Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Aurehøj Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi C
|
|
Lærer(e)
|
Anitta Birch
|
|
Hold
|
2024 ng/a (2a ng)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Vand, udfordringer og løsninger
I dette forløb arbejder vi lokalt og globalt med vand, grundvandsdannelse og vandforbrug. Herunder forholder vi os til betydningen af vand som bæredygtig ressource samt til de problemer det skaber, når adgangen til vand er begrænset, i overflod eller ulige fordelt.
Vi ser på vand i Dk, hvordan vi indvinder vand og hvordan der er regionale forskelle på hvor sårbart og rent drikkevandet er - forskelle som skyldes jordens sammensætning, som igen er skabt af istiderne.
Nøgleord:
Vandforbrug, grundvandsdannelse, vandbalanceligning, bæredygtighed, infiltrationshastighed, vandets kredsløb, nedbørsvariation, vandets kredsløb, grundvandsforurening.
Øvelser:
Nedsivningshastighed på forskellige overflader
Bestemmelse af jordbundstype
Ekskursion: LAR-løsninger i Gladsaxe
Film CFU: "Den rene vare"
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Jordbundssammensætning
|
07-09-2024
|
|
Vandbalancediagrammer
|
18-09-2024
|
|
Permabilitet i jord
|
04-10-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Vejr og klima
I dette forløb skal vi BÅDE tale om vejret - altså hvordan solen skaber vejret via trykforskelle OG om klima. Vi skal have et overblik over hvad det vil sige at der dannes et højtryk eller et lavtryk, og hvordan disse skaber globale vindsystemer. Derudover skal vi kigge på vejr- og vindforhold og forskellige globale vejrfænomener, som tørke, monsun og el nino, og også have fokus på regionale forhold i den dynamiske lavtrykszone på vores breddegrader. Hvordan kan man forudsige nedbøren på kloden ud fra vores viden om tryk?
Vi skal også snakke om klimaforandringerne og baggrunden herfor. Vi kommer ind på baggrunden for den globale opvarmning, samt hvilke konsekvenser, vi observerer, og kan forvente i fremtiden. Her kigger vi på havspejlsstigninger, stormfloder og oversvømmelser samt på hvilke løsninger, vi har på tegnebrættet. Vi tager udgangspunkt i Danmark og konkrete løsninger.
Nøgleord: Højtryk, lavtryk, globale vindsystemer, corioliskraften, regionale vejrforhold, vejrfænomener, aflæsning og tolkning af hydrotermfigurer, mætningskurven, nedbørsforhold, Klimaforandringer, strålingsbalance, albedo, havspejlsændringer, oversvømmelser, klimazoner, plantebælter, LAR-løsninger
Øvelser:
Kurvediagram, måling af vind i skolegård.
Konvektionskammer.
Psykrometer og luftfugtighed
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Istider i Danmark
Som afrunding på forløbet om vand samt indflyvning til viden om klimatiske forhold, skal vi I dette forløb lære noget om de seneste 2 istider i Danmark, og det aftryk, de har efterladt i det landskab, vi ser i dag. Vi kigger på hvor isen kom fra, hvordan den rykkede frem og tilbage, og hvilken topografi, ismasserne efterlod. Derudover kigger vi på konkrete forskelle på øst og vest DK, og overvejer hvilken betydning jordbundens sammensætning har på grundvand og produktion.
Øvelse: Nedsivning gennem jord og sand (infiltrationsrate).
Ekskursion: Istid og glacialmorfologi i Dyrehaven.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Jordens indre
I dette forløb kigger vi på hvad "geologisk tid" vil sige, samt Jordens indre opbygning og -materiale. Vi skal forstå baggrunden for pladetektoniske bevægelser, samt jordskælv og vulkanisme - herunder hvilke vulkanske typer, der findes, jordskælvsbølger og forkastninger. Vi skal forstå hvorfor nogle vulkantyper er markant farligere end andre, og hvilken rolle sammensætningen af magma har i denne sammenhæng. Hvilken type bjergarter dannes med udgangspunkt i hvilken magma, og hvilken betydning har dette? Derudover kigger vi på mineraler og råstoffers vigtighed i den grønne omstilling og problemerne knyttet hertil.
Nøgleord: Konvektionsstrømme, jordskælv, jordskælvsbølger, vulkanisme, konstruktive, destruktive og bevarende pladerande, magma, bjergarter, bjergkædedannelse, råstoffer og mineraler, bæredygtigt reccourceforbrug.
Øvelser:
Optegning af geologisk tid i skolegård
Jordskælvsbølger med slinkyfjedre og pladegrænser med Oreos
Densitet i bjergarter
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64488004672",
"T": "/lectio/1/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64488004672",
"H": "/lectio/1/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64488004672"
}