Holdet 2024 PsV - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Aurehøj Gymnasium
Fag og niveau Psykologi B
Lærer(e) Lene Gilkrog
Hold 2024 PsV (3g PsV)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Sex & Gender - og hvad betyder det ift læring?
Titel 2 Retspsykologi
Titel 3 ZOO
Titel 4 Kærlighed i det senmoderne samfund
Titel 5 Hvorfor radikaliseres nogle?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Sex & Gender - og hvad betyder det ift læring?

Undervisningsbeskrivelse
I første del af forløbet arbejde vi med køn.

Herunder: Hvilken betydning har vores køn ift. vores identitet? Kan vi definere os selv ud fra de to gængse køn – eller der mere på spil? Og hvad er køn egentligt? Er der blot et biologisk – eller har kulturen også noget at sige? Og hvordan skal vi forholde os, når der pludselig er et barn uden et defineret køn? Skal vi så vælge for barnet? Skal vi vente og se? Skal vi lade biologien bestemme? Eller måske blot opdrage og præge barnet i en bestemt retning? Og hvordan forholder vi os selv til kønsperspektivet? Ser vi det som mangfoldigt – eller som binært? Og er vi med til at påvirke andre – uden egentligt at tænke over det? Og hvordan påvirker det unge mennesker, at de – også – skal skabe deres kønsidentitet? Og hvordan kan vi – måske – undgå at såre andre ift. at snakke om køn? Og hvordan taler vi egentligt om køn – og som køn?

I anden del af forløbet arbejder vi med læring i forhold til køn.

Herunder: Hvilken indflydelse køn har på indlæring med fokus på hhv. biologiske og miljømæssige faktorer. Hvilke forskelle der ses mellem kønnene i uddannelsessystemet og hvordan dette påvirker det enkelte individ.

KERNESTOF
Socialpsykologi:
• Social adfærd, gruppepsykologiske processer, inklusion og eksklusion samt social indflydelse
• Social kognition, herunder stereotyper, fordomme og diskrimination
• kulturpsykologi, herunder kulturelle normer og konsekvenser af globaliseringen for identitet og socialt samspil

Udviklingspsykologi:
• Menneskets udvikling i et livslangt perspektiv, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur

Kognitionspsykologi:
• Perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen

Personlighed og identitet:
• Selv, identitet og personlighed
• Individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer

Supplerende stof:
• Neuropsykologi


FORMÅL
• At kunne redegøre for og kritisk forholde sig til de forskellige psykologiske retningers perspektiv på køn, og herunder kunne inddrage videnskabelige undersøgelser herom.

• At kunne redegøre for og kritisk forholde sig til hvordan mennesker og de sociale miljøer (kulturen), de er en del af, påvirker hinanden gensidigt ift. kønsopfattelse – og dermed også påvirkning af egen opfattelse af køn og kønsidentitet. (Kernestof)

• Hermed også anvende psykologiske begreber (og teoretiske tilgange) aktivt i analysen af psykologiske problemstillinger (eks. kønsskema, belønning og straf i et behavioristisk perspektiv, rolleaccept og -forventninger, konformitet, fordomme, stereotypisering, polarisering og testosteron). Og dermed argumentere fagligt for de teoretiske tilganges forskellige måder at anskue kønsperspektivet på.

• At anvende begreber, teorier og undersøgelser fra tidligere temaer og opdage sammenhængen i faget. Eks. hvordan stereotypisering og social indflydelse kan forklare forskellige syn på køn, sammenhæng mellem køn og tænkning og kognitive skemaer samt ungdommens betydning for kønsidentiteten. Hermed også perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv.

• At kunne formidle psykologiske problemstillinger korrekt for derved at åbne op for en psykologisk diskussion med brug af relevante psykologiske teorier og begreber. (Faglige mål og Kernestof)

• At kunne vurdere betydningen af social og kulturelle faktorer ift. menneskers tænkning og handling/adfærd der relaterer sig til kønsperspektivet. Eks. hvordan man behandler og tiltaler børn med et bestemt køn. (Faglige mål og Kernestof)

• At demonstrere kendskab til metoder og forholde sig kritisk og dermed kunne demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

• At kunne diskutere – og tage selvstændigt og fagligt stilling til - forskellige psykologiske retningers styrker og svagheder, samt diskutere biologiens og kulturens påvirkning af kønsidentiteten. Herved også kunne inddrage viden om betydningen af arv, miljø, køn og kultur i menneskets udvikling af identitet.


TEORI
Forløbet bygger videre på viden fra C-niveau med repetition af både kognitionspsykologiske teorier om kognitive skemaer, assimilation og akkomodation (Piaget) samt socialpsykologiske teorier om grupper. Yderligere genopfriskes kendskab til behaviorismens tilgang dannelse af individets adfærd.
Fra C niveau repeteres også teorier inden for senmoderniteten. Herunder: Kulturel frisættelse og individualisering  (Thomas Ziehe), Identitet som refleksivt projekt (Anthony Giddens), Det multiple selv (Gergen) samt kort inddragelse af stress og  copingstrategier fra sidste år.

Der fokuseres herudover på følgende:
• Testosterons betydning for hjernens udvikling og tænkning, fysiologiske påvirkning af individet – og dermed også af adfærd såsom aggression. Desuden ser vi på hvordan testosteron (og til dels østrogen) påvirker individet ift. egen kønsopfattelse og dermed kønsidentitet.
• Evolutionspsykologiens fokus på hjernens tilpasning til forskellige roller – og dermed også en forklaring på hvorfor børn leger forskelligt (eks. konkurrenceorienterede drenge og omsorgsfulde rollelegende piger).
• Watson og hans udsagn om at man kan trænes til at blive specialist i det han ønsker bruges som forklaringsramme for behaviorismens tilgang til køn. Desuden anvendes Banduras sociale indlæringsteori til at forklare børns adfærd.
• Kønsskemaer udspringer fra af den kognitive psykologi og dermed også, hvordan disse kan ændres eks. som Devine mener ud fra en kognitiv tilgang.
• Socialkonstruktivistisk har vi særligt fokus på Butler (samt Bolsø, der er meget inspireret af Butler). Vi har fokus på betydningen af dekonstruktion af det binære kønsbegreb og betydningen af dette – og om det overhovedet kan lade sig gøre fra den ene dag til den anden.
• Vi har benyttet Becky Francis undersøgelse om legetøj til hhv. drenge og piger, og hvordan det understøtter til forskellige typer af leg – og at det dermed måske også har indvirkning på den plastiske hjerne. I hvert fald har det påvirkning af kognitigeve skemaer samt ikke mindst børnens motivation og interesse for bestemte lege.
• Fokus på forskellige kulturelle opfattelser af køn – også i et snævert geografisk område. Hvordan kan vi tale om køn. Og kan vi ”bare” dele det op i ”Sex&Gender”?  
• Læringsteorier: Behaviorismens klassiske (Pavlov + Watson) og operante betingning (Thorndike + Skinner), Social indlæringsteori herunder Bobo doll eksperimentet (Bandura), Social kognitiv indlæringsteori (Bandura) og Growth mindset og fixed mindset (Carol Dweck),


MATERIALE
LITTERATUR
O.S. Larsen (2018): Psykologiens veje, Systime, p. 57-70, 137-146,149-154, 183-188, 224-227, 261-269, 391-399,421-429, 411-419 samt rep. fra 2g p.323-324, 335-337, 447-448
M. Berg (2020): Populisme og identitetspolitik, Columbus, p. 109-112 (ca 2ns)
A.S Hansen, K. Ditlevsen & T. Studstrup (2017): Køn og ligestilling, Columbus, p 65-68 (ca 4ns)
Ole Schultz Larsen (2008): Baron Cohen: Den afgørende forskel, Psykologiens veje e-bog
Kort introduktion til queer-teori, af Anders Grove (Uddrag) (pdf) (ca 2ns)
Fra Bruce til Brenda (Ole Schultz Larsen, Psykologiens Veje – iBog.) (pdf) (ca 2ns)


ARTIKLER
Det ved vi (ikke) om kønsforskelle i hjernen: https://videnskab.dk/krop-sundhed/det-ved-vi-ikke-om-koensforskelle-i-hjernen/?utm_content=buffer1ac4f&utm_medium=social&utm_source=facebook.com&utm_campaign=buffer

Kønsforskelle i hjernen: https://videnskab.dk/krop-sundhed/koensforskelle-i-hjernen/
Billig kønsideologi (Kritik af Baron Cohen): https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2004/07/billig-koensideologi

”Piger og drenge - Hvordan små kønsforskelle kan blive til store kønsforskelle”: https://cdn-main.ideal.shop/files/2a7dfd8c263e57b58fcd21ae8da82900de3ff583597bcf544f4892ebc99c23c44bafa7af779ffc6a6b6cd5a21ab8a79a01f11050bab3525a2f27521a9e044c60/Artikel-+Piger+og+drenge+-+Hvordan+sma%CC%8A+k%C3%B8nsforskelle+kan+blive+til+store+k%C3%B8nsforskelle.pdf

Hvorfor er piger så ondskabsfulde mod hinanden?: https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvorfor-er-piger-saa-ondskabsfulde-mod-hinanden/

Drenge lærer teknik, piger lærer omsorg: https://www.information.dk/kultur/2009/06/drenge-laerer-teknik-piger-laerer-omsorg

Brandbil eller strømpebukser: Vuggestuebørns ordforråd varierer på tværs af køn: https://videnskab.dk/kultur-samfund/brandbil-eller-stroempebukser-vuggestueboerns-ordforraad-varierer-paa-tvaers-af-koen/?utm_medium=email&utm_source=Vores%20nyhedsbrev

Christel Stormhøj: Kønnets regerende dronning – en introduktion til køn og krop i Judith Butlers forfatterskab (Supplerende – frivillig at læse)

”Popcorn til hele klassen”
https://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/popcorn-til-hele-klassen-urolige-elever-beloennes-god-opfoersel

Børn får højere karakterer, når de ved, de kan træne deres intelligens: https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/boern-faar-hoejere-karakterer-naar-de-ved-de-kan-traene-deres-intelligens

Kronikken af Claus Holm ”Drenge i bunden behøver en hjælpende hånd”
https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE15599030/drengene-i-bunden-behoever-en-hjaelpende-haand/

Ann E. Knudsens hjemmeside om "10 spørgsmål om børns hjerner": https://ann-e-knudsen.dk/om-boern

Gymnasiet bør indrettes efter vores hjerner, af Johan Rasmussen, i: Gymnasieskolen, 19. december 2022

Forskning: Helt små piger tror, mænd er klogere end kvinder, af Hanne Kokkegård, DR.dk, 30. januar 2017

Vi har brug for et opgør med Don Draper-manden, Debatindlæg af Anna Berg, Information.dk, 7. december 2015



DOKUMENTAR UDSENDELSER
“Børnenes hemmelige verden”, afsnittet ‘Drenge og piger’, Dr.dk. (UDDRAG): https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=B%C3%B8rnenes%20hemmelige%20verden&orderby=title&SearchID=1b2d91f0-e4a9-4ec0-8cae-fba681621b1b&index=4

DR: Viden om: Mænd, sex og hjerner (ca 30min)
http://www.youtube.com/playlist?list=PL5E01413F27F260C8

Hjernevask 7/7 – NRK (ca 30min) (ca 6ns): https://www.dailymotion.com/video/xp14wz

Hjernens køn - kønnenes hemmeligheder (1) (ca 50min) Britisk dokumentar

Uden køn, DR2, 29min (2013) (ca 6ns): https://www.dr.dk/drtv/se/dr2-uden_-dr2-uden-koen_97230


FILMKLIP
TedTalk: Ending the straight world order: Mads Ananda Lodahl (16:35min) (ca 4ns)
https://www.youtube.com/watch?v=eosTHMwVhyk

Diskursanalyse – en guide!: https://www.youtube.com/watch?v=VxC7kxUkrVM (Ikke obligatorisk – blot til inspiration)

The power of believing that you can improve | Carol Dweck | TED: https://www.youtube.com/watch?v=_X0mgOOSpLU&embeds_referring_euri=https%3A%2F%2Fwww.lectio.dk%2F&source_ve_path=Mjg2NjY

Mod til at fejle: https://www.youtube.com/watch?v=RT-bep7Q4FU&ab_channel=PlayfulLearning

Girl toys vs boy toys: The experiment - BBC Stories (ca 1ns): https://www.youtube.com/watch?v=nWu44AqF0iI


PODCAST
Genstart “De tabte drenge”: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2022
-01-01-00-00-9


QUIZ
Kønsquiz (som intro): https://videnskab.dk/krop-sundhed/koens-quiz-hvad-siger-videnskaben-om-forskellene-paa-maend-og-kvinder/

UNDERSØGELSE/FORSØG/ØVELSER:
Baron-Cohens empathizing quotient and systemizing quotient tests: https://openpsychometrics.org/tests/EQSQ.php

Test din rummelige intelligens: https://www.123test.com/spatial-reasoning-test/
Feminin vs. Maskulin terningeøvelse
Associationer om køn(sex/gender): https://implicit.harvard.edu/implicit/takeatest.html
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Retspsykologi

Undervisningsbeskrivelse

I dette forløb beskæftiger vi os med forskellige dele af retspsykologien. Herunder:
• Hvad der kendetegner retspsykologien som område inden for den anvendte psykologi.
• Hvordan retspsykiatere og retspsykologer arbejder.
• Hvilke psykiske lidelser, der ofte optræder i forbindelse med kriminalitet.
• Hvad der kendetegner den dyssociale personlighedsforstyrrelse (psykopati), hvordan den opstår, og hvilke konsekvenser den har.
• Hvad der ligger i at være ’sindssyg i gerningsøjeblikket’.
• Hvad der får ’normale’ mennesker til at begå voldsomme forbrydelser som mord.
• Hvordan man forsker i sindslidelser og deres sammenhæng med kriminalitet.
• Hvordan man laver profiler af gerningsmænd.

Kernestof:

Kognitiv psykologi
–psykologiske, sociale og kulturelle forholds betydning for læring, intelligens, motivation og hukommelse

Socialpsykologi
– gruppepsykologiske processer og social indflydelse
– social kognition, herunder stereotyper, fordomme og diskriminering

Personlighed og identitet
– selv, identitet og personlighed
– individuelle forskelle i livsstil og håndteringen af udfordringer, herunder arbejde, stress og coping

Psykologisk metode

Supplerende stof:
Retspsykologi
Klinisk psykologi

Faglige mål, der trænes:
– udvælge og anvende relevant psykologisk viden på konkrete problemstillinger og aktuelt stof og kunne forholde sig kritisk til denne viden på et fagligt grundlag
– vurdere betydningen af historiske og kulturelle faktorer i forhold til menneskers adfærd
– formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
– redegøre for og kritisk forholde sig til fagets forskningsmetoder, herunder kunne diskutere etiske problemstillinger i psykologisk forskning, samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden.

Bøger:
Riisager (red)(2023): PsykB – Temaer i psykologi på B niveau, Frydenlund, 2023
Kap 9: Tema: Retspsykologi p. 309-363
Kap 5: Følelsernes psykologi p. 123-124
Kap 11: Klinisk psykologi, p. 434-437

O.S. Larsen (2018): Psykologiens veje,
p. 88-92 (rep Stern Kerneselv),
p. 239-246+250-258 (Neuropsykologi og Frygt kombineret med ZOO)
p. 442 (rep. tegn på kronisk stress)
Referencer til Lars Svendsens ondskabs-begreber

C.S. Pedersen: Evolutionspsykologi, Systime I-bog. Fra kap. 2, Mennesket som socialt væsen (afsnit 2.1 Gruppedyret)

Suppl. materiale fra Psykologiens veje (2018) kap 14 (i-bog): Empati og spejlneuroner, af Thomas Raab

Celle til Selfie: p. 19-24 (sekundær- og kun læse hvis interesse)

SKREVET SYNOPSIS OM:
Uddrag af artiklen ”Kan en psykopat selv gøre for det?” Af Marie Barse, Videnskab.dk, d. 30. JAN. 2014
https://videnskab.dk/krop-sundhed/kan-en-psykopat-selv-goere-for-det/

Uddrag af artiklen ”I lære som gangster” Af Maria Rørbæk, Socialpædagogen.dk, april 2012
https://socialpaedagogen.sl.dk/arkiv/2012/sikrede-institutioner-i-laere-som-gangster/

Uddrag af artiklen ”Flere skizofrene kriminelle” Af Line Vennekilde, Politikken.dk, august 2004.
https://politiken.dk/danmark/art4961155/Flere-skizofrene-kriminelle

DOKUMENTAR, TED TALKS, FILMKLIP ETC.:
Uddrag af dokumentaren ”En morder vender hjem” om Peter Lundin (fra 6:30-21:00min)
https://www.youtube.com/watch?v=UZdLzE1nueY

Sindssyg farlig (uddrag 10min): https://www.youtube.com/watch?v=IvTzCv6ZiP8

Ted Talk Baron Cohen om empati (15min): The erosion of empathy:  https://www.youtube.com/watch?v=nXcU8x_xK18

Han havde været træls gennem en længere periode: https://www.youtube.com/watch?v=lXLYu3Xxifs&ab_channel=chrpoulsen1

Psykopat Eller Sociopat: Sådan Kender Du Forskel:
https://www.youtube.com/watch?v=umc9ESoZ0kU&ab_channel=IllustreretVidenskab

Serial Killer Ted Bundy Talks about Pornography the Night Before His Death:
https://www.youtube.com/watch?v=tfwJeHtrWNI&ab_channel=KingdomWorksStudios

BoboDoll: https://www.youtube.com/watch?v=dmBqwWlJg8U

Traumer i hjernen:
https://www.youtube.com/watch?time_continue=1&v=cOIPCwPyFgQ&embeds_referring_euri=https%3A%2F%2Fwww.lectio.dk%2F&source_ve_path=Mjg2NjY

Paris Lee Bennett - Psychopath with Piers Morgan - Ep.1 (IKKE OBLIGATORISK – kun hvis interesse):
https://www.youtube.com/watch?v=dUNFYy0_hN8&list=PLgnB8uQFn2C_YrbZmj3vUCilYgg4a5rdF&index=4


ARTIKLER:
Bo Elkjær, juli 2016: Kvinder haler ind på kriminelle mænd:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/grafik-se-hvor-meget-kvinder-haler-ind-paa-kriminelle-maend

At være eller ikke være - sindsyg:
https://politiken.dk/danmark/art4915080/At-være-eller-ikke-være-sindssyg


INTERAKTIV HJEMMESIDE:
Brain Atlas:
https://neurotorium.org/tool/brain-atlas/


UNDERSØGELSE/FORSØG
Empati-test: https://www.tengel.no/test-empati-test/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 ZOO



LÆRINGSMÅL:
Hensigten med forløbet er:
At eleverne får kendskab til neuropsykologi – især det limbiske system
At eleverne får kendskab til det sympatiske og parasympatiske nervesystem
At eleverne kan bruge naturvidenskabelig metode til at designe deres forsøg
At eleverne kan udlede konklusioner om angst på baggrund af deres egne forsøg


PENSUM
Bøger:

Riisager (2023): PsykB - Temaer til psykologi på B-niveau. p. 24-28, 35, 339-342. 123-125

O.S. Larsen (2018): Psykologiens veje, p. 88-92, 239-246, 250-258

C.S. Pedersen: Evolutionspsykologi, Systime I-bog. Fra kap. 2, Mennesket som socialt væsen (afsnit 2.1 Gruppedyret)
Suppl. materiale fra Psykologiens veje (2018) kap 14 (i-bog): Empati og spejlneuroner, af Thomas Raab

C.S. Pedersen: Evolutionspsykologi, Systime I-bog. Fra kap. 2, Mennesket som socialt væsen

Celle til Selfie: p. 19-24 (sekundær- og kun læse hvis interesse)

Interaktiv hjemmeside:
Brain Atlas:
https://neurotorium.org/tool/brain-atlas/

Filmklip:
Traumer i hjernen:
https://www.youtube.com/watch?time_continue=1&v=cOIPCwPyFgQ&embeds_referring_euri=https%3A%2F%2Fwww.lectio.dk%2F&source_ve_path=Mjg2NjY

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Kærlighed i det senmoderne samfund



Forløbet handler om kærlighed, forelskelse og parforhold. Det søger forskellige psykologiske forklaringer på, hvad der skaber grobund for kærligheden, hvilke kræfter der får os til at søge ind i et kærlighedsforhold, hvad der sker, når vi forelsker os i et andet menneske, hvem vi typisk forelsker os i, og hvad forskellen på forelskelse og kærlighed er. Forløbet inddrager også senmoderne teorier om identitet og samfund og hvilken betydning det har i forhold til parforholdet og kærlighed.
Eleverne skal kunne redegøre for psykologiske teorier om kærlighed, forelskelse og tiltrækning. De skal kunne forklare og diskutere parforholdets betydning for individets identitet. De skal kunne redegøre for, hvem vi typisk forelsker os i og hvorfor. De skal kunne analysere og diskutere cases med anvendelse af psykologiske teorier om kærlighed. De skal kunne perspektivere til senmoderne samfundsforhold, og hvordan parforholdet har ændret sig gennem tiden.


KERNESTOF:
Socialpsykologi – social adfærd, gruppepsykologiske processer, inklusion og eksklusion samt social indflydelse

Kulturpsykologi, herunder kulturelle normer og konsekvenser af globaliseringen for identitet og socialt samspil

Udviklingspsykologi – menneskets udvikling i et livslangt perspektiv, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur – tilknytning, omsorg og familiens betydning for udvikling, herunder betydningen af sårbarhed og resiliens

Personlighed og identitet – selv, identitet og personlighed – individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer.

Psykologisk metode – undersøgelsesmetoder, herunder eksperiment, observation, interview og spørgeskemaundersøgelse samt simpel analyse af data.

Supplerende stof:
• Neuropsykologi


TEORI:
Forløbet bygger videre på viden fra C-niveau med repetition af både udviklingspsykologiske teorier herunder (eks. Bowlby og Ainswort) og senmoderne identitetsteori (eks. Giddens: Refleksiv identitet). Der læses herudover følgende:

• Margret Mahler, men kun den symbiotiske fase og differentieringsfasen som grundlag for Bergmans teori.
• Martin S. Bergmanns videreudvikling af Mahlers teori sat i relation til kærligheden.
• Cindy Hazan og Philip Shavers undersøgelse af sammenhæng mellem tilknytningsstile og kærlighedsrelationer.
• Jürg Willis Kollusionsteorien
• Francesco Alberonis definition af forelskelse og kærlighed
• Rene Girards socialpsykologisk tilgang til forståelsen af forelskelse om hvordan vi begærer det andre, andre begærer. Præsentere blandt andet begæringstrekanten.
• Robert Sternbergs kærlighedsteori om kærlighedens tre komponenter: 1) Intimitet og nærhed, 2) Passion og lidenskab, 3) Forpligtelse.  
• Susan McRae om det asymmetriske partnervalgHelen Fisher om forelskelse som kemi. Præsenterer lystnetværket, attraktionsnetværket og tilknytningsnetværket.
• Neuropsykologisk fokus på hjernens beløningssystem, herunder Helen Fisher om forelskelse som kemi. Præsenterer lystnetværket, attraktionsnetværket og tilknytningsnetværket
• Anthony Giddens om Det rene forhold.






MATERIALE:
Primærlitteratur:
Riisager, M. (2023): PsykB – Temaer i psykologi på B niveau. Frydenlund, p. 255-306

O.S. Larsen (2018): Psykologiens veje, p.46-47, 75-81, 279-282, 100-106, 309-311 og 255-258 (ca 20)

O.S. Larsen (2022): Psykologiens Veje i-bog: Kap 25, p.3-13 (ca 11ns)

O.S. Larsen (2022): Psykologiens Veje i-bog: Uddrag kap 26, Parforholdet (3,5ns) Det senmoderne familieliv

C.S. Pedersen (2016): ”Evolutionspsykologi”, Systime. Kap 5 Hanner og Hunner, p 1-12

C. T. Jensen & K. Quorning (2018): Undersøgelser I psykologi. I-bog, Kap 1, Systime


Artikler
Kærligheden er ustyrlig (ca 4,5ns): https://videnskab.dk/krop-sundhed/kaerligheden-er-ustyrlig/

Kvinder gør sig lækre under ægløsning: https://videnskab.dk/kultur-samfund/kvinder-goer-sig-laekre-under-aegloesning/

Ja, du har en ’type’ – og det er højst sandsynligt din eks; I: Videnskab.dk. 30-juli 2019 (ca 2,5ns)
https://videnskab.dk/kultur-samfund/ja-du-har-en-type-og-det-er-hoejst-sandsynligt-din-eks?fbclid=IwAR16dMj_KuCTfDI47CFSd1sYmy3JWplWsig6SDfVf77sbiDdQMfUpY98-Dg

Ægteskabskultur: Før søgte vi ansvarlige partnere, nu prioriterer vi gensidig tiltrækning; i: Kristeligt Dagblad 2016 (ca 2ns)

Styrer du selv, hvem du forelsker dig i? https://videnskab.dk/krop-sundhed/styrer-du-selv-hvem-du-forelsker-dig-i/

Hormoner ved første blik? Sådan bliver din krop forelsket: https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/hormoner-ved-foerste-blik-saadan-bliver-din-krop-forelsket

Cases
Hauge & Brørup (2005): Gyldendals psykologihåndbog (ca 6ns)
• Case: Carsten og Liselotte
• Case: Viggo og Margrete
• Case: Brian og Kate
• Case: Kent og Marie
• Case: Christian og Julie
• Case: Yvonne og John

Undersøgelser
C.T. Jensen & K. Quorning (2018): Påvirker din tilknytningsstil dine kærlighedsforhold? I: Undersøgelser i psykologi, p 137-143 (ca 3ns)


Filmklip
The Science of Love (ca 0,5ns): https://www.youtube.com/watch?v=eDMwpVUhxAo&t=153s

Mary Ainsworth – The Strange Situation: https://www.youtube.com/watch?v=QTsewNrHUHU&t=1s

Mary Ainsworth – The Strange Situation:
https://www.youtube.com/watch?v=tvUGMoo9JYQ&embeds_referring_euri=https%3A%2F%2Fwww.lectio.dk%2F&source_ve_path=Mjg2NjY

An Example of a Skinner Box (ca 0,5ns): https://www.youtube.com/watch?v=MOgowRy2WC0

TedTalk Helen Fischer - The Brain in Love (ca 3ns): https://www.ted.com/talks/helen_fisher_the_brain_in_love
  
Mød dit urmenneske - Tiltrækning og formering, DR 2018, 43min (ca 9ns)


Øvelser
Datingprofiler

Tilknytningstest: https://anjasnejbjerg.dk/tilknytningstest/

NEO-PI-R testen, med udgangspunkt I Fem-faktor-modellen af Costa og McCrae
https://www.pjkp.dk/tests/personlighedstest-voksne/

Mere detaljeret om kategorierne:
https://www.pjkp.dk/undersogelser/personlighedstest/neo-pi-3/


Eksamensøvelse (ca 6 ns)
Artikel: ”Der er en god grund til, at vi er så mange singler i Danmark”, Politikken 2015
Artikel: ”Mere end hver tredje voksne dansker er nu single”, Ritzau 2016
Case: ”Lis og Jens”, Fra Den nye psykologihåndbog, 2011
Artikel: ”Gift ved første blik er et øjebliksbillede af vores syn på parforhold”, Kristelig Dagblad, 2023
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Hvorfor radikaliseres nogle?

Forløbet søger forskellige psykologiske forklaringer på, hvorfor nogle radikaliseres, hvem der kan være mest udsatte for at blive radikaliserede, hvorfor det i nogle tilfælde kan føre til terrorisme og til sidst, hvad man kan gøre for at forebygge radikalisering og terrorisme.

Forløbet har et socialpsykologisk perspektiv som omdrejningspunkt, hvor flere vinkler er repetition fra 2g. I denne del af forløbet er der fokus på:
• centrale gruppepsykologiske begreber særligt gruppetænkning, gruppepolarisering, konformitet, ind- og udgrupper, deindividualisering og dehumanisering.
• Udvalgte socialpsykologiske eksperimenter herunder Muzafer Sherifs Robbers Cave og Solomon Aschs  konformitets-eksperiment med linier, som sættes i relation til radikalisering og terrorisme. Eleverne skal i den forbindelse opnå kendskab til den realistiske konfliktteori (Sherif) og den sociale identitetsteori (Tajfel og Turner) og opnå forståelse for, hvorfor konflikter opstår mellem ind- og udgrupper, og hvad man kan gøre for at mindske dem.
• Elementer mennesker bruger til at retfærdiggøre onde handlinger udfra Albert Banduras teori om Moralsk frakobling
• Ekkokamre og filterbobler og hvilken rolle disse fænomener kan spille inden for online radikalisering.
• Menneskets holdninger og Leon Festingers begreber om Kognitiv konsonans og dissonans genopfriskes fra tidligere forløb.


Herefter inddrages individualpsykologiske faktorer som en del af årsagsforklaringen, hvor flere vinkler er repetition fra 2g og 3g andre forløb. Det være sig inden for:

• Et neuropsykologisk perspektiv med fokus på empati af Simon Baron-Cohen.
• Et psykoanalytiske perspektiv med fokus på opvækstens betydning (Goldberg) samt risiko og resiliensfaktorer samt
• den kliniske psykologi med udgangspunkt i dyssocial personlighedsforstyrrelse

I forløbets sidste del repeteres kort kulturpsykologiske teorier for at undersøge psykologiske forklaringer på, hvad der ligger til grund for vores stereotype forestillinger og fordomme om andre, der er anderledes fra os selv. Dette skal endvidere bidrage til, at eleverne, på et psykologifagligt grundlag, kan diskutere, hvordan man kan forebygge fordomme, racisme, radikalisering og terrorisme.
Herunder sættes også fokus på hvilken rolle det kan spille, om andre kulturer bedømmes ud fra et etnocentrisk eller kulturrelativistisk syn. I forlængelse af dette sættes også fokus på hvorvidt minoritetsgrupper tilpasser sig majoritets kulturen gennem assimilation, integration eller segregation og hvilke konsekvenser de forskellige tilpasningsstile kan have for den enkelte.  


Kernestof: Socialpsykologi / personlighed og identitet / Kognition og læring / Udviklingspsykologi
Underemner: Gruppepsykologiske processer, Social indflydelse, Social kognition, Inklusion, eksklusion, Stereotyper, fordomme og diskrimination, Kulturpsykologi, Kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier, identitet og personlighed.

Bøger:
Schultz Larsen (2018): Psykologiens veje, Systime 3. udgave
Kap. 3: ”Videnskabsteori og metode”, p. 40, 50-52
Inddrag tidligere viden fra: Kap. 21: ”Socialpsykologi” p.381-384 + 387 +391-396.
Repeter: Kap. 24: ”Ondskab”, p.464-467 + 481-487 + 477-481
Inddrag tidligere viden fra:Kap. 22: ”Kulturmøder og kulturforskelle” p. 421-429

Jensen og Quorning  (2018): Undersøgelser i Psykologi, Systime
Kap 1  Metode og kritiske overvejelser s. 7-16.
Kap 5.4: ”Er du dansk?” s. 166 - 170.
Kap 2.1: ”Er din klasse bedre end parallelklassen”? p21-26

Christian Skjødt Pedersen (2016): Evolutionspsykologi, Systime 2016. Kap 2 Mennesket som socialt væsen,  p.17-19 + 37-41

Fra celle til Selfie,  p.207 til 211 om" Radikalisering og terrorisme" (pdf)


Artikler:
Uddrag af ”Thomas blev nazist foran en computer. Online radikalisering er vejen til at forstå, hvordan de højreekstreme rekrutterer.” af Frederik Kulager, Zetland.dk 2019

Uddrag af ”Politik er farlig på Facebook” af Stig Hjarvard, for Kommunikationsforum.dkdownload marts 2020.


Uddrag af ”Hvordan blev Breivik mulig?” fra Information 2012  

Uddrag af ”Brevik var et svigtet barn” fra Information 2013

Skrevet synopsis om:
”Omar El-Hussein: Arketypen på en vred ung mand”, Dr.dk 2015
”Danskere opfatter muslimer som underudviklede”, Videnskab.dk 2019
”Professor: Derfor radikaliseres unge og rejser til Syrien”, Dr.dk 2014

Filmklip:
5 Minute History Lesson, Episode 3: Robbers Cave
https://www.youtube.com/watch?v=8PRuxMprSDQ&embeds_referring_euri=https%3A%2F%2Fwww.lectio.dk%2F&source_ve_path=Mjg2NjY

”Terrorist ved et tilfælde”, 2009, Filmcentralen: https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/terrorist-ved-et-tilfaelde

Videointerview med Åsne Seierstad som fortæller om Anders Breiviks barndom.
https://nyheder.tv2.dk/udland/2014-03-26-interviewede-breiviks-mor-elskede-hun-sin-s%C3%B8n
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer