|
Titel
1
|
Kunst og teknologi
Kunst og teknologi (kernestof):
Line Højgaard Porse og Bonnie Bay Andersen. TAP. Teori til analyse og praksis i billedkunst. Praxis, 2021, pp. 72-81.
https://edition.cnn.com/2022/09/03/tech/ai-art-fair-winner-controversy/index.html?fbclid=IwY2xjawMBqkhleHRuA2FlbQIxMQABHg1NCGADzctBg8ckSdODUFIKmJUA1JPND8qSaJbqDqwlTFJzHZV-2pUwKj1H_aem_M_SQYqyvrYjrL9P8kpNYKw
https://www.bbc.com/reel/video/p0jylq65/watch
https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/foerste-kunstvaerk-lavet-af-menneskelignende-robot-solgt-millionbeloeb?fbclid=IwY2xjawMBprxleHRuA2FlbQIxMABicmlkETFSSVRGeHJaQVJWeFROd1oyAR6IvMX5dcqfR8TlCRJTlUV0PEMO74oVkH6AvihxU445HMo9LZl6_cWao6Loog_aem_wNLWPkFLfUJzGEX7on430A#!/
https://copenhagencontemporary.org/en/soft-robots/
Supplerende materialer:
https://americanart.si.edu/artwork/electronic-superhighway-continental-us-alaska-hawaii-71478
https://smarthistory.org/nam-june-paik-electronic-superhighway-continental-u-s-alaska-hawaii/
Forløbsbeskrivelse:
Inspirationen til dette forløb kom fra den dengang aktuelle udstilling på Copenhagen Contemporary, "Soft Robots", introduceret således på deres hjemmeside:
"Hvorfor inspirerer vores teknologier til så meget håb og frygt? Når radikale nye teknologier dukker op, skaber de en sky af utopiske drømme og dommedagsprofetier. Kunst er central i den samtale. I de senere år er robotten vendt tilbage til samtidskunsten i eksperimentelle former, hvilket signalerer et skift i teknologiens indflydelse på vores liv.
I overvågningskapitalismens tidsalder er teknologiske utopier svære at få øje på. Vi befinder os midt i en ny teknologisk revolution. Kunstig intelligens, syntetisk biologi og kvantecomputere introduceres i en kultur, hvor mange allerede navigerer i en digital dobbeltgænger – den virtuelle identitet, vi konstruerer på sociale medier, hvor vi frit overdrager vores data til gigantiske virksomheder. Forholdet mellem mennesker og maskiner er et af modernitetens definerende kulturelle dramaer, og det intensiveres for øjnene af os.
Soft Robots præsenterer værker af 15 kunstnere og kunstnerduoer. Fra forskellige kunstneriske perspektiver ser de på livet i den nye teknologiske økologi og sætter spørgsmålstegn ved den fremtid, vi former for os selv. Mange af værkerne blev udviklet specielt til CC's udstilling. Skabt med eller uden ny teknologi viser de kunstens evne til at udforske verden gennem poesi. Afgørende er det, at de udstillende kunstnere søger efter den ånde og sjæl, der kan gemme sig i fremtidens landskaber, blandt dobbeltgængere, digitale avatarer og forførende maskiner. De insisterer alle på kunst som et unikt rum for refleksion.
Flere af kunstnerne har rødder i panasiatiske kulturer, der ikke tilslutter sig den vestlige dualitet mellem naturligt og kunstigt. Med sine millioner af guder og horisontale hierarki indebærer shintoismen ideen om, at alle ting, selv robotter, har en åndelig essens. De udstillede kunstværker bevæger sig frit mellem disse positioner.
Udstillingskonceptet er inspireret af H.C. Andersens Nattergalen (1843), skrevet i begyndelsen af den sidste store teknologiske omvæltning, den industrielle revolution. I eventyret erstattes en naturlig nattergal, der giver kejseren dyb glæde, af en robot, en gylden fugl, der beundres af alle ved hoffet for sin fejlfri sang. Først da den mekaniske fugl bryder sammen, vender den virkelige nattergal tilbage og redder kejserens liv med sin sjælfulde sang. I historien har maskinens sang ingen sjæl.
Mange af temaerne fra Andersens eventyr findes i samtidskunsten. De er centrale for den kunstneriske undersøgelse af teknologiens plads i vores liv. Dobbeltgængeren fremkalder frygten for at blive en fremmed for sig selv. Robotten som fetish afslører den magiske tænkning, vi bærer ind i fremtiden. Sangen og stemmen er knyttet til ideen om det sande selv. Og åndedrættet markerer linjen mellem liv og død. Er sjælen fortabt i nutidens spejlverden?"
Dvs. helt overordnet har forløbet omhandlet menneskets forhold til naturen ( den antropocæne og posthumane tidsalder) og særligt teknologi, specifikt maskiner og robotter og herunder diskussionen om, hvornår noget er kunst og hvornår noget er teknologi samt hvad der sker, når disse kategorier smelter sammen.
Indledningsvist har eleverne har med udgangspunkt i CNN-artikle, BBC-artiklen og DR-artiklen (se under kernestof) forholdt sig til følgende spørgsmål: 1) Hvilken holdning til teknologi afspejler Ai-Da (på baggrund af hvad programmøren, Aidan Meller, siger)? 2) Kan man besvare spørgsmålet om "hvem og hvad der kan skabe kunst"? 3) I forlængelse heraf: Hvordan definerer man kreativitet? Er Ai-Da kreativ? Er Ai-Da en kunstner på linje med "traditionelle" kunstnere? Og skal hendes værker vurderes ud fra samme kriterier som "traditionelle" kunstværker? (Hvorfor/hvorfor ikke?). 4) Hvorfor bringer programmøren, Aidan Meller, Marcel Duchamp ind i diskussionen? 5) Hvordan indtænker man Ai-Da i ideen om posthumanisme (jf. det kapitel I læste til sidste gang)? 6) Hvorfor er nogle kunstnere vrede over AI-kunst?
Efterfølgende har eleverne set udstillingen på CC og i små grupper/par valgt et værk derfra (som gjorde særligt indtryk på dem), som de har lavet en socialanalyse af. Denne er blevet præsenteret på klassen, og der er givet mundtlig feedback. I forlængelse heraf har eleverne selv arbejdet med emnet i en praktisk opgave (se under praktisk arbejde) og ladet sig inspirere af H.C. Andersens "Nattergalen". Disse værker er ligeledes blevet præsenteret på klassen, og der er givet mundtlig feedback. I større grupper har eleverne derefter selv analyseret to selvvalgte, hvor menneskets forhold til teknologi bliver italesat - både form- og indholdsmæssigt: Nam June Paiks "Electronic Superhighway: Continental U.S., Alaska, Hawaii" (1995) samt Trevor Jones' "The Last Judgment: Steampunk Tesla/SpaceX (WIP) (2021-). I analyserne har eleverne arbejdet med aspekter af både formal-, betydnings- og socialanalysen. Og vi har slutteligt diskuteret hvad der er sket fra Paiks værk og frem til Jones' ditto mht. synet på teknologi. Efterfølgende har eleverne arbejdet med at skabe AI-kunst ved selv at arbejde med prompts omkring teknologibegejstring og det modsatte, hvilket affødte en diskussion om, hvordan vi opfatter disse begreber kontra hvordan de fortolkes i et AI-univers (se opgave nr. 2 under praktisk arbejde).
Praktisk arbejde:
Eleverne har lavet følgende i små grupper/par:
Med udgangspunkt i H.C. Andersens eventyr om Nattergalen skal I selv skabe et værk, der italesætter/visualiserer menneskets forhold til teknologi, som det udspiller sig i dag (tænk over begreber som det antropocæne og det posthumane). I må arbejde individuelt eller i par. I bestemmer selv hvilken genre, I vil arbejde indenfor. I kan med fordel bruge et af værkerne fra udstillingen Soft Robots som referenceværk. I har som udgangspunkt 2-3 moduler til det praktiske + en analyse af eget værk (pptx-format). Herefter skal I præsentere jeres værk for de andre elever samt underviseren.
Og følgende individuelt:
I selv prompte/lave digital kunst/AI-generede billeder. I skal arbejde med de begreber, vi har talt om i dette forløb: Det antropocæne, det posthumane/posthumanisme, teknologibegejstring og dystopier ifm. teknologi, overordnet set temaet omkring kunst og teknologi. I skal generere jer frem til mindst 8 billeder, som skal bruges i en collage. Sørg for at gemme hvert enkelt billede i en mappe og vær omhyggelig med at skrive jeres prompts ned i forbindelse med hvert enkelt billede. Bagefter kan I så bearbejde dem til en collage, klippe til etc. I kan her arbejde analogt eller elektronisk. Brug og udforsk via Adope Firefly.
Emnet vil blive brugt til eksamen, og i tilfælde af en eventuel eksamen må eleverne tilgå al ovenstående materiale.
|