Holdet 2025 PsV - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Aurehøj Gymnasium
Fag og niveau Psykologi B
Lærer(e) Ida Margrethe Bendtsen
Hold 2025 PsV (3g PsV)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Ondskab og radikalisering
Titel 2 Metodeforløb ZOO
Titel 3 Forløb 2: Kærlighed og parforhold
Titel 4 Forløb 3: Retspsykologi og straf
Titel 5 Forløb 4: Køn og læring

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Ondskab og radikalisering

Forløbet søger forskellige psykologiske forklaringer på, hvorfor nogle radikaliseres, hvem der kan være mest udsatte for at blive radikaliserede, hvorfor det i nogle tilfælde kan føre til terrorisme og til sidst, hvad man kan gøre for at forebygge radikalisering og terrorisme.

Forløbet har et socialpsykologisk perspektiv som omdrejningspunkt. I denne del af forløbet er der fokus på:
1) centrale gruppepsykologiske begreber særligt gruppetænkning, gruppepolarisering, konformitet, ind- og udgrupper, deindividualisering og dehumanisering.
2) Udvalgte socialpsykologiske eksperimenter herunder Muzafer Sherifs Robbers Cave og Solomon Aschs Linje eksperiment samt Zimbardos Fængselseksperiment. Eleverne skal i den forbindelse også opnå kendskab til den realistiske konfliktteori (Sherif) og den sociale identitetsteori (Tajfel og Turner) og opnå forståelse for, hvorfor konflikter opstår mellem ind- og udgrupper, og hvad man kan gøre for at mindske dem.
3) Elementer mennesker bruger til at retfærdiggøre onde handlinger udfra Albert Banduras teori om Moralsk frakobling
4) Ekkokamre og filtebobler og hvilken rolle disse fænomener kan spille inden for online radikalisering.
5) Menneskets holdninger og Leon Festingers begreber om Kognitiv konsonans og dissonans.  


Herefter inddrages individualpsykologiske faktorer som en del af årsagsforklaringen. Det være sig inden for:
1) Et neuropsykologisk perspektiv med fokus på empati af Simon Baron-Cohen.
2) Et psykoanalytiske perspektiv med fokus på opvækstens betydning (Goldberg) samt risiko og resiliensfaktorer samt
3) den kliniske psykologi med udgangspunkt i dyssocial personlighedsforstyrrelse.  

I forløbets sidste del læses kulturpsykologiske teorier for at undersøge psykologiske forklaringer på, hvad der ligger til grund for vores stereotype forestillinger og fordomme om andre, der er anderledes fra os selv. Dette skal endvidere bidrage til, at eleverne, på et psykologifagligt grundlag, kan diskutere, hvordan man kan forebygge fordomme, racisme, radikalisering og terrorisme blandt andet gennem Allports Kontaktteori.    
Der sættes også fokus på hvilken rolle det kan spille, om andre kulturer bedømmes ud fra et etnocentrisk eller kulturrelativistisk syn. I forlængelse af dette sættes også fokus på hvorvidt minoritetsgrupper tilpasser sig majoritets kulturen gennem assimilation, integration eller segregation og hvilke konsekvenser de forskellige tilpasningsstile kan have for den enkelte.

Kernestof: Socialpsykologi / personlighed og identitet / Kognition og læring / Udviklingspsykologi
Underemner: Gruppepsykologiske processer, Social indflydelse, Social kognition, Inklusion, eksklusion, Stereotyper, fordomme og diskrimination, Kontaktteori, Kulturpsykologi, Kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier, identitet og personlighed.

Bøger:
Psykologiens Veje af Schultz Larsen, Systime 3. udgave 2018
Kap. 21: ”Socialpsykologi” s. 381-384 + 387 +391-396.
Kap. 24: ”Ondskab”, s. 464-467 + 481-487 + 477-481
Kap. 22: ”Kulturmøder og kulturforskelle” s. 421-429

Undersøgelser i Psykologi, af Jensen og Quorning, Systime 2018
Kap 5.4: ”Er du dansk?” s. 166 - 170.

Artikler:
Uddrag af ”Thomas blev nazist foran en computer. Online radikalisering er vejen til at forstå, hvordan de højreekstreme rekrutterer.” af Frederik Kulager, Zetland.dk 2019
Uddrag af ”Politik er farlig på Facebook” af Stig Hjarvard, for Kommunikationsforum.dk download marts 2020.
Uddrag af ”Hvordan blev Breivik mulig?” fra Information 2012  
Uddrag af ”Brevik var et svigtet barn” fra Information 2013

Skrevet synopsis om:
Bilag 1: ”Omar El-Hussein: Arketypen på en vred ung mand”, Artikel af Jakob Skaaning for DR.dk, d. 17 februar 2015.
Bilag 2: ”Hver fjerde dansker: Muslimer skal ud af Danmark” Artikel (uddrag) af Jens Reiermann og Torben Andersen, for Mandagmorgen, d. 21 oktober 2019.
Bilag 3: ”Vi er som rotter her. Og når rotter bliver trængt, bliver de ophidsede” Artikel af Niels Larsen for Information, d. 18 novmeber 2015.

Film og klip:
”Terrorist ved et tilfælde”, 2009, Filmcentralen: https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/terrorist-ved-et-tilfaelde
Kort gennemgang af Solomon Aschs forsøg: https://www.youtube.com/watch?v=NyDDyT1lDhA
Kort gennemgang af Robbers Cave: https://www.youtube.com/watch?v=8PRuxMprSDQ
Ted Talk Baron Cohen om empati: https://www.youtube.com/watch?v=nXcU8x_xK18
Unge, der taler om fordomme og deres effekt på dem: https://www.youtube.com/watch?v=dsfIt48vb9g
Klip om Özlem og dialog-kaffe-konceptet: https://www.youtube.com/watch?v=XHLzECN2K20
Videointerview med Åsne Seierstad som fortæller om Anders Breiviks barndom.
https://nyheder.tv2.dk/udland/2014-03-26-interviewede-breiviks-mor-elskede-hun-sin-s%C3%B8n (4 min)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 3 Forløb 2: Kærlighed og parforhold

Forløbet handler om kærlighed, forelskelse og parforhold. Det søger forskellige psykologiske forklaringer på, hvad der skaber grobund for kærligheden, hvilke kræfter der får os til at søge ind i et kærlighedsforhold, hvad der sker, når vi forelsker os i et andet menneske, hvem vi typisk forelsker os i, og hvad forskellen på forelskelse og kærlighed er. Forløbet inddrager også senmoderne teorier om identitet og samfund og hvilken betydning det har i forhold til parforholdet og kærlighed.

Eleverne skal kunne redegøre for psykologiske teorier om kærlighed, forelskelse og parforhold. De skal kunne redegøre for, hvem vi typisk forelsker os i og hvorfor. De skal kunne analysere og diskutere cases med anvendelse af psykologiske teorier om kærlighed. De skal kunne perspektivere til senmoderne samfundsforhold, og hvordan parforholdet har ændret sig gennem tiden.

Kernestof:

Socialpsykologi – social adfærd, gruppepsykologiske processer, inklusion og eksklusion samt social indflydelse

Kulturpsykologi, herunder kulturelle normer og konsekvenser af globaliseringen for identitet og socialt samspil

Udviklingspsykologi – menneskets udvikling i et livslangt perspektiv, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur – tilknytning, omsorg og familiens betydning for udvikling, herunder betydningen af sårbarhed og resiliens

Personlighed og identitet – selv, identitet og personlighed – individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer.

Psykologisk metode – undersøgelsesmetoder, herunder eksperiment, observation, interview og spørgeskemaundersøgelse samt simpel analyse af data.

Supplerede stof:
Neuropsykologi.

Teori:
Forløbet bygger videre på viden fra C-niveau med repetition af både udviklingspsykologiske teorier (herunder Bowlby og Ainsworth) og senmoderne identitetsteori (Giddens: Refleksiv identitet).
Derudover læses følgende:

• Cindy Hazan og Philip Shavers undersøgelse af sammenhæng mellem tilknytningsstile og kærlighedsrelationer.
• Evolutionspsykologi herunder forskellige i biologisk køn i forhold til partner valg.
• Helen Fisher om forelskelse som kemi. Præsenterer lystnetværket, attraktionsnetværket og tilknytningsnetværket.
• Socialpsykologisk tilgang herunder hvilken rolle nærhed, kendskab, lighed, kompetence,  fysisk udseende spiller for vores relationsdannelse.
• Asymmetriske partnervalg
• Rene Girards socialpsykologisk tilgang til forståelsen af forelskelse om hvordan vi begærer det andre, andre begærer. Præsentere blandt andet begæringstrekanten.
• Robert Sternbergs kærlighedsteori om kærlighedens tre komponenter: 1) Intimitet og nærhed, 2) Passion og lidenskab, 3) Forpligtelse.  

• Anthony Giddens om Det rene forhold.

Materiale:
Udvalgte afsnit fra kap 8 i PsykB – temaer i psykologi på B niveau, 1 udgave, Frydenlund 2023. Heri følgende afsnit: Kærlighed som tilknytning” s.255-272 +”Mange slags kærlighed” (Robert Sternberg) s. 272-287 + ”Den evolutionære kærlighed” (David Buss) s.287-293+296-302+304-306.

Udvalgte afsnit fra kapitel 25: ”Forelskelse og kærlighed” i Psykologiens Veje, Systime (eBog) heri følgende afsnit: ”Forelskelse er ren kemi (Helen Fisher) + ”Vi begærer det andre begærer (Rene Girard)” + ”Hvem bliver vi tiltrukket af (Social psykologi)”

Udvalgte afsnit fra kapitel 26 ”Det senmoderne familieliv” i Psykologiens Veje, Systime (eBog), heri intro + underafsnittet ”Parforholdet” i afsnittet ”Signalement af den senmoderne familie” (Giddens om det senmoderne parforhold) (pdf)

Udvalgte afsnit fra kap 14 i Psykologiens Veje 3. udgave, Systime 2018. Heri afsnittet om Hjernens belønningssystem s. 255-258.

Udvalgte afsnit fra kap 18 i Psykologiens Veje 3. udgave, Systime 2018. Heri afsnittet om Fem-faktor-modellen s. 310-311.

Udvalgte afsnit fra kap. 4 i Undersøgelser i Psykologi, Systime 2018. Heri afsnittet 4.8 ”Påvirker din tilknytningsstil dine kærlighedsforhold?” (Undersøgelse af Hazan og Shaver) s. 137-143 (word) + ”Hvilke værdier er vigtige for dig” s. 156-161.


Supplerende stof

Film:
Lille videoklip som intro: https://videnskab.dk/krop-sundhed/styrer-du-selv-hvem-du-forelsker-dig-i

Mød dit urmenneske, afsnit 3: ”Tiltrækning og formering”, dr.dk 2018. (CFU)


Øvrige artikler og undersøgelser brugt i undervisningen:

”Ja, du har en ’type’ – og det er højst sandsynligt din eks”, Videnskab.dk. 30-juli 2019
https://videnskab.dk/kultur-samfund/ja-du-har-en-type-og-det-er-hoejst-sandsynligt-din-eks?fbclid=IwAR16dMj_KuCTfDI47CFSd1sYmy3JWplWsig6SDfVf77sbiDdQMfUpY98-Dg

Uddrag fra artikel: ”Der er en god grund til, at vi er så mange singler i Danmark”, Politikken 2015
Uddrag fra artikel: ”Mere end hver tredje voksne dansker er nu single”, Ritzau 2016
Uddrag fra artikel: ”Mænd vil have unge og frugtbare kvinder”. Videnskab.dk, 2013 https://videnskab.dk/kultur-samfund/maend-vil-have-unge-og-frugtbare-kvinder/
Uddrag fra Klumme. "Jeg fik en øjenåbner": Burde flere af os gøre som i Gift ved første blik? ALT.dk 2021. https://www.alt.dk/artikler/arrangerede-aegteskaber-gift-ved-foerste-blik/1690719
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 3: Retspsykologi og straf

Som introduktion til forløbet ”Retspsykologi og straf” har holdet været på byvandring med temaet ”Ondskaben på Nørrebro - mellem samfund og individ”.

Her har der været fokus på følgende læringsmål:  
• Eleverne kan forholde sig reflekteret til forskellige overvejelser og begreber om ondskab – herunder "Hvad er ondskab?", "Kan ondskab gradbøjes?", "Straf", "forskellige former for ondskab", "er alle onde?".
• Eleverne kan koble socialpsykologiske vinkler på fænomenet ondskab og diskutere det i spændet mellem samfund og individ.
• Eleverne kan diskutere og reflektere over, hvad der kan drive mennesket til ondskab.
• Eleverne kan applicere forskellige ondskabstypologier på bestemte kriminalsager og på den måde nuancere begrebet ondskab. Her tages afsæt i Lars Svendsens begreber.
•Eleverne kan se kompleksiteten i begrebet ondskab.

Herefter beskæftigede vi os med forskellige dele af Retspsykologien. Herunder:
• Hvad der kendetegner retspsykologien som område inden for den anvendte psykologi.
• Hvordan retspsykiatere og retspsykologer arbejder.
• Hvad bestemmer hvilken paragraf man straffer folk efter.
• Hvilke psykiske lidelser, der ofte optræder i forbindelse med kriminalitet.
• Hvad der kendetegner den dyssociale personlighedsforstyrrelse (psykopati), hvordan den opstår, og hvilke konsekvenser den har. Herunder hvilken rolle empati spiller. I den forbindelse skelnes mellem affektiv og kognitiv empati.
• Hvad der ligger i at være ’sindssyg i gerningsøjeblikket’.
• Hvad der får ’normale’ mennesker til at begå voldsomme forbrydelser som mord.
• Hvordan man forsker i sindslidelser og deres sammenhæng med kriminalitet.
• Hvordan man laver profiler af gerningsmænd.

Af mere generelle faglige mål har vi arbejdet med at kunne:
• Udvælge og anvende relevant psykologisk viden på konkrete problemstillinger og aktuelt stof og kunne forholde sig kritisk til denne viden på et fagligt grundlag
• Vurdere betydningen af historiske og kulturelle faktorer i forhold til menneskers adfærd
•  Formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
•  Redegøre for og kritisk forholde sig til fagets forskningsmetoder, herunder kunne diskutere etiske problemstillinger i psykologisk forskning, samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden.

Kernestof:
Kognitiv psykologi
–psykologiske, sociale og kulturelle forholds betydning for læring, intelligens, motivation og hukommelse

Socialpsykologi
– gruppepsykologiske processer og social indflydelse
– social kognition, herunder stereotyper, fordomme og diskriminering

Personlighed og identitet
– selv, identitet og personlighed
– individuelle forskelle i livsstil og håndteringen af udfordringer, herunder arbejde, stress og coping

Psykologisk metode

Supplerende stof:
Retspsykologi
Klinisk psykologi

Bøger:
PsykB – Temaer i psykologi på B niveau, Magnus Riisager (red), Frydenlund, 2023
Kap 9: Tema: Retspsykologi s. 309-363

Psykologiens Veje af Schultz Larsen, Systime 3. udgave 2018
Kap 6: Udviklingspsykologi s. 88-96
Kap 24: Opvækstens betydning (Carl Goldberg) s. 464-465, Fravær af empati (Baron Cohen) s. 465-467, Det onde som frihed (Lars Svendsen) s. 481-486.

Skrevet synopsis om:
Uddrag af artiklen ”Kan en psykopat selv gøre for det?” Af Marie Barse, Videnskab.dk, d. 30. JAN. 2014
https://videnskab.dk/krop-sundhed/kan-en-psykopat-selv-goere-for-det/
Uddrag af artiklen ”I lære som gangster” Af Maria Rørbæk, Socialpædagogen.dk, april 2012
https://socialpaedagogen.sl.dk/arkiv/2012/sikrede-institutioner-i-laere-som-gangster/
Uddrag af artiklen ”Flere skizofrene kriminelle” Af Line Vennekilde, Politikken.dk, august 2004.
https://politiken.dk/danmark/art4961155/Flere-skizofrene-kriminelle

Dokumentar og TED talks:
Uddrag af dokumentaren ”En morder vender hjem” om Peter Lundin (fra 6:30-21:00min)
https://www.youtube.com/watch?v=UZdLzE1nueY

Uddrag af dokumentaren Sindssyg farlig (10min)
https://www.youtube.com/watch?v=IvTzCv6ZiP8

Ted Talk Baron Cohen om empati (15min) https://www.youtube.com/watch?v=nXcU8x_xK18

Artikler:
Læs første del af artiklen fra dr.dk. ”Kvinder haler ind på kriminelle mænd” af Bo Elkjær, juli 2016
https://www.dr.dk/nyheder/indland/grafik-se-hvor-meget-kvinder-haler-ind-paa-kriminelle-maend

Byvandring:
https://politi.dk/politimuseet/skoletjenesten/ungdomsuddannelser-ondskaben-paa-noerrebro-mellem-samfund-og-individ

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 4: Køn og læring

I første del af forløbet arbejde vi med køn.

Herunder: Hvilken betydning har vores køn ift. vores identitet? Kan vi definere os selv ud fra de to gængse køn – eller der mere på spil? Og hvad er køn egentligt? Er der blot et biologisk – eller har kulturen også noget at sige? Og hvordan skal vi forholde os, når der pludselig er et barn uden et defineret køn? Skal vi så vælge for barnet? Skal vi vente og se? Skal vi lade biologien bestemme? Eller måske blot opdrage og præge barnet i en bestemt retning? Og hvordan forholder vi os selv til kønsperspektivet? Ser vi det som mangfoldigt – eller som binært? Og er vi med til at påvirke andre – uden egentligt at tænke over det? Og hvordan påvirker det unge mennesker, at de – også – skal skabe deres kønsidentitet? Og hvordan kan vi – måske – undgå at såre andre ift. at snakke om køn?

I anden del af forløbet arbejder vi med læring i forhold til køn.

Herunder: Forskellige teorier inden for læring. Herunder om vores køn har indflydelse på hvordan vi lærer. Hvilke forskelle der ses mellem kønnene i uddannelsessystemet og hvordan dette påvirker det enkelte individ.

KERNESTOF
Socialpsykologi:
• Social adfærd, gruppepsykologiske processer, inklusion og eksklusion samt social indflydelse
• Social kognition, herunder stereotyper, fordomme og diskrimination
• kulturpsykologi, herunder kulturelle normer og konsekvenser af globaliseringen for identitet og socialt samspil

Udviklingspsykologi:
• Menneskets udvikling i et livslangt perspektiv, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur

Kognitionspsykologi:
• Perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen

Personlighed og identitet:
• Selv, identitet og personlighed
• Individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer

Supplerende stof:
• Neuropsykologi


FORMÅL
• At kunne redegøre for og kritisk forholde sig til de forskellige psykologiske retningers perspektiv på køn, og herunder kunne inddrage videnskabelige undersøgelser herom.

• At kunne redegøre for og kritisk forholde sig til hvordan mennesker og de sociale miljøer (kultu-ren), de er en del af, påvirker hinanden gensidigt ift. kønsopfattelse – og dermed også påvirkning af egen opfattelse af køn og kønsidentitet. (Kernestof)

• Hermed også anvende psykologiske begreber (og teoretiske tilgange) aktivt i analysen af psyko-logiske problemstillinger (eks. kønsskema, belønning og straf i et behavioristisk perspektiv, rolleac-cept og -forventninger, konformitet, fordomme, stereotypisering, polarisering og testosteron). Og dermed argumentere fagligt for de teoretiske tilganges forskellige måder at anskue kønsperspekti-vet på.

• At anvende begreber, teorier og undersøgelser fra tidligere temaer og opdage sammenhængen i faget. Eks. hvordan stereotypisering og social indflydelse kan forklare forskellige syn på køn, sam-menhæng mellem køn og tænkning og kognitive skemaer samt ungdommens betydning for køns-identiteten. Hermed også perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv.

• At kunne formidle psykologiske problemstillinger korrekt for derved at åbne op for en psykolo-gisk diskussion med brug af relevante psykologiske teorier og begreber. (Faglige mål og Kernestof)

• At kunne vurdere betydningen af social og kulturelle faktorer ift. menneskers tænkning og hand-ling/adfærd der relaterer sig til kønsperspektivet. Eks. hvordan man behandler og tiltaler børn med et bestemt køn. (Faglige mål og Kernestof)

• At demonstrere kendskab til metoder og forholde sig kritisk og dermed kunne demonstrere vi-den om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

• At kunne diskutere – og tage selvstændigt og fagligt stilling til - forskellige psykologiske retnin-gers styrker og svagheder, samt diskutere biologiens og kulturens påvirkning af kønsidentiteten. Herved også kunne inddrage viden om betydningen af arv, miljø, køn og kultur i menneskets ud-vikling af identitet.


TEORI
Forløbet bygger videre på viden fra C-niveau med repetition af både kognitionspsykologiske teori-er om kognitive skemaer, assimilation og akkomodation (Piaget) samt socialpsykologiske teorier om grupper. Yderligere genopfriskes kendskab til behaviorismens tilgang dannelse af individets adfærd.
Fra C niveau repeteres også teorier inden for senmoderniteten. Herunder: Kulturel frisættelse og individualisering  (Thomas Ziehe) , Identitet som refleksivt projekt (Anthony Giddens ), Stress  - akut og kronisk, ydre- og indre faktorer  samt copingstrategier.

Der fokuseres herudover på følgende:
• Testosterons betydning for hjernens udvikling og tænkning, fysiologiske påvirkning af individet – og dermed også af adfærd såsom aggression. Desuden ser vi på hvordan testosteron (og til dels østrogen) påvirker individet ift. egen kønsopfattelse og dermed kønsidentitet.
• Evolutionspsykologiens fokus på hjernens tilpasning til forskellige roller – og dermed også en forklaring på hvorfor børn leger forskelligt (eks. konkurrenceorienterede drenge og omsorgsfulde rollelegende piger).
• Watson og hans udsagn om at man kan trænes til at blive specialist i det han ønsker bruges som forklaringsramme for behaviorismens tilgang til køn. Desuden anvendes Banduras sociale indlæ-ringsteori til at forklare børns adfærd.
• Kønsskemaer udspringer fra af den kognitive psykologi og dermed også, hvordan disse kan æn-dres eks. som Devine mener ud fra en kognitiv tilgang.
• Socialkonstruktivistisk har vi særligt fokus på Butler. Vi har fokus på betydningen af dekonstruk-tion af det binære kønsbegreb og betydningen af dette – og om det overhovedet kan lade sig gøre fra den ene dag til den anden.
• Læringsteorier: Behaviorismens klassiske (Pavlov + Watson) og operante betingning (Thorndike + Skinner), Social indlæringsteori herunder Bobo doll eksperimentet (Bandura), Social kognitiv ind-læringsteori (Bandura) og Growth mindset og fixed mindset (Carol Dweck),


MATERIALE

LITTERATUR
O.S. Larsen (2018): Psykologiens veje, Systime, p. 57-70, s.137-146 + 149-154, 426-429, 92-96.
M. Berg (2020): Populisme og identitetspolitik, Columbus, p. 109-112 (ca 2ns)
A.S Hansen, K. Ditlevsen & T. Studstrup (2017): Køn og ligestilling, Columbus, p 65-68 (ca 4ns)
Simon Baron-Cohen: Den afgørende forskel, Af Ole Schultz Larsen, 2008 (pdf) (ca 1ns)
Kort introduktion til queer-teori, af Anders Grove (Uddrag) (pdf) (ca 2ns)
Fra Bruce til Brenda (Ole Schultz Larsen, Psykologiens Veje – iBog.) (pdf) (ca 2ns)

ARTIKLER
”Piger og drenge - Hvordan små kønsforskelle kan blive til store kønsforskelle”
https://cdn-main.ideal.shop/files/2a7dfd8c263e57b58fcd21ae8da82900de3ff583597bcf544f4892ebc99c23c44bafa7af779ffc6a6b6cd5a21ab8a79a01f11050bab3525a2f27521a9e044c60/Artikel-+Piger+og+drenge+-+Hvordan+sma%CC%8A+k%C3%B8nsforskelle+kan+blive+til+store+k%C3%B8nsforskelle.pdf
Videnskab.dk, 2023, ”Brandbil eller strømpebukser vuggestuebørns ordforråd”  https://videnskab.dk/kultur-samfund/brandbil-eller-stroempebukser-vuggestueboerns-ordforraad-varierer-paa-tvaers-af-koen/?utm_medium=email&utm_source=Vores%20nyhedsbrev
Ingenøren, Ing.dk 2005 ”Langfingrede mænd er voldelige” https://ing.dk/artikel/langfingrede-maend-er-voldelige
Videnskab.dk, 2012, ”Testosteron aflæst i børneansigter” https://videnskab.dk/krop-sundhed/testosteron-aflaest-i-boerneansigter/

Kønsforskelle i hjernen https://videnskab.dk/krop-sundhed/koensforskelle-i-hjernen/

(Uddrag) ”Drengene sakker mere og mere bagud i folkeskolen” Artikel af Kim Andreasen Analyse af Jeppe Dalgaard, KL Analyse & Makro. Momentum.dk KLs analysemagasin. Juni 2023
https://www.kl.dk/momentum/arkiv/2023/14-drengene-sakker-mere-og-mere-bagud-i-folkeskolen

(Uddrag) ”Drengene larmer ikke mere end pigerne - men det tror læreren” Artikel af Mette Klingsey, Information.dk, januar 2011.
https://www.information.dk/indland/2011/01/drengene-larmer-mere-pigerne-tror-laereren

(Uddrag) Mænd kræver nære relationer ”Det kræver stort mod at vise andre mænd at man gerne vil dem” annonce fra Politikken.dk, af Jesper Jørgensen, Marts 2024
https://politiken.dk/annoncoerbetaltindhold/snak/art9800096/M%C3%A6nd-mangler-n%C3%A6re-relationer-%C2%BBDet-kr%C3%A6ver-stort-mod-at-vise-andre-m%C3%A6nd-at-man-gerne-vil-dem%C2%AB

DOKUMENTAR OG TEDTALKS
Vi ser et uddrag af dokumentaren   “Børnenes hemmelige verden”, afsnittet ‘Drenge og pi-ger’, Dr.dk.
https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=B%C3%B8rnenes%20hemmelige%20verden&orderby=title&SearchID=1b2d91f0-e4a9-4ec0-8cae-fba681621b1b&index=4


DR: Viden om: Mænd, sex og hjerner (ca 30min)
http://www.youtube.com/playlist?list=PL5E01413F27F260C8

Hjernens køn - kønnenes hemmeligheder (1) (ca 50min) Britisk dokumentar

Uden køn, DR2, 29min (2013) (ca 6ns): https://www.dr.dk/drtv/se/dr2-uden_-dr2-uden-koen_97230

TedTalk: Ending the straight world order: Mads Ananda Lodahl (16:35min) (ca 4ns)
https://www.youtube.com/watch?v=eosTHMwVhyk
Dr.dk, 2025, ”Hemmeligheden om mig (90min)  https://www.dr.dk/drtv/program/hemmeligheden-om-mig_577706


PODCAST
Genstart “De tabte drenge”:
https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2022

TESTS
Baron-Cohens empathizing quotient and systemizing quotient tests https://openpsychometrics.org/tests/EQSQ.php
Test din rummelige intelligens https://www.123test.com/spatial-reasoning-test/#its123-testAnchor
Test om associationer mellem køn, familie og karrierer https://implicit.harvard.edu/implicit/takeatest.html
Kønsquiz https://videnskab.dk/krop-sundhed/koens-quiz-hvad-siger-videnskaben-om-forskellene-paa-maend-og-kvinder/


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer