Holdet 2024 bi/xx - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Aurehøj Gymnasium
Fag og niveau Biologi C
Lærer(e) Mette Ferrum
Hold 2024 bi/xx (1x bi)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#0 NV: Fødevareproduktion
Titel 2 Forløb#1 Cellebiologi
Titel 3 Forløb #2 Genetik og evolution
Titel 4 Forløb#3 Kost og fordøjelse
Titel 5 Forløb#4 Seksualundervisning
Titel 6 Forløb#5 Hjerte- og lungekredsløb
Titel 7 Forløb#6 Økologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#0 NV: Fødevareproduktion

Biologiens rolle i fødevareproduktion - vigtigste pointer fra forløbet
● Alle vores fødevarer består af levende organismer eller af produkter fra levende organismer, og alle levende organismer består af celler.
● Produktionen af alle fødevarer starter med planternes primærproduktion.
● Biomassen falder op gennem fødekæden, fordi energi gradvist går tabt via respiration – der er altså mere mad til alle, hvis vi spiser plantebaseret.
● Hvis vi spiser plantebaseret, vil det påkrævede landbrugsareal samlet set været meget mindre (til den samme  mængde fødevarer/energi).
● Levende organismer (fx mælkesyrebakterier eller gærceller) kan bruges til at bearbejde fødevarer, så de får nye egenskaber, fx holdbarhed.
● Mikroorganismers vækst/aktivitet i denne forarbejdning følger et fast forløb og afhænger af bl.a. temperatur (pga. cellernes enzymer) og pH.

Kernestof:
- Biologi i. udvikling; Frøsig, Marianne et al.; 1. udgave., 4. oplag., Nucleus, 2016,  siderne 14-16 og  24-27
- Mikrobiologi- Biologi i udvikling B-niveau, Frank Grønlund Jørgensen; 2017  siderne 104-106
(https://www.nucleus.dk/images/material/Mikrobiologi%20-%20Biologi%20i%20udvikling%20B-niveau%20-%20Nucleus%20Forlag%20ApS.pdf)side

Supplerende stof:
- "Hvad er ... Mælkesyrebakterier" (https://hjemmeriet.com/da/uploads/dokumenter/Hvad%20er%20maelkesyrebakterier.htm )
- "Så meget bedre er det for miljøet at spise insekter" (https://videnskab.dk/kultur-samfund/saa-meget-bedre-er-det-for-miljoeet-at-spise-insekter/)
-"CO2, kul og ilt i balance" (https://www.youtube.com/watch?v=KPgDjoUeiK4)

Arbejdsmetoder:
- Tavleundervisning
- øvelsesarbejde
- gruppearbejde
- rapportskrivning
- Test


Øvelser:
1. Melbillelarvers respirationstab
2. Mælkesyrebakteriers vækst
3. Gærcellers respiration/gæring
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb#1 Cellebiologi

- Opnå forståelse for, hvordan celler er opbygget og fungerer.
- Forskelle på og ligheder mellem pro- og eukaryote celler
- Forskellen mellem dyre- og planteceller
- Forståelse for cellemembranen opbygning og transport af stoffer over cellemembranen - Opnå forståelse for hvordan celler deller sig, og på forskellen mellem vækst og reduktionsdeling, altså mitose og meiose.  

Kernestof
- Biologi i udvikling; Frøsig, Marianne et al.; 1. udgave., 4. oplag., Nucleus, 2016, s. 14-21, 174-176, 196-201.

Supplerende stof:
- Video: "Mitosis" https://shorturl.at/LptvF
- Video: "Meiose"  https://www.youtube.com/watch?v=D1_-mQS_FZ0
- Video: Meiosis (updated) https://www.youtube.com/watch?v=VzDMG7ke69g
- Video:  "The cell cycle and cancer" https://www.youtube.com/watch?v=QVCjdNxJreE

Arbejdsmetoder:
- Tavleundervisning
- øvelsesarbejde
- gruppearbejde
- rapportskrivning
- Test

Øvelser
- Osmose i kartofler (rapport)
- Mikroskopiering af celler
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journaløvlelse: Mikroskopering af eukaryote celler 07-11-2024
Rapport: Osmose i kartofler 29-11-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb #2 Genetik og evolution

- DNA's opbygning
- Proteinsyntese
- Genetik: genetiske grundbegreber, nedarvningsmønstre for monogene egenskaber, Mendels første lov, krydsningsskemaer, stamtavler, kønsbundne egenskaber
- Mutationer: Kromosomtalsmutationer og genmutationer
- Evolution: Darwin og evolutionsteorien
- Naturlig selektion med afsæt i eksemplerne: Darwins finker og Birkemåleren i England

Kernestof
- Biologi i udvikling; Frøsig, Marianne et al.; 1. udgave., 4. oplag., Nucleus, 2016, s. 169-172, 176-186, 198-192, 198-203, 222-223, 230-235

Supplerende stof:
-Video: "From DNA to protein" (https://www.youtube.com/watch?v=gG7uCskUOrA)
- Video: "Protein Synthesis" (https://www.youtube.com/watch?v=oefAI2x2CQM)
- Video: "How Evolution Works" (https://www.youtube.com/watch?v=hOfRN0KihOU)


Arbejdsmetoder:
- Tavleundervisning
- øvelsesarbejde
- gruppearbejde
- Kreativ øvelse (DNA-planche)
- Formidlingsopgaver i par (evolution og naturlig selektion)


Øvelser
- Evnen til at smage PTC
- Survival of the fittest (bønneversionen)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
PTC 17-01-2025
Survival of the fittest (bønneversionen) 24-01-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb#3 Kost og fordøjelse

- Makronæringsstofferne: Protein, fedt, Kulhydrat
- Vitaminer, mineraler og vands rolle i vores kost
- Fordøjelsessystemets opbygning og funktion
- Fordøjelsesenzymer
- Næringsstoffernes optag
- Fordøjelse af mælkesukker
- Blodsukkerregulering (med fokus på hormonerne insulin/glukagon, hurtige og langsomme kulhydrater og glykæmisk indeks)
- Appetitregulering
- kroppens energibalance


Kernestof
- Biologi i udvikling; Frøsig, Marianne et al.; 1. udgave., 4. oplag., Nucleus, 2016, siderne 76-85, 86-92, 94-100, 90-92

Supplerende stof:
- Artikel: "Hvorfor smager usund mad så godt?" (https://videnskab.dk/naturvidenskab/hvorfor-smager-usund-mad-saa-godt/)
- Hjemmeside: De officielle kostråd - Fødevarestyrelsen (https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/alt-om-mad/de-officielle-kostraad)


Arbejdsmetoder:
- Tavleundervisning
- Arbejde selv par-arbejde
- gruppearbejde
- Øvelsesarbejde
- Rapportskrivning


Øvelser
- Spytamylase og Industriel Amylase
- Kostanalyse (rapport)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kostanalyse 28-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb#4 Seksualundervisning

- Kønsorganernes anatomi
- Præventionsformer
- Sexsygdomme
- Samleje og befrugtning
- Fosterudvikling
- Fødselstal og ufrivillig barnløshed
- Menstruationscyklus


Kernestof
- Sex, Køn og Grænser; Ulla Nedergård Pedersen et al.; Nucleus, 2023 kapitlerne 4 +5 samt siderne 53-58
- Biologi i. udvikling; Frøsig, Marianne et al.; 1. udgave., 4. oplag., Nucleus, 2016 siderne 142-145, 153-155, 139-141

Supplerende stof:
- Video: "Hvad er køn" (https://vimeo.com/145110884/0f78d8b0a3)
- Video: "Are any animals truly monogamous" (https://www.youtube.com/watch?v=bxQdLhOQf5c)
- Video: "Myter om prævention" (https://vimeo.com/790408720)
- Video: "Derfor er Klamydia så akavet" (https://www.youtube.com/watch?v=JKacceYcybg)
- Video: "Hvorfor bliver rekordmange smittet med klamydia" (https://www.youtube.com/watch?v=K-sYDaramzc)
- Video: "From fertilization to childbirth" (https://www.youtube.com/watch?v=s-Xpa5UZAZs)
-Hjemmeside: "Prævention - Sex og Samfund" (https://www.sexlinien.dk/emneside-praevention/praevention)

Arbejdsmetoder:
- Tavleundervisning
- Diskussioner
- gruppearbejde
- Matrixpræsentationer
- Øvelsesarbejde
- Kreativ øvelse (planche)


Øvelser
- Klamydia og smittespredning
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Amylase 07-03-2025
Klamydia og smittespredning 12-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forløb#5 Hjerte- og lungekredsløb

- Det store kredsløb og lungekredsløbet
- Lungernes opbygning og funktion
- Lungernes arbejdsevne: åndedrætsdybde, åndedrætsfrekvens, lungeventilation
- Hjertets opbygning og funktion
- Hjertets arbejdsevne: puls, slagvolumen, minutvolumen maxpuls
- Blodkarnettets opbygning og funktion
- Blodtryk

Kernestof
- Biologi i udvikling; Frøsig, Marianne et al.; 1. udgave., 4. oplag., Nucleus, 2016, s. 108-111, 112-115, 116-120

Supplerende stof:
- Video: "real human lung" (https://www.youtube.com/watch?v=X_Vfnb-5OGs)


Arbejdsmetoder:
- Tavleundervisning
- øvelsesarbejde
- gruppearbejde


Øvelser
- Miniøvelse: Elever undersøgte puls og faktorer der påvirker pulsen (aktivitet/hvile/forskrækkelse etc)
- Dissektion af svinehjerte
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Dissektion af svinehjerte 11-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Forløb#6 Økologi

- Energi i økosystemet: fotosyntese, respiration, fødekæde, fødepyramide og respirationstab (repetition fra NV)
- Nedbrydning og stofkredsløb
- Carbons kredsløb
- Økologiske grundbegreber: økosystem, habitat, niche, biotop, abiotiske og biotiske faktorer, intra- og interspecifik konkurrence
- Liv i Vandløbene: tilpasning til strøm, niche, iltoptagelse, forureningsindikatorer, rentvandsindikatorer
- Forurening af søer
- Den onde cirkel (den næringsrige sø)
- Den gode cirkel (den næringsfattige sø)
- Makroindeks: Artssammensætning til bestemmelse af vandets forureningsgrad

Kernestof
- Biologi i udvikling; Frøsig, Marianne et al.; 1. udgave., 4. oplag., Nucleus, 2016, s.23-29. 35-37. 54-64

- Bestemmelse af vandkvalitet i en sø ved hjælp af makroindeks; Geobio chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://geobio.dk/wp-content/uploads/2019/12/Vandkvalitet-i-en-s%C3%B8-elevvejledning.pdf

- Introduktion til biodiversitet;  Center for Makroøkologi, Evolution og Klima; siderne 1-10 (afsnit 1-4.3) https://biodiversitetigymnasiet.dk/wp-content/uploads/2025/05/Intro_til_biodiversitet_C_PDF.pdf

Supplerende stof:
- "Smådyr i vandhullet" (https://www.youtube.com/watch?v=abdZR0ZzoUs)

Arbejdsmetoder:
- Tavleundervisning
- CL-opgave (produktion af vendespil)
- gruppearbejde
- Feltarbejde

Øvelser
- Analyse af Gentofte Sø
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyse af Gentofte sø 14-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer