Holdet 2025 ol/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Aurehøj Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Mette Marie Hartmann
Hold 2025 ol/b (3b ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #1 Den græske Mytologi
Titel 2 #2 Homer - Odysseen
Titel 3 #3 Antikkens retorik
Titel 4 #4 Antikken tragedie - Kong Ødipus
Titel 5 #5 Græsk arkitektur - og eftertidens
Titel 6 #6 Græsk filosofi
Titel 7 #7 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 #1 Den græske Mytologi

Forløb: Græsk mytologi – guder, mennesker og verdensforståelse
Græsk mytologi er fyldt med fortællinger om guder, helte, monstre og menneskeskæbner. I dette forløb arbejder vi med centrale myter og undersøger, hvordan de både forklarer verdens opståen og menneskets vilkår. Vi møder guder som Zeus, Athena og Hades, samt figurer som Prometheus og Herakles.

Forløbet, som er et introforløb, har fokus på, hvordan myterne afspejler menneskelige følelser, værdier og konflikter, og hvordan de stadig er relevante i dag. Samtidig perspektiveres der til andre kulturers fortællinger, bl.a. Bibelens Skabelsesberetning, Syndefaldet, Babelstårnet.
Der trækkes også på klassens viden fra religion C i forhold til myteteori/aitiologi


Litteratur:
Hesiod: Theogonien (Lene Andersen) - Gudernes genealogi fra Gaia/Uranos til Zeus/Hera (v.116- 210/453-506) - Gudernes og verdens skabelse.
Hesiod: Værker og Dage (Lene Andersen) Prometheus myten/Pandora  (v.507-616) + v. 42-201)
Platon:  (Mejer/Tortzen: Kend dig selv - et Platon udvalg) Symposion (Aristophanes)
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/1_Mos/1 (Skabelsen)
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/1_Mos/3 (Syndefaldet)
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/1_Mos/11 - Kap. 11: Babelstårnet
Heraklesmyten: (Tortzen: Antik Mytologi. Høst og Søn 2004 (side 148-166)

Film: Hercules (Disney, 1997)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 #2 Homer - Odysseen

Forløb: Odysseen – rejse, identitet og kulturspor
Oldtidskundskab er et kulturfag, der beskæftiger sig med antikken som grundlag for europæisk kultur. I dette forløb arbejder vi med antikke tekster som bærere af værdier, begreber og forestillinger, der har været normgivende for eftertiden. Gennem analyse og fortolkning opnår eleverne indsigt i, hvordan antikken stadig sætter spor i moderne kultur.

Præsentation af forløbet
Forløbet tager udgangspunkt i Odysseen som et Nostosdigt. Vi følger helten Odysseus på hans lange hjemrejse efter Trojanske krig. Undervejs møder han guder, monstre og fristelser, som udfordrer hans identitet, snuhed og udholdenhed.

Forløbet fokuserer på centrale temaer som:
hjemkomst
identitet og dannelse
forholdet mellem menneske og guder
helteideal og list
Inddragelse af homeriske særtræk
Lignelser, formelvers, epitheter, patronymikon

Der perspektiveres til filmen O Brother, Where Art Thou?, som genfortolker Odysseen i en moderne amerikansk kontekst.

Kernestof/litteratur:
Andreasen & R. Poulsen: Paideia. Grundbog til oldtidskundskab, Systime 2013 (afsnit om epos, s. 11-30)
Odysseen (Otto Steen Due. Klassikerforeningens kildehæfter, 1990)
Udvalgte sange:
1. sang vers 1-95
5. sang
6. sang
9. sang vers 105-565
10. sang vers 135-574


Faglige mål
Eleverne skal kunne:
analysere og fortolke antikke tekster i deres historiske kontekst
identificere væsentlige kulturspor fra antikken i senere europæisk kultur
anvende faglige begreber til at forstå forholdet mellem individ, samfund og kultur
perspektivere antikke tekster til moderne værker
Metode (hermeneutisk tilgang)

Forløbet tager udgangspunkt i en hermeneutisk metode, hvor forståelse opstår i samspillet mellem del og helhed (den hermeneutiske cirkel).
Antikke tekster betragtes som ideografiske værker, dvs. enkeltstående kulturelle udtryk skabt af en afsender med en intention. Eleverne arbejder derfor med at:
afdække tekstens mening i dens historiske og kulturelle kontekst (synkront)
identificere, hvordan teksten har sat spor i senere kultur (diakront)

Centralt står idéen om, at kultur producerer kultur:
Spor fra antikken genfindes i moderne værker, hvilket giver eleverne mulighed for at forstå både antikken og deres egen samtid.

Metodisk anvendes bl.a.:
Tekstnær analyse (fx nøglebegreber som ære, skæbne, gæstfrihed)
Komparativ metode (Odysseen vs. moderne genfortolkning)
Kontekstualisering (forståelse af antikkens verdensbillede)

Forløbets indhold
1. Introduktion til antikken og helteepos
Hvad er et epos?
Antikkens verdensforståelse og helteideal

2. Odysseus’ rejse
Udvalgte episoder (fx kyklopen, Kalypso, Kirke, Nausika)
Analyse af heltens egenskaber og udvikling - gennem mødet med de fire
Det kvindelige (forførende/farlige) overfor det mandlige

3. Menneske, guder og skæbne
Gudernes rolle (Athena, Poseidon, Hermes, Zeus)
Skæbne vs. handlefrihed

4. Perspektivering til moderne kultur
O Brother, Where Art Thou? Filmen O Brother, Where Art Thou? fungerer som en moderne gendigtning af Odysseen. Hovedpersonen Ulysses Everett McGill spejler Odysseus som en snu og veltalende helt på rejse mod hjemmet
Sammenligning af temaer, karakterer og fortællestruktur

Perspektivering
Centrale motiver genfortolkes:
sirener → forførende sangere
kyklop → voldelig enøjet modstander
Hvor det antikke værk afspejler et religiøst verdensbillede med aktive guder, præsenterer filmen en mere ironisk og sekulariseret virkelighed. Perspektiveringen tydeliggør, hvordan antikke fortællinger stadig lever videre og tilpasses nye kulturelle sammenhænge.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 #3 Antikkens retorik

Forløb: Retorik og talekunst – fra antikken til moderne tid

Faglig ramme
Oldtidskundskab er et kulturfag, der undersøger antikken som fundament for europæisk kultur. I dette forløb arbejder vi med retoriske tekster som centrale kulturelle tegn, hvor værdier, normer og forestillinger kommer til udtryk. Gennem analyse og perspektivering opnår eleverne indsigt i, hvordan antikkens talekunst stadig præger moderne kommunikation og samfund.

Præsentation af forløbet
Forløbet fokuserer på retorikkens udvikling og betydning fra det antikke Grækenland og Rom til moderne politiske og juridiske taler. Vi undersøger, hvordan taler bruges til at overbevise, forsvare, hylde og skabe fællesskab.

Vi arbejder med både græske og romerske taler, hvor eleverne møder retorikkens grundbegreber (ethos, logos, pathos) og analyserer, hvordan talere fremstiller sandhed, skyld og fællesskab.

Litteratur (kernestof og supplerende stof)
Andreasen & R. Poulsen: Paideia. Grundbog til oldtidskundskab, Systime 2013 (afs. om retorik (græsk/romersk)
Lysias: Tale I  (“Forsvarstalen i sagen om drabet på Eratosthenes”)
Gorgias: Lovtale over Helena
Platon: Sokrates’ forsvarstale (s. 211-241: Mejer/Tortzen: Kend dig selv))
Thukydid: Perikles’ gravtale
Cicero: Forsvarstale for Cælius (Ole Thomsen: uddrag §27-51)

Perspektivering:
Johnnie Cochran: afsluttende bemærkninger i O.J. Simpson-sagen
Abraham Lincoln: Gettysburg Address

Gruppearbejde/præsentation/analyse af:
1) Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken.docx - https://danmarkshistorien.lex.dk/Anders_Fogh_Rasmussens_tale_om_samarbejdspolitikken,_29._august_2003
2) Bush - Address to the Nation 9-11-2001.docx - https://georgewbush-whitehouse.archives.gov/news/releases/2001/09/20010911-16.html
3) John F Kennedy - Berlin talen.docx - https://www.dansketaler.dk/tale/john-f-kennedys-ich-bin-ein-berliner-tale-1963
4) Clinton map Room Speech 17.aug 1998.docx - https://edition.cnn.com/ALLPOLITICS/1998/08/17/speech/transcript.html



Faglige mål
Eleverne skal kunne:
analysere og fortolke retoriske tekster fra antikken
identificere og anvende retoriske begreber (ethos, logos, pathos)
forstå talernes funktion i deres historiske kontekst
perspektivere antikkens retorik til moderne taler
reflektere over sprogets betydning for magt, identitet og fællesskab
Metode (hermeneutisk og retorisk tilgang)

Forløbet bygger på en hermeneutisk tilgang, hvor tekster forstås som meningsbærende ytringer skabt i en bestemt kulturel kontekst.

Eleverne arbejder med:
Teksten som kulturelt tegn: Hvad vil afsenderen opnå?
Intentionalitet: Hvilket budskab og hvilken overtalelsesstrategi ligger bag?
Hermeneutisk cirkel: Samspillet mellem enkeltdetaljer (ordvalg, argumenter) og helhedsforståelse
Apologistrategi

Derudover anvendes klassisk retorisk analyse:
Ethos (talerens troværdighed)
Logos (argumentation)
Pathos (følelsesappel)
Samt en diakron dimension, hvor vi undersøger, hvordan antikkens retorik har sat spor i senere europæisk og moderne kultur.


Kernestof:
Mogens Herman Hansen: Lysias taler. Museum Tusculanums Forlag 2002 (tale I og III) "Forsvarstalen i sagen om drabet på Eratosthenes
https://www.dansketaler.dk/tale/gorgias-lovtale-over-helena-aarstal-ukendt
Jørgen Mejer, Gorm Tortzen: Kend dig selv - Et Platon udvalg. Gyldendal 2000 - Sokrates Forsvarstale
Thukydid: Perikles Gravtale - Fra:  A. Kragelund. Græske historikere. Aschehoug, 1968
Ole Thomsen: Cicero: Forsvarstale for Cælius (uddrag: 27-51)

Efterantikke tekster/perspektiverende
Johnny Cochrane: Forsvarstalen mod O.J. Simpson - afsluttende bemærkninger
Lincoln: Gettysburg Address
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 #4 Antikken tragedie - Kong Ødipus

Forløb: Den antikke tragedie – Ødipus og menneskets erkendelse

Faglig ramme
Oldtidskundskab er et kulturfag, der beskæftiger sig med antikken som grundlag for europæisk kultur. I dette forløb undersøges den græske tragedie som både kunstnerisk form og som udtryk for antikkens menneske- og verdensforståelse. Særligt arbejdes der med overgangen fra mythos-paradigmet til logos-paradigmet, hvor forklaringer på verden bevæger sig fra mytisk fortælling til rationel tænkning.

Tragedien forstås som et centralt kulturprodukt, der både afspejler og problematiserer menneskets plads i kosmos.

Præsentation af forløbet
Forløbet tager udgangspunkt i Sofokles’ Kong Ødipus, hvor vi følger Ødipus’ søgen efter sandheden om sit ophav og sin skyld. Undervejs analyseres hans møder med centrale karakterer som Teiresias, Iokaste og Kreon.

Tragedien undersøges både som dramatisk form og som filosofisk refleksion over viden, skyld og menneskelig erkendelse.

Fokusområder
Overgangen fra mythos til logos
Tragedien som tilværelsesforståelse
Konflikten mellem tro og viden
Sofisme og relativisme (Homo Mensura)
Ødipus’ karakterudvikling og erkendelsesproces
Genre og dramatiske strukturer

Eleverne arbejder med tragediens opbygning og sceniske konventioner:
Prologos (indledning)
Parodos (korets indtogssang)
Epeisodion (dramatiske scener)
Stasimon (korsange)
Exodos (afslutning)


Derudover analyseres centrale begreber som:
tragediekonventioner
theatron, skene og orkestra
Dionysos-festerne som kulturel ramme
Desis/Lysis
peripeti (vendepunkt)
anagnorisis (erkendelse)
tragisk ironi
Katharsis

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
analysere og fortolke græske tragedier i deres historiske kontekst
redegøre for tragediens struktur og dramaturgi
forstå antikkens verdens- og menneskesyn
anvende begreber som mythos/logos i analyse
perspektivere antikke tekster til moderne værker

Metode
Forløbet bygger på en hermeneutisk analysemetode, hvor teksten forstås som et kulturelt og meningsbærende udtryk.

Eleverne arbejder med:
Teksten som ideografisk værk: en intentionel meningsbærer
Hermeneutisk cirkel: forståelse af del (scener, replikker) og helhed (tragediens budskab)
Kontekstualisering: tragedien i det athenske demokrati og dens religiøse ramme

Derudover inddrages:
Dramatisk analyse (struktur, konflikter, vendepunkter)
Begrebshistorisk tilgang (mythos vs. logos, sofisme, erkendelse)
Perspektiverende metode (sammenligning med moderne værker)

Forløbets indhold
1. Introduktion til antik tragedie
Dionysos-kult og teaterets oprindelse
Teaterets fysiske rammer (theatron, skene, orkestra)

2. Tragediens struktur
Gennemgang af prologos, parodos, episoder, stasima og exodos
Funktion af koret

3. Ødipus som tragisk figur
Analyse af Kong Ødipus
Skyld, skæbne og erkendelse
Peripeti og anagnorisis

4. Tro og viden
Konflikten mellem mytisk verdensforståelse og rationel erkendelse
Sofisme og Homo Mensura

5. Karakteranalyse
Ødipus overfor Teiresias
Ødipus overfor Iokaste
Ødipus overfor Kreon

Perspektivering
Forløbet perspektiveres til moderne værker, der behandler menneskets erkendelse og teknologiske/eksistentielle vilkår:
Max Frisch: Homo Faber
Filmiske version: The Voyager

Her undersøges, hvordan moderne fortællinger viderefører den tragiske problematik: menneskets forsøg på kontrol over sin egen skæbne og de konsekvenser, der følger af erkendelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 #5 Græsk arkitektur - og eftertidens

Forløb: Antikkens arkitektur og dens efterliv

Formål
Formålet er at give eleverne indsigt i den klassiske arkitekturs grundformer og betydning i antikken samt at undersøge, hvordan antikkens arkitektur har påvirket senere tiders bygninger. Der lægges særlig vægt på monumental og politisk arkitektur, hvor arkitektur bruges som udtryk for magt, ideologi og identitet.

Fokusområder
Græsk og romersk arkitektur: søjleordener, bygningsformer og funktioner
Arkitektur som udtryk for ideologi, æstetik og verdensbillede
Antikkens arkitektur som magt- og identitetssymbol
Reception: hvordan og hvorfor antikken genbruges i senere perioder
Politisk og erindringsarkitektur
Analyse af monumenter i Wien og andre efterantikke sammenhænge

Kernestof
Udvalgte monumenter fra den græske og romerske verden
Antikkens kulturhistorie: idealer, religion og samfund
Reception af antikken i europæisk arkitekturhistorie
Sammenlignende analyse af antikke og efterantikke bygninger

Basislitteratur
Johnny Thiedecke: Antikkens arkitektur og dens efterliv (Pantheon, 2007)
Jan Gympel: Arkitekturens historie – fra antikken til i dag (Könemann, 2005)
Dansk Arkitektur Center (DAC): artikler om antikken, middelalderen, renæssancen, barokken, klassicismen, nyklassicisme og historicismen
Torben Andersen (m.fl.): Wien (Columbus, 2011)

Basismonumenter
Græske monumenter
Parthenon
Niketemplet
Erechtheion
Hefaisteion
Heratemplet i Paestum
Athena Afaia-templet

Romerske monumenter
Pantheon
Colosseum
Maison Carrée
Templet for Portunus
Augustus- og Liviatemplet
Konstantinbuen

Efterantikke perspektivmonumenter
Santa Maria Maggiore
Il Tempietto
Villa Rotonda
British Museum
Thorvaldsens Museum
Vor Frue Kirke (Udefra)
Harsdorffs Hus
Capitol i Washington D.C.

Politisk og erindringsarkitektur
Den amerikanske Kongres
Wewelsburg
Katedralen i Kubinka

Analysemetode
Eleverne arbejder med den betydningsanalytiske metode, hvor arkitektur forstås som et kulturelt tegnsystem.

https://dac.dk/viden/artikler/den-betydningsanalytiske-metode/
Mette Sørensen/Pernille Borch Vinther: Metode i oldtidskundskab/Monumentanalyse (kap. 8.5)

Der arbejdes særligt med:
Arkitektur som bærer af betydning (ideologi, magt, æstetik)
Analyse af form, funktion og symbolik
Sammenhæng mellem bygning og historisk kontekst
Reception: hvordan antikke former genbruges og ændres

Derudover anvendes:
Sammenlignende analyse (antikt vs. efterantikt)
Kontekstuel analyse (arkitektur i politiske og kulturelle systemer)
Visuel og rumlig analyse (proportioner, symmetri, materialer)

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
redegøre for grundtræk i græsk og romersk arkitektur
analysere arkitektur som kulturelt og ideologisk udtryk
anvende faglige begreber i monumentanalyse
perspektivere antikkens arkitektur til senere perioder
forstå arkitektur som led i magt, identitet og erindring
Forløbets indhold

1. Introduktion til antikkens arkitektur
Søjleordener og grundformer
Arkitekturens funktion i polis og imperium

2. Græsk arkitektur
Analyse af centrale templer (fx Parthenon og Erechtheion)
Religion, idealer og proportion

3. Romersk arkitektur
Pantheon og Colosseum
Ingeniørkunst og kejsermagt

4. Arkitektur som ideologi
Monumenter som magt og propaganda
Offentlige rum og politisk iscenesættelse

5. Efterliv og reception
Renæssance, klassicisme og nyklassicisme
Villa Rotonda, Peterskirken og Thorvaldsens Museum

6. Politisk og erindringsarkitektur
Den amerikanske Kongres
Nazistisk arkitektur og Wewelsburg
Moderne monumentalitet

7. Wien som case
Analyse af monumentalarkitektur i Wien
Antikkens former i en moderne kejserlig by
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 #6 Græsk filosofi

Forløbsbeskrivelse: Filosofi – erkendelse, kærlighed og sandhed
Forløbet har haft fokus på centrale filosofiske problemstillinger om erkendelse, sandhed og kærlighed med udgangspunkt i antik og moderne filosofi. Eleverne har arbejdet med tekster af Platon og Søren Kierkegaard.

I arbejdet med Platons dialog Symposion har eleverne analyseret forskellige opfattelser af kærlighed gennem talerne af bl.a. Faidros, Pausanias, Aristofanes, Agathon, Sokrates og Alkibiades. Fokus har været på, hvordan kærlighed forstås som både fysisk, åndelig og erkendelsesmæssig drivkraft.

Derudover har forløbet arbejdet med Hulelignelsen som et centralt billede på erkendelse og forholdet mellem illusion og virkelighed. Hulelignelsen er blevet perspektiveret gennem både litterære tekster, herunder H.C. Andersens “Skrubtudsen”, og filmiske fremstillinger som The Matrix med fokus på virkelighedsopfattelse og frigørelse fra illusioner.

I den moderne del af forløbet har eleverne arbejdet med In Vino Veritas af Kierkegaard, hvor kærlighed, sandhed og menneskets indre liv behandles gennem en ironisk og æstetisk tilgang. Særligt figuren Viktor Eremita er blevet analyseret som talerør for refleksioner over ærlighed, selvforståelse og relationer. Forløbet har også inddraget perspektiver til Platons tænkning og vist ligheder og forskelle i deres brug af dialog og indirekte formidling.

Metodisk har forløbet været præget af tekstlæsning, analyse og elevfremlæggelser samt perspektivering på tværs af filosofi, litteratur og film.

Samlet har forløbet haft til formål at give eleverne indsigt i centrale filosofiske temaer og styrke deres evne til at analysere og perspektivere filosofiske tekster samt reflektere over menneskets erkendelse, sandhed og kærlighedsbegreb.

Kernestof:
Jens Refslund: Paideia - grundbog til oldtidskundskab. Systime 2013
Mejer/Tortzen: Kend dig selv - et Platon udvalg. Gyldendal uddannelse, 2000
Platon: Symposion (Faidros, Pausanias, Aristophanes, Agathon, Sokrates, Alkibiades)
Platon: Hulebilledet

Perspektivering:
HC. Andersen: Skrubtudsen

Film: Wachowski -  Matrix (1999)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer