|
Titel
6
|
Les banlieues
Vi har igennem film, noveller, og baggrundsstof på dansk arbejdet med følgende aspekter af emnet "Les banlieues".
Forstæderne til de store byer var tænkt som en løsning på efterkrigstidens boligmangel og et udtryk for en social opstigning for de mange, som endnu boede i slumbyer. I dag har alle, der har råd til det, forladt disse kvarterer, som er blevet endestation for de svageste franskmænd. De sociale ghettoer omkring de store byer har en overrepræsentation af unge og af beboere med få eller ingen kvalifikationer. Det giver en ledighedsprocent, som er væsentligt højere end landsgennemsnittets på ca. 10% ("Le Monde" 3/5-2016). Mange steder er halvdelen af de unge uden arbejde. Nogle mener at det Frankrigs integrationspolitik, som har slået fejl, andre undersøgelser viser, at befolkningsgrupperne i de belastede forstæder udsættes for systematisk diskrimination på arbejdsmarkedet, på boligmarkedet og mange andre steder. Dertil kommer at forholdet mellem de unge og politiet er mere end almindeligt anspændt.
De unge i forstæderne har en særlig kultur og identitet, som de bl.a. udtrykker gennem deres sprog: "la langue des cités". Sproget er præget af meget slang (argot) og 'le verlan'. Således kan de unge fra forstæderne gennem sproget skabe en kontrast til den etablerede orden og det samfund, som de i større eller mindre grad føler sig udelukket fra.
Kernestof:
"Hall" de Samuel Benchetrit, 2005, i "Banlieues", B. Mogensen & B. Virring, Gyldendal, 2008: side 8-10.
"Devant la Tour", Samuel Benchetrit, 2005 i "Banlieues", B. Mogensen & B. Virring, Gyldendal, 2008: side 10-13
Film: La Haine, Mathieu Kassovitz, 1995
Artikler fra 1jour1actu om årsagerne til udfordringerne i les banlieues (gruppearbejde)
|