Holdet 2g3g bkV/1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Aurehøj Gymnasium
Fag og niveau Billedkunst C
Lærer(e) Vibeke Würtz Stabel Smith
Hold 2025 bkV/1 (2g3g bkV/1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Billedets virkemidler m.m.
Titel 2 Huskunstnerforløb - køn, krop og kunst
Titel 3 Perioder: Barok + samtidskunst
Titel 4 Skulptur i det offentlige rum
Titel 5 Eksamensprojekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Billedets virkemidler m.m.

Billedets virkemidler m.m. (kernestof):

6 lærerforfattede pptx'er med diverse billedeksempler (komposition, rum (herunder perspektiv og det gyldne snit), flade/form/linje, lys/skygge, farve samt subtraktiv og additiv farveblanding).
Henrik Scheel Andersen og Ole Lauersen. Billedkunst. Metode, kronologi, tema. Systime, Århus 2006-2007, pp. 7-40.
Alison Cole. Perspektiv. Det historiske forløb, teori og teknik. Høst og Søn, København 1997, pp. 6-7, 8-9, 10-11, 14-15, 28-29, 52-53, 58-59, 62.

Diverse lærerforfattede noter.

Supplerende materiale:
Lærerforfattede papirer om farver/farverelationer, subtraktiv og additiv farveblanding.

Forløbsbeskrivelse:

De følgende læringsmål er blevet formuleret til forløbet - med udgangspunkt i læreplanen:

Definition af og skelnen mellem virkemidlerne komposition, rum, flade, form, linje, lys og skygge samt farve og maleteknik.

Tilrettelæggelse og gennemførelse af en række praktiske opgaver som understøtter det teoretiske, analytiske arbejde med virkemidler.

At kunne bruge kunstfaglig terminologi og metodiske overvejelser på et basalt niveau.

De kernefaglige kompetencer, som forløbet i særdeleshed har forsøgt at fremme er: Skelnen mellem personlig kunstoplevelse og analytisk tilgang, kendskab til og anvendelse af kunstfaglig terminologi, metodekendskab og -anvendelse.

Forløbet har været tænkt som en introduktion til billedkunstfaget og et forsøg på at opbygge en fagterminologi, som gradvist er blevet mere omfattende, så eleverne lidt efter lidt har kunnet fylde mere og mere viden på for til sidst at kunne udføre en fuldstændig formal- og betydningsanalyse af et par udvalgte værker (Van Gogh og Hammershøi - se i det nedenstående) + fungere som en optakt til arbejdet med de næste emner. Fokus i dette forløb har været på at kunne mestre formal- og betydningsanalysen, og dertil har der været fokus på det praktiske arbejde.

Praktiske opgaver:
Eleverne har lavet en række praktiske opgaver i forbindelse med forløbet:

1 kompositionsøvelse (symmetrisk komposition, naturkunst)
1 kompositionsøvelse (additiv komposition, farveblyant/tusch på papir)
3 kompositionsøvelser (de tre synsvinkler: Fugleperspektiv, normalperspektiv samt frøperspektiv, fotografier taget med mobiltelefon)
2 gruppefotografier (et med statisk komposition og et med dynamisk komposition)
1 øvelser med det gyldne snit (et maleri, hvor eleverne skulle indtegne det gyldne snit - Jens Juels Det ryberske familiebillede, 1797)
1 øvelse med rum/flade/linje (overlapning og konturstreg, tusch på papir)
1 perspektivtegning (skakbræt/et-punktperspektiv)
1 tegning med lys/skygge-modellering (organiske objekter/frugter + grene med blade, blyant på papir) + hertil en gråtoneskala med 7 gradueringsfelter
1 fotograferingsopgave/collage med egenskygge og slagskygge.
1 øvelse med ekspressionistisk selvportræt på A3-papir med alle tre komplementærfarvepar
1 øvelse med additiv farveblanding (prikmaleri) med akrylmaling på den fysiske mappe/portfolio.

Værker brugt til komposition:
Cimabue: Maestá, 1280-85
Jan van Eyck: Arnolfinis bryllup, 1434
Paolo Uccello. Jagten i skoven, 1460'erne
Michelangelo: Den hellige familie, 1503-06
Leonardo Da Vinci: Madonna i grotten, ca. 1508
Peter Paul Rubens: Nedtagelsen af korset, 1612-14
Claude Lorrain: Havn med St. Ursulas indskibning, 1641
Jean-Auguste Ingres: Badende kvinde, 1808
Eugene Delacroix: Friheden fører folket på barrikaderne, 1830
Vincent van Gogh: Kartoffelspiserne, 1885
P.S. Krøyer. Sommeraften ved Skagens strand. Kunstneren og hans hustru, 1899
Berthe Morisot. Vuggen, 1872
Edgar Degas: Fire dansere, ca. 1899
Andy Warhol: Green Disaster 10 Times, 1963
Tal R: Model Alone in Studio, 2006

Værker brugt til rum/perspektiv:
Miniature fra ca. 770
Ambrogio Lorenzetti: Tronende Madonna, 1330-40
Giotto: Tronende Madonna, ca. 1307
Caspar David Friedrich: Kridtklinter ved Rügen, 1818-19
Raphael: Skolen i Athen, 1510-11
Jacopo Tintoretto: Den sidste nadver, 1592-94
J.M.W. Turner: Dido bygger Karthago, 1815
Pablo Picasso: Kvinderne fra Avignon, 1907
M.C. Escher: Vandmøllen, 1961

Værker brugt til fladen, formen og linjen:
Theo van Doesburg: Dance I, 1917
Lucian Freud: Standing by the Rags, 1988-89
George Seurat: The Eiffel Tower, 1889
Sandro Botticelli: Venus' fødsel, 1486
Roy Lichtenstein: Whaam!, 1963
Piet Mondrian: Det grå træ, 1912

Værker brugt til lys/skygge:
Thomas Gainsborough, Mr. and Mrs. Andrews, 1748-49
Salvador Dalí: Kristus på korset, 1951
Ambrogio Lorenzetti: Tronende Madonna, 1330-40
Perugio: The Vision of St. Bernard, 1490-94
Leonardo Da Vinci: Mona Lisa, 1503-06
Caravaggio: Den vantro Thomas, 1602-03
Agnolo Bronzino: Den hellige familie med St. Anne og Johannes Døberen, 1550
Anna Ancher: Solskin i den blå stue, 1891

Værker brugt til farve:
Ittens farvecirkel og 7 farvekontraster samt billedeksempler fra Nordjyllands Kunstmuseums hjemmeside: http://nordjyllandskunstmuseum.net.dynamicweb.dk/Default.aspx?ID=134#881

Værker brugt til fuld formal- og betydningsanalyse:
Vincent van Gogh: La Cambré á Couche/Vincents soveværelse i Arles (1888)
Vilhelm Hammershøi: Interiør med kunstnerens staffelig, Bredgade 25 (1912)


Emnet vil blive brugt til eksamen, og i tilfælde af en eventuel eksamen må eleverne tilgå al ovenstående materiale.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 23,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Huskunstnerforløb - køn, krop og kunst

Huskunstnerforløb - Køn, krop og kunst (kernestof):

Lærerforfattet materiale (materiale udformet af huskunstner Augusta Atla), udleveret til eleverne i pdf.
John Berger. Ways of Seeing. Penguin Books 1972, pp. 45-64 (Kapitel 3)
https://www.youtube.com/watch?v=lSSU3X_VBr8 (YouTube-klip fra John Bergers BBC-serie/-udsendelse med udgangspunkt i Ways of Seeing)
https://artmatter.dk/journal/ligestillingens-superhelt-barbie (Augusta Atla-artikel, hvori Lily van der Stokkers værk bl.a. indgår)
https://roxanahalls.com/artwork/5168875-Laughing%20While%20Braving.html (om Roxana Halls værk "Laughing while Braving")
https://frederiksbergmuseerne.dk/da/udstillinger/marina-abramovic/?_gl=1*i88m4c*_up*MQ..*_gs*MQ..&gclid=CjwKCAjwhqfPBhBWEiwAZo196j8pSTPgIzU_TNrqLHYtokbkdjlKTHyH7Tw9Xd3Ig9g2xqpKm_oL4hoCllQQAvD_BwE&gbraid=0AAAAAoNCCYPmlhCAoc22mfpFlwGnaXoap (fra Cisternernes hjemmeside - om Marina Abramovic' værk Seven Deaths)

Forløbsbeskrivelse:
Køn, krop og kunst har været et huskunstnerforløb skabt og udført af kunstneren Augusta Atla i på Aurehøj Gymnasium i efteråret 2025. Forløbet har været struktureret omkring følgende overordnede spørgsmål: Hvad er ‘the male gaze’, hvad er ‘the female gaze’? Formålet med forløbet har været at give eleverne en gennemgang af kønsteori og feministiske teorier i relation til vestens kunst samt en kunsthistorisk gennemgang af et bredt udsnit af de kvindelige kunstnere, som har været udeladt af den officielle kunsthistorie (kanon). Indledningsvist har Augusta Atla holdt foredrag om et repræsentativt udsnit af disse kvindelige kunstnere og givet sit bud på hvorfor de har været skrevet ud af den officielle kunsthistorieskrivning. Endvidere er eleverne blevet præsenteret for udvalgte værker fra kunsthistorien, der kredser om køn og det kønnede blik; værker skabt både af kvinder og mænd. Værkerne har alle været værker, der har udfordret Vestens forståelser af køn og seksualitet, jf. de overordnede spørgsmål. Meningen har været at give eleverne en kunsthistorisk forståelse af vores kultur i en kønsoptik, men også at give dem nogle teoretiske redskaber til selv at analysere og debattere hvad identitet er for dem. Kulminationen på forløbet har været et større praktisk arbejde, hvor eleverne har kunnet bruge Augusta Atla som konsulent og sparringspartner på deres egne projekter (opgaveformuleringen kan ses i det nedenstående). Alle værker er efterfølgende blevet præsenteret på klassen, og Augusta Atla har givet grundig mundtlig feedback.  

Augusta Atla brugte værkeksempler omfattende følgende kunstnere (materiale udleveret til eleverne i pdf.), som blev overfladisk gennemgået:

Vito Acconci
Francis Alÿs
Francis Bacon
Balthus
Matthew Barney
Marlene Dumas
Sylvie Fleury
Nan Goldin
Rebecca Horn
Yves Klein
Filmen "Last Year in Marienbad"
Adrian Lynes film "Lolita"
Steve McQueen
Ana Mendieta
Marisa Merz
Bruce Naumann
Niki de Saint Phalle
Michelangelo Pistoletto
Egon Schiele
Carolee Schneemann
Lily van der Stokker
Francesca Woodman

Efterfølgende har underviseren koblet John Bergers tekst " " på forløbet, og desuden har der været en grundigere gennemgang af følgende repræsentative værker:
Lily van der Stokker, Retro Kitchen (2022)
Roxana Halls, Laughing while Braving (2023)
Eleverne har desuden besøgt Cisternerne og set Marina Abramovic' Seven Deaths - dette værk er også gennemgået på klassen.

Opgaveformulering til den praktiske opgave i huskunstnerforløbet:

Opgave: Køn, krop og kunst
• Tema og opgave: Lav et kunstværk, der forholder sig til temaet "Kunst, krop og køn”.
• Medier: Vælg mellem fotografi, videokunst, lydværk (tekst/lyd) eller performativt værk. I må blande genrerne.
• Proces og dokumentation: Dokumentér hele processen (gem alle skitser og idéer).
• Fremlæggelse: Præsentation af værket skal ikke være et "facit" eller analyse – værket har ret til at være en fri undersøgelse af det, der optager jer. Fremlæggelse er blot at beskrive undersøgelsen og det I har lært ved at skabe værket. Kunst kan være åbent, uden klare svar eller formål.
• Arbejdsform: Arbejd individuelt, i par eller i grupper. Mulighed for at samarbejde med Augusta.
• Inspiration og tilgang:
◦ I har mulighed for at bruge inspiration fra andre værker om samme tema.
◦ I har også mulighed for at lave værk, der som udgangspunkt studerer et kunsthistorisk værk, tilføjer noget til et eksisterende værk, eller er en parafrase over et tidligere værker
(formparafrase, indholdsparafrase eller stilparafrase).
• Tidsramme: Tre hele moduler til at skabe værket, efterfulgt af fremlæggelser med mundtlig feedback.
• Fokus: Det vigtigste er at stille spørgsmål til jer selv og udfordre jer selv med værket – vær nysgerrig. Værket skal helst lære jer selv noget nyt.

Emnet vil blive brugt til eksamen, og i tilfælde af en eventuel eksamen må eleverne tilgå al ovenstående materiale.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,50 moduler
Dækker over: 7,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Perioder: Barok + samtidskunst

Perioder: Barok + samtidskunst (kernestof m.m.):

Henrik Scheel Andersen og Ole Lauersen. Billedkunst. Metode, kronologi, tema. Systime 2007, pp. 89-116.
Jonas Wolter. Temaer i kunsten. Grundbog til billedkunst. Det ny forlag 2013, pp. 83-92 (Kapitel 7: "Stilleben og den materielle verden")
Jonas Wolter. Kunst i teori og praksis. Tidernes forlag 2022, pp, 259-265 (Kapitel 10: "Introduktion til samtidskunsten og dens teorier")
https://www.netflix.com/watch/80237093?trackId=284616272 (Netflix-dokumentar om Olafur Eliasson)
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/samtidskunst-i-barokarkitektur (om Olafur Eliassons Versailles-udstilling)
Lærerforfattede PowerPoints.

Supplerende materiale:
https://www.youtube.com/watch?v=nIeyulbiB0A (YouTube-video med tableau vivant)
https://www.markmitchellpaintings.com/blog/the-connotations-of-fruit-in-art-and-still-life-paintings/ (artikel om vanitassymboler)
https://www.polyglottistlanguageacademy.com/language-culture-travelling-blog/2025/10/7/the-secret-meanings-in-dutch-still-life-paintings (artikel om vanitassymboler)
https://www.1st-art-gallery.com/article/the-symbolism-of-still-life-objects/? srsltid=AfmBOoo1rqNTPwrnHp6urWS3bspiO61T1zwp9CJsY3gOJkakkZq-agE1 (artikel om vanitassymboler)
https://olafureliasson.net/artwork/your-sense-of-unity-2016/ (om Olafur Eliassons Versailles-udstilling)
https://olafureliasson.net/artwork/fog-assembly-2016/ (om Olafur Eliassons Versailles-udstilling)
https://www.youtube.com/watch?v=aJm2LDFn-Aw (om Olafur Eliasson)
https://www.youtube.com/watch?v=82mA_f4jcV8 (om Olafur Eliasson)

Forløbsbeskrivelse:
I dette forløb - som egentlig er to forløb i ét - er eleverne blevet introduceret til barokken og samtidskunsten som "kunsthistoriske perioder"; sidstnævnte gennem kapitlet "Introduktion til samtidskunsten og dens teorier" fra Jonas Wolters bog. Der er lagt særligt vægt på, hvordan samtidskunstnere har ladet sig inspirere af barokkunstneres måde at arbejde på (udover et generelt fokus på virkemidler, har bl.a. følgende nøgleord været i spil: Det dramatiske/teatralske/ iscenesættende, spektakulære former og materialer, dramatisk brug af lys og skygge (chiaroscuro), rumillusioner (trompe l’oeil), at udviske grænserne mellem virkelighed og illusion, at invitere ”naturen” indenfor (udviske grænser mellem ude og inde)).
I den generelle introduktion til barokken er følgende værker blevet brugt:

Giovanni Lorenzo Bernini, Bronzebaldakinen ("bronzehimmel") over højalteret i Peterskirken i Rom (1624-1633)
Giovanni Lorenzo Bernini, Den Hellige Teresas Ekstase (ca. 1647-1652)
Andrea Pozzo, fresko i loftshvælvingen i kirken St. Ignatius af Loyola i Rom (1685)
Jules Hardoin Mansart, Spejlsalen i Versailles uden for Paris (1678-1684)

Efterfølgende har eleverne i grupper lavet formal- og betydningsanalyser af henholdsvis Caravaggios "Skt. Matthæus' Kaldelsen" og Rembrandts "The Anatomy Lesson of Dr. Nicolaes Tulp". Disse er blevet fremlagt på klassen, og der er givet mundtlig feedback.

I forlængelse heraf har vi indsnævret fokus til vanitasbilleder og -symboler. Her har både barokken (med særligt fokus på Nederlandene) og samtidskunsten været i spil, og eleverne har i grupper lavet analyser af følgende værker:

Clara Peeters, Still Life with Flowers, A Silver-gilt Goblet, Dried Fruit, Sweetmeats, Bred Sticks, Wine and a Pewter Pitcher (1611) - betydningsanalyse
Pieter Claesz, Vanitas Still Life with a Skull and a Quill (1628) - betydningsanalyse
Willem Kalf, Still Life with Lobster, Drinking Horn and Glasses (1653) - betydningsanalyse
Kathleen Ryan, Bad Cherries (2021) - skulpturanalyse
Kathleen Ryan, Bad Lemon (2022) - skulpturanalyse
Valerie Hegarty, Exploding Apples (2023) - betydningsanalyse
Valerie Hegarty, Death Mask with Sparrow (2024) - betydningsanalyse

Analyserne er blevet fremlagt på klassen, og der er givet mundtlig feedback.

Slutteligt har eleverne set en dokumentar om Olafur Eliasson og er efterfølgende blevet bedt om i grupper at lave formal- og socialanalyser (+ forholde sig til, hvad der gør disse værker til samtidskunst) af følgende installationskunstværker skabt til hans store Versailles-udstilling i 2016:

Olafur Eliasson, Your Sense of Unity (2016)
Olafur Eliasson,  Fog Assembly (2016)

Analyserne er blevet fremlagt på klassen, og der er blevet givet mundligt feedback.


Praktisk arbejde:
Til forløbet har været knyttet følgende praktiske opgaver:

Opgave 1:
Skab et tableau vivant: I skal i grupper gengive enten Caravaggios "Skt. Matthæus' Kaldelse" eller Rembrandts "The Anatomy Lesson of Dr. Nicolaes Tulp" som tableau vivant. Lav både en optagelse, hvor I går ind i opstillingen + still-billeder af "motivet". Arbejd med de virkemidler, som værkerne har benyttet sig af, så udtrykket gengives.

Opgave 2:
I skal udtænke et moderne stilleben (med moderne vanitas-objekter), som I skal udføre derhjemme. Lav mindmap/moodboard på skolen og opstillingen hjemme med 5+ genstande (som I så tager flere billeder af). I skal tænke over virkemidler (selvom det er fotografi), f.eks. komposition, synsvinkel, lys - tænk i den forbindelse over virkemidlerne som de blev brugt i barokken.

Opgave 3:
I skal arbejde med at generere billeder inde i Adope Firefly.
I skal generere mindst 5 forskellige stilleben-motiver med forskellige vanitassymboler.
Det er vigtigt at I prompter "præcist" + det er vigtigt, at I gemmer prompt-teksten, da den skal stå under hvert motiv, så man kan se, hvilke ord I har brugt til at generere hvilke motiver.
Sørg for at arbejde med de nøgleord, der hører til barokken og i særdeleshed de ord, vi snakkede om ifm. gennemgang af den teoretiske tekst; det giver mere præcise resultater.
Et prompt kunne eksempelvis være: "Lav et stillebenmotiv med mindst 5 vanitassymboler. Motivet skal bruge clairobscur som virkemiddel og må gerne være inspireret af barokkens stillebenmotiver. Motivet skal være næsten fotografisk i sin stil."
Når I har valgt jeres 5 motiver (+ 5 prompts) skal I lave en collage med disse. Brug hertil evt. PowerPoint; et slide i A0-format eller lignende.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Skulptur i det offentlige rum

Skulptur i det offentlige rum (kernestof m.m.):

Jonas Wolter. Temaer i kunsten 2. Grundbog til billedkunst. Det ny forlag 2021, pp. 117-134. (I alt = 18 sider).

https://www.kunsteder.dk/tema/det-offentlige-rum-som-sted
https://www.kunsteder.dk/tema/stedsspecifik-kunst-en-oversigt

Diverse lærerforfattede PowerPoints.

Supplerende materiale:
https://www.ny-carlsbergfondet.dk/da/kvinden-der-opdagede-jordens-indre-kerne
https://artmatter.dk/journal/revolution-paa-frue-plads/
https://www.nytimes.com/2026/03/05/arts/design/denmark-women-statues-knitting.html
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/udvalg-udpeger-100-danske-kvinder-der-boer-faa-en-statue-og-kommer-med-en-opfordring

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet har omhandlet skulptur i det offentlige rum. Der er primært taget udgangspunkt i kapitlet fra Jonas Wolters bog (man kan derfor konsultere dette, hvis man vil vide, hvilke skulptureksempler Wolter benytter til at introducere emnet). Eleverne er blevet introduceret til hvad kunst i det offentlige rum samt stedsspecifik kunst dækker over (begrebsdefinition via Louisianas hjemmeside - se ovenstående henvisninger), de er blevet præsenteret for to gennemanalyserede eksempler på skulptur i det offentlige rum: J.F. Saly's stedsspecifikke rytterstatue af Frederik 5. på Amalienborg Slotsplads (1768) samt Sean Scullys stedsspecifikke "Oak Stacks" (2022) udstillet på Thorvaldsens Plads, opsat i forbindelse med den i 2022 og 2023 aktuelle Sean Scully-udstilling på Thorvaldsens Museum. Således repræsenterer disse to skulptureksempler henholdsvis et figurativt og et abstrakt udtryk/værk samt et permanent og et midlertidigt ditto.
Eleverne har efterfølgende selv lavet en skulpturanalyse af Elisabeth Toubros Inge Lehmann-skulptur ("Monument for Inge Lehmann") ved Københavns Universitet, Frue Plads. Vi har desuden været omkring den aktuelle diskussion om kvindeskulpturer/-statuer i det offentlige rum (manglen på kvindelig repræsentation, der ikke er nøgne skulpturer/statuer af kvindefigurer) og den deraf følgende strikintervention startet af Louise Mørup som en art protest mod de mange nøgne kvindeskulpturer/-statuer, der findes i det offentlige rum. Som forberedelse til denne diskussion har eleverne læst en artikel om dækningen af strikinterventionen i The New York Times samt en artikel fra dr.dk om den liste på 100 kvinder, som et ekspertudvalg mener skal hædres med en skulptur/statue i det offentlige rum. I diskussionen har vi desuden set på indlæg i debatten fra forfatter Maren Uthaug og kulturminister Jacob Engel-Schmidt.

Praktisk arbejde:
Eleverne har lavet én større praktisk opgave i dette forløb med følgende opgaveformulering:
Lav et forslag til en skulptur til Aurehøj Gymnasium (placering = udenfor, på skolens grund, dvs. det off. rum). Din skulptur skal have en relation til stedet (stedsspecificitet) og må højst være 3 meter høj, 2,5  meter bred (ved basen) og 2,5 meter dyb (ved basen) i virkeligheden, dvs. 10 cm. bred og dyb + 12 cm høj på modellen. I skal således arbejde i målestoksforholdet 1:25. I skal lave mindst 2 blyantsskitser forud for arbejdet med modellen, og I skal huske at dokumentere jeres proces (dvs. tage billeder undervejs). I sidste ende skal I lave en analyse af jeres egen skulptur. Husk at få med i analysen, hvilket materiale jeres skulptur skal "realiseres i" i virkeligheden. Materialer til modellen = en lille flad træplade + selvtørrende ler. Evt. ståltråd som armatur + maling hvis man ønsker at bemale modellen.


Emnet vil blive brugt til eksamen, og i tilfælde af en eventuel eksamen må eleverne tilgå al ovenstående materiale.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,50 moduler
Dækker over: 6,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Eksamensprojekt

Emnet til årets eksamensprojekt er: "Kunst inspireret af musik".

Opgaveformulering til eksamensprojektet: Med udgangspunkt i overemnet ”kunst inspireret af musik” skal du skabe et værk/en serie af værker med udgangspunkt i dette specifikke emne. Du kan med fordel bruge den viden, du har fået undervejs i undervisningen (form og indhold). Du skal med udgangspunkt i et konkret stykke musik og med inspiration fra mindst 1 professionelt kunstværk (der er inspireret af musik), skabe dit eget værk/din egen serie af værker. Du skal desuden arbejde med mindmap/moodboard, skitser samt huske at dokumentere din proces undervejs med tekst og billeder (dette bliver du også bedømt på). Du skal efterfølgende analysere dit eget værk/dine egne værker (kom alt ind i én samlet pptx.) – vælg den analysetilgang der giver mest mening (du skal kunne forklare, hvorfor du har valgt denne tilgang). Det er desuden tilladt som en del af inspirationsmaterialet også at inddrage viden fra andre af gymnasiets fag, hvis du i den forbindelse har arbejdet med lignende emner (”kunst inspireret af musik”/”musik som inspiration”). Giv værket en titel og indtænk slutteligt hvor du forestiller dig, at dit værk kunne udstilles/fremvises og hvorfor dette sted ville være det optimale sted for dit værk at blive udstillet.

Tjek følgende eksempler på værker. Du behøver ikke at bruge nogen af disse kunstnere; de tjener kun som inspiration. Hvis du finder dine egne inspirationsværker, så husk at dokumentere med links til/billeder af værkerne + husk formelle data:

Henri Matisse, La Musique, 1910
Vasilij Kandinskij, Impression III (Konzert), 1911
Georgia O'Keeffe, Blue and Green Music, 1919-1921
Paul Klee, Fugue in Red, 1921
Stuart Davis, Hot Still-Scape for Six Colors - 7th Avenue Style, 1940
Piet Mondrian, Broadway Boogie Woogie, 1942-1943
Jackson Pollock, Portrait and a Dream, 1953
Eila Hiltunen, Sibelius Monument, 1967
Ruark Lewis, Transcription Drawing: Shostakovich String Quartet No. 8 1960 #12, 1986 – (en hel serie af værker; dette er blot et af værkerne)
Susan Hiller, Die Gedanken Sind Free (Thoughts Are Free), 2011-12 – (interaktiv lyd-installation med jukebox med 120 tilpassede sange samt væginskriptioner)
Jeff Koons, ARTPOP Sculpture, 2013
Pedro Reyes, Disarm (Guitar VIII), 2015
Raul De La Torre, Static & Silence I - Summertime, 2018

Kernestof: Lærerforfattet inspirationskatalog bestående af opgaveformulering samt ovenstående værkeksempler.

Emnet vil blive brugt til eksamen, og i tilfælde af en eventuel eksamen må eleverne tilgå al ovenstående materiale.
Indhold
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer