Holdet 2025 ReV - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Aurehøj Gymnasium
Fag og niveau Religion B
Lærer(e) Mette Marie Hartmann
Hold 2025 ReV (3g ReV)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #1 Introforløb
Titel 2 #2 Religion i det senmoderne samfund/Scientology
Titel 3 #3 Kristen fundamentalisme/Indre Mission
Titel 4 #4 Hovedværkslæsning af Sura 2
Titel 5 #5 Islam og Fundamentalisme
Titel 6 #6 Hinduisme/Hare Krishna
Titel 7 #7 Projektarbejde
Titel 8 #8 Civilreligon og MAGA

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 #2 Religion i det senmoderne samfund/Scientology

Forløbsbeskrivelse: Religion i det senmoderne samfund – individualisering, identitet og Scientology

Forløbet har haft fokus på religionens rolle i det senmoderne samfund med særligt vægt på individualisering, selvrealisering og nye former for religiøsitet. Eleverne har arbejdet med, hvordan religion i dag i højere grad bliver et individuelt valg frem for en fast tradition, og hvordan tro og spiritualitet formes i samspil med globalisering, teknologi og kulturel mangfoldighed.

Et centralt tema i forløbet har været karakteristika ved senmoderne religion, herunder individualisering, fleksible trosformer og søgen efter mening og identitet. Eleverne har undersøgt, hvordan religion i det senmoderne samfund ofte knytter sig til den enkeltes livsprojekt og personlige udvikling frem for traditionelle autoriteter og institutioner.

Forløbet har desuden haft fokus på sociologiske og religionsfaglige teorier om det senmoderne menneske. Eleverne har arbejdet med Hartmut Rosas resonansbegreb i analyser af religiøs praksis og tilknytning, Anthony Giddens’ teorier om identitetsdannelse og refleksivitet samt Zygmunt Baumans begreb om det atomiserede individ. Teorierne er anvendt til at analysere, hvordan moderne mennesker søger fællesskab, mening og stabilitet i en kompleks og foranderlig verden.

Som selvstændig case har eleverne arbejdet med Scientology. Her har fokus været på Scientologys opbygning, kommunikation og menneskesyn samt organisationens vægt på personlig udvikling, selvkontrol og individuel succes. Eleverne har analyseret, hvordan Scientology kan forstås som et eksempel på senmoderne religiøsitet, hvor religion forbindes med selvudvikling og “selvet som projekt”.

I arbejdet med Scientology har eleverne anvendt både faglitteratur, podcasts, debattekster og organisationens egne hjemmesider som materialegrundlag. Der er arbejdet kildekritisk med religiøse organisationers kommunikation og selvfremstilling samt med forskellige perspektiver på nye religiøse bevægelser.

Metodisk har forløbet inddraget religionsfaglige analysemetoder, teori-anvendelse, kildekritik og diskussion af religionens funktion i det moderne samfund.

Samlet har forløbet haft til formål at give eleverne indsigt i, hvordan religion formes og praktiseres i det senmoderne samfund, samt hvordan moderne religiøse fællesskaber som Scientology kan analyseres ud fra sociologiske og religionsfaglige teorier om identitet, individualisering og mening.


Litteratur:
Lise Ludvigsen: Religion og det senmoderne samfund. Systime 2025
Dorte Freslund Christensen: Scientology en ny religion. Munksgaard, 1997 (s. 10-14, 15-27, 28-37, tekst 4: Theta-MEST teorien, s. 41-45, tekst 7: Faktorerne,  s. 51-66, Broen til total Frihed,  tekst 12: Om Purifiction Rundown,  tekst 13: Clearstadiet,  tekst 14: Opererende Thetan,
Internettet har gjort individet til centrum i sit eget trosliv - https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-og-tro/internettet-har-gjort-individet-til-centrum-i-sit-eget-trosliv
Præsteforeningens nye værktøj overtager præstens kerneopgaver -
https://en.scientology-denmark.org/
Helle Meldgaard_ Den nye dialog : Dialogcentrets medlemsblad. Scientology, teosofi og kristendom, 1993 Nr. 54, 13-14
Robert og Thetanerne - https://thirdear.studio/da/pods/robert
Flugten fra Scientology - https://creators.spotify.com/pod/profile/ludvig-larsen1/episodes/184---Flugten-fra-Scientology--Robert-Dam-e2kr8ee
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 #3 Kristen fundamentalisme/Indre Mission

Forløbsbeskrivelse: Fundamentalisme i kristendom og islam

Forløbet har haft fokus på fundamentalisme som religiøst og samfundsmæssigt fænomen med særligt vægt på kristen fundamentalisme og vækkelsesbevægelser i Danmark, herunder Indre Mission. Eleverne har arbejdet med, hvordan fundamentalistiske bevægelser opstår og udvikler sig som reaktion på modernitet, sekularisering og ændrede samfundsværdier.

Et centralt tema i forløbet har været, hvad der karakteriserer fundamentalisme, herunder bogstavtro fortolkning af hellige tekster, stærke moralske normer, forestillinger om sandhed samt tydelige grænser mellem “rigtigt” og “forkert”. Eleverne har undersøgt, hvordan fundamentalistiske miljøer forholder sig til spørgsmål om synd, frelse, seksualitet, køn og moral.

Forløbet har desuden haft fokus på kristne vækkelsesbevægelser i Danmark og deres betydning i nutiden. Gennem tekster, debatindlæg og cases fra blandt andet Jesusnet og litteratur om missionske fællesskaber har eleverne analyseret, hvordan tro og religiøs identitet formes i moderne religiøse miljøer. Der er arbejdet med forholdet mellem fællesskab, religiøs autoritet og individets livsførelse.

Som en del af forløbet har eleverne arbejdet med centrale bibelske tekster, herunder Bjergprædikenen i Matthæusevangeliet, lignelsen om den fortabte søn i Lukasevangeliet, fortællingen om kvinden grebet i hor i Johannesevangeliet samt Paulus’ syndsforståelse i Romerbrevet. Teksterne er analyseret med fokus på lovforståelse, syndsbegreb, tilgivelse og moral samt forskellige måder at fortolke kristendommens budskaber på.

Forløbet har inddraget teorier om religion og modernitet samt perspektiver fra det tidligere forløb om senmodernitet og identitetsdannelse. Eleverne har arbejdet med religionens rolle i moderne samfund og diskuteret, hvordan fundamentalistiske miljøer både kan fungere som modkultur og som identitetsskabende fællesskaber i et senmoderne samfund præget af individualisering og værdipluralisme.

Metodisk har forløbet omfattet religionsfaglig tekstanalyse, fortolkningsanalyse, diskussion og kritisk refleksion over religiøse normer og værdier. Podcasten Brødre i synd og samtidige artikler er anvendt til at perspektivere forholdet mellem religion, moral og moderne livsformer.

Samlet har forløbet haft til formål at give eleverne indsigt i fundamentalismens karakteristika og betydning samt forståelse for, hvordan religiøse bevægelser påvirker individ, identitet og samfund i moderne tid.

Kernestof:
Kristendom/vækkelsesbevægelser i nutiden
Religion og modernitet
Religionens rolle i samfundet og i individets identite

Litteratur:
Hanne Følner/Bente Lund: Fundamentalisme i kristendom og islam - frontkæmpere for Gud. Systime 2008 (side 13-21 Om Fundamentalismen, s. 31-38: Om kristen Fundmentalisme)
Jesusnet.dk  (udvalgte artikler og læserbreve(spørgsmål)
Søren Juul Skovenborg: det rummelige Missionshus - Fællesskab der favner. Lohse, 2011
Bibelen online.dk/
Rel C pensum
Mattheusevangeliet - Bjergprædiken - Lovforståelse
Lukasevangeliet 15.11-32: Den fortabte søn
Johannesevangeliet kap. 8.1-11: Kvinden grebet i hor
Paulus brev til Romerne kap. 7.14-25 (syndsbegrebet)
Dorothee Sölle: Syndefald, arbejde og kærlighed.pdf
Podcast: Brødre i synd - https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2024/broedre-i-synd-11802450354
Artikel: Hvordan ser Gud på vores synd.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 #4 Hovedværkslæsning af Sura 2

Forløbsbeskrivelse: Islam – hovedværkslæsning af Sura 2

Forløbet har haft fokus på islam med særligt vægt på hovedværkslæsning af Koranens Sura 2 (al-Baqara), som er Koranens længste og mest centrale sura. Eleverne har arbejdet med suraens opbygning, indhold og betydning for muslimsk tro, praksis og samfundsforståelse.

Forløbet har undersøgt, hvordan Sura 2 fungerer som religiøs vejledning for både individ og fællesskab. Eleverne har arbejdet med centrale islamske læresætninger om troen på Gud, åbenbaring, profeter og dommedag samt suraens betydning for forståelsen af ummaen som religiøst fællesskab.

Et centralt fokus har været islams ritualer og religiøse praksis. Eleverne har analyseret betydningen af bøn (salat), almisse (zakat) og fasten i ramadanen, herunder hvordan ritualerne forbindes med lydighed mod Gud, socialt ansvar og udviklingen af gudsbevidsthed (taqwa). Der er arbejdet med, hvordan religiøse handlinger både har en rituel, etisk og fællesskabsskabende funktion.

Forløbet har desuden haft fokus på islamisk lov og religiøse forskrifter. Gennem arbejdet med Sura 2 har eleverne undersøgt regler om halal og haram, rituel renhed samt bestemmelser om ægteskab, skilsmisse og arv. Dette har givet indsigt i, hvordan islam både fungerer som troslære og som praktisk livsorden.

Et andet centralt tema har været forholdet mellem ydre ritualer og indre fromhed. Eleverne har analyseret, hvordan Sura 2 understreger, at sand fromhed ikke alene handler om ritualer, men også om tro, moral, retfærdighed og omsorg for andre mennesker.

Metodisk har forløbet omfattet religionsfaglig tekstanalyse, begrebsarbejde og fortolkning af religiøse tekster med fokus på sammenhængen mellem religion, etik og praksis. Eleverne har arbejdet med centrale religionsfaglige begreber og analyseret, hvordan religiøse forskrifter former både individets liv og fællesskabets normer.

Samlet har forløbet haft til formål at give eleverne indsigt i islams grundlæggende trosforestillinger, ritualer og etiske idealer samt forståelse for, hvordan Koranen fungerer som vejledning for muslimers religiøse og sociale liv.

Kernestof:
Koranen (Ellen Wulff) Sura 2, vers 1-286
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 #5 Islam og Fundamentalisme

Forløbsbeskrivelse: Fundamentalistisk islam i moderne samfund

Forløbet har haft fokus på fundamentalistiske fortolkninger af islam med særligt vægt på religionens rolle i moderne samfund, identitetsdannelse og forholdet mellem religion, politik og modernitet. Eleverne har arbejdet med forskellige perspektiver på islamisk fundamentalisme og undersøgt, hvordan fundamentalistiske bevægelser opstår og udvikler sig i både globale og danske sammenhænge.

Et centralt tema i forløbet har været karakteristika ved fundamentalistisk islam, herunder bogstavtro fortolkning af hellige tekster, forestillinger om religiøs autoritet og ønsket om at lade religion regulere både individets og samfundets liv. Eleverne har arbejdet med forskellige definitioner og forståelser af fundamentalisme samt diskuteret forskellen mellem almindelig religiøs praksis og fundamentalistiske strømninger.

Forløbet har desuden inddraget teorier om modernitet og identitet, særligt med udgangspunkt i Anthony Giddens og sociologiske perspektiver på senmodernitet, globalisering og identitetsskabelse. Eleverne har undersøgt, hvordan religiøse fællesskaber kan fungere som svar på oplevelser af usikkerhed, værdipluralisme og kulturelle forandringer i moderne samfund.

Der er arbejdet med forskellige faglige perspektiver på fundamentalisme gennem tekster og modeller, herunder Jan Hjarpes analysemodel for fundamentalistiske bevægelser samt teoretiske perspektiver fra forskere som Vidino og Heilman. Eleverne har anvendt modellerne til at analysere religiøse miljøer og diskutere forholdet mellem religion, politik og samfund.

Som en del af forløbet har eleverne arbejdet med islam i dansk kontekst, herunder tekster om Det Islamiske Trossamfund og organisationens syn på muslimske minoriteters politiske og samfundsmæssige rolle. Dette har givet anledning til diskussioner om integration, religiøs identitet, demokrati og minoriteters deltagelse i det danske samfund.

Forløbet har samtidig perspektiveret til andre religioner og religiøse traditioner, blandt andet gennem materiale om hinduisme, for at belyse fundamentalisme som et bredere religiøst og kulturelt fænomen på tværs af religioner.

Metodisk har eleverne arbejdet med religionsfaglig analyse, teorianvendelse, begrebsarbejde og kritisk diskussion af religiøse og samfundsmæssige problemstillinger. Der er arbejdet med både tekstmateriale, modeller og cases for at styrke elevernes evne til at analysere religion i moderne samfund.

Samlet har forløbet haft til formål at give eleverne indsigt i fundamentalistisk islam som religiøst og socialt fænomen samt forståelse for, hvordan religion, identitet og modernitet påvirker hinanden i både globale og danske sammenhænge.

Kernestof:
Rel C pensum (Jens Forman: Muslimernes religion - Tro, paksis og Sharia. Systime 2006)
Hanne Følner: Fundamentalisme i kristendom og islam : frontkæmpere for Gud. Systime 2008 (s. 109-119,  s. 127-134 + tekst 16-17, side 155-158,  139, 145,  tekst 39, s. 233-235 tekst 42, s. 239-242,  tekst 44 og 45 s. 244-248,


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 #6 Hinduisme/Hare Krishna

Forløbsbeskrivelse: Hinduisme – med fokus på Hare Krishna-bevægelsen

Forløbet har haft fokus på en indføring i hinduismen med særligt vægt på religionens grundlæggende begreber, filosofiske idéverden og religiøse praksisformer. Eleverne har arbejdet med centrale hinduistiske forestillinger som Dharma, Karma og Samsara samt forståelsen af verdensordenen og menneskets vej mod frelse.

Et centralt tema i forløbet har været hinduismens kosmologi og livssyn. Eleverne har arbejdet med, hvordan handlinger (karma) har konsekvenser for genfødsel (samsara), og hvordan målet i hinduismen er frigørelse (moksha). Der er desuden arbejdet med de tre gunaer (sattva, rajas og tamas), som forklarer forskellige menneskelige karaktertræk og deres betydning for religiøs praksis og udvikling.

Forløbet har også haft fokus på de tre klassiske frelsesveje i hinduismen: handlingsvejen (karma marga), erkendelsesvejen (jnana marga) og hengivelsesvejen (bhakti marga). Særligt bhakti-traditionen er blevet perspektiveret gennem arbejdet med Krishna-dyrkelse og hengivenhed til guddommen Krishna.

Som hovedværk er der arbejdet med uddrag fra Bhagavadgita, hvor eleverne har analyseret dialogen mellem Arjuna og Krishna med fokus på pligt, handling og religiøs hengivelse. Teksten er brugt til at belyse centrale hinduistiske idéer om etik, pligt og frelse.

Et særligt fokus i forløbet har været Hare Krishna-bevægelsen (ISKCON) som moderne religiøs praksisform inden for hinduismen. Eleverne har undersøgt, hvordan bevægelsen udtrykker bhakti-traditionen i nutiden gennem ritualer, sang (mantra), fællesskab og daglig praksis.

Som en del af forløbet har klassen besøgt Krishna-templet i Vanløse (ISKCON København), hvor eleverne fik indblik i praktisk religiøs udøvelse, tempelkultur og hengivelsespraksis i en moderne vestlig kontekst. Besøget har bidraget til at koble teoretisk viden med konkret religionspraksis.

Metodisk har forløbet arbejdet med religionsfaglige begreber, tekstanalyse, sammenligning af religiøse traditioner samt både indefra- og udefraperspektiver på religion. Eleverne har desuden arbejdet med længere religiøse tekster og anvendt faglige teorier til at analysere religiøse forestillinger og praksisser.

Samlet har forløbet haft til formål at give eleverne en grundlæggende forståelse af hinduismen som religion samt indsigt i, hvordan hinduistiske idéer og praksisser kommer til udtryk både historisk og i moderne bevægelser som Hare Krishna.


Kernestof:
Allan Poulsen: Hinduismen. Systime 2012
Esben Andreasen og Erik Reenberg Sand: Bhagavadgita. (2011) Religionshistoriske hovedværker. (https://rh.systime.dk/?id=160) - læst i udvalg.
Hellige skrifter i Hinduismen: https://www.religion.dk/hinduisme/hellige-skrifter-i-hinduismen
Hinduisme: https://www.religion.dk/hinduisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 #8 Civilreligon og MAGA

I dette forløb arbejder vi med forholdet mellem religion, politik og national identitet i moderne samfund. Udgangspunktet er begrebet civilreligion, som beskriver de religiøse træk, der kan findes i politiske fællesskaber og nationale fortællinger – også i sekulære stater. Vi undersøger, hvordan politiske ideologier og bevægelser kan få næsten religiøs karakter, og hvordan symboler, ritualer og forestillinger om “det hellige” bruges til at skabe fællesskab og legitimitet.

Et centralt case-studie i forløbet er den amerikanske MAGA-bevægelse (Make America Great Again), som særligt er knyttet til Donald Trump og nyere amerikansk politik. Bevægelsen fungerer ikke kun som et politisk projekt, men også som en kulturel og identitetsmæssig fortælling om USA’s historie, værdier og fremtid. Her kan man analysere, hvordan politiske budskaber, symboler (fx kasketten “Make America Great Again”) og forestillinger om national “genfødsel” kan forstås i et civilreligiøst perspektiv.

Forløbet giver eleverne mulighed for at undersøge, hvordan religion ikke kun findes i klassiske trossystemer, men også kan optræde i sekulære sammenhænge som politik, nationalisme og populære bevægelser ud fra følgende problemformulering:

Hvordan kan begrebet civilreligion anvendes til at forstå sammenhængen mellem religion, national identitet og politisk mobilisering i USA med særligt fokus på MAGA-bevægelsen?


Centrale fokusområder:
I forløbet arbejdes der særligt med:
Civilreligion som begreb: Hvordan kan vi forstå religion uden for traditionelle religioner?
National identitet og mytedannelse: Hvordan skabes fortællinger om nationens oprindelse, kriser og genoprettelse?
Politisk symbolik og ritualer: Hvordan fungerer flag, taler, slogans og nationale ceremonier som “religiøse” elementer?
MAGA-bevægelsen som case: Hvordan kan bevægelsen analyseres som både politisk og (civil)religiøs praksis?
Forholdet mellem religion og politik i USA: Hvorfor spiller religion en særlig rolle i amerikansk offentlighed?

Teori:
Civilreligion: Rousseau, Durkheim, Bellah
Religionssociologi: Max Weber, Anthony Giddens, Zygmunt Bauman
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer