Holdet 2024 bk/2 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Aurehøj Gymnasium
Fag og niveau Billedkunst C
Lærer(e) Iben Dalgaard
Hold 2024 bk/2 (1g bk/2)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb
Titel 2 Kunsthistorie
Titel 3 (Selv-)portræt
Titel 4 Perspektiv (Workshop)
Titel 5 Kunstnerintentioner
Titel 6 Immaterialitet
Titel 7 Arkitektur & kuratering (afgangsprojekt)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb

Billedets virkemidler; grundforløb
                           
Læringsmål
Eleverne får et indtryk af hvad billedkunst som fag betyder og hvad vi kan bruge det                                    
til og at  kunst er et meget differentieret felt, som har mange forskellige medier/udtryksmidler.
Vi stifter bekendtskab med analysestrategier (formal- betydnings- socialanalyse), således at vi kan tilegne os en analytisk tilgang til kunstværker. vi tager udgangspunkt i malerier, hvor fysiske rum optræder. Derfor introduceres rum og rumbegreber (som angiver/ skaber rum(-fornemmelse).
Vi undersøger begreber som komposition, rum (det gyldne snit/ perspektiv), flade, form, linje/ lys, skygge, farve, gradienter (overlapning) repoussoir, perspektiv, komposition (fx opbygning af fladen/det gyldne snit)/ forenkling/ beskæring/ farver, lys & skygge/ linjer. ved hjælp af disse virkemidler kan eleverne opsamle & konkludere, pege på en tematik (emne) og en betydning (gennem billedanalyse/ perspektivering (hvilken tid/ kontekst).
Der gennemgås hvilke analysestrategier, man kan bruge til hvilken type kunst (formalanalyse: fx. traditionelt maleri/ betydningsanalyse: fx.vanitas billede/ socialanalyse: fx. konceptkunst)                   

Værker:
Van Gogh – Værelset i Arles,1888, 72x90 cm, olie på lærred
Henri Matisse - Open window, 1905, 55x46 cm, olie på lærred
Rene Magritte - The Human Condition,1933, 100x81 cm, olie på lærred
Kaspar Bonnen – Glasdør, 2023, 115x115 cm, olie på lærred
Kaspar Bonnen – Dør, 2014, 70x40 cm, olie på lærred
Wilhelm Hammershøj - Interiør, 1901, 63 x 52,5 cm, olie på lærred
Wilhelm Hammershøj - Hvide døre, 1899, 42,5 x 39,5 cm, olie på lærred
Wilhelm Hammershøj - Solstråler eller Solskin, 1900, 70 x 59 cm, olie på lærred
Wilhelm Hammershøj - Interiør Strandgade 30, 1901, 52 x 45 cm, olie på lærred
Wilhelm Hammershøj - Interiør,1910, 82,5 x 64 cm, olie på lærred
Wilhelm Hammershøj - Stue, 1909, 56 x 60 cm, olie på lærred
Gustave Klimt ” Portræt af Adele”, 1907
Frida Karlo (selvvalgte i 2-pers,grupper)
Olafur Eliasson; River bed

Kilder: Kunst i teori og praksis, p. 258-280
niks til videoer:
https://www.youtube.com/watch?v=PwgrYvnCA1c
https://www.youtube.com/watch?v=0dOMiTTThTE
2 videoer med 2-punktstegning af rum
Karen Johnsons analysestrategier  
PP m/ eksempler på fysiske rum i maleri (PP)
teori og---
analysemetoder

Opgaver til mappen:
grundtegning af eget værelse
tegning af eget værelse med angivelse af egen position (hvor er du, når du tegner)
farvelagt tegning af eget værelse med et-punktperspektiv med bemærkninger om virkemidler
lav en stor tegning (forenklet) af dit værelse med et-punkt-perspektiv (A3), farvelæg og forklar på billedet de forskellige virkemidler
lav en beskæring af et Hammershøj billede og forklar på billedet, hvad betydning det skaber
lav en 2-punkttegning af en boks og reflekter på bagsiden
lav en 2-punkttegning af et hus med tag (en skal af rummet/ et hus med tag) og reflekter
lav en tegning af et skolesite  og ophæng den sammen med de
øvrige tegninger (-> en fælles frise)
lav en beskrivelse af et selvvalgt værk - 2 personer sammen
lav en formal (billed-)analyse
lav en betydningsanalyse
lav en socialanalyse
lav en skriftlig analyse af et Hammershøj-billede (hvad ser du?). Benyt ”billedets virkemidler”.
lav øvelsen ”Beskriv for en blind” med din sidekammerat, som skal tegne det værk, du beskriver (man må ikke kommentere det tegnede). Værkerne udvælges ifht. at omhandle et rum.                       
en miniskulptur statuette og analyser (socialanalyse)
et selvvalgt værk af Frida Karlo for hinanden
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Sociale
  • IT
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 2 Kunsthistorie

Kunsthistoriske rum
I dette forløb arbejder vi med kunstretninger/ismer, således at eleverne får en fornemmelse af det historiske aspekt i kunsten. Dvs. de får en viden om, hvorledes historien/tiden influerer kunsten, da den ikke er autonom. Med andre ord; kunsten kan udelukkende skabes i en given historisk kontekst.

Vi arbejder med kunsthistoriske rum for at konkretisere teorien bag hver enkelt kunstretning. Vi tager udgangspunkt i en praktisk øvelse for bedre at forstå det teoretiske; en isme-æske.

Der er blevet lavet korte oplæg for en række kunstretninger, hvorefter hver elev har valgt deres isme, som de skal være 'ekspert' i resten af året, hvis vi støder på kunstretningen igen. Der har været et oplæg om, hvad kunsthistorie er, og hvordan den kan anvendes, for at forstå kunst.

Eleven lærer at finde info om et givent emne og kun udvælge det essentielle (i punkter) og udvælge relevant billedmateriale. Ved at selektere opnår man de basiske/ grundlæggende aspekter ifht. et emne – og kan på den måde bedre bearbejde/ tilegne sig emnet. Bearbejdningen udmøntes i en kort tekst og eksempler på emnet (ismen); dvs. et par eksempler på professionelle værker, der repræsenterer ismen.

Hvordan skal man forstå (kunst-) historien? Hvad kan den bruges til, hvordan skal den forstås? Det er en måde at forstå verden/ (for-)tiden og vores måde at se verden på. Ismerne/ kunstretningerne er en måde at kategorisere/ skelne & forstår et sæt af ideer/ ismer/ en måde at undersøge virkeligheden på. Der er selvfølgelig gråzoner; er det den ene eller den anden isme, måske lidt af hvert..)

Eleverne lærer at forholde sig visuelt/ rumligt til et givent emne; at skabe en rum-model af en given kunstretning, kræver at man har sat sig ind i ismen og derfra er i stand til at finde en rumlig udformning. De lærer at samle alle elementerne (tekst, billede, rum) og fremlægge i plenum.

Praktisk opgave:
Researche den valgte kunstretning: Udvæleer 3 ord (buzzwords) med udgangspunkt i den skrevne tekst om den valgte isme, som samlet set rummer ismen (ord som bedst beskriver ismen/ tankerne bag ismen). Find 3 repræsentative værker, som skal sættes ind i A4-arket med ismen (billedmateriale). Skriv i logbogen (hvad/ hvorfor/ hvordan/ hvem/hvornår). Produkt;  1A ark med en kunstretning & 3 udvalgte værker. Teksten skal bestå af (research-manual):
• årstal for start & slutning af ismen
• beskriv hvordan ismen opstod
• nævn 3-5 kunstnere, der repræsenterer ismen
• redegør for deres idéer & mål (intentioner)
• hvilken betydning har ismen haft og har den betydning i dag?
• find min. 2 illustrationer
• må højst fylde et A4-ark inklusiv billedmateriale
• kopier til alle i klassen – i timen
-       Lav PP over elevens projekt til fremlæggelse i plenum

Den praktiske opbygning af æsken gøres med udgangspunkt i ismens kendetegn (3 buzzwords) og: komposition/perspektiv/ rum & flade/ form/ lys & skygge/ farver/ evt. maleteknik. Der skal laves en dør i æsken og installeres en figur (markør) til at vise målestoksforholdet.

Der arbejdes skiftevis praktisk og teoretisk, og det munder ud i at hver elev fremlægger i plenum, således at andre elever får en viden om hver specifik kunstretning.

Kilder: Manual
             ......................
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Personlige
  • Kreativitet
  • IT
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde
Titel 3 (Selv-)portræt

Forløbsbeskrivelse:
Der gennemgås diverse portrætter (PP), og en kort gennemgang af portrættets historie og relaterede begreber (en face/ profil – ansigt/ fuld figur – symbolsk/ repræsentativt).

Praktisk arbejde: Tegn et selvportræt vha. følesansen (ved berøring af ansigtet oplever man hvordan ansigtet er skabt og hvordan man kan relatere de forskellige ”elementer” (fx næse i fht. øre) og på den baggrund placerer dem korrekt på tegningen). Tid: 30 minutter. Desuden laves et selvportræt, hvor der benyttes spejl. Tid: 30 min. Disse to portrætter gennemgås i plenum (forskelle/ligheder).

Desuden tegnes et portræt af sidepersonen og omvendt. Tid 2 x 25 minutter.
Eleverne fotograferer selvportræt med forskellige virkemidler/ filtre mm på mobiltelefonen:
smuk, sjov, vred, fjollet.

Følgende værker er gennemgået:

Kilder:
- Perspektiver i kunsten fra Temaer i kuns.pdf
- Kunst i teori og praksis af Jonas Wolter, Kap. Kunst og identitet i moderne tid s. 101-107


Værker:
- Rembrandt – Selvportræt med øl og kraven slået op - 1659 – Ukendt mål - Olie på lærred
- Jan van Eyck - The Arnolfini Portrait – 1434 – 82,2x60 cm - Olie på lærred
- Pablo Picasso - Dora Maar – 1937 – 92 cm × 65 cm - Olie på lærred
- Vincent van Gogh - Self-portrait – 1889 - 65 cm × 54 cm , Olie på lærred
- Edward Munch – Mellem uret og sengen – 1940-1943 –149,5x120,5 cm - Olie på lærred
- J.F. Willumsen - Portræt af J.F. Willumsen – 1930 – 87,5x69,3 cm – Olie på lærred
- Wilhelm Freddie – Sex-paralysappeal – 1936 – Variabel størrelse – Mixed media
- Francis Bacon – Crucifixion – 1933 - 60.5 cm × 47 cm – Olie på lærred
- Kiki Smith - Self Portraits -1993 – Ukendt mål -Radering
- Kirsten Justesen - Lunch for a Landscape – 1975 - 48 x 67 cm - Color print
- Mie Mørkeberg -   Samtalen 1918-2024- 2024 - 2,80 x 4,50 meter - Olie på lærred
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde
Titel 4 Perspektiv (Workshop)

Eleverne arbejder med perspektiviske virkemidler på forskellig vis. Vi tager udgangspunkt i praktiske opgaver for at vi kan udlede noget teoretisk deraf. Vi arbejder med forsvindingspunkter med udgangspunkt i modernismen, og spørger; Hvordan brød modernismens kunst (herunder Rene Magritte og Roy Lichtenstein) med den korrekte opfattelse af perspektivet? Hvad var det kunstneriske mål med dette brud?
Hvilken rolle spiller perspektivtegningen i arkitekturen? Og i oplevelsen af rum i installationskunsten? Hvordan eksperimenterer arkitekter og installationskunstnere med perspektivet og rumoplevelser i dag?

Praktisk opgave:

Perspektiv 1: Fotografér et motiv, hvor der indgår perspektiviske virkemidler i motivet. Du skal kunne bestemme motivets forsvindingspunkt. Hvordan brød modernismens kunst (herunder Rene Magritte og Roy Lichtenstein) med den korrekte opfattelse af perspektivet? Hvad var det kunstneriske mål med dette brud?

Perspektiv 2: Vi fortsætter med at udvide vores kendskab til perspektivet. Vi ser nærmere på modernismens og samtidskunstens leg med perspektiv.
Fotografér et motiv, hvor der indgår perspektiviske virkemidler i motivet. Du skal kunne bestemme motivets forsvindingspunkt.

Perspektiv 3:
Der arbejdes med et miniprojekt i perspektiv.
Arbejdsspørgsmål: Gruppearbejde over perspektiv (1).docx


Kilder:
- Perspektiv 1: Perspektiver i kunsten fra Temaer i kuns.pdf,  s. 17-22.
- Perspektiver i kunsten fra Temaer i kuns.pdf
- OCR Perspektiver i kunsten fra Temaer i kuns.pdf
- MODERNISMENS BRUD MED PERSPEKTIVETS VIRKELIGHED, Læs s. 22-24.
- OPLEVELSE AF RUM, Læs s. 25-28.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Projektarbejde
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Kunstnerintentioner

I forbindelse med analysestrategier, hvor vi undersøger billedets beskaffenhed og dets virke tilføjer vi nu endnu en vinkel, hvor vi ser på kunstnerintentionen. Dvs. at nu har arbejdet med en analyse af selve værket, og derefter kunstneren/afsenderens intentioner. Hvor er det kunstneren bevæger sig f.eks. politisk metaorienteret, æstetisk, eksperimenterende osv. Vi beskæftiger os med andre ord med kunstner-medie-beskuer-relationen.

Eleverne fik en praktisk opgave, hvor de skulle skabe en mindre skitse/værk. Denne øvelse mundede ud i at de skulle kategorisere eget værk ud fra udstukne eksempler på kunstnerintensioner.

Vi har set eksempler (PP) med forskellige typer intentioner, og blevet opmærksom på at kategoriseringer kan skabe gråzoner; fx. at et værk kan have flere forskellige intentioner. Dernæst har eleverne været inddelt i grupper, og selv fundet værkeksempler på de forskellige kunstnerintensioner. Så grupperne har ikke arbejdet med de selvsamme eksempler, idet de selv skulle vælge værkerne, og derfor er der ikke opgivet andre værker end dem på PP. Elevernes eksempler har spredtvis været diskuteret i plenum.

Følgende værker er kort gennemgået:
- Banksy - The Flower Thrower, Flower Bomber, Rage-– 2003- Variable mål - stencil mural in Beit Sahour in the West Bank
- Picasso – Bust of a Woman, 1944 - Ukendt mål- Oil on canvas-
- Jens Haaning - Take the money and run, 2023 - Installation – Billederammer og pengesedler – Variable mål
- Catrine Lykke - Ingen titel
- Christian Lemmertz - Scene, 1994 - manipulerede og rådnende svinekroppe og blod – variable mål
- Ingen titel (”ilva kunst”)
- Thorvaldur torsteinsson - i didn’t do it, 2004 - installation – variable mål
- Claude Monet - A pathway in Monet's Garden at Giverny, 1902 - olie på lærred – ukendt mål
- Mona Hatoum – Light sentence, 1992 - installation: stålbuer og elektriske pærer – variable mål
- Olufur Eliasson – Bed River, 2014 - installation

Praktisk arbejde:
Eleverne fik en praktisk opgave, hvor de skulle skabe en mindre skitse/værk (fx. collage, små statuetter, objekter osv.) på under en time. Denne øvelse mundede ud i at de skulle kategorisere eget værk ud fra udstukne eksempler på kunstnerintensioner og reflektere skriftligt.

Kilder: Manual, 2007...........
...................
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Pararbejde
Titel 6 Immaterialitet

Vi har beskæftiget os med immaterialitet, da en del kunst efter 1917 (M. Duchamps La Fontaine) har eksperimentet med gestalter/ performance/ mm. Man har bl.a. søgt at undgå de kommercielle tendenser og at udtrykke sig mere abstrakt og eksperimenterende. Der er blevet gennemgået eksempler på immaterielle værker(lærerens PP), så eleverne får forskellige bud på det genstandsløse (fx lyd, performance, lys, ord og handling).    

Der arbejdes med at udvide vores kunstopfattelse; hvad kan gå under fortegnelsen kunst.
Eleverne introduceres for immateriel kunst; hvordan kan kunst være genstandsløs og hvad betyder det i vores opfattelse. Hvordan er museet i stand til at rumme "det genstandsløse"

Følgende værker er kort gennemgået:
John Cage, Concert for piano and orchestra, 1958-59 (lyd)
Yves Klein,  BROKEN BOUNDARIES WITH ANTHROPOMETRY, 1961
Thorvaldur Thorsteinsson,  50 ways to die, 1999 (video)
Lilibeth Cuenca Rasmussen, A Living Sculpture that Talks, 2015 (video)
Lilibeth Cuenca Rasmussen, Performing Seven Songs, 2006 (performance)
Situationisterne, Situationistisk Revolution, 1957 (manifest)
Marina Abramović, The Artist is Present, 2010 (performance)
Marina Abramović, Rest energy, 1980 (performance)
James Turrell, Raemar Blue, 1969 (lysskulptur)
James Turrell, Skyspace Lech, 2018 (permanent installation);

praktiske opgaver:
research de viste kunstnere og forklar skriftligt i grupper deres forskellige strategier og
hvorfor de enkelte værker er immaterielle (PP findes i appendix til logbog 14)
find de begreber (i egne noter, logbøger, tekster), der er arbejdet med i dette semester og lav en definition af begreberne og lav en begrebsliste, således at alle får kendskab til ordene & betydningerne.
                
   
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Pararbejde
Titel 7 Arkitektur & kuratering (afgangsprojekt)

Som afsluttende projekt beskæftiger vi os med arkitektur og kunst(-udstilling). Ideen er at skabe en museumsmodel og kuratere en udstilling i selvsamme. Som optakt til projektet deltog eleverne i en hel dags arkitekturworkshop (i KULT-regi på Nørre G), hvor vi arbejdede med at kreere boliger til ældre mennesker, som byggedes op som et fælleskab/ community (alle elevhold samarbejdede om at opbygge en bydel). Vi fik kendskab til at løse arkitektoniske problemstillinger, så som størrelsesforhold, boligbehov, site, praktiske aspekter, form og æstetik. Det handlede også om samarbejde, diskussioner og forhandlinger eleverne imellem. Vi afsluttede med modeller af ældreboliger i et (mini-)lokalsamfund.

Dernæst tog vi på en ekskursion til Louisiana (og så bl.a. "Havet" og andre mindre særudstillinger). Her studerede vi de kuratoriske greb, man benyttede på stedet (fx. info-modus, katalog, titelmarkering m.m.). Vi diskuterede museets ansvarsområder (de 5 søjler) og hvordan/ om man kunne "spore" dem på museet. Her udvalgte hver elev en række værker, de hver især ville arbejde videre med hjemme.

Med disse inspirationskilder gik vi i gang med afgangsprojektet; brainstorm og analyse, registrering, idé skitser, udførelse og præsentation
Konceptet skulle formuleres og fremgå klart (en tekst over hele projektet skrives løbende) og udmunde i en skriftlig formulering af grundideen i projektet, en programerklæring, et statement. Brainstorming og skitser supplerer den skriftlige formulering. Dernæst lavede eleverne skiftevist museumsmodel og refleksioner/ tekst og   påbegyndte værkselektion til udstillingen, som skabtes i et af modellens rum.

Fremlæggelse af museum og  udstilling (+PP):
• Titel  (de 5 data), beskrivelse og kort analyse
• Materialer (hvilke materialer er primært anvendt og begrundelse/ betydning)
• Fremvisning af projektet; processen & dokumenterende fotos (hvad er intentionen)
• Perspektivering (inspirationskilder/ (anden kunst/ isme/ tiden & samfundet)
• Vurdering af projektet (egen kritik)

Det afsluttende projekt samler den læring & viden, der er opbygget i løbet af skoleåret. Der sættes nogle af de begreber eller arbejdsmetoder i spil, således at man viser at man mestrer det teoretiske i det praktiske. Vi perspektiverer: fx andre kunstnere/ samme intention?/ ismer/ samme eller forskellig materialevalg/-udtryk ifht andre værker og
inspiration (hvem arbejder ellers i samme felt som eget værk/ hvad arbejdes der
med kunsten i dag). Intention (fx er der andre kunstnere, der arbejder med samme idé.
                       
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Skrive
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Kreativitet
  • IT
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Individuelt arbejde
  • Projektarbejde