Holdet 2x re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Aurehøj Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Mette Marie Hartmann
Hold 2025 re/x (2x re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #1 - Nordisk Mytologi - Asatro
Titel 2 #2 Islam og Muslimer
Titel 3 #3 Kristendommens udvikling
Titel 4 #4 Tibetansk buddhisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 #1 - Nordisk Mytologi - Asatro

Forløbsbeskrivelse: Nordisk mytologi / Asatro
Forløbet om nordisk mytologi og asatro har haft fokus på vikingetidens religiøse forestillinger, myter og rituelle praksis. Eleverne har arbejdet med både primære kilder og sekundærlitteratur for at opnå indsigt i, hvordan religionen kommer til udtryk i fortællinger, ritualer og det omgivende samfund.

Centralt i forløbet har været arbejdet med mytologiske tekster, herunder fortællinger om guderne og verdens undergang (Ragnarok), samt eddadigtet Vølvens spådom, som giver indblik i kosmologi og verdensforståelse.

Forløbet har også inddraget historiske kilder som Adam af Bremens beskrivelse af kulten i Uppsala, hvilket har givet indsigt i religiøs praksis og kultsteder i vikingetiden. Supplerende litteratur har bidraget med viden om menneskesyn, magtforhold og religiøse forestillinger i perioden.

Teoretisk er der arbejdet med religionsfaglige begreber og metoder fra Dorte Thelander Motzfeldts grundbog, herunder en fænomenologisk tilgang til religion.

Det visuelle og filmiske materiale har understøttet forståelsen af centrale elementer som skabelsesmyter, verdensbilledet med Yggdrasil og de ni verdener samt vikingernes ritualer og hverdagsliv. Desuden er der arbejdet med moderne formidlinger af nordisk mytologi, herunder Dronningens Gobeliner, for at perspektivere myternes betydning i nutiden.

Samlet har forløbet givet eleverne en grundlæggende forståelse af asatro som religion, dens mytologi, praksis og betydning i vikingetiden samt dens efterliv i moderne kultur.

Kernestof:
Dorte Thelander Motzfeldt: Religion: Teori - Fænomenologi - Metode, Systime 2020, https://religionb.systime.dk/
Allan Ahle/Christian Vollmond: Vikingernes religion. Columbus 2023 – (kap. 4, 8)
Gro Steinsland/Preben Meulengrath Sørensen: Vølvens spådom

Gro Steinsland/Preben meulengrath Sørensen: Menneske og Magter i Vikingetiden

Gro Steinsland/Preben Meulengrath Sørensen: Før kristendommen : digtning og livssyn i vikingetiden
https://www.fornsidr.dk/


Kildemateriale
"Tors rejse til Udgårdsloke", genfortælling af kap. 44-47 i Snorris Edda fra https://nordensmytologi.dk/udgardsloke/
Snorris Edda, Snorri Sturluson, på dansk ved Kim Lembek og Rolf Stavnem, Gyldendal 2012
("Ragnarok" (uddrag) kap. 51-53)
Vikingernes tro og tanke, Uffe Hartvig Larsen, Akademisk Forlag 2000
(Adam af Bremen: Kulten i Uppsala"), s. 206-208
Bjørn Nørgaard: Dronningens Gobelin: https://arslonga.dk/DRONNINGENS_GOBELINER_Vikingetid.htm (Vikingetiden)

Filmisk materiale
Skabelse (video): "The Origin of the Norse World - Norse Mythology - Animated version - See U in History", Marcus Aquino, 2024: The Origin of the Norse World - Norse Mythology - Animated version - See U in History (youtube.com)
Yggdrasil (video): "Yggdrasil: The Tree of Life and the 9 Worlds of Norse Mythology - See U in History", Marcus Aquino, 2024: Yggdrasil: The Tree of Life and the 9 Worlds of Norse Mythology - See U in History (youtube.com)
Vikingernes ritualer, Lars Jørgensen, film fra Nat.Mus: https://www.youtube.com/watch?v=_Pb9ZXzElE0 (3 min)
Vikingetidens kongsgård ved Tissø, Formidlingscenter Fugledegård/Naturpark Åmosen i samarbejde med Nationalmuseet: https://www.youtube.com/watch?v=S4o0ZRgDFuc (7.25)
Vikingernes skikke, Lars Jørgensen, Danskernes Akademi: https://www.youtube.com/watch?v=-IT9-O5ZraU (20 min)
"Julebuk", afsnit 3 i Hedningen, heksen og hyldemor, DR.dk, 2022: https://www.dr.dk/drtv/serie/hedningen-heksen-og-hyldemor_324103
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 #2 Islam og Muslimer

Forløbsbeskrivelse: Islam – religion, praksis og samfund
Forløbet har haft fokus på islams formative periode og udvikling set i et mytoreligiøst perspektiv fra åbenbaringstiden til den oplyste og moderne verden. Islam er i forløbet blevet behandlet som en reformativ religion, og der er arbejdet med paralleller mellem profeterne Muhammed, Moses og Jesus med henblik på at forstå profetens rolle og betydning for religionens opståen og udvikling.

Eleverne har arbejdet med centrale religiøse tekster, herunder uddrag fra Koranen og hadithlitteraturen, med særligt fokus på åbenbaring, budskab og religiøs praksis. Tekstarbejdet har omfattet både indholds- og begrebsanalyse samt fortolkning af udvalgte suraer.

I forløbet er der arbejdet bredt med religion som fænomen, herunder menneskets religiøse forestillinger, identitetsdannelse og forhold til Gud, samfund og natur. Der har været fokus på religiøse normer, værdier og traditioner i både historisk og nutidig kontekst – nationalt og globalt. Desuden er islams ritualer, symboler og æstetiske udtryk blevet analyseret.
Et centralt element i forløbet har været arbejdet med islams praksis, herunder de fem søjler med særlig vægt på transitionsritualerne bøn, faste og pilgrimsrejse (hajj). Dette er bl.a. perspektiveret gennem fortællingen om Malcolm Xs pilgrimsrejse samt dokumentarisk materiale om hajj. Der er også arbejdet med centrale begreber som iman, ibadat og muamalat samt med klassisk og moderne forståelse af sharia.

Forløbet har desuden behandlet islam i en moderne samfundskontekst med fokus på emner som demokrati, køn og identitet, herunder diskussioner om tørklædet med inddragelse af Helle Thorning-Schmidts udtalelser. Konversion til islam er blevet analyseret ved hjælp af religionssociologiske teorier, herunder Glocks deprivationsteori.

Metodisk er der arbejdet med tekstlæsning, begrebsanalyse, strukturanalyse og ritualanalyse.

Samlet har forløbet haft til formål at give eleverne en grundlæggende forståelse af islams tro, praksis og historiske udvikling samt evnen til at perspektivere religionen til andre religioner og til aktuelle samfundsdebatter.


Litteratur
Horisont C (s. 149-154, 170-183)

Ellen Wulff: Koranen. Vandkunsten, 2006
Herunder:
Åbningssura (1), Sura 2: Koen (indholds- og begrebsanalyse v. 1-286)

Jens Forman: Muslimernes religion - Tro, praksis og sharia. Systime 2006
Herunder:
Islams historie, s. 9-18
Muhammeds kaldelse (Religionsportalen)
De seks trosartikler, s. 19-29
De fem søjler, s. 29-35
Malcolm X: Valfart til Mekka
Islam og Demokrati Tekst 52 og 53

Deniz Kitir: Klassisk og moderne islam. Systime 2020, side 1-9 (Sharia - klassisk og moderne) - Islam og det senmoderne samfund, s. 14-24 -
https://islamqa.info/en
Kvinder og Islam, s. 24-34
Helle Thorning i 2010: Tørklæder er fremmed for dansk kultur

Konversion til islam:
Glocks deprivationsteori

Dokumentar BBC/2003: Hajj - pilgrimsrejse til Mekka
Dokumentar (CFU/2008) Pigen med tørklædet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 #3 Kristendommens udvikling

Forløbsbeskrivelse: Kristendom – oprindelse, tro og nutidig betydning
Forløbet har haft fokus på kristendommens formative periode med særlig vægt på spændingsfeltet mellem den historiske Jesus og den mytologiske Kristus samt udviklingen af Messiasforestillingen. Eleverne har arbejdet med centrale forestillinger om Jesus Kristus som både historisk person og teologisk frelserfigur.

Gennem læsning af tekster fra både Det Gamle og Det Nye Testamente er der arbejdet med grundlæggende temaer som skabelse, syndefald og pagt. Herunder har eleverne analyseret skabelsesberetningen og syndefaldet i 1. Mosebog samt pagtsteologiske tekster om Guds forhold til mennesket, herunder pagten med Abraham og Moseloven. Messiasforventningen er blevet belyst gennem profettekster og salmer.

I arbejdet med Det Nye Testamente har fokus været på forestillingen om en ny skabelse, Jesu liv og virke samt hans forkyndelse. Dette inkluderer lignelser som den barmhjertige samaritaner og det fortabte får samt centrale tekster som Bjergprædikenen, der er blevet analyseret og perspektiveret komparativt til andre religiøse lovtraditioner, herunder GT (2. Mosebog kap. 20.1-20) og Koranen (sura 17.22-39)

Et centralt element i forløbet har været lidelseshistorien og forestillingen om frelse, herunder betydningen af Jesu død og opstandelse. Der er arbejdet med kristendommens centrale dogmer, herunder arvesynd og syndsforståelse, dommedag, treenighed, næstekærlighed og frelse ved tro. Syndsbegrebet er blevet analyseret gennem tekster fra Paulus’ Romerbrev samt teologiske perspektiver fra bl.a. Dorothee Sölle og Martin Luther, herunder hans toregimentelære.
Næstekærlighedsbegrebet har været genstand for både tekstnær analyse og nutidig debat, hvor klassiske kristne idealer er blevet diskuteret i relation til moderne samfundsspørgsmål, herunder flygtninge- og værdidebat.

Afslutningsvis har forløbet behandlet kristendommen i en nutidig kontekst med fokus på forskellige skriftsyn, vækkelsesbevægelser og danskernes forhold til folkekirken.

Metodisk er der arbejdet med tekstlæsning, analyse og fortolkning af religiøse tekster samt komparative perspektiver.

Samlet har forløbet haft til formål at give eleverne en grundlæggende forståelse af kristendommens oprindelse, centrale trosforestillinger og udvikling samt dens betydning i både historisk og nutidig sammenhæng.


Tekster:
Skabelsesberetningen og syndefaldet: 1 Mos, 1-3
Pagtsteologien: 1. Mosebog kap. 15-17 Guds pagt med Abraham – 2. Mosebog kap. 19-20.20 – Jeremias kap. 31 vers 27-34
Messiasforventningen: Esajas kap. 9 vers 1-6  + 52.13-53.12 – Salmernes bog 22 -

NT:
Ny skabelse: Lukasevangeliet kap. 2-4/ Johannes evangeliet kap. 1, vers 1-18
Lignelser: Luk 10. 25-37: Lignelsen om den barmhjertige samaritaner – Lukas kap. 15: Det fortabte får – Mattheus kap. 20.1-16: Arbejderne i vingården – Mark. Kap 4.1-12 Lignelsen om sædemanden – Johannesevangeliet kap. 8.1-11: Kvinden grebet i utroskab
Bjergprædikenen, Matt 5-7 (komparativt med 2. Mosebog kap. 20.1-20 + Koranen sura 17 vers 22-39)
Lidelseshistorien: Mattheus kap. 26.17-28.20
Syndsforståelse: Paulus brev til Romerne kap. 7, 14-25 og kap. 8, 1-17 – Dorothee Sölle: Syndefald, arbejde og kærlighed – Jesusnet.dk:”Hvordan ser Gud på vores synd” (IM læserbrev, 2000) – Luthers toregimentelære (1523).

Næstekærligheden: Næstekærlighed - I anledning af Peter Kemps udlægning af den barmhjertige samaritan (2010) - Nana Hauge, sognepræst: Man skal passe på med at forveksle næstekærlighed med almindelig anstændighed eller godgørenhed - Marie Krarup, politiker: Den syriske flygtning er ikke min næste
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 #4 Tibetansk buddhisme

Forløbsbeskrivelse: Buddhisme – lære, livssyn og praksis
Forløbet har haft fokus på buddhismens oprindelse, grundlæggende lære og særlige udformning i tibetansk buddhisme. Eleverne har arbejdet med Buddhas liv og betydning gennem buddhalegenden, som er blevet analyseret ud fra en fænomenologisk tilgang med henblik på at forstå den religiøse grundfortælling og dens funktion.

Centralt i forløbet har været arbejdet med buddhismens livssyn, herunder centrale begreber som de 5 skandhaer, karma, samsara og lidelse som et grundvilkår for menneskelivet. Der er arbejdet med forestillingen om genfødslernes kredsløb og målet om frigørelse (nirvana). I denne sammenhæng er tekster som Benarestalen blevet analyseret med fokus på de fire ædle sandheder og den otteleddede vej.

Et vigtigt tema har været spørgsmålet om sjælen, hvor eleverne har arbejdet med den buddhistiske lære om ikke-selv (anatman) og diskuteret, hvordan denne adskiller sig fra andre religioners menneskesyn. Der er også arbejdet med buddhistiske tekster som flammeprædikenen samt tekster om lidelse og erkendelse.

Forløbet har desuden haft fokus på buddhistisk praksis og religiøs mangfoldighed, herunder tibetansk buddhisme og mødet med folkereligiøse traditioner som Bön-religionen. Dette er blandt andet belyst gennem arbejdet med ritualer og højtider som Monlam-festen.

Der er inddraget en dokumentar om tibetansk buddhisme og filmen "Forår, sommer,, efterår, vinter… og forår", som har bidraget til at give indsigt i forståelsen af Samsara, buddhistisk livsform, etik og eksistentielle problemstillinger.

Metodisk er der arbejdet med tekstlæsning, indholds- og begrebsanalyse samt fænomenologisk analyse med fokus på at forstå både religiøse forestillinger og praksisser.

Samlet har forløbet haft til formål at give eleverne en grundlæggende forståelse af buddhismens centrale begreber, tekster og praksisformer samt indsigt i religionens variationer og menneskesyn.


Litteratur
Lene højholt. Buddhas lære - den tibetanske buddhisme. Munksgaard 1999
Buddhismens oprindelse og udbredelse, s. 37-40
Buddhalegenden (fænomenologisk analyse), s. 12-15
Buddhismens livssyn, (Karma/Samsara/Livshjulet/Lidelse som grundvilkår), s. 24-32
Benarestalen (tekstanalyse . indholds- og begrebsanalyse), s. 32-36
Folkereligiøsitet og Bön religionen, s. 48-54 + tekst 3: Monlam festen

Bruun, Lindthardt og Ringhof: Buddhismens tanker og livsmønstre
Tekst 8, 9, 11, 18 (Ingen sjæl, Genfødslernes kredsløb, Flammeprædiken, 2. ædle Sandhed)

Spørgsmålet om sjælen i buddhismen
Spørgsmål der ikke befordrer frelsen

Dokumentar: Tibetansk buddhisme (TV4)
Film: Kim Ki-Duk: "Forår, sommer, vinter, efterår… og forår"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer