Holdet 2024 bk/1 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Aurehøj Gymnasium
Fag og niveau Billedkunst C
Lærer(e) Vibeke Würtz Stabel Smith
Hold 2024 bk/1 (1g bk/1)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Billedets virkemidler m.m. (grundforløb)
Titel 2 Intro til analyse og perioder
Titel 3 Skulptur i det off. rum
Titel 4 Samtidskunst
Titel 5 Eksamensprojekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Billedets virkemidler m.m. (grundforløb)

Billedets virkemidler m.m./grundforløb (kernestof m.m.):

5 lærerforfattede pptx'er med diverse billedeksempler (komposition, rum (herunder perspektiv og det gyldne snit), flade/form/linje, lys/skygge, farve).
Henrik Scheel Andersen og Ole Lauersen. Billedkunst. Metode, kronologi, tema. Systime, Århus 2006-2007, pp. 7-40.
Alison Cole. Perspektiv. Det historiske forløb, teori og teknik. Høst og Søn, København 1997, pp. 6-7, 8-9, 10-11, 14-15, 28-29, 52-53, 58-59, 62.

Diverse lærerforfattede noter.

Supplerende materiale:
Lærerforfattede papirer om farver/farverelationer.

Forløbsbeskrivelse:

De følgende læringsmål er blevet formuleret til forløbet - med udgangspunkt i læreplanen:

Definition af og skelnen mellem virkemidlerne komposition, rum, flade, form, linje, lys og skygge samt farve og maleteknik.

Tilrettelæggelse og gennemførelse af en række praktiske opgaver som understøtter det teoretiske, analytiske arbejde med virkemidler.

At kunne bruge kunstfaglig terminologi og metodiske overvejelser på et basalt niveau.

De kernefaglige kompetencer, som forløbet i særdeleshed har forsøgt at fremme er: Skelnen mellem personlig kunstoplevelse og analytisk tilgang, kendskab til og anvendelse af kunstfaglig terminologi, metodekendskab og -anvendelse.

Forløbet har været tænkt som en introduktion til billedkunstfaget og et forsøg på at opbygge en fagterminologi, som gradvist er blevet mere omfattende, så eleverne lidt efter lidt har kunnet fylde mere og mere viden på for til sidst at kunne udføre en fuldstændig formal- og betydningsanalyse af et par udvalgte værker (Van Gogh og Hammershøi - se i det nedenstående) + fungere som en optakt til arbejdet med de næste emner. Fokus i dette forløb har været på at kunne mestre formal- og betydningsanalysen, og dertil har der været fokus på det praktiske arbejde.

Praktiske opgaver:
Eleverne har lavet en række praktiske opgaver i forbindelse med forløbet:

1 kompositionsøvelse (symmetrisk komposition, naturkunst)
1 kompositionsøvelse (additiv komposition, farveblyant/tusch på papir)
3 kompositionsøvelser (de tre synsvinkler: Fugleperspektiv, normalperspektiv samt frøperspektiv, fotografier taget med mobiltelefon)
2 gruppefotografier (et med statisk komposition og et med dynamisk komposition)
1 øvelser med det gyldne snit (et maleri, hvor eleverne skulle indtegne det gyldne snit - Jens Juels Det ryberske familiebillede, 1797)
1 øvelse med rum/flade/linje (overlapning og konturstreg, tusch på papir)
1 perspektivtegning (skakbræt/et-punktperspektiv)
1 tegning med lys/skygge-modellering (organiske objekter/frugter + grene med blade, blyant på papir) + hertil en gråtoneskala med 7 gradueringsfelter
1 fotograferingsopgave/collage med egenskygge og slagskygge.
2 øvelser med abstrakt motiv og komplementærfarver (A3-papir med farvekridt + akrylmaling på mappen/den fysiske portfolio)

Værker brugt til komposition:
Cimabue: Maestá, 1280-85
Jan van Eyck: Arnolfinis bryllup, 1434
Paolo Uccello. Jagten i skoven, 1460'erne
Michelangelo: Den hellige familie, 1503-06
Leonardo Da Vinci: Madonna i grotten, ca. 1508
Peter Paul Rubens: Nedtagelsen af korset, 1612-14
Claude Lorrain: Havn med St. Ursulas indskibning, 1641
Jean-Auguste Ingres: Badende kvinde, 1808
Eugene Delacroix: Friheden fører folket på barrikaderne, 1830
Vincent van Gogh: Kartoffelspiserne, 1885
P.S. Krøyer. Sommeraften ved Skagens strand. Kunstneren og hans hustru, 1899
Berthe Morisot. Vuggen, 1872
Edgar Degas: Fire dansere, ca. 1899
Andy Warhol: Green Disaster 10 Times, 1963
Tal R: Model Alone in Studio, 2006

Værker brugt til rum/perspektiv:
Miniature fra ca. 770
Ambrogio Lorenzetti: Tronende Madonna, 1330-40
Giotto: Tronende Madonna, ca. 1307
Caspar David Friedrich: Kridtklinter ved Rügen, 1818-19
Raphael: Skolen i Athen, 1510-11
Jacopo Tintoretto: Den sidste nadver, 1592-94
J.M.W. Turner: Dido bygger Karthago, 1815
Pablo Picasso: Kvinderne fra Avignon, 1907
M.C. Escher: Vandmøllen, 1961

Værker brugt til fladen, formen og linjen:
Theo van Doesburg: Dance I, 1917
Lucian Freud: Standing by the Rags, 1988-89
George Seurat: The Eiffel Tower, 1889
Sandro Botticelli: Venus' fødsel, 1486
Roy Lichtenstein: Whaam!, 1963
Piet Mondrian: Det grå træ, 1912

Værker brugt til lys/skygge:
Thomas Gainsborough, Mr. and Mrs. Andrews, 1748-49
Salvador Dalí: Kristus på korset, 1951
Ambrogio Lorenzetti: Tronende Madonna, 1330-40
Perugio: The Vision of St. Bernard, 1490-94
Leonardo Da Vinci: Mona Lisa, 1503-06
Caravaggio: Den vantro Thomas, 1602-03
Agnolo Bronzino: Den hellige familie med St. Anne og Johannes Døberen, 1550
Anna Ancher: Solskin i den blå stue, 1891

Værker brugt til farve:
Ittens farvecirkel og 7 farvekontraster samt billedeksempler fra Nordjyllands Kunstmuseums hjemmeside: http://nordjyllandskunstmuseum.net.dynamicweb.dk/Default.aspx?ID=134#881

Værker brugt til fuld formal- og betydningsanalyse:
Vincent van Gogh: La Cambré á Couche/Vincents soveværelse i Arles (1888)
Vilhelm Hammershøi: Interiør med kunstnerens staffelig, Bredgade 25 (1912)


Emnet vil blive brugt til eksamen, og i tilfælde af en eventuel eksamen må eleverne tilgå al ovenstående materiale.
Indhold
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Intro til analyse og perioder

Intro til analyse/perioder (kernestof):

Henrik Scheel Andersen og Ole Lauersen. Billedkunst. Metode, kronologi, tema. Systime 2006, pp. 95-116, 117-135 (41 sider i alt).

Lærerforfattede noter til hver periode + til Wölfflins begrebspar.

Følgende hjemmesider/videoer med introduktion til/gennemgang af værker:
https://www.khanacademy.org/humanities/renaissance-reformation/high-ren-florence-rome/leonardo-da-vinci/v/celebrity-art-leonardo-s-mona-lisa
https://www.khanacademy.org/humanities/ap-art-history/early-europe-and-colonial-americas/renaissance-art-europe-ap/v/raphael-school-of-athens
https://www.khanacademy.org/humanities/renaissance-reformation/baroque-art1/baroque-italy/v/caravaggios-calling-of-saint-matthew
https://www.khanacademy.org/humanities/renaissance-reformation/baroque-art1/holland/v/rembrandt-tulp
https://denstoredanske.lex.dk/Egon_Schiele
https://www.leopoldmuseum.org/en/collection/highlights/148
v=MLhDLL3MjSs&t=80shttps://en.wikipedia.org/wiki/Self-Portrait_as_a_Soldier
https://www.khanacademy.org/humanities/ap-art-history/later-europe-and-americas/modernity-ap/a/kirchner-self-portrait-as-a-soldier

Forløbsbeskrivelse:
Der har i dette forløb været fokus på teori, fordelt på henholdsvis analyse og udvalgte kunsthistoriske perioder. Eleverne er indledningsvist blevet introduceret til formalanalyse og betydningsanalyse (om end de arbejdede med formalanalysen i foregående forløb). Efterfølgende har der været fokus på at tilegne sig viden om tre udvalgte perioder: Renæssancen, barokken og ekspressionismen. Eleverne har været inddelt i større grupper og har skullet udfærdige en fuld formal- og en fuld betydningsanalyse af henholdsvis et renæssanceværk, et barokværk og et ekspressionismeværk (alle kunst på flade). Grupperne har ikke arbejdet med de samme værker og i alt har der været seks værker i spil fordelt på perioderne med to værker til hver af de tre perioder. Løbende (efter arbejdet med hver periode/kronologisk fremgangsmåde) har eleverne fremlagt for resten af klassen og underviseren, og der er givet mundtlig feedback på fremlæggelserne.
Eleverne er desuden blevet introduceret til Heinrich Wölfflins stilistiske begrebspar, og der er kort blevet kigget på disse i forhold til renæssance- og barokværkerne.

Følgende værker er gennemgået:
Leonardo da Vinci: Mona Lisa (1503)
Raffaello Santis (Raphael): Skolen i Athen (1509-1511)
Michelangelo Merisi da Caravaggios "Sankt Matthæus kaldelse" (1599-1600)
Rembrandt van Rijns "Dr. Tulps anatomi-lektion" (1632)
Egon Schiele: Self-Portrait with Chinese Lantern Plant (1912)
Ernst Ludwig Kirchner: Self-Portrait as a Soldier (1915)

Praktisk arbejde:
Eleverne har lavet et ekspressionistisk selvportræt med farvekridt på A3-papir (fokus på diverse virkemidler) + analyse heraf (formal- og betydningsanalyse).

Emnet vil blive brugt til eksamen, og i tilfælde af en eventuel eksamen må eleverne tilgå al ovenstående materiale.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Skulptur i det off. rum

Kunst i det off. rum/skulptur (kernestof m.m.):

Jonas Wolter. Temaer i kunsten 2. Grundbog til billedkunst. Det ny forlag 2021, pp. 117-134. (I alt = 18 sider).

https://www.kunsteder.dk/tema/det-offentlige-rum-som-sted
https://www.kunsteder.dk/tema/stedsspecifik-kunst-en-oversigt

Diverse lærerforfattede PowerPoints.

Supplerende materiale:
https://www.magasinetkbh.dk/indhold/dan-turell-alfabet-vangede
https://realdania.dk/projekter/dan-turells-plads
https://1til1landskab.dk/da/project/dan-turells-plads
https://www.information.dk/kultur/2019/06/raedselsvaerk-tror-lige-landevejen-selvfoelgelig-folk-alfabet
https://www.ny-carlsbergfondet.dk/da/kulturskolerne-i-gentofte-faar-skulpturhave-med-vaerker-af-tal-r
https://www.tv2kosmopol.dk/gentofte/fem-skulpturer-af-beroemt-kunstner-erstatter-kedelig-haek-foran-skole

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet har omhandlet kunst i det offentlige rum med fokus på skulptur. Der er primært taget udgangspunkt i kapitlet fra Jonas Wolters bog (man kan derfor konsultere dette, hvis man vil vide, hvilke skulptureksempler Wolter benytter til at introducere emnet). Eleverne er blevet introduceret til hvad kunst i det offentlige rum samt stedsspecifik kunst dækker over (begrebsdefinition via Louisianas hjemmeside - se ovenstående henvisninger), de er blevet præsenteret for to gennemanalyserede eksempler på skulptur i det offentlige rum: J.F. Saly's stedsspecifikke rytterstatue af Frederik 5. på Amalienborg Slotsplads (1768) samt Sean Scullys stedsspecifikke "Oak Stacks" (2022) udstillet på Thorvaldsens Plads, opsat i forbindelse med den i 2022 og 2023 aktuelle Sean Scully-udstilling på Thorvaldsens Museum. Således repræsenterer disse to skulptureksempler henholdsvis et figurativt og et abstrakt udtryk. Eleverne har efterfølgende selv analyseret en af følgende skulpturer, hvor fokus har været på skulpturer (i det offentlige rum) i Gentofte Kommune (hvor Aurehøj Gymnasium ligger): Kenn André Stillings "Alfabet Turéll" (2011-) samt Tal R's skulpturhave (5 skulpturer) ved Kulturskolerne i Hellerup (2024). Vi har sammen besøgt Kulturskolerne, hvor eleverne tog billeder af Tal R's skulpturhave, mens eleverne selv har besøgt "Alfabet Turéll" og taget billeder som forberedelse til undervisningen. Der har været udvalgte gruppefremlæggelser på klassen, således at begge skulpturer er blevet gennemgået, og der har været mundtlig feedback på disse.

Praktisk arbejde:
Eleverne har lavet én større praktisk opgave i dette forløb med følgende opgaveformulering:
Lav et forslag til en skulptur til Aurehøj Gymnasium (placering = udenfor, på skolens grund, dvs. det off. rum). Din skulptur skal have en relation til stedet (stedsspecificitet) og må højst være 3 meter høj, 2,5  meter bred (ved basen) og 2,5 meter dyb (ved basen) i virkeligheden, dvs. 10 cm. bred og dyb + 12 cm høj på modellen. I skal således arbejde i målestoksforholdet 1:25. I skal lave mindst 2 blyantsskitser forud for arbejdet med modellen, og I skal huske at dokumentere jeres proces (dvs. tage billeder undervejs). I sidste ende skal I lave en analyse af jeres egen skulptur. Husk at få med i analysen, hvilket materiale jeres skulptur skal "realiseres i" i virkeligheden. Materialer til modellen = en lille flad træplade + selvtørrende ler. Evt. ståltråd som armatur + maling hvis man ønsker at bemale modellen.

En enkelt elev har fremlagt en analyse af sin egen skulptur som eksempel, og der er givet mundtlig feedback.

Emnet vil blive brugt til eksamen, og i tilfælde af en eventuel eksamen må eleverne tilgå al ovenstående materiale.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Samtidskunst

Samtidskunst (kernestof m.m.):

Lærerforfattet pptx. om aspekter af værkbegrebets udvikling siden 1960'erne.
Sanne Kofod Olsen. "Hverdagens æstetik" (online-artikel, senere fjernet fra hjemmesiden)
Kapitlet "Det antropocæne og det post-humane" fra Bonnie Bay Andersen & Line Højgaard Porse. TAP. Teori til analyse og praksis i billedkunst. Praxis 2023, pp. 73-83.
https://www.youtube.com/watch?v=LQv3YqHisZc (online værkgennemgang af Robert Smithsons "Spiral Jetty").
Lærerforfattet pptx. med værkgennemgang af Delcy Morelos' "Earthly Paradise" (2022).
Analyseskema fra Jonas Wolters bog Temaer i kunsten 2. Grundbog til billedkunst. Det ny forlag, Odense 2012, p. 190.

Supplerende materiale:
https://magazine.artland.com/top-10-land-art-and-earthwork-pioneers/
https://news.artnet.com/art-world/new-generation-land-artists-indoor-earth-works-2480805
https://www.artsy.net/article/artsy-editorial-new-generation-land-artists-bringing-earth-galleries-museums
https://www.artnews.com/art-news/artists/delcy-morelos-artnews-awards-2024-established-artist-of-the-year-1234725130/
https://www.youtube.com/watch?v=wC5xxgEeGpw (Daniel Lie)
https://www.youtube.com/watch?v=ICBdCb_-elo (Precious Okoyomon)
https://www.youtube.com/watch?v=_qb_LbmBwBY (Emma Talbot)
https://www.instagram.com/p/DGQe7wcMw8B/ (Emma Talbot)

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet har været et kortere et af slagsen, hvor eleverne er blevet introduceret til begrebet samtidskunst med særligt fokus på genren land art (læst i en samtidskunstoptik). Indledningsvist er eleverne blevet præsenteret for opgøret med "den hvide kube", det udvidede kunstbegreb og aspekter af værkbegrebets udvikling fra 1960'erne og frem, det åbne værks poetik og relationel æstetik. Dernæst er fokus indsnævret til genren land art (herunder fokus på stedsspecificitet), både i klassisk forstand, hvor kunstnerne gjorde op med kunstinstitutionen og flyttede deres værker ud i det fri og i en nutidig/samtidig forståelse, hvor flere land art-kunstnere er begyndt at udstille deres værker i en institutionel ramme og gå i dialog med den kunstinstitution tidligere land art-kunstnere gjorde op med. Som en introduktion til samtidskunst generelt er brugt Sanne Kofod Olsens artikel (se under kernestof m.m.) og eleverne har arbejdet med følgende spørgsmål i relation til artiklen:

1) Hvordan definerer Sanne Kofod Olsen "samtidskunst"?
2) Hvad betyder det, når der tales om "en udvidelse af kunstværkets begreb"?
3) Forklar det opgør med kunstinstitutionen, der fandt sted i 1960'erne og frem.
4) Hvad menes der med "det åbne værk"?
5) Forklar begrebet "relationel æstetik".
6) Lav en liste over de forskellige "genrer" inden for samtidskunst, som nævnes i artiklen.
Endvidere er eleverne blevet introduceret til begrebet om det antropocæne, og de har efterfølgende arbejdet med det begreb i forbindelse med udvalgte værkanalyser.

Værkanalyserne har omfattet følgende værker:
Robert Smithsons "Spiral Jetty" fra 1970, et klassisk land art-værk, som eleverne er blevet introduceret til via en værkanalyse fra YouTube (se under kernestof m.m.), Delcy Morelos' "Earthly Paradise" (lærergennemgang), Daniel Lies "Unnamed Entities" (2022), Precious Okoyomons "To See the Earth Before the End of the World" (2022) samt Emma Talbots udstilling "Are You a Living Thing That is Dying or a Dying Thing That is Living" på Copenhagen Contemporary (som eleverne har besøgt og som også tjente som introduktion til årets eksamensemne). (De sidste tre værker/udstillinger har eleverne selv arbejdet med, og det skal understreges, at Emma Talbots værk/udstilling ikke er blevet analyseret som et land art-værk, men som et stykke installationskunst og udelukkende med udgangspunkt i begrebet om det antropocæne - se herover).
I relation til Delcy Morelos, Daniel Lie og Precious Okoyomon er følgende analysetilgang (fra Jonas Wolters bog) blevet anvendt:

Landskabet:
1) Hvor er værket udstillet, og hvad præger omgivelserne?
2) Hvor stor er land art-værket?
3) Går værket i samspil med omgivelserne?
Enkeltelementerne:
1) Hvilke medier og elementer består værket af?
2) Hvilken sammenhæng er der mellem enkeltelementerne i værket?
3) Er der et forløb eller en tidslig dimension i værket?
Beskuerens møde med værket:
1) Opfordres beskueren til at forholde sig passivt eller aktivt i forhold til værket?
2) Har beskueren mulighed for at gå ind i eller røre ved værket?
3) Hvilke sanser appellerer værket til?
4) Opstår der et midlertidigt møde mellem beskuerne igennem værket?
5) Hvilken oplevelse får beskueren igennem værket? Tema?

Eleverne har endvidere selv kort researches på følgende klassiske land art-kunstnere (for at få en fornemmelse af, hvordan kunstnere dengang og nu arbejdede/arbejder inden for genren):
Robert Smithson
Nancy Holt
Walter de Maria
Michael Heizer
Ana Mendieta
Agnes Denes
Milton Becerra
Jeanne-Claude & Christo
Richard Long
Andy Goldsworthy

Praktisk arbejde:
Eleverne har lavet én større praktisk opgave i dette forløb, eksekveret som en gruppeopgave. Denne opgave gik ud på at lave et mindre land art-værk i området omkring skolen (Aurehøj) med udgangspunkt i forhåndenværende naturmaterialer. Efterfølgende har eleverne analyseret deres eget værk og lavet en præsentation på klassen, hvorefter der er givet mundtlig feedback. Til analysen har eleverne benyttet ovenstående analysetilgang fra Jonas Wolters bog.

Eleverne har desuden i dette forløb sammen med elever fra to andre gymnasier i Københavnsområdet deltaget i en endags arkitekturworkshop på Nørre Gymnasium, hvor undervisere samt nuværende og tidligere elever fra Den Skandinaviske Designskole faciliterede en opgave med følgende formulering:

"Vi befinder os i det lille boligkvarter OCEAN BLUE, der ligger i Københavns kommune. Efter en større storm, forårsaget af fremtidens klimaforandringer, har ødelagt størstedelen af kvarterets ældreboliger, har Københavns kommune valgt at ansætte JER som arkitekter til at designe og genopbygge det nye kvarter. Københavns kommune vil have jer til at udtænke fremtidens ældrebolig, der tager forbehold for en fremtidig oversvømmelse, samtidig med at husene skal være beboet af ældre mennesker. Boligerne skal overholde nogle bestemte krav og prøve at besvare spørgsmål og udfordringer. Krav til boligen:
- Jeres ældrebolig skal være beregnet til ældre mennesker, 2-4 beboere.
- Boligen skal holde sig inden for grundens firkant (se tegning), men må gerne bygges op i højden.
- Boligen må bygges større end jeres grund, så længe alt der rører jorden holder sig inden for grundens areal.
- Boligen skal minimum indeholde køkken, toilet, fællesrum og soverum."

Eleverne arbejdede i små grupper, lavede plantegninger i 1:50 og efterfølgende modeller i skala 1:50. Modellerne blev lavet i hvidt/brunt pap (med lim og tape til rådighed). Efterfølgende udstilledes alle modeller på en stor "områdemodel", der var mundtlige gruppefremlæggelser, og designskolens lærere og elever gav mundtlig feedback til hver enkel gruppe.  

Emnet vil blive brugt til eksamen, og i tilfælde af en eventuel eksamen må eleverne tilgå al ovenstående materiale.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,50 moduler
Dækker over: 9,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Eksamensprojekt

Emnet til årets eksamensprojekt er: "Menneske og natur"/"Menneskets forhold til naturen".

Opgaveformulering til eksamensprojektet:
Med udgangspunkt i overemnet ”Menneske og natur”/”Menneskets forhold til naturen” skal du skabe et værk/en serie af værker. Du kan med fordel bruge din tilegnede viden om enten det udvidede værkbegreb, land art, installationskunst, institutionskritik, relationel æstetik eller teksten om det antropocæne og posthumane (tjek studieplanen) i dit arbejde med eksamensprojektet. Du skal finde 1-2 professionelle værker, som du bruger som inspiration til dit eksamensprojekt, og du skal arbejde med skitser samt huske at dokumentere din proces undervejs (dette bliver du også bedømt på). Du skal efterfølgende analysere dit eget værk/dine egne værker (kom alt ind i én samlet pptx.) – vælg den analysetilgang der giver mest mening (du skal kunne forklare, hvorfor du har valgt denne tilgang). Det er tilladt som en del af inspirationsmaterialet også at inddrage viden fra andre af gymnasiets fag, hvis du i den forbindelse har arbejdet med lignende emner (menneske/natur/det antropocæne).

Tjek følgende kunstnere (links) + eksempler på værker. Du behøver ikke at bruge nogen af disse kunstnere; de tjener kun som inspiration. Hvis du finder dine egne inspirationsværker, så husk at dokumentere med links til/billeder af værker:


https://www.biennaleofsydney.art/participants/ackroyd-harvey/ (Heather Ackroyd og Dan Harvey)*

http://artmatter.dk/profile/jesper-dalgaard (Jesper Dalgaard)

http://www.agnesdenesstudio.com/works.html (Agnes Denes)*

https://olafureliasson.net/tag/natural-phenomenon/ (Olafur Eliasson)

https://www.artshelp.com/andy-goldsworthy/ (Andy Goldsworthy)

https://www.newcitybrazil.com/2018/02/20/the-art-of-life-and-death-a-conversation-with-daniel-lie-about-his-monumental-sculpture-at-casa-triangulo/ (Daniel Lie)

https://gideonmendel.com/submerged-portraits/ (Gideon Mendel)*

https://www.mariangoodman.com/artists/394-delcy-morelos/ (Delcy Morelos)

https://tia-thuynguyen.com/flower-of-life (Tia-Thuy Nguyen)

https://www.lux-mag.com/artist-precious-okoyomon-on-nature-creativity/ (Precious Okoyomon)

https://www.malenehartmannrasmussen.com/Natur-Spor-Spejlinger-CLAY-Keramikmuseum-Danmark-2021 (Malene Hartman Rasmussen)

https://ordrupgaard.dk/udstillinger/tomas-saraceno-omega-centauri-3-9/ (Tomas Saraceno)*

https://copenhagencontemporary.org/en/emma-talbot/ (Emma Talbot)*

https://www.verginer.com/works.html (Willy Verginer)*


Kernestof: Lærerforfattet inspirationskatalog (jf. ovenstående links).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer