• Ole Schultz Larsen (2018): Psykologiens veje, p 169-172,176-182, 189-199, (ca14ns)
• Jensen, C.T. & Quorning, K (2018): Kan vi stole på øjenvidner, i: Undersøgelser i Psykologi. 1 udg. 2018 p. 72-74. (pdf) (ca 1ns)
• Jensen, C.T. & Quorning, K. (2018): Har du falske minder? Undersøgelser i Psykologi. 1 udg. 2018, p. 76-78 (pdf) (ca 1ns)
• Jensen, C.T. & Quorning, K. (2018): Multitasker du. Undersøgelser i Psykologi. 1 udg. 2018, p. 99-101 (pdf) (ca 2ns)
• Mehlsen, C & V.F. Hendricks (Red) (2019): Like – Shitstorme, fake news, fear of missing out. What’s not to like? p. 106-111 (ca 4ns)


Supplerende:
Artikler:
• Forskningsnyt: Falske erindringer. Af: Thomas Nielsen, 2007 (ca 2ns)
• Øjenvidners hukommelse kan blive bedre. Af: Karen Grubbe, Berlingske Tidende 2003 (ca 1ns)
• Sådan husker du bedst dit pensum - også til eksamen. Af: Thomas Hoffmann, 29. maj 2017: Videnskab.dk (ca 4ns)



Dokumentarudsendelse:
• Farlige forklaringer – dokumentar DR1. Uddrag herfra med fokus på Yvonne Thomsens undersøgelse

TedTalk:
• How reliable is your memory? Elisabeth Loftus. https://www.ted.com/talks/elizabeth_loftus_the_fiction_of_memory#t-473835

Filmklip:
• Fokuseret opmærksomhed: Moonwalking bear: http://www.youtube.com/watch?v=Ahg6qcgoay4
• Fokuseret opmærksomhed :Who dunnit: https://www.youtube.com/watch?v=ubNF9QNEQLA


Eksempel: Top-down-proces: http://www.aprokom.dk/cm422/

Øvelser:
• Fri genkaldelse af abstrakte og konkrete ord (hvad husker vi bedst - og hvorfor?)
• Kan vi stole på øjenvidner? Frit efter Loftus & Palmer (1974), hvor to biler støder sammen
• Har du falske minder? (Lærer ”planter” ordet ”sødt” i jeres hukommelsesrække)
• Multitasking. Skriv samme ord to gange med tal under – den ene gang hver for sig – den anden gang kombineret.
• Distraktionsøvelse med notifikationer slået til. Øvelse, hvor I skulle notere alle notifikationer fra SoMe etc. i løbet af 20min samt lade alle elever i klassen blive forstyrret heraf.


OPGAVE:
Udarbejdelse af lektielæsningsprincipper for de nye 1.g’ere med psykologifaglige argumenter præsenterer jeres bud. (Kun 2g-elever, da 3g har anden uv)


ANTAL SIDER: ca 29ns + ca 3ns filmklip = ca 32ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Ung i 2025

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

Formålet er at give en introduktion til nogle af personlighedspsykologiens syn på ungdomslivet og identitetsudvikling i det senmoderne samfund – og hermed også på begrebet ungdom som fænomen. Hermed kommer vi også ind på, hvad der er med til at skabe vores identitet – og hvordan vi selv er med til at skabe og fremvise den (eller i hvert fald det vi ønsker). Der introduceres i den kontekst også et kønsmæssigt perspektiv – både hvad køn er og kan være samt forskelle mellem køn. Samtidig er formålet at give eleverne et indblik i det (sen)moderne livs stressende vilkår og betydningen af dette for udvikling af stress. Vi anskuer fænomenet fra tre overordnede tilgange: Som biologisk fænomen, psykologisk fænomen og samfundsmæssigt fænomen. Vi fokuserer på forskelle ml. akut og kronisk stress samt indre og ydre faktorer. Vi undersøger samtidig muligheder for at håndtere stress og/eller stressende situationer vha. forskellige håndteringsmuligheder af udfordringer vha. forskellige ydre og indre copingstrategier.

FORMÅL:
I slutningen af dette forløb skal eleverne være i stand til at bruge relevant teori til at belyse psykologiske problemstillinger inden for temaet ”Ung i 2025”. Herunder kunne inddrage:

• At kunne gøre rede for centrale personlighedspsykologiske teorier omhandlende ungdomslivet (primært Erikson, Giddens, Gergen, Bourdieu og Goffman). (Faglige mål og Kernestof). Desuden introduceres til eksistentialistisk psykologi.
• Have indblik i unges identitetsdannelse i det senmoderne samfund med fokus på konsekvenserne af de mange muligheder for at konstruere sig selv samt krav om at træffe de rette valg.
• Demonstrere et bredt kendskab til det normalt fungerende menneskes ungdomsliv. (Faglige mål)
• Kunne redegøre for faktorer som har betydning for udviklingen af køn og kønsidentitet i det senmoderne samfund, herunder kunne redegøre for udvalgte psykologiske perspektivers syn på køn bl.a. om køn er biologi eller miljø/kultur bestemt.
(Køn, identitet)
• At kunne diskutere og vurdere de forskellige teoretikeres syn på identitet og personlighed (Faglige mål og Kernestof)
• At kunne forklare identitetsudviklingens påvirkning af digitale og sociale medier, samt den måde man fremstiller sig selv på. (Faglige mål og Kernestof)
• Kunne forklare faktorer - både indre og ydre -  som har betydning for oplevelsen af stress. Herunder også forskellen på akut og kronisk stress samt typer af coping mekanismer som ofte benyttes til håndtering af stress.
(Stress, coping)
• Demonstrere kendskab hvorfor nogle (måske) udvikler stress eller anden mistrivsel i dagens Danmark samt hvorfor nogle ikke gør og forskellige måder at håndtere udfordringer på (konkurrencesamfund, OSN, kønsforskelle etc). (Faglige mål og Kernestof)
• Redegøre for og kritisk forholde sig til centrale psykologiske teorier og begreber, ex. Krav-kontrol modellen. (Faglige mål og Kernestof)
• Demonstrere kendskab til både personlighedens og miljøets betydning for udviklingen af stress og for håndteringen af belastende situationer hos den enkelte.
(Sårbarhed, resiliens, stress, coping)
• Have indblik i aktuelle problemstilliger for ungdommen i 2023 og hvordan disse kan påvirke identitet og psykiske sundhed.
(Selvrealisering, ansvarspress, sociale medier)
• Forholde sig psykologisk fagligt kritisk til undersøgelser og metoder (ex. Holmes og Rahes undersøgelse om sociale belastninger) - og derved kunne diskutere styrker og svagheder i forskellige undersøgelsesdesign. (Faglige mål og Kernestof)
• At formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof, der kan anskues fra forskellige psykologiske perspektiver. (Faglige mål)
• At anvende begreber fra tidligere temaer og opdage sammenhængen i faget (Faglige mål)
• Diskutere forskellige psykologiske teoriers styrker og svagheder ift. hinanden og en given problemstilling (case). (Faglige mål)
• Anvende og argumentere med forskellige faglige begreber i analyser og diskussioner (ex. livsstil, individualisering, kapital, habitus, selviscenesættelse, multiple selv samt front og backstage) (Faglige mål)


PENSUM:
Primær litteratur:
• Ole Schultz Larsen (2018): Psykologiens veje, p. 57-70, 293-299 ,311-316, 321-328, 334-341, 439-448, 455-457  (ca 36,5ns),
• Jensen & Qourning (2018): Klarer du problemerne selv? i Undersøgelser i psykologi p. 170-173, Systime (ca 2ns)
• Fra Bruce til Brenda (Ole Schultz Larsen, Psykologiens Veje – iBog.) (pdf) (ca 2ns)
• F.A.P. Ravn & T. Wolf (2015): Psykologi – fra celle til selfie, p. 177-179) (Goffman: fokus på frontstage og backstage – og hvordan vi kan anvende det ift at forklare vores færden på sociale medier) (pdf) (ca 2n)
- Kort introduktion til Queer-theory af Anders Grove (ca 2ns)

Sekundær:
• Marie Hjortdal (2015): 12-tals piger knækker på universitetet. Politiken, 20. maj 2015.(ca 2ns)

Dokumentarudsendelse:
• Hjernevask 7/7 – NRK: https://www.dailymotion.com/video/xp14wz
• De perfekte piger 2/6 (uddrag) fra DR

ANTAL SIDER: ca 42,5ns + ca 7ns filmklip = ca 50ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Grupper på sociale medier

Første del af forløbet beskæftiger sig med klassiske teorier inden for socialpsykologien med fokus på hvordan menneskers adfærd påvirkes af de sociale kontekster, normer og værdier som vi befinder os i, herunder hvordan mobning kan ses som en defekt i gruppen fremfor hos enkelte individer.
Anden del beskæftiger sig med kommunikation herunder; hvordan online kommunikation kan forstærke konform og polariseret adfærd, hvilke udfordringer der kan opstå ved at det private og offentlige rummet udtværes og hvad god netiketten egentlig er.


Faglige mål:
• Kunne give social- og personlighedspsykologiske perspektiver på mennesket som socialt væsen.

• Kunne redegøre for og kritisk forholde sig til de forskellige teorier og eksperimenter/undersøgelser om mennesket som socialt væsen samt udvælge og anvende relevante teorier på konkrete problemstillinger.

• Have en forståelse for hvordan mennesker og de sociale miljøer, de er en del af, påvirker hinanden. Herunder hvad er en gruppe og hvilke betydninger har gruppedannelserne for de enkelte medlemmer - både i gruppen og imellem grupper. Herunder bl.a. konformitet, egen- og fremmedgrupper, gruppetænkning og gruppepolarisering (og depolarisering).

• At kunne lave kildekritisk analyse af udvalgt empiri herunder eksperimenter inden for den eksperimentelle socialpsykologi såsom; Milgrams Lydigheds eksperiment, Solomon Aschs Linje eksperiment og Muzafer Sherifs Robbers Cave samt Tajfels Minimalgruppeekperiment (Socialpsykologiske eksperimenter)

• Kunne forstå hvilke faktorer som er med til at danne vores holdninger (trekomponent-modellen) og i denne sammenhæng kunne anvende Leon Festingers begreber om kognitiv dissonans og konsonans.
(Holdninger)

• Have forståelse for forskellen på stereotyper og fordomme (automatiske kognitive skemaer) samt kendskab til intergruppekonflikter herunder teorierne Den realistiske konfliktteori (RKT) og Den sociale identitets teori (SIT).
(Stereotyper og fordomme samt RKT og SIT)

• Kunne redegøre for et socialpsykologisk perspektiv på ondskab, herunder at kunne redegøre for fænomenet "Moralsk frakobling" af Albert Bandura.
(Grupper og ondskab)

• Kunne diskutere hvordan (digital-) mobning kan opstå og hvordan vi kan forklare det ud ovenstående psykologiske teorier. Herunder have kendskab til Helle Rabøls begreber om Longing for belonging og Angst for eksklusion.
(Mobning)

• Have kendskab til kommunikationstrekanten om verbal, ekstra verbal og non-verbal kommunikation og være bevidst om hvordan disse kommunikationsformer påvirker individet både offline og online.
Hertil kunne skelne mellem Ervind Goffmans begreber om frontstage og backstage og hvordan det private- og offentlig rum flyder sammen i en digitale tidsalder kaldet middelstage af Joshua Meyrowits.

• Blive bevidste om etiske omgangsformer på nettet (netiketter) og forholde sig kritisk til digitale medier.
(Kommunikation online/offline, Frontstage-backstage-middelstage)


LITTERATUR
Ole Schultz Larsen (2018): Psykologiens veje, 32-34,183-186, 345-350, 362-374, 375-396, 411-414, 470-473,477-481

Mehlsen, C & V.F. Hendricks (Red) (2019): Like – Shitstorme, fake news, fear of missing out. What’s not to like? p. 172-173 (ca 1ns)



Supplerende:
Artikler:
Marie Fugl: Buksevand for øjnene af helse Danmark: https://dpu.au.dk/fileadmin/www.dpu.dk/aktuelt/magasinetasterisk/udenforhierarki/nr46maj2009/udgivelser_asterisk_asterisk-nrx2e-46-april-2009_20090416123311_asterisk_46-21-23.pdf


”Søren delte nøgenbilleder ulovligt: - Derfor gjorde jeg det”. TV2 Nyheder, 31. august 2016 (uddrag).
https://nyheder.tv2.dk/2016-08-31-soeren-delte-noegenbilleder-ulovligt-derfor-gjorde-jeg-det

14-årige Camilla bliver mobbet på nettet: 'Hvordan skal jeg stole på nogen igen', Nyhedertv2.dk, 19. mar 2015 af Sofie Sparre (uddrag).
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2015-03-19-14-aarige-camilla-bliver-mobbet-paa-nettet-hvordan-skal-jeg-stole-paa-nogen-igen

Børnerådet: ”Mere end hver tredje ung, som er blevet udsat for digital mobning, har også selv mobbet andre”, fra Børneindblik, nr. 4, uddrag, 2017 (uddrag).
https://www.boerneraadet.dk/vores-viden/2017/materialer/boerneindblik-417-mere-end-hver-tredje-ung-som-er-blevet-udsat-for-digital-mobning-har-ogsaa-selv-mobbet-andre-paa-nettet/


Dokumentar:
Poul Martinsen (1978): Lydighedens dilemma

Uddrag af A class Divided: https://www.youtube.com/watch?v=oGvoXeXCoUY


Filmklip:
For the Birds: https://www.youtube.com/watch?time_continue=1&v=WjoDEQqyTig&embeds_referring_euri=https%3A%2F%2Fwww.lectio.dk%2F&source_ve_path=Mjg2NjY

Køn og diskrimination (Højde): https://www.youtube.com/watch?time_continue=1&v=WjoDEQqyTig&embeds_referring_euri=https%3A%2F%2Fwww.lectio.dk%2F&source_ve_path=Mjg2NjY

Asch konformitet: https://www.youtube.com/watch?v=TYIh4MkcfJA

Asch konformitet – venteværelse: https://www.youtube.com/watch?v=bzX2Q1epp8Q

Tvillingeeksperimentet: https://www.youtube.com/watch?v=Yh2449t_nMw&embeds_referring_euri=https%3A%2F%2Fwww.lectio.dk%2F&source_ve_path=Mjg2NjY

Politiken Drengekor: https://www.youtube.com/watch?v=h8f_uvwKVtg&embeds_referring_euri=https%3A%2F%2Fwww.lectio.dk%2F&source_ve_path=MTY0OTksMjg2NjQsMjg2NjQsMjg2NjY


Helle Rabøl om mobning (8:40min+2min)
https://www.youtube.com/watch?v=XRHph2xqlZs
https://www.youtube.com/watch?v=EURFcRCVIcI

Vincent Hendricks om online kommunikation (4min): Derfor taler vi grimt til hinanden
https://www.youtube.com/watch?v=W2lcKSyGv6o&embeds_referring_euri=https%3A%2F%2Fapp.edaptio.com%2F&embeds_referring_origin=https%3A%2F%2Fapp.edaptio.com&source_ve_path=MjM4NTE&feature=emb_title
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer