Holdet 2025 ol/m - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Aurehøj Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Mette Marie Hartmann
Hold 2025 ol/m (3m ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #1 - Antikkens arkitektur og eftertidens
Titel 2 #3  Antikkens retorik og eftertidens
Titel 3 #2 Iliaden - Antikkens helteunivers
Titel 4 #4 Den græske Tragedie - Kong Ødipus
Titel 5 #5 Græsk filosofi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 #1 - Antikkens arkitektur og eftertidens

Antikkens arkitektur – og eftertiden
Med fokus på Wien som case for reception af antik arkitektur i forbindelse med klassens studietur til Wien uge 39

Formål:
At give eleverne indsigt i den klassiske arkitekturs grundformer og betydning i antikken og undersøge, hvordan den antikke arkitektur har påvirket senere tiders bygninger – med særlig vægt på monumental arkitektur i Wien.

Fokusområder:
Kendskab til græsk og romersk arkitektur (søjleordener, bygningsformer, funktioner)
Analyse af antikke bygningers ideologi og æstetik
Arkitektur som udtryk for magt, idealer og kultur
Reception af antikken: Hvad videreføres – og hvorfor?
Analyse af politisk arkitektur – ideologisk iscenesættelse
Elevernes egne analyser af efterantikke bygningsværker i Wien

Kernestof
Udvalgte monumenter fra den græske og romerske verden
Kulturhistorie: Antikkens verdensbillede, kunst og idealer
Reception: Efterantikkens brug og fortolkning af antikken
Sammenlignende analyse af antikke og moderne/efterantikke monumenter

Basislitteratur
Johnny Thiedecke: Antikkens arkitektur og dens efterliv. Pantheon 2007
Jan Gympel: Arkitekturens historie - fra antikken til i dag. Köneman 2005
Dansk Arkitktur Center (DAC): https://dac.dk/viden/artikler/antikken/, https://dac.dk/viden/artikler/middelalder/, https://dac.dk/viden/artikler/renaessancen/,  https://dac.dk/viden/artikler/barokken/, https://dac.dk/viden/artikler/klassicismen/, https://dac.dk/viden/artikler/nyklassicisme/, https://dac.dk/viden/artikler/historicismen/,  
Torben Andersen (oa): Wien. Columbus 2011

Analysemetode
https://dac.dk/viden/artikler/den-betydningsanalytiske-metode/
Mette Sørensen/Pernille Borch Vinther: Metode i oldtidskundskab/Monumentanalyse (kap. 8.5)

Basismonumenter
Græske basismonumenter
Parthenon, Niketemplet, Erechteion, Hephaistos templet på Agora Heratemplet i Paestum, Athene Afaia templet.

Romerske basismonumenter
Pantheon, Colosseum, Maison Carree, Portunus, Templet for Augustus og Livia, Konstantinbuen.

Efterantikke perspektivmonumenter
Santa Maria Maggiore, Il Tempietto, Peterskirken og Peterspladsen,  Capitol i Washington D.C., British Museum i London, C. F. Harsdorffs hus, Vor Frue Kirke (Ydre), Thorvaldsens Museum.

Politisk arkitektur
Udvalgte eksempler) - Den amerikanske Kongres, Parlamentet i Wien, Nazistisk arkitektur, Wewelsburg, Katedralen i Kubinka
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 #3 Antikkens retorik og eftertidens

Forløb: Retorik og talekunst – fra antikken til moderne tid

Faglig ramme
Oldtidskundskab er et kulturfag, der undersøger antikken som fundament for europæisk kultur. I dette forløb arbejder vi med retoriske tekster som centrale kulturelle tegn, hvor værdier, normer og forestillinger kommer til udtryk. Gennem analyse og perspektivering opnår eleverne indsigt i, hvordan antikkens talekunst stadig præger moderne kommunikation og samfund.

Præsentation af forløbet
Forløbet fokuserer på retorikkens udvikling og betydning fra det antikke Grækenland og Rom til moderne politiske og juridiske taler. Vi undersøger, hvordan taler bruges til at overbevise, forsvare, hylde og skabe fællesskab.

Vi arbejder med både græske og romerske taler, hvor eleverne møder retorikkens grundbegreber (ethos, logos, pathos) og analyserer, hvordan talere fremstiller sandhed, skyld og fællesskab.

Litteratur (kernestof og supplerende stof)
Paideia
Lysias: Tale I og III (bl.a. “Forsvarstalen i sagen om drabet på Eratosthenes”)
Gorgias: Lovtale over Helena
Platon: Sokrates’ forsvarstale (211-241)
Thukydid: Perikles’ gravtale
Cicero: Forsvarstale for Cælius (uddrag)

Perspektivering:
Johnnie Cochran: afsluttende bemærkninger i O.J. Simpson-sagen
Abraham Lincoln: Gettysburg Address

Gruppearbejde/præsentation/analyse af:
Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken.docx
Bush - Address to the Nation 9-11-2001.docx
John F Kennedy - Berlin talen.docx
Clinton map Room Speech 17.aug 1998.docx


Faglige mål
Eleverne skal kunne:
analysere og fortolke retoriske tekster fra antikken
identificere og anvende retoriske begreber (ethos, logos, pathos)
forstå talernes funktion i deres historiske kontekst
perspektivere antikkens retorik til moderne taler
reflektere over sprogets betydning for magt, identitet og fællesskab
Metode (hermeneutisk og retorisk tilgang)

Forløbet bygger på en hermeneutisk tilgang, hvor tekster forstås som meningsbærende ytringer skabt i en bestemt kulturel kontekst.

Eleverne arbejder med:
Teksten som kulturelt tegn: Hvad vil afsenderen opnå?
Intentionalitet: Hvilket budskab og hvilken overtalelsesstrategi ligger bag?
Hermeneutisk cirkel: Samspillet mellem enkeltdetaljer (ordvalg, argumenter) og helhedsforståelse

Derudover anvendes klassisk retorisk analyse:
Ethos (talerens troværdighed)
Logos (argumentation)
Pathos (følelsesappel)
Samt en diakron dimension, hvor vi undersøger, hvordan antikkens retorik har sat spor i senere europæisk og moderne kultur.


Litteratur:
Jens Refslund Poulsen: Paideia. Systime 2012

Kernestof:
Mogens Herman Hansen: Lysias taler. Museum Tusculanums Forlag 2002 (tale I og III) "Forsvarstalen i sagen om drabet på Eratosthenes
https://www.dansketaler.dk/tale/gorgias-lovtale-over-helena-aarstal-ukendt
Jørgen Mejer, Gorm Tortzen: Kend dig selv - Et Platon udvalg. Gyldendal 2000 - Sokrates Forsvarstale
Thukydid: Perikles Gravtale - Fra:  A. Kragelund. Græske historikere. Aschehoug, 1968
Ole Thomsen: Cicero: Forsvarstale for Cælius (uddrag: 27-51)

Efterantikke tekster/perspektiverende
Johnny Cochrane: Forsvarstalen mod O.J. Simpson - afsluttende bemærkninger
Lincoln: Gettysburg Address
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 #2 Iliaden - Antikkens helteunivers

Homer, helteideal og den trojanske krig

Forløbets beskrivelse
Dette forløb tager udgangspunkt i Homers Iliade som centralt værk i den europæiske litterære tradition. Gennem læsning af udvalgte sange undersøges den homeriske heltekultur, menneskesyn, gudsopfattelse og forestillinger om ære, skæbne og fællesskab. Forløbet perspektiveres til Vergils Aeneide for at belyse, hvordan romerne viderebearbejder og omskaber den græske kulturarv, og hvordan antikkens fortællinger fortsætter med at sætte spor i europæisk kultur.

I arbejdet med teksterne analyseres forholdet mellem individ og fællesskab, mellem menneske og guder samt mellem krigens destruktive og æresgivende dimensioner. Centralt står Achilleus som tragisk helt og spørgsmålet om, hvad der konstituerer det heroiske menneske i antikken.

Forløbet tager afsæt i oldtidskundskabsfagets kulturhistoriske og hermeneutiske metode. Teksterne forstås som kulturelle tegn, der både afspejler deres samtid og viderefører betydninger ind i senere europæisk kultur. Eleverne arbejder derfor både synkront med teksternes historiske kontekst og diakront med deres virkningshistorie og kulturspor.

Gennem den hermeneutiske tilgang arbejdes der med fortolkning i spændet mellem detalje og helhed. Eleverne træner evnen til at analysere centrale passager, identificere nøglebegreber og forstå teksternes betydning i deres kulturelle sammenhæng. Der inddrages både tekstinterne analyser og teksteksterne perspektiver, herunder mytologi, samfundsforhold og litterær tradition.

Forløbet bidrager til elevernes forståelse af antikken som grundlag for europæisk kultur og giver dem redskaber til at reflektere over kultur, identitet og værdier i både antik og moderne sammenhæng.

Pensum
Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen: "Paideia - Grundbog til oldtidskundskab". Systime 2012, s.11-30
Homer: Iliaden Transl. Otto Steen Due. Klassikerforeningens kildehæfter 1999
Vergil: Aeneiden. Transl. Otto Steen Due. Forlaget Centrum 1996
Johnny Thiedecke: "Syng Gudinde - trojanske temaer i litteratur, kunst og analyse". Pantheon 2012

Homer: Iliade
Udvalgte sange:
1 sang vers 1-246, 348-427
3 sang vers 1-112, 324-461
6 sang vers 237-525
16 sang v. 684-863
22. sang vers 1-468

Perspektivering:
Vergil: Aeneiden, 2 sang

Centrale temaer i forløbet
Helteidealet i græsk og romersk kultur
Ære, skam og ry
Skæbne og gudernes rolle
Krig og menneskelighed
Familie, loyalitet og pligt
Troja-myten som kulturelt grundstof
Fra græsk helt til romersk statshelt


Metode
Forløbet bygger metodisk på hermeneutikken. Teksterne læses som meningsbærende kulturelle udtryk, der både skal forstås i deres samtid og i deres efterliv i europæisk kultur. Der arbejdes med den hermeneutiske cirkel, hvor forståelsen udvikles i vekselvirkningen mellem enkeltdetaljer og helhed.

I analyserne anvendes:
nærlæsning
begrebsanalyse
komposition og fortællerforhold
personkarakteristik
myteanalyse

Perspektivering: Wolfgang Petersen: "Troy" (2004)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 #4 Den græske Tragedie - Kong Ødipus

Forløb: Den antikke tragedie – Ødipus og menneskets erkendelse

Faglig ramme
Oldtidskundskab er et kulturfag, der beskæftiger sig med antikken som grundlag for europæisk kultur. I dette forløb undersøges den græske tragedie som både kunstnerisk form og som udtryk for antikkens menneske- og verdensforståelse. Særligt arbejdes der med overgangen fra mythos-paradigmet til logos-paradigmet, hvor forklaringer på verden bevæger sig fra mytisk fortælling til rationel tænkning.

Tragedien forstås som et centralt kulturprodukt, der både afspejler og problematiserer menneskets plads i kosmos.

Præsentation af forløbet
Forløbet tager udgangspunkt i Sofokles’ Kong Ødipus, hvor vi følger Ødipus’ søgen efter sandheden om sit ophav og sin skyld. Undervejs analyseres hans møder med centrale karakterer som Teiresias, Iokaste og Kreon.

Tragedien undersøges både som dramatisk form og som filosofisk refleksion over viden, skyld og menneskelig erkendelse.

Fokusområder
Overgangen fra mythos til logos
Tragedien som tilværelsesforståelse
Konflikten mellem tro og viden
Sofisme og relativisme (Homo Mensura)
Ødipus’ karakterudvikling og erkendelsesproces
Genre og dramatiske strukturer

Eleverne arbejder med tragediens opbygning og sceniske konventioner:
Prologos (indledning)
Parodos (korets indtogssang)
Epeisodion (dramatiske scener)
Stasimon (korsange)
Exodos (afslutning)

Derudover analyseres centrale begreber som:
tragediekonventioner
theatron, skene og orkestra
Dionysos-festerne som kulturel ramme
Desis/Lysis
peripeti (vendepunkt)
anagnorisis (erkendelse)
tragisk ironi
Katharsis
Hybris/Nemesis

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
analysere og fortolke græske tragedier i deres historiske kontekst
redegøre for tragediens struktur og dramaturgi
forstå antikkens verdens- og menneskesyn
anvende begreber som mythos/logos i analyse
perspektivere antikke tekster til moderne værker

Metode
Forløbet bygger på en hermeneutisk analysemetode, hvor teksten forstås som et kulturelt og meningsbærende udtryk.

Eleverne arbejder med:
Teksten som ideografisk værk: en intentionel meningsbærer
Hermeneutisk cirkel: forståelse af del (scener, replikker) og helhed (tragediens budskab)
Kontekstualisering: tragedien i det athenske demokrati og dens religiøse ramme

Derudover inddrages:
Dramatisk analyse (struktur, konflikter, vendepunkter)
Begrebshistorisk tilgang (mythos vs. logos, sofisme, erkendelse)
Perspektiverende metode (sammenligning med moderne værker)

Forløbets indhold
1. Introduktion til antik tragedie
Dionysos-kult og teaterets oprindelse
Teaterets fysiske rammer (theatron, skene, orkestra)

2. Tragediens struktur
Gennemgang af prologos, parodos, episoder, stasima og exodos
Funktion af koret

3. Ødipus som tragisk figur
Analyse af Kong Ødipus
Skyld, skæbne og erkendelse
Peripeti og anagnorisis

4. Tro og viden
Konflikten mellem mytisk verdensforståelse og rationel erkendelse
Sofisme og Homo Mensura

5. Karakteranalyse
Ødipus overfor Teiresias
Ødipus overfor Iokaste
Ødipus overfor Kreon

Perspektivering
Forløbet perspektiveres til moderne værker, der behandler menneskets erkendelse og teknologiske/eksistentielle vilkår:
Max Frisch: Homo Faber
Filmiske version: Volker Schlöndorff: The Voyager (1991)

Her undersøges, hvordan moderne fortællinger viderefører den tragiske problematik: menneskets forsøg på kontrol over sin egen skæbne og de konsekvenser, der følger af erkendelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 #5 Græsk filosofi

Forløbsbeskrivelse: Filosofi – erkendelse, kærlighed og sandhed
Forløbet har haft fokus på centrale filosofiske problemstillinger om erkendelse, sandhed og kærlighed med udgangspunkt i antik og moderne filosofi. Eleverne har arbejdet med tekster af Platon og Søren Kierkegaard.

I arbejdet med Platons dialog Symposion har eleverne analyseret forskellige opfattelser af kærlighed gennem talerne af bl.a. Faidros, Pausanias, Aristofanes, Agathon, Sokrates og Alkibiades. Fokus har været på, hvordan kærlighed forstås som både fysisk, åndelig og erkendelsesmæssig drivkraft.

Derudover har forløbet arbejdet med Hulelignelsen som et centralt billede på erkendelse og forholdet mellem illusion og virkelighed. Hulelignelsen er blevet perspektiveret gennem både litterære tekster, herunder H.C. Andersens “Skrubtudsen”, og filmiske fremstillinger som The Matrix med fokus på virkelighedsopfattelse og frigørelse fra illusioner.

I den moderne del af forløbet har eleverne arbejdet med In Vino Veritas af Kierkegaard, hvor kærlighed, sandhed og menneskets indre liv behandles gennem en ironisk og æstetisk tilgang. Særligt figuren Viktor Eremita er blevet analyseret som talerør for refleksioner over ærlighed, selvforståelse og relationer. Forløbet har også inddraget perspektiver til Platons tænkning og vist ligheder og forskelle i deres brug af dialog og indirekte formidling.

Metodisk har forløbet været præget af tekstlæsning, analyse og elevfremlæggelser samt perspektivering på tværs af filosofi, litteratur og film.

Samlet har forløbet haft til formål at give eleverne indsigt i centrale filosofiske temaer og styrke deres evne til at analysere og perspektivere filosofiske tekster samt reflektere over menneskets erkendelse, sandhed og kærlighedsbegreb.

Kernestof:
Mejer/Tortzen: Kend dig selv - Et Platon udvalg. Gyldendal uddannelse. 2000
Symposion - Faidros, Pausanias, Aristophanes, Agathon, Sokrates, Alkibiades
Hulebilledet

Perspektivering:
H.C. Andersen: Skrubtudsen (1866)
The Matrix (1999)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer