Holdet 2024 sa/j - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Aurehøj Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Rune Eklund Meidell
Hold 2024 sa/j (1j sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1 Grundforløb: Ulighed og velfærd
Titel 2 2 Ungdomsliv og trivsel
Titel 3 3 Demokrati og magt
Titel 4 4 Økonomi og klimakrise

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1 Grundforløb: Ulighed og velfærd

I dette forløb har vi haft fokus på ulighed og velfærd i en dansk kontekst både med et sociologisk, økonomisk og politologisk perspektiv.

I første halvdel af forløbet har eleverne arbejdet dels med måling af ulighed og dels teoretiske tilgange til ulighed i form af funktionalisme og Pierre Bourdieu. Eleverne har desuden arbejdet med ulighed mellem og indenfor kønnene.

Derudover er eleverne blevet introduceret til de klassiske ideologier, særligt med fokus på ideologiernes syn på ulighed.

I anden halvdel af forløbet har eleverne arbejdet med velfærd og særligt den universelle velfærdsmodel. I den forbindelse har eleverne fået kendskab til den danske velfærdsstats udfordringer og derefter forsøgt at komme med konkrete forslag til løsninger.  


FORLØBETS KERNEBEGREBER

- Økonomisk og social ulighed
- Formel lighed, chancelighed og resultatlighed
- Relativ fattigdom og absolut fattigdom
- Gini-koefficient
- Social stratifikation
- De seks ressourcebeholdere
- Social mobilitet (generations- og karrieremobilitet)
- Social arv (negativ og positiv social arv) og mønsterbryder
- Løngab og kønsroller
- Rip, Rap og Rup-effekt og glasloftet
- Funktionalistisk syn på ulighed
- Økonomisk kapital, social kapital, kulturel kapital og symbolsk kapital
- Habitus og felt
- Liberalismens menneske-, samfunds- og statssyn
- Konservatismens menneske-, samfunds- og statssyn
- Socialismens menneske-, samfunds- og statssyn
- Velfærdstrekanten (stat, marked og civilsamfund)
- Den universelle velfærdsmodel, den residuale velfærdsmodel og den korporative velfærdsmodel
- Velfærdsstatens udfordringer (demografisk udvikling, faldende arbejdsudbud, stigende udgifter til forsvar og klima og stigende individualiserings- og forventningspres)
- Opstramnings- og opkvalificeringsstrategi
- Konkurrencestat

Begreberne kan øves på denne Quizlet: https://quizlet.com/dk/931907492/forlob-1-ulighed-og-velfaerdsdanmark-flash-cards/?i=5u0slc&x=1jqt


BAGGRUNDSMATERIALE

Brøndum & Carlsen (2024). Vores samfund. København: Columbus, kapitel 1


SUPPLERENDE MATERIALE

Altinget.dk (2019). ”Alex Vanopslagh: Heldigvis vil der altid være ulighed”. 07.11.2019. Uddrag.

Altinget.dk (2023). ”Når vi beder kvinder om at arbejde mere, prøver vi at fikse kvinden i stedet for systemet”. Uddrag. 08.11.2023.

Altinget.dk (2023). ”Ligestillingsordfører: Kvinder har færre topstillinger på grund af deres egne prioriteringer”. Uddrag. 19.04.2023.

Altinget.dk (2023). ”Hun har selv brudt den sociale arv. Nu advarer CBS-økonom danskerne: ”Vi mister forståelsen for hinandens liv”. Uddrag.
04.11.2023.

Cepos (2024). ”Danmark har næstfærrest børn i lavindkomstgruppen blandt alle OECD-lande”. 19.02.2024.

Danske Regioner (2024). ”Vi bliver ikke lige sunde af at gøre lige meget for alle”. Lokaliseret på: https://www.regioner.dk/services/nyheder/2024/
januar/kronik-vi-bliver-ikke-lige-sunde-af-at-goere-lige-meget-for-alle/

DR (2020). Mandefald. Afsnit 1. 43 min. Lokaliseret på: https://www.dr.dk/drtv/serie/mandefald_164237

DR (2023). Ik’ så mange penge. 28 min. Lokaliseret på: https://www.dr.dk/skole/dansk/mellemtrin/ekstra-se-dokumentaren-ik-saa-mange-penge

Ingrisch, Anna (vært) (13.01.2023). Klassen forfølger dig [Podcast]. DR Lyd (producent) Genstart. København: Danmarks Radio Lokaliseret på: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2023/genstart-klassen-forfoelger-dig-11802350025

Kristeligt Dagblad (2019). ”Lars Kolind: Derfor er ulighed nødvendigt”. 14.01.2019. Uddrag.

Maple (2021). ”En opvækst i økonomisk fattigdom”. 2021. Uddrag fra interviews med børn og voksne fra familier, der lever under
fattigdomsgrænsen.

Oxfam Danmark (2024). ”Ny analyse: Top 1-pct har mere formue end 82 pct. af den danske befolkning”. Side 4.

Røde Kors (2022). En hverdag med afsavn. Side 1. 01.12.2022.

SF (2024). ”Ulighed og fattigdom”. Uddrag af principprogram.
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2 Ungdomsliv og trivsel

Formål: Omdrejningspunktet for forløbet er at blive klogere på, hvorfor flere og flere unge mistrives, når de lever i en tid med stor frihed og et hav af muligheder. Forløbet afrundes derfor med en mistrivselskonference, hvor eleverne repræsenterer teoriernes bud på den stigende mistrivsel, og i fællesskab opstilles en model over de forklaringer, som forløbet har kredset om.

Eleverne kommer i den forbindelse blandt andet til at møde Erving Goffmann, Anthony Giddens, Hartmut Rosa, Byung-Chul Han og Andreas Reckwitz, der alle giver deres teoretiske bud på, hvad der kendetegner ungdomslivet i det senmoderne samfund.

Undervejs vil elevernes egen livsverden komme til at spille en meget central rolle. Allerede i første modul skal de medbringe en ting hjemmefra, som siger noget om, hvem de er, senere skal de jagte resonansfølelsen udenfor, samt fremvise egne billeder som eksempler på situationer hvor de er frontstage, backstage og midleregion.

Derudover indlægges der løbende reflektionsøvelser som er individuelle og større gruppe diskussioner, hvor de blandt andet skal diskutere om vi skal afskaffe karakterer i gymnasiet.


De faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå̊
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpe- midler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
- Identitetsdannelse og socialisering
- Kvalitativ – og kvantitativ metode

Varighed:
- 8 lektioner af 90 minutters varighed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3 Demokrati og magt

Demokrati og magt - er demokratiet udfordret?

Formål: formålet med dette undervisningsforløb er at øge elevernes indsigt i en række forhold som knytter sig til fagområdet politik. I løbet af forløbet vil eleverne arbejde med forskellige politiske styreformer (demokrati, autokrati, teokrati), hvordan det demokratiske politiske system fungerer herunder hvordan den politiske beslutningsproces er. Spørgsmål om hvad magt er og hvem der besidder magt vil ligeledes blive berørt, og eleverne vil arbejde med hvordan de som medborgere kan øve indflydelse på samfundet, men også hvordan samfundet blandt andet gennem medierne øver indflydelse på dem. Forløbet vil endeligt rumme mulighederne for eleverne at arbejde med hvorvidt demokratiet i Danmark er udfordret og i så fald hvordan. I den forbindelse vil eleverne særligt arbejde med at styrke deres argumentation i forhold til hvad der kan tale for og imod at demokratiet er udfordret.

De faglige mål der er i spil:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:   
- Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Undervisningsmaterialer i spil:
- Vores Samfund, af Peter Brøndum & Marie Berg Carlsen, Forlaget Columbus 2024
- ”Op til to års fængsel: Regeringen klar med lovindgreb mod koranafbrændinger” altinget.dk 25.08.2023: https://www.altinget.dk/artikel/regeringen-er-klar-med-lovindgreb-det-handler-ikke-kun-om-koraner
- ”Ny koranlov møder kritik – nu er koranen sat over Grundloven, siger Inger Støjberg”, tv2.dk 27.10.2023: https://nyheder.tv2.dk/politik/2023-10-27-ny-koranlov-moeder-kritik-nu-er-koranen-sat-over-grundloven-siger-stoejberg
- Oversigt og video fra dr.dk ”Grundloven er blevet ændret fire gange på 169 år: Derfor er det så svært” 05.06.20218: https://www.dr.dk/nyheder/politik/grundloven-er-blevet-aendret-fire-gange-paa-169-aar-derfor-er-det-saa-svaert
- Wikipedia om koranloven: https://da.wikipedia.org/wiki/Koranloven
- Til læreren (modul 2): ”Foruroligende udvikling: Demokratiet er på tilbagetog i hele verden” af Johan Varning Bendtsen, Kristeligt Dagblad 03.04.2022: https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/foruroligende-udvikling-demokratiet-er-paa-tilbagetog-i-hele-verden
- V-Dem Institute’s Democracy Report 2022: ”Autocratization Changing Nature?” https://v-dem.net/media/publications/dr_2022.pdf
- Moderaternes hjemmeside: https://moderaterne.dk/vaerdier/
- DR’s meningsmålinger: https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger
- ”Hvem stemmer på Moderaterne? Her er partiets typiske vælger” altinget.dk 16.03.2024: https://www.altinget.dk/artikel/hvem-stemmer-paa-moderaterne-her-er-partiets-typiske-vaelger
- - Facebook-video om Liberal Alliance og sociale medier: https://www.facebook.com/tvmidtvest/videos/politiker-hitter-p%C3%A5-tiktok/1245565136281192/?locale=da_DK
- Uddrag fra folketingsdebat om unge og alkohol: https://www.liberalalliance.dk/blog/de-unge-er-ikke-uansvarlige/
- ”SF-formand klar til at øge forsvarsudgifter og se på ny krigsskat” ritzau 10.03.24
- 00-04:35 af satireprogrammet Tæt på sandheden fra den 23. marts 2024
- ”Mette Frederiksen reagerer på tabt flertal: Det ændrer ikke noget” altinget.dk 19.03.2024: https://www.altinget.dk/artikel/mette-frederiksen-reagerer-paa-tabt-flertal-det-aendrer-ikke-noget
- ”Mette F løfter pegefingeren igen: Ikke sikkert at alle skal gå hjem kl. 16 fra samlebåndet”, tv2.dk 21.03.2024: https://nyheder.tv2.dk/politik/2024-03-21-mette-f-loefter-pegefingeren-igen-ikke-sikkert-at-alle-skal-gaa-hjem-klokken-16-fra-samlebaandet
- Folketingets hjemmeside: ”Tal og fakta om Folketinget”: https://www.ft.dk/da/folkestyret/folketinget/tal-og-fakta-om-folketinget#A8DA91C707BA49EDACC4F56348CBE7FF
- Folketingets hjemmeside: ”Hvordan stiller man op?”: https://www.ft.dk/da/folkestyret/valg-og-afstemninger/hvordan-man-stiller-op
- Beslutningsforslag: Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af det danske folkestyre, 16.03.23 https://www.ft.dk/samling/20222/beslutningsforslag/b82/20222_b82_som_fremsat.htm
- ”Hvordan ser unges nyhedsvaner faktisk ud?” af Kim Schrøder, Mads Kæmsgaard Eberholst og Mark Blach-Østen, videnskab.dk 08.03.23
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4 Økonomi og klimakrise

Økonomi og klimakrise: samfundsøkonomisk vækst på bekostning af klimaet?

Formål: I dette forløb kommer eleverne til at arbejde med det økonomiske fagområde, og hvordan økonomi og klimakrisen er tæt forbundne. I løbet af forløbet vil de blive klogere på, hvad der kendetegner økonomi og forskellen på mikro- og makroøkonomi. De vil blive introduceret til centrale økonomiske begreber og modeller såsom det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål, økonomiske konjunkturer og økonomisk politik. Viden om det økonomiske fagområde suppleres med fokus på de udfordringer, klimaet står over for - og hvordan vores samfundsøkonomiske produktion og forbrug på den ene side har bidraget til et meget rigt samfund, men samtidig har bidraget til den klimakrise, som vi befinder os. I forbindelse med forløbets afslutning skal eleverne arbejde med et mindre projektarbejde, som dels sætter deres viden i spil, både den teoretiske og empiriske, men som også bidrager til at give eleverne en tro på, at de kan handle og skabe forandringer i samfundet - bl.a. bidrage til løsninger på klimakrisen.

Faglige mål
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Behandle problemstillinger og demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere samt anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- Argumentere for egne synspunkter med et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
Kernestof
- Politiske ideologier
- Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- Det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- Kvantitativ og kvalitativ metode


Undervisningsmaterialer:
• Berlingske (2023). ”Trods klimabekymringer: Unge har svært ved at slippe forbrugsvaner”. 23.05.2023.
• Concito (2023). ”CO2 udledning og generation” og ”CO2 udledning fra et gennemsnit dansk gymnasium”. Figurer.
• Valgundersøgelsen (2022). ”Jeg er bekymret for, at klimapolitikken vil føre til tab af arbejdspladser og forringede levevilkår”. Tabel.
• TV2.dk (2023). ”Stort prishop, nu skal klimaomkostninger betales i 2000 tyske supermarkeder”. 02.08.2023.
• DR.dk (2024). ”Skal landbruget fylde mere?”. Uddrag. 22.02.2024.
• Berlingske (2023). ”Debat: Planøkonomisk klimapolitik gør mere skade end gavn”. 11.07.2023.
• Mandag Morgen (2023). ”At vækste eller ikke at vækste – det er spørgsmålet”. 12.06.2023
• Kraka (2023). ”De unges klimabekymringer sætter sig ikke i forbruget”. 23.05.2023.
• Klimarådet (2024). Statusrapport 2024.
• Nationalbanken (2024). ”Inflationen er på rette kurs, men der er fortsat et vist inflationspres”. Analyse. 20.03.2024.
• Berlingske (2023). ”Trods klimabekymringer: Unge har svært ved at slippe forbrugsvaner”. 23.05.2023.
• Vismandsspillet. Interaktivt spil.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer