Holdet 2024 la/a - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Aurehøj Gymnasium
Fag og niveau Latin C
Lærer(e) Morten Skou Andersen
Hold 2024 la/a (1a la)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 INTRODUKTION
Titel 2 GRAMMATIK - oversigt
Titel 3 CATUL
Titel 4 OVID, METAMORHOSES
Titel 5 TACITUS, GERMANIA
Titel 6 PROJEKT OG FREMLÆGGELSER

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 INTRODUKTION

Link til Google-drev:
https://drive.google.com/drive/folders/1Vo02Wq8X9H_9GHIAPO-zjSV-HCKVmxWn?usp=sharing


TEKSTER (ikke pensum)
∙ Susanne Høeg, (Latinserien I) (Modtryk, 2002), „Latin I", „Latin II” og „Latin III.”
Disse tekster er IKKE pensum.

FOKUS
De første begynderstykker har vi behandlet stort set udelukkende med fokus på det grammatiske.

BAGGRUND – GANSKE OVERORDNET
Roms topografi.
Romulus og Remus og Roms grundlæggelse.
De romerske guder.
Augustus og kejserfamilien.

PERSPEKTIVERENDE MATERIALE
∙ Powerpoint, slide 3, 5, 10-13 og 25-28 (kort over Romerriget og Rom; Romerske guder og det romerske tempel; buster af Augustus, Livia, Tiberius, Julia).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 GRAMMATIK - oversigt

Google-drev
https://drive.google.com/drive/folders/1hnE-NAXtxNruYywBhFiVmO0HZOhIWI0l?usp=sharing

MATERIALER
∙ Indholdet af alle grammatik-afsnit i Susanne Høeg, Begynderstykker (Latinserien I) samt Catul og Ovid (God latin 2 og 3) er gennemgået.

∙ Jo Herman, Latinsk grammatik på dansk §§ 2.10-2.14 (til dels §2.5) ∙ 2.22 ∙ 2.25 ∙ 3.0-3.6 ∙ 4.0-4.3.1 ∙ 6.1-6.10 (dog 6.4-10 kun oversigtsmæssigt) ∙ 12.0-12.13 ∙ 13.2-13.2.3 ∙ 13.3-13.3.1 ∙ 13.4 ∙ 13.5-13.6.2 ∙ 13.8 ∙ 14.0-14.4.1 ∙ 14.4.4 ∙ 14.5-14.5.1 ∙ 14.6-14.6.9 (Akademisk Forlag, 2001).



UDTALE:
Da holdet har italiensk på a-niveau, hvilket vi har ladet påvirket vores udtaleregler.
c og g udtales som på italiensk.
h altid stumt.
qu = kw.
r = rulle-r.
diftonger udtales dog altid som diftonger (ae, oe = aj, oj; eu = øv).

Vi har set lidt på, hvor trykket ligger i forhold til de almindeligste morfemer, fx genitivendelsen i 1. og 2. bøjning og præteritum-mærket. Vi har trænet, hvordan trykket flytter før -que.

Metrik er ikke gennemgået.



MORFOLOGI
Substantivernes bøjning.

Verbernes regelmæssige bøjning og bøjning af sum: i indikativ samt de konjunktivformer, der optræder i teksterne. Vi har trænet perfektum (aspektmærket samt de særlig eendelser). Imperativ har vi mødt i anden person singularis. Perfektiv passiv-former har vi mødt nogle få gange. Blandt de infinitte former har vi trænet: præsens infinitiv, ppp og ppa. Gerundiv har vi mødt en gang eller to, men ikke trænet.

Adjektivernes deklination (kasusbøjning) og komparation (gradbøjning) har vi gennemgået.

Pronominer: det personlige pronomen, det relative og det interrogative pronomen er øvet. Af de demonstrative pronominer har vi kun mødt nogle former.



SYNTAKS
De almindeligste led er naturligvis gennemgået og trænet, ablativ både med og uden præposition. Vi skelner mellem indirekte objekt og interessens dativ, men Jo Herman opererer kun med indirekte objekt. Artens genitiv og partitiv genitiv har vi mødt; objektiv og subjektiv genitiv har vi mødt men ikke talt om.

Konjunktiv i hovedsætninger er gennemgået, konjunktiv i ledsætninger er ikke gennemgået.
Absolut ablativ har vi ikke gennemgået.
Akkusativ med infinitiv har vi kun mødt et par gange. Det er gennemgået, men ikke trænet.

Af ledsætningstyper har vi kun fokuseret på de relative ledsætninger.
Adverbielle ledsætninger har vi mødt mange gange, men vi er ikke gået i detaljer med sætningstyperne, heller ikke med modus og de forskellige betydningsnuancer).
Interrogative (spørgende) objektsætninger har vi mødt et par enkelte gange, men ikke øvet.

Deponente verber er gennemgået.

Vi har talt lidt om forskellen på præteritum og perfektum og betydningen ift. en dansk oversættelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 CATUL

Link til Google-drev:
https://drive.google.com/drive/folders/1hnE-NAXtxNruYywBhFiVmO0HZOhIWI0l?usp=sharing

LATINSKE TEKSTER (i alt 101 vers, 3,4 normalsider)
∙ Læst statarisk (pensum): Catul 5, 51, 13 og 8 (13+16+14+19 = 62 vers fordelt på 4 sider).
∙ Læs kursorisk (ikke pensum): 7, 58 og 87(12+5+4 = 21 vers).
Udgave: Susanne Høeg, „Catul” (Latinserien II), (Modtryk, 2002).



FOKUS
Vi har talt om Catuls litterære kreds, neoterikerne (eller poetae novi), og om, hvordan hans poesi er udtryk for værdier, der står i kontrast til tidens traditionalister som fx Cicero.

Catul er optaget af sine følelser og sine personlige problemer og fornøjelser, ikke af politik og statsanliggender.

Catul er kilde til dagligliv, kultur og følelsesliv i Rom i senrepublikken, da byen har fået storbykarakter. Luksus, forlystelser, litteratur og erotik dominerer det billede, han giver os. Man kan se det som et udtryk for dekadence, men det minder ikke så lidt og vores kultur i dag.

Catuls digtning er udtryk for, at der begynder at ske et brud i kønslivet, og en ændring i kønsrollerne. Mange, også kvinder, tager lettere på ægteskabet og lever i friere forhold. Eksempel på dette er ikke mindst Lesbia-figuren, der formentlig kan identificeres med Clodia. På Catuls tid er det nyt og kontroversielt; i løbet af klassisk tid bliver det stadig mere almindeligt.

Vi har kigget på Catuls arv fra den græske lyrik med særligt fokus på Catul 51, som vi har sammenlignet med Sapfo frgm 31. Catul og hans læsere er belæste, intellektuelle mennesker.

I forlængelse af det nedenfor nævnte baggrundsstof har vi talt om den romerske republik, om cursus honorum (embederne); clientela-systemet (patron og klient-forholdet); det patriarkalske samfund og den romerske familie. Alt dette danner baggrund for vores forståelse af Catuls samtid, som hans digte skal læses ind i.



PERSPEKTIVERENDE MATERIALE

∙ Powerpoint, slide 2, 3, 21, 22 (historisk oversigt over republiktiden; clientela-systemet; cursus honorum).

∙ Susanne Høeg, „Catul og hans tid” i: Susanne Høeg, „Catul” (Latinserien II) (Modtryk, 2002), side 3-4.

∙ Johan Bender og Gudrun Haastrup, „Oldtidens Rom - Romerske billeder” (Munksgaard, 1988), side 9-11.

∙ Podcast om cursus honorum:
https://www.youtube.com/watch?v=mbiJqoy86gw&list=PLODnBH8kenOrjXjWy7Hhkz9uOpZ3NTAow&index=4
∙ Podcast om Senatet i republikken:
https://www.youtube.com/watch?v=QcWqu0Ifxjc&list=PLODnBH8kenOrjXjWy7Hhkz9uOpZ3NTAow&index=5

∙ Catuls digte i udvalg: 1 ∙ 11 ∙ 16 ∙ 32 ∙ 37 ∙ 83 ∙ 85 (fra: „Catuls Samlede digte” – oversat af Morten Skou Andersen (Multivers, 2025)).

Catul digt 51 i: „Digte latin/dansk” på dansk ved Otto Gelsted, udgivet af Erik Barfoed (Hans Reitzels Forlag, 1997).

∙ Sapfo frgm 31 (Karsten Friis-Johansen, „Fri mands tale” (Odense Universitetsforlag, 2002), side 82.

∙ Catul 51 oversat af Minna Skafte Jensen, Lyre og bog (Syddansk Universitetsforlag, 2004), side 200.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 OVID, METAMORHOSES

Link til Google-drev:
https://drive.google.com/drive/folders/1hnE-NAXtxNruYywBhFiVmO0HZOhIWI0l?usp=sharing

LATINSK TEKST (i alt 53 vers ∙ 1,8 normalsider)
Ovid, Metamorphoses I,452-559 (Apollo og Daphne) og I,645-661 (uddrag af Juppiter og Io).
∙ Læst statarisk (pensum): vers 468-474 (7 vers), 504-508 (4,5 vers), 510-520 (10,5 vers), 545-558 (14 vers) (i alt 36 vers fordelt på 5 sider).
∙ Læst kursorisk (ikke pensum): vers 645-661 (17 vers).
∙ Udgave: Susanne Høeg & Margit Kiil Jørgensen, „Ovid Forvandlingerne” (God latin 3), Modtryk, 2019. Bemærk: der er fejl i linietallene i den anvendte udgave – hvad er burde være vers 549-558 er talt som vers „550-559”.



FOKUS
Vi har talt om Ovids forhold til Augustus og modsætningen mellem Augustus’ moral-og ægteskabslove og Ovids digtning.

Vi har sammenlignet Ovid med Catul. De skriver begge kærlighedsdigte, og de lever begge to et liv, hvor kærlighed og erotik er omdrejningspunktet, men de fremstiller ikke kærligheden ens; Ovid er anderledes bekymringsløs end Catul.

Ligesom Catul er Ovids digtning en kilde til kulturlivet, forlystelseslivet og følelseslivet i Rom i samtiden.

Selv i Ovid mytefortælling er erotik et gennemgående tema. Ovids gør myten om Apollo og Daphne til en fortælling om kærligheden som den stærkeste kraft, repræsenteret ved Amor.

Som baggrund for Ovids digtning har vi talt om Octavian/Augustus, hans vej til magten, hans magtkonsolidering, hans propaganda, hans politiske værdier og det ny regime, han indførte, kejserdømmet. Ovid står i modsætning til Augustus, og hans fremstilling af guderne i „Metamorfoserne”, når fx Apollon rammes af Amors pil og bliver forfjamsket, er for useriøs til Augustus’ smag.

Under fremlæggelserne har en af grupperne fortalt om første sang af Ovids „Metamorfoser” og om myter generelt.



PERSPEKTIVERENDE MATERIALE
∙ Powerpoint, slide 25-27, 31-32 og 35
(Portrætbuster af kejserfamilien; Augustus’ forum og Mars Ultor-templet; Augustus’ titler).

∙ „Introduktion til Ovid og hans tid” og „Om værket” (Susanne Høeg & Margit Kiil Jørgensen, „Ovid Forvandlingerne” (God latin 3), Modtryk, 2019), side 4-6.

∙ Johan Bender og Gudrun Haastrup, „Oldtidens Rom - Romerske billeder” (Munksgaard, 1988), side 23-28, „Cæsars arvtagere”, „Tilbageblik på Octavians forgængere” og „Kejsertiden.”

∙ Ovid, „Metamorphoses” I,588-665 i oversættelse – af: Høeg & Jørgensen, Ovid „Forvandlingerne” (God latin 3) (Modtryk, 2019), side 19-29 – oversættelsen oprindelig fra Ovids „Metamorfoser” oversat af Otto Steen Due (Gyldendal, 2005).

∙ Ovid, Forvandlinger I,1-749 (Otto Steen Dues første oversættelse, Centrum 1989).

∙ Under fremlæggelserne beskæftigede den ene gruppe sig med følgende uddrag: Ovid, Metamorfoses I,750-II,332 (Otto Steen Dues anden oversættelse, Gyldendal 2005).



SKRIFTLIG AFLEVERING
Ovid, „Metamorphoses” I,645-661.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Latin-aflevering 2 - Catul 58 og 87 14-03-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 TACITUS, GERMANIA

Link til Google-drev
https://drive.google.com/drive/folders/1hnE-NAXtxNruYywBhFiVmO0HZOhIWI0l?usp=sharing

LATINSK TEKST: Tacitus, Germania 18,1-2 (455 anslag, 0,19 normalsider) og 19,1-3 t.o.m. "vocatur" (511 anslag ∙ 0,21 normalsider) (i alt 0,4 normalsider fordelt over 6 sider).
Udgave: Publius Cornelius Tacitus, Germaniens historie, geografi og befolkning – udgivet af Niels W. Bruun og Allan A. Lund (Wormianum, 1974).
Underviserens gloser.



FOKUS
Forløbet har været ganske kort, så det er meget begrænset, hvad vi har nået ud over den grammatiske gennemgang. Vi har dog talt en ganske lille smule om Tacitus baggrund og samtid og om hans kildeværdi.

Vi har strejfet formålet med Germania-skriftet, især hvordan det måske kan læses som et moralsk skrift, der snarere bør læses som en kommentar til og kritik af tidens romerske forhold end som en objektiv beskrivelse af de forholdene blandt germanerne. Germanernes samfund er i Tacitus' fremstilling ædelt og uspoleret sammenlignet med romernes. Tacitus betragter germanerne med romerske øjne og beskriver dem med et romersk begrebsapparat.


PERSPEKTIVERENDE MATERIALE - læst, men ikke gennemgået.
Tacitus, Germania §1-2 og 16-20 – den danske oversættelse i: Publius Cornelius Tacitus, Germaniens historie, geografi og befolkning – udgivet af Niels W. Bruun og Allan A. Lund (Wormianum, 1974).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 PROJEKT OG FREMLÆGGELSER

Google-drev:
https://drive.google.com/drive/folders/1hnE-NAXtxNruYywBhFiVmO0HZOhIWI0l?usp=sharing

Her arbejdede eleverne selvstændigt med perspektiverende stof. Der blev præsenteret seks emner med hver et ressourcerum samlet af underviseren. Eleverne valgte sig ind på emnerne, og vi endte med at danne to grupper med følgende emner: „Ovids Metamorfoser og myter” og „Den romerske familie, ægteskab og boliger”.

Grupperne præsenterede til sidst en powerpoint-fremlæggelse for resten af holdet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer