Holdet 3g ReV (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Aurehøj Gymnasium
Fag og niveau Religion B
Lærer(e) Mette Marie Hartmann
Hold 2025 ReV (3g ReV)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #1 - Introforløb
Titel 2 #2 - Religion i det senmoderne samfund/Scientology
Titel 3 #3 Kristen fundamentalisme/Indre Mission
Titel 4 #4 Hovedværkslæsning af Sura 2
Titel 5 #5 Islam og Fundamentalisme
Titel 6 #6 Hinduisme/Hare Krishna
Titel 7 #7 Projektarbejde
Titel 8 #8 Civilreligon og MAGA

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 #2 - Religion i det senmoderne samfund/Scientology

I dette forløb skal vi undersøge, hvilken rolle religion spiller i det senmoderne samfund. Hvor tidligere tiders religion ofte var præget af faste traditioner og klare autoriteter, er nutidens religiøsitet kendetegnet ved individualisering, mangfoldighed og valgfrihed. Vi ser på, hvordan religion tilpasses den enkeltes livsprojekt, og hvordan globalisering, teknologi og kulturel udveksling skaber nye former for tro og praksis. Undervejs arbejder vi både med teoretiske perspektiver og konkrete eksempler. Forløbet bygger bro til/inddrager Scientology som selvstændig case. I modsætning til de traditionelle kirkesamfund er Scientology ikke bundet til dogmer, men lover personlig vækst, selvudvikling og kontrol over eget liv. Dette matcher den senmoderne vægt på individualisering og “selvet som projekt”


Mål:
Eleverne kan beskrive karakteristika ved senmoderne religioner (individualisering, søgen efter mening, selvrealisering).
Eleverne kan anvende Hartmut Rosas resonansbegreb til at analysere religiøs praksis og tilknytning, Giddens identitetsdannelse samt Baumans atomiserede individ begreb
Eleverne kan analysere religiøse organisationers kommunikation (fx Scientologikirken) kritisk.
Eleverne kan kombinere flere teorier om religion i analyse og diskussion.


Litteratur:
Lise Ludvigsen: Religion og det senmoderne samfund. Systime 2025
Dorte Freslund Christensen: Scientology...
Internettet har gjort individet til centrum i sit eget trosliv - https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-og-tro/internettet-har-gjort-individet-til-centrum-i-sit-eget-trosliv
Præsteforeningens nye værktøj overtager præstens kerneopgaver -
https://en.scientology-denmark.org/
Helle Meldgaard_ Den nye dialog : Dialogcentrets medlemsblad. Scientology, teosofi og kristendom, 1993 Nr. 54, 13-14
Robert og Thetanerne - https://thirdear.studio/da/pods/robert
Flugten fra Scientology - https://creators.spotify.com/pod/profile/ludvig-larsen1/episodes/184---Flugten-fra-Scientology--Robert-Dam-e2kr8ee
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 #3 Kristen fundamentalisme/Indre Mission

Fundamentalisme i kristendom og islam

I dette forløb undersøger vi, hvordan fundamentalisme kommer til udtryk i kristendom med fokus på Indre Mission. Vi ser på, hvad der kendetegner fundamentalistiske bevægelser, hvordan de opstår som reaktion på modernitet og sekularisering, og hvordan de fortolker deres hellige tekster. Gennem tekster, cases og debat diskuterer vi, hvor grænsen går mellem tro, tradition og ekstremisme – og trækker på vores senmodernitets forløb i forhold til hvilken  rolle religion spiller i moderne samfunds- og identitetsdannelse.

Formål:
Eleverne skal kunne:
Definere og karakterisere fundamentalisme (vækkelse) inden for kristendom i Danmark
Analysere religiøse tekster i forhold til fundamentalistisk fortolkning.
Diskutere konsekvenser af fundamentalistiske holdninger på moral, etik og samfund.
Reflektere kritisk over egne og andres værdier i forhold til religiøse normer

Kernestof:
Kristendom/vækkelsesbevægelser i nutiden
Religion og modernitet
Religionens rolle i samfundet og i individets identite

Litteratur:
Hanne Følner/Bente Lund: Fundamentalisme i kristendom og islam - frontkæmpere for Gud. Systime 2008
Jesusnet.dk  (udvalgte artikler og læserbreve(spørgsmål)
Søren Juul Skovenborg: det rummelige Missionshus - Fællesskab der favner. Lohse, 2011
Bibelen online.dk  (Mattheusevangeliet/Bjergprædiken) - Lovforståelse
Lukasevangeliet 15.11-32: Den fortabte søn
Johannesevangeliet kap. 8.1-11: Kvinden grebet i hor
Paulus brev til Romerne kap. 7.14-25 (syndsbegrebet)
Dorothee Sölle: Syndefald, arbejde og kærlighed.pdf
Podcast: Brødre i synd - https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2024/broedre-i-synd-11802450354
Artikel: Hvordan ser Gud på vores synd.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 #4 Hovedværkslæsning af Sura 2

Formål
Gennem faget opnår eleverne viden om, kundskaber om og forståelse af religioner og religioners betydning for mennesker og
samfund, og dermed styrket deres almendannelse. De får indsigt i ligheder og forskelle inden for de enkelte religioner og
mellem religionerne indbyrdes.

Hovedværkslæsning
Sura 2 er Koranens længste sura og har en central betydning i islam. Den blev hovedsageligt åbenbaret i Medina og handler om, hvordan umma skal indrettes religiøst, moralsk og juridisk. Suraen indeholder også fortællinger om tidligere profeter samt grundlæggende læresætninger om troen på Gud, åbenbaring og dommedag. Samtidig præsenterer den centrale religiøse forskrifter om bøn, faste, almisse og lov (sharia).
Sura 2 giver et indblik i Koranens opbygning, dens brug af fortælling og lovstof samt dens rolle som vejledning for muslimers liv og samfund.

Fokus på:
Sura 2 understreger betydningen af bøn (salat) og almisse (zakat) som udtryk for lydighed mod Gud og socialt ansvar. Derudover fastlægges fasten i ramadanen (2:183–185), hvor fasten forklares som et middel til at opnå gudsfrygt (taqwa).

Sura 2 fokuserer endvidere på de  rituelle regler og den religiøse lovgivning. Kapitlet indeholder forskrifter om halal og haram, regler for rituelt rene handlinger samt bestemmelser om ægteskab, skilsmisse og arv. Disse regler viser, at islam ikke kun er en troslære, men også en praktisk livsorden.

Sura 2 lægger også vægt på den rette intention og indre fromhed. Sand fromhed reduceres ikke til ydre ritualer som bederetning, men forbindes med tro, etisk handlemåde og omsorg for andre.

Samlet set viser sura 2, at islams religiøse og rituelle praksis forener tro, handling og etik. Ritualerne har ikke kun en formel funktion, men skal skabe et ansvarligt, gudsbevidst menneske og et retfærdigt fællesskab.

Islam og Fundamentalisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 #6 Hinduisme/Hare Krishna

Forløbet:
I forløbet er der fokus på en generel indføring i hinduismen, skrifterne, filosofien bag Dharma, Karma og Samsara. Bhagavadgita. De tre gunaer, de tre frelsesveje, Krishna.
I forløbet indgår et besøg hos Krishna i Vanløse (https://krishna.dk/da/)

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende religionsfaglig terminologi, teori og metode
̶ redegøre for centrale sider ved kristendom og islam samt hinduisme eller buddhisme, herunder disse religioners formative,
historiske og nutidige skikkelser
̶ redegøre for væsentlige sider af yderligere én valgfri religion og et veldefineret religionsfagligt emne
̶ karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier
̶ karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig
relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
̶ karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en
globaliseret verden, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og
konflikter
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ analysere en længere, kompleks religiøs eller religionsvidenskabelig tekst
̶ udarbejde et mindre, religionsvidenskabeligt baseret projekt.


Kernestof:
Allan Poulsen: Hinduismen. Systime 2012
Esben Andreasen og Erik Reenberg Sand: Bhagavadgita. (2011) Religionshistoriske hovedværker. (https://rh.systime.dk/?id=160) - læst i udvalg.
Hellige skrifter i Hinduismen: https://www.religion.dk/hinduisme/hellige-skrifter-i-hinduismen
Hinduisme: https://www.religion.dk/hinduisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 #8 Civilreligon og MAGA

I dette forløb arbejder vi med forholdet mellem religion, politik og national identitet i moderne samfund. Udgangspunktet er begrebet civilreligion, som beskriver de religiøse træk, der kan findes i politiske fællesskaber og nationale fortællinger – også i sekulære stater. Vi undersøger, hvordan politiske ideologier og bevægelser kan få næsten religiøs karakter, og hvordan symboler, ritualer og forestillinger om “det hellige” bruges til at skabe fællesskab og legitimitet.

Et centralt case-studie i forløbet er den amerikanske MAGA-bevægelse (Make America Great Again), som særligt er knyttet til Donald Trump og nyere amerikansk politik. Bevægelsen fungerer ikke kun som et politisk projekt, men også som en kulturel og identitetsmæssig fortælling om USA’s historie, værdier og fremtid. Her kan man analysere, hvordan politiske budskaber, symboler (fx kasketten “Make America Great Again”) og forestillinger om national “genfødsel” kan forstås i et civilreligiøst perspektiv.

Forløbet giver eleverne mulighed for at undersøge, hvordan religion ikke kun findes i klassiske trossystemer, men også kan optræde i sekulære sammenhænge som politik, nationalisme og populære bevægelser ud fra følgende problemformulering:

Hvordan kan begrebet civilreligion anvendes til at forstå sammenhængen mellem religion, national identitet og politisk mobilisering i USA med særligt fokus på MAGA-bevægelsen?


Centrale fokusområder:
I forløbet arbejdes der særligt med:
Civilreligion som begreb: Hvordan kan vi forstå religion uden for traditionelle religioner?
National identitet og mytedannelse: Hvordan skabes fortællinger om nationens oprindelse, kriser og genoprettelse?
Politisk symbolik og ritualer: Hvordan fungerer flag, taler, slogans og nationale ceremonier som “religiøse” elementer?
MAGA-bevægelsen som case: Hvordan kan bevægelsen analyseres som både politisk og (civil)religiøs praksis?
Forholdet mellem religion og politik i USA: Hvorfor spiller religion en særlig rolle i amerikansk offentlighed?

Teori:
Civilreligion: Rousseau, Durkheim, Bellah
Religionssociologi: Max Weber
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer