Holdet 3b ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Aurehøj Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Mette Marie Hartmann
Hold 2025 ol/b (3b ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #1 Den græske Mytologi
Titel 2 #2 Homer - Odysseen
Titel 3 #3 Antikkens retorik
Titel 4 #4 Antikken tragedie - Thebanske sagnkreds
Titel 5 #5 Græsk arkitektur - og eftertidens
Titel 6 #6 Græsk filosofi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 #1 Den græske Mytologi

Græsk mytologi er fyldt med spændende fortællinger om guder, helte, monstre og skæbner. I disse historier møder vi Zeus, Athena, Hades og mange andre figurer, der kæmper, elsker og snyder, og som har inspireret kunst, litteratur og kultur i årtusinder. Forløbet vil udforske de mest kendte myter, deres betydning for de gamle grækere og den arv, de har efterladt i vores egen tid. Undervejs diskuterer vi hvordan myterne afspejler menneskelige følelser, værdier og konflikter, som stadig giver genklang i dag.

Litteratur:
Hesiod: Theogonien (Lene Andersen) - Gudernes genealogi fra Gaia/Uranos til Zeus/Hera
Hesiod: Prometheus myten/Pandora
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 #2 Homer - Odysseen

”Oldtidskundskab er et kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger sig med antikke tekster og monumenter, hvori værdier, begreber og formsprog, der blev normgivende for europæisk kultur, kommer til udtryk.”
Formål  
”Gennem arbejdet med centrale tekster og monumenter fra antikken og med tekster og monumenter, der kan perspektivere dem, opnår eleverne en bred kulturhistorisk indsigt med vægt på evnen til at se lange linjer og forbindelser i europæisk kultur. Faget sætter eleverne i stand til at analysere og fortolke tekster og monumenter i en historisk kontekst og giver dem begreber til at forstå og reflektere over deres egen kultur og andre kulturer.”

Metode:
De klassiske fags genstandsfelt er tekster og materielle levn fra antikken, samt den betydning disse har haft i senere europæisk kultur. Materialet er kulturens tegn. Det er fremstillet af en person, som gennem tegnet bærer et budskab, en meddelelse, en mening eller en følelse ind i sin tid. Betegnelsen ideografisk dækker, at der er tale om enkeltstående værker, der skal tydes og tolkes for deres mening (intentionalitet).   
Metodisk er hermeneutikken basis. Pointen i hermeneutikken er, at der aldrig er noget tegn/ ytring/ udtryk, som er uden sammenhæng. Mennesket er indlejret i sin kultur (synkront), men ligesom det har arvet både sit sprog og sin kultur, sætter det sig sproglige og kulturelle spor, som danner nye sammenhænge: kultur producerer kultur (diakront). Øvelsen går ud på at begribe meningen i de klassiske tekster og kunsten og forstå, hvilke spor de har sat sig. Meningen begribes i arbejdet fra detalje til helhed og omvendt, i det der betegnes som den hermeneutiske cirkel.
De klassiske fags postulat er altså i hermeneutikkens optik, at der i den moderne kultur massivt er indlejret spor af den antikke kultur. Det er i den sammenhæng, at læreplanens krav om væsentlighed og lødighed i valget af tekster og kunst skal ses. Lødigheden gælder tekstens/monumentets udtrykskraft i form og indhold. Væsentligheden gælder betydningen af det spor, der lægges ud. I afdækningen af sporene får vi nøglen til forståelse af helt centrale elementer i europæisk kultur og indsigt i vores egen identitet - og dermed en viden, der kvalificerer os til at samtale om verden nu.
Metodisk drejer det sig altså grundlæggende om på hermeneutisk grundlag at få fat på tekstens/  kunstværkets betydning aflæst i epokens kulturelle kontekst og i sporene, og den enkelte tekst læses overordnet efter denne metode. Men i tillæg hertil er der et meget stort antal metoder eller værktøjer til at løse op for tekstens mening. Det være sig tekstinterne metoder (f.eks. nøglebegreber i teksten) eller teksteksterne metoder.

Kernestof:
Homer: Odysseen (Otto Steen Due) Klassikerforeningens kildehæfter 2001
Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen: "Paideia - Grundbog til oldtidskundskab". Systime 2012, s.11-30

Perspektivering:
Oh Brother where art thou  -  som en fri gendigtning af Homers Odysseen, hvor den antikke heltefortælling overføres til USA i 1930’ernes sydstater. Ligesom Odysseus er filmens hovedperson, Ulysses Everett McGill, en snu og veltalende helt, der gennem en række episodiske møder forsøger at vende hjem til sin hustru. Centrale motiver fra Odysseen genfindes i moderniseret form, fx sirenerne som forførende sangere og cyklopen som en voldelig enøjet modstander.
Hvor Odysseen afspejler antikkens heroiske idealer og gudernes aktive indgriben, fremstiller filmen en mere ironisk og satirisk verden, hvor skæbne og autoritet udfordres. Perspektiveringen viser, hvordan antikke fortællinger kan genfortolkes og få ny betydning i en moderne sammenhæng, samtidig med at grundlæggende temaer som identitet, hjemkomst og loyalitet bevares.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 #3 Antikkens retorik

Formål
Formålet med forløbet er, at eleverne opnår indsigt i retorikkens centrale betydning i det antikke Athen som grundlag for politisk deltagelse, retspraksis og offentlig debat. Forløbet skal samtidig styrke elevernes forståelse af oldtidskundskab som fag ved at arbejde med fagets metode: analyse og fortolkning af antikke tekster i deres historiske, kulturelle og samfundsmæssige kontekst.

Oldtidskundskab er et kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger sig med antikke tekster og monumenter, hvori værdier, begreber og formsprog, der blev normgivende for europæisk kultur, kommer til udtryk.”
Formål. Gennem arbejdet med centrale tekster og monumenter fra antikken og med tekster og monumenter, der kan perspektivere dem, opnår eleverne en bred kulturhistorisk indsigt med vægt på evnen til at se lange linjer og forbindelser i europæisk kultur. Faget sætter eleverne i stand til at analysere og fortolke tekster og monumenter i en historisk kontekst og giver dem begreber til at forstå og reflektere over deres egen kultur og andre kulturer.”


Litteratur:
Jens Refslund Poulsen: Paideia. Systime 2012
Mogens Herman Hansen: Lysias taler. Museum Tusculanums Forlag 2002 (tale I og III) "Forsvarstalen i sagen om drabet på Eratosthenes
https://www.dansketaler.dk/tale/gorgias-lovtale-over-helena-aarstal-ukendt
Jørgen Mejer, Gorm Tortzen: Kend dig selv - Et Platon udvalg. Gyldendal 2000 - Sokrates Forsvarstale
Thukydid: Perikles Gravtale - Fra:  A. Kragelund. Græske historikere. Aschehoug, 1968
Ole Thomsen: Cicero: Forsvarstale for Cælius (uddrag: 27-51)
Johnny Cochrane: Forsvarstalen mod O.J. Simpson - afsluttende bemærkninger
Lincoln: Gettysburg Address
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 #4 Antikken tragedie - Thebanske sagnkreds

Forløbet:
Den thebanske sagnkreds er en af de mest dramatiske og tankevækkende fortællekredse i den græske mytologi. Her møder vi magtfulde konger, ubønhørlige profetier og familier, der er fanget i en skæbne, de ikke kan undslippe. Fortællingerne kredser om byen Theben og især om slægten omkring Kong Laios, dronning Jokaste og deres søn Ødipus – en skikkelse, hvis liv bliver et symbol på menneskets kamp mellem fri vilje og forudbestemt skæbne.

I dette forløb skal vi undersøge, hvordan myterne stiller store spørgsmål om ansvar, skyld og viden: Kan man undgå sin skæbne? Hvad sker der, når mennesket søger sandheden – og er sandheden altid befriende? Gennem læsning og analyse af de centrale myter og tragedier arbejder vi med både indhold, symbolik og tematik og ser på, hvordan de thebanske fortællinger stadig har relevans i dag.

Faglige mål:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster og græske monumenter både i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere europæiske kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster.
- vise, hvorledes antikken har betydning i senere europæisk kultur
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger gennem læsning af antikke tekster.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Fokus på:
Kendskab til og forståelse for overgangen mellem mythos-paradigmet og logos-paradigmet. Kendskab til og forståelse af centrale begreber i den antikke historieskrivning
Herudover kendskabet til rammerne for opførelsen af det græske teater- dramateknisk og kulturelt.
Kendskab til og forståelse for strukturen og elementerne i den græske tragedie - herunder prologos, epeisodion, parodos, stasimos, kommos, exodos.
Analyse og fortolkning af det græske drama i en historisk kontekst.
Tragedien som tilværelsesforståelse.
Ødipus overfor Kreon, Teiresias, Iokaste - karakterudvikling
Tro >< Viden/Sofismen/Homo Mensura

Perspektivering -
Max Frisch: Homo Faber
Filmiske version: The Voyager

GENRE
Vigtige begreber: Prologos, parodos, episode, stasimon, exodos, tragedie-konventioner, theatron, skene, orkestra, Dionysosierne, myte, peripeti, anagnorisis, tragisk ironi.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 #5 Græsk arkitektur - og eftertidens

Formål:
At give eleverne indsigt i den klassiske arkitekturs grundformer og betydning i antikken og undersøge, hvordan den antikke arkitektur har påvirket senere tiders bygninger – med særlig vægt på monumental arkitektur i Wien.

Fokusområder:
Kendskab til græsk og romersk arkitektur (søjleordener, bygningsformer, funktioner)
Analyse af antikke bygningers ideologi og æstetik
Arkitektur som udtryk for magt, idealer og kultur
Reception af antikken: Hvad videreføres – og hvorfor?
Analyse af politisk arkitektur – ideologisk iscenesættelse
Elevernes egne analyser af efterantikke bygningsværker i Wien

Kernestof
Udvalgte monumenter fra den græske og romerske verden
Kulturhistorie: Antikkens verdensbillede, kunst og idealer
Reception: Efterantikkens brug og fortolkning af antikken
Sammenlignende analyse af antikke og moderne/efterantikke monumenter

Basislitteratur
Johnny Thiedecke: Antikkens arkitektur og dens efterliv. Pantheon 2007
Jan Gympel: Arkitekturens historie - fra antikken til i dag. Köneman 2005
Dansk Arkitktur Center (DAC): https://dac.dk/viden/artikler/antikken/, https://dac.dk/viden/artikler/middelalder/, https://dac.dk/viden/artikler/renaessancen/,  https://dac.dk/viden/artikler/barokken/, https://dac.dk/viden/artikler/klassicismen/, https://dac.dk/viden/artikler/nyklassicisme/, https://dac.dk/viden/artikler/historicismen/,  
Torben Andersen (oa): Wien. Columbus 2011

Analysemetode
https://dac.dk/viden/artikler/den-betydningsanalytiske-metode/
Mette Sørensen/Pernille Borch Vinther: Metode i oldtidskundskab/Monumentanalyse (kap. 8.5)

Basismonumenter
Græske basismonumenter
Parthenon, Niketemplet, Erechteion, Hephaistos templet på Agora Heratemplet i Paestum, Athene Afaia templet.

Romerske basismonumenter
Pantheon, Colosseum, Maison Carree, Portunus, Templet for Augustus og Livia, Konstantinbuen.

Efterantikke perspektivmonumenter
Santa Maria Maggiore, Il Tempietto, Palladios Villa Rotunda ved Vicenza, Peterskirken og Peterspladsen,  Capitol i Washington D.C., British Museum i London, C. F. Harsdorffs hus, Vor Frue Kirke (Ydre), Thorvaldsens Museum.

Politisk arkitektur/Erindringsarkitektur
Udvalgte eksempler) - Den amerikanske Kongres, Nazistisk arkitektur, Wewelsburg, Katedralen i Kubinka
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 #6 Græsk filosofi

Forløbsbeskrivelse: Filosofi – erkendelse, kærlighed og sandhed
Forløbet har haft fokus på centrale filosofiske problemstillinger om erkendelse, sandhed og kærlighed med udgangspunkt i antik og moderne filosofi. Eleverne har arbejdet med tekster af Platon og Søren Kierkegaard.

I arbejdet med Platons dialog Symposion har eleverne analyseret forskellige opfattelser af kærlighed gennem talerne af bl.a. Faidros, Pausanias, Aristofanes, Agathon, Sokrates og Alkibiades. Fokus har været på, hvordan kærlighed forstås som både fysisk, åndelig og erkendelsesmæssig drivkraft.

Derudover har forløbet arbejdet med Hulelignelsen som et centralt billede på erkendelse og forholdet mellem illusion og virkelighed. Hulelignelsen er blevet perspektiveret gennem både litterære tekster, herunder H.C. Andersens “Skrubtudsen”, og filmiske fremstillinger som The Matrix med fokus på virkelighedsopfattelse og frigørelse fra illusioner.

I den moderne del af forløbet har eleverne arbejdet med In Vino Veritas af Kierkegaard, hvor kærlighed, sandhed og menneskets indre liv behandles gennem en ironisk og æstetisk tilgang. Særligt figuren Viktor Eremita er blevet analyseret som talerør for refleksioner over ærlighed, selvforståelse og relationer. Forløbet har også inddraget perspektiver til Platons tænkning og vist ligheder og forskelle i deres brug af dialog og indirekte formidling.

Metodisk har forløbet været præget af tekstlæsning, analyse og elevfremlæggelser samt perspektivering på tværs af filosofi, litteratur og film.

Samlet har forløbet haft til formål at give eleverne indsigt i centrale filosofiske temaer og styrke deres evne til at analysere og perspektivere filosofiske tekster samt reflektere over menneskets erkendelse, sandhed og kærlighedsbegreb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer