Holdet 3g BiV/1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Aurehøj Gymnasium
Fag og niveau Biologi B
Lærer(e) Troels Leuenhagen Petersen
Hold 2025 BiV/1 (3g BiV/1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Blodet og det kardiovaskulære system
Titel 2 Nervesystemet
Titel 3 Økologi: skovene og havet
Titel 4 Økologi 2 - Havet
Titel 5 Bakterier og arkæer
Titel 6 Genetik og evolution
Titel 7 Enzymer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Blodet og det kardiovaskulære system

I dette forløb har vi arbejdet med
- hjertets opbygning og funktion (overordnet: de fire kamre), lille og store kredsløb, arterier, vener, kapillærer.
- blodets bestanddele.
- lungernes opbygning og funktion, herunder alveoler og kapillærer.
- fordøjelsessystemets funktioner med fokus på nedbrydning af kulhydrater, fedt og protein og optagelse i blodet.
- leveren
- enzymer i fordøjelsessystemet
- hormoner, herunder: insulin og glukagon.
- diabetes.

Vi har udført øvelserne:
- topunktstest (kondital)
- bestemmelse af hæmatokritværdi

Elevgrupper har lavet screencast om fordøjelsessystemet.

Vi har læst artiklen ...



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 3 Økologi: skovene og havet

Skoven som økosystem, herunder samspil mellem fotosyntese og respiration, energistrømme, fødekæder og stofomsætning. Samspil mellem organismer og arter, herunder svampenes roller og symbiose. Dyrket skov kontra naturskov og urørt skov, udfordringer ift. biodiversitet.
Biodiversitet, herunder genetisk diversitet, artsdiversitet, økosystemdiversitet, nøglearter, indikatorarter.

C-, N- og P-kredsløb, herunder problemer med stor udvaskning af N fra dansk landbrug og 'Den globale phosphorudfordring' (Aktuel Naturvidenskab).

Havet som økosystem, herunder abiotiske og biotiske faktorers påvirkning.
N-kredsløbet, udledning og udvaskning af næringsstoffer som leder til eutrofiering, algeopblomstring, iltsvind og tab af biodiversitet.

Opdræt af laks og afledte miljø-problemstillinger.

Vi har set dokumentaren "Fiskene i Sverige - Havet" (afsnit 3, findes på DR TV).

Undersøgelse af ålegræs og makroalger samt mikroskopering af algetræk (phytoplankton og zooplankton) fra Øresund.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økologi 2 - Havet

Havet som økosystem, herunder abiotiske og biotiske faktorers påvirkning.
N-kredsløbet, udledning og udvaskning af næringsstoffer som leder til eutrofiering, algeopblomstring, iltsvind.

Opdræt af laks og afledte miljø-problemstillinger.

Vi har set dokumentaren "Fiskene i Sverige - Havet" (afsnit 3, findes på DR TV).

Mikroskopering af algetræk (phytoplankton og zooplankton).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 Genetik og evolution

Opbygning og funktion af DNA og RNA, herunder proteinsyntese.
tRNA, mRNA, rRNA, transskriptionsfaktorer, RNA-polymerase, PCR-metoden.

Mutationer, især punktmutationer.

Genregulering, herunder lac-operon og epigenetik (methyleringer og acetyleringer på DNA- og histonhaler).

Regulering af translation og alternativ splicing.

Genetiske grundbegreber og arvelighed, herunder to geners nedarvning, krydsningsskemaer, dominansforhold.

Tema: kræftsygdomme.
Herunder: dokumentaren 'Den giftige tvivl' om formalin/formaldehyd i kælderen under Panum (DR TV).
Proto-onkogener, tumor-suppressorgener, ras og p53, karcinogener (KRAM, UV-stråling, ioniserende stråling, natarbejde)
Mini-projekt om kræftsygdomme.

Forsøg: blodtypebestemmelse (ABO og Rhesus), dyrkning af bestrålede bygfrø.

IKKE: siRNA, miRNA, RISC og RITS
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Enzymer

Enzymer som proteiner med tredimensionel opbygning, aktivt site og omdannelse fra substrat til produkt.

Enzymer som katalysatorer for biokemiske reaktioner.

Ølbrygning:
- støbning, maltning, tørring, mæskning, kogning, gæring
- temperaturoptimum og pH-optimum for enzymer
- alfa- og beta-amylase
- beta-glucanase
- proteaser
- aerobe og anaerobe forhold
- gæring (kun at der under anaerobe forhold dannes alkohol/ethanol ud fra glukose, maltose og maltotriose)

Materiale: https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/oel-verdens-foerste-svar-paa-anvendt-bioteknologi/fra-malt-til-urt/

Fotosyntese:
- Grønkorn (kloroplaster) med thylakoider.
- Lysafhængige processer: klorofyl, spaltning af vand, protongradient driver ATPase, dannelse af NADPH og ATP
- Calvins cyklus: optagelse af CO2 (med enzymet RuBisCo), genbrug af organiske molekyler, dannelse af glukose ved hjælp af energi fra NADPH og ATP.


Respiration:
- glykolyse i cytoplasma omdanner glukose til pyruvat
- citronsyrecyklus i matrix i mitokondrier: omdanner pyruvat til ATP, CO2 og H+ og e- . H+ og e- går til at reducere FAD til FADH2 og at reducere NAD+ til NADH
- elektrontransportkæde i indre membran: elektroner/energi fra FADH2 og NADH pumper H+ (protoner) ud i matrix (mellem indre og ydre membran). H+ driver ATPase, så ADP phosphoryleres til ATP.


Enzymer, som du skal kende: ATPase, RuBisCo, alfa- og beta-amylase, beta-glucanase, proteaser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer