Holdet 2024 sa/m - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 sa/m - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Aurehøj Gymnasium
Fag og niveau	Samfundsfag C
Lærer(e)	Eskil Halberg
Hold	2024 sa/m (1m sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Forløb#0 Velfærd og ulighed
Titel 2	Forløb#1 - Ungdomsliv og Mistrivsel
Titel 3	Forløb#2 Demokrati og Magt
Titel 4	Forløb#3 Økonomi og Klimakrise

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Forløb#0 Velfærd og ulighed Formål: Formålet med forløbet er at give eleverne indblik i, hvad lighed og ulighed er i en dansk kontekst. Der er først fokus på måling af ulighed samt årsager til ulighed med særligt fokus på ulighed mellem og inden for kønnene. Herefter vender fokus mere mod velfærd og den universelle velfærdsmodel – herunder hvordan velfærdsmodellen er udfordret. Eleverne skal til sidst selv komme med konkrete forslag til at løse velfærdsstatens udfordringer med særligt fokus på, om løsningerne skaber mere eller mindre ulighed. I forløbet anvendes hele kapitel 1 om ulighed og velfærd med undtagelse af kapitel 1.8, som omhandler fordeling af udgifter i det danske velfærdssystem. Dette er valgt fra for at have tid til fordybelse i ulighed i køn samt projekt mod slutningen om velfærdsløsninger og ulighed, men kan selvfølgelig inddrages, hvis man ønsker. I løbet af forløbet vil eleverne støde på artikler, dokumentarer, podcast og andet materiale til at belyse forløbets problemstillinger. Der er didaktisk fokus på varierende arbejdsformer og aktuelle sager, cases og artikler, der på en eller anden måde tematiserer ulighed og velfærd, så det kan anvendes på samfundsfag C-niveau. De faglige mål, der er i spil: At anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå. Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer samt undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet. Kernestof: Identitetsdannelse og socialisering, Sociale og kulturelle forskelle, Politiske partier i Danmark og politiske ideologier, Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund – herunder ligestilling mellem kønnene, Velfærdsprincipper – herunder stat, marked og civilsamfund.
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Forløb#1 - Ungdomsliv og Mistrivsel Formål: Omdrejningspunktet for forløbet er at blive klogere på, hvorfor flere og flere unge mistrives, når de lever i en tid med stor frihed og et hav af muligheder. Forløbet afrundes derfor med en mistrivselskonference, hvor eleverne repræsenterer teoriernes bud på den stigende mistrivsel og i fællesskab opstilles en model over de forklaringer, som forløbet har kredset om. Eleverne kommer i den forbindelse blandt andet til at møde Erving Goffmann, Anthony Giddens, Hartmut Rosa, Byung-Chul Han og Andreas Reckwitz, der alle giver deres teoretiske bud på, hvad der kendetegner ungdomslivet i det senmoderne samfund. Undervejs vil elevernes egen livsverden komme til at spille en meget central rolle. Allerede i første lektion skal de medbringe en ting hjemmefra, som siger noget om, hvem de er. Senere skal de jagte resonansfølelsen udenfor samt fremvise egne billeder, som eksempler på situationer, hvor de er frontstage, backstage og middle region. Derudover indlægges der løbende reflektionsøvelser, som er individuelle og større gruppediskussioner, hvor de blandt andet skal diskutere, om vi skal afskaffe karakterer i gymnasiet. De faglige mål: Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå̊. Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer. Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler. Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber. Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog Kernestof: Identitetsdannelse og socialisering. Kvalitativ og kvantitativ metode
Indhold	Kernestof: I skal have en ting med, der siger noget om hvem i er IKKE LEKTIER - vi arbejder med det i moduletUngdomsliv._Lektion_1._Figurlaesning.pdfUngdomsliv._Lektion_1._Identitetslagskema.pdf Afsnit 2.2 Lektie: Afsnit 2.4 IKKE LEKTIER Afsnit 2.5.2 (de skal kun læse de tre ’accelerationstyper’) Afsnit 2.5.4 og 2.5.5 Ungdomsliv._Lektion_6._Karakterer.pdf Vores samfund, s. 104-105 Er det skærmenes skyld, at børn og unge mistrives? Her er forskningens svar Ungdomsliv._Lektion_7._Metoder.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Forløb#2 Demokrati og Magt Formål: Formålet med dette undervisningsforløb er at øge elevernes indsigt i en række forhold som knytter sig til fagområdet politik. I løbet af forløbet vil eleverne arbejde med forskellige politiske styreformer (demokrati, autokrati, teokrati), hvordan det demokratiske politiske system fungerer herunder hvordan den politiske beslutningsproces er. Spørgsmål om hvad magt er og hvem der besidder magt vil ligeledes blive berørt, og eleverne vil arbejde med hvordan de som medborgere kan øve indflydelse på samfundet, men også hvordan samfundet blandt andet gennem medierne øver indflydelse på dem. Forløbet vil endeligt rumme mulighederne for eleverne at arbejde med hvorvidt demokratiet i Danmark er udfordret og i så fald hvordan. I den forbindelse vil eleverne særligt arbejde med at styrke deres argumentation i forhold til hvad der kan tale for og imod at demokratiet er udfordret. De faglige mål, der er i spil: Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå. Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer. Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold. Demonstrere viden om fagets identitet og metoder, formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge. Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber. Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. Kernestof: Politiske partier i Danmark og politiske ideologier. Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng. Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Indhold	Kernestof: Besvar disse spørgsmål: Som lektie til lektionen, skal I læse afsnit 3.1.2 og frem til afsnittet 3.2 ”Hvem er de politiske partier og hvad mener de?”. Inden I læser, skal I orientere jer i teksten og lægge mærke til, hvilke overskrifter teksten indeholder, og om der er tabe Som lektie til lektionen, skal I læse hele afsnit 3.2 (dvs. både 3.2.1 og 3.2.2) og frem til afsnit 3.3 ”Hvordan fordeles den politiske magt?” Når I møder op til modulet, skal I kunne svare på, hvad fordelings- og værdipolitik er uden at se i jeres n Som lektie til lektionen, skal I læse hele afsnit 3.2 (dvs. både 3.2.1 og 3.2.2) og frem til afsnit 3.3 ”Hvordan fordeles den politiske magt?” Hvem stemmer på Moderaterne? Her er partiets typiske vælger - Altinget.dk Som lektie til modulet, skal I afsnit 3.3 og 3.3.1 frem til afsnit 3.3.2. Folketinget - lovgivning og partiadfærd Sex, køn og grænser, af Ulla Nedergård Pedersen og Søren Mortensen, Columbus 2023, Side 15 til og med side 21: Seksualiteter og socialisering (IKKE LEKTIER) Side 25-31 om grænser og gråzoner Læs afsnittet om lovgivningsprocessen (s. 138) samt af afsnittene 3.3.3, 3.3.4. og 3.3.5 i Vores samfund. I skal afsnit 3.4 læse ”Hvordan forstyrres den formelle parlamentariske styringskæde?” og frem til afsnit 3.4.1. Arbejd i makkerskabsgrupper Fremlæg jeres SoMe-ide for klassen Yderligere er der en kort læselektie - I skal læse afsnit 3.4.2 og 3.4.3, der fokuserer på de sidste aktører, der indgår i den reelle parlamentariske styringskæde, som den er fremstillet i bogen I skal læse afsnit 3.5 og 3.6 i Vores samfund til dette modul. opgaven: B 82 - 2022-23 (2. samling) (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af det danske folkestyre. / Folketinget
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Forløb#3 Økonomi og Klimakrise Formål: I dette forløb kommer eleverne til at arbejde med det økonomiske fagområde, og hvordan økonomi og klimakrisen er tæt forbundne. I løbet af forløbet vil de blive klogere på, hvad der kendetegner økonomi og forskellen på mikro- og makroøkonomi. De vil blive introduceret til centrale økonomiske begreber og modeller såsom det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål, økonomiske konjunkturer og økonomisk politik. Viden om det økonomiske fagområde suppleres med fokus på de udfordringer, klimaet står over for - og hvordan vores samfundsøkonomiske produktion og forbrug på den ene side har bidraget til et meget rigt samfund, men samtidig har bidraget til den klimakrise, som vi befinder os. I forbindelse med forløbets afslutning skal eleverne arbejde med et mindre projektarbejde, som dels sætter deres viden i spil, både den teoretiske og empiriske, men som også bidrager til at give eleverne en tro på, at de kan handle og skabe forandringer i samfundet - bl.a. bidrage til løsninger på klimakrisen. Faglige mål - Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå - Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer - Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold - Behandle problemstillinger og demonstrere viden om fagets identitet og metoder - Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere samt anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge - Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler - Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber - Argumentere for egne synspunkter med et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog Kernestof - Politiske ideologier - Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund - Det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter - Kvantitativ og kvalitativ metode
Indhold	Kernestof: Læs Afsnit 4.5 om sammenhæng mellem samfundsøkonomi og klimakrisen Afsnit 4.4 og 4.1 om det økonomiske kredsløb. (IKKE LEKTIER) Afsnit 4.3 og 4.3.1 om markedet, markedsligevægt og økonomisk adfærd. Og Afsnit 4.4 og 4.1 om det økonomiske kredsløb. Afsnit OEkonomi_og_klimakrise._Lektion_3._Klimadilemmaer.pdf Læs afsnit 4.3.3 og 4.3.4 om markedets fejl og forskellige økonomiske systemer. Og Afsnit 4.4.2 om de økonomiske mål OEkonomi_og_klimakrise._Lektion_6._Status_pa___dansk_oekonomi.pdf Læs om de økonomiske konjunkturer i afsnit 4.4.3 og 4.4.4. Og Læs afsnit 4.5.4 om økonomisk politik.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb