Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Aurehøj Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Fysik C
|
|
Lærer(e)
|
Camilla Marie Jensen
|
|
Hold
|
2025 fy/n (1n fy)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Introduktion til energi
Energiformer, energiomdannelse og -overførsel
Termodynamikkens 1. hovedsætning og energibevarelse
Termodynamikkens 2. hovedsætning og energikvalitet
Elektrisk effekt
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Mekaniske bølger
Periodiske fænomener
Periode og frekvens og deres indbyrdes sammenhæng
Bølgefænomener og bølgeegenskaber
Amplitude, bølgelængde og udbredelsesfart
Arbejde med simulation af en snorbølge
Måling af bølgelængde og periode
Bestemmelse af udbredelsesfart ud fra afstand og tid
Forståelse af sammenhængene imellem frekvens, bølgelængde og udbredelsesfart
Undesøgelse af sammenhængen imellem spændingen af en snor og udbredelsesfarten af snorbølger
Sammenligning af bølgerne på en uendelig snor og bølgerne på en guitarstreng
Bølgeligningen
Beregninger i fysik
Anvendelse af enheder i naturvidenskab, og hvordan enheder anvendes i beregninger
Omskrivning af formler i fysik
Sammenhængen imellem sekunder og hertz
Tværbølger og længdebølger og eksempler på disse
Mekaniske bølger som bevægelse af et medie
Elevforsøg om måling af udbredelsesfart af hhv. tvær- og længdebølger på en udstrakt slinkyfjeder
Grundlæggende databehandling i Logger Pro - Indsættelse af punkter, justering af akser, flere datasæt i én graf
Undersøgelse af sammenhængen imellem udstraktheden af en slinkyfjeder og udbredelsesfarten af bølger på fjederen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Lyd og toner
Lyd som bølgefænomen
Lyd som en længdebølge i gas og i andre materialer
Lyd som trykbølger - Bølgetoppe og bølgedale for en lydbølge
Analyse af lyden fra stemmegafler - Bestemmelse af periode og frekvens
Det menneskelige øres opfattelse af en lydbølges frekvens som tone og opfattelse af amplitude som lydstyrke
Lydens udbredelsesfart i forskellige medier
Lydens udbredelsesfart som et resultat af tæthed og temperatur af mediet
Toner i musik som bestemte frekvenser af lydbølger
Intervallet oktav som en fordobling af frekvens
Intervallet kvint som en halvandendobling af frekvens
Støj og hvid støj
(Efter forløbet Resonans)
Lyd fra musikinstrumenter forklaret som bestående af en grundtone og en række overtoner
Resonans og resonansfrekvenser som forklaring på, hvorfor musikinstrumenter laver lyd bestående af en grundtone og overtoner
Støj forklaret igen - Lyd fra slag, pust, mm. som støj
Formlen for partialtoner for musikinstrumenter (ikke halvåbne rør eller andre avancerede ting)
Stemmegafler har ingen overtoner
Overtonerækken for en tone - Genkendelse af oktaver, kvinter, tertser og septim i overtonerækken
Mulig forklaring af, hvorfor oktaver lyder som den samme tone, og hvorfor toner med intervallerne kvint, terts og septim klinger godt sammen
Grundtonen i en lyd som den tone mennesker "hører"
Betydning af udbredelsesfart og længde for et instruments grundtone (Guitarligningen)
Hvordan man kan ændre grundtonen for en streng ved at variere længden
Hvordan tykkelse og spænding afgør udbredelsesfarten af bølger på en snor, og hvordan disse kan ændres for at ændre grundtonen for et musikinstrument
Hvordan længde og udbredelsesfart også bestemmer grundtonen for blæseinstrumenter
Elevforsøg om toner og klang
Automatisk dataopsamling i Logger Pro
Analyse af lydbølger fra forskellige stemmegafler
Bestemmelse af amplitude, periode og frekvens for lydbølger
FFT-grafen for en stemmegaffel
Analyse fra af lyde fra andre instrumenter (eksempelvis guitar, fløjte, sang, mm.)
Lyden fra et musikinstrument som en bølge, der er et resultat af interferens imellem alle partialtonerne
Bestemmelse af periode og frekvens for de mere komplicerede bølger fra et musikinstrument
Bestemmelse af frekvens af grundtonen og overtonerne for et musikinstrument ud fra FFT-grafen
Grundtonen som intervallet imellem partialtoner i en FFT-graf
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Resonans
Interferens imellem bølger
Konstruktiv og destruktiv interferens
Interferens imellem bølger med samme bølgelængde
Interferens imellem bølger med forskellig bølgelængde
Stødtoner som eksempel på skiftevis konstruktiv og destruktiv interferens
Resonans som eksempel på konstruktiv interferens
Ødelæggelse af vinglas og broer som eksempel på resonans
Resonans forklaret ud fra bølger, som bevæger sig frem og tilbage i et medie, og som bliver forstærket pga. konstruktiv interferens
Udledning af formlen for resonansfrekvenser
Resonanskasser til stemmegafler og musikinstrumenter
Resonans som bestemte toner af lyd, der bliver forstærket og fremhævet
Elevforsøg med resonans og stående bølger
Stående bølger som et resultat af resonans
Svingningsbuge og knudepunkter
Bestemmelse af resonansfrekvenser for en svingende streng
Undersøgelse af Længdens betydning for resonansfrekvenser
Lineær regression i Logger Pro
Journalskrivning i fysik
Bestemmelse af fysiske størrelser ud fra regression på eksperimentelle data
Grundlæggende forståelse af fysiske formler som matematiske funktioner
Præsentation og forklaring af grafer i naturvidenskab
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Lys som bølger og partikler
Det elektromagnetiske spektrum
De forskellige inddelinger af det elektromagnetiske spektrum, og hvor de kendes fra dagligdagen
Thomas Youngs dobbeltspalteeksperiment og lysets interferens
Lysets fart
Hvordan lysets bølgelængde og udbredelsesfart ændrer sig ved overgang til et andet medie
Hvordan farve i virkeligheden er et udtryk for lys' frekvens og ikke bølgelængde
Lys som en strøm af partikler, vi kalder "fotoner"
Fotoner som "bølgepakker"
Sammenhængen imellem fotonenergi, frekvens og bølgelængde
Plancks konstant og beregning af fotonenergi
Lysets partikelnatur eksemplificeret ved den fotoelektriske effekt
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Atomer og lys
Protoner, neutroner og elektroner
Elektrisk tiltrækning imellem partikler med forskellig ladning
Opbygningen af atomer
Elektronskaller og det maksimale antal elektroner pr. skal
Ioner og ioniserende stråling
Energiniveauer i atomer og deres sammenhæng med elektronskaller
Forskellen i energiniveauer forklaret som forskellene i elektrisk potentiel energi i de forskellige elektronskaller, pga. elektrisk tiltrækning imellem elektronerne og kernen
Grundtilstanden og exciterede tilstande
Excitation af elektroner - Termisk excitation, stødexcitation og absorption
Løsrivelsesgrænsen
Hvorfor der anvendes negative værdier for bundne tilstande i atomer
Emission af fotoner
Hvorfor emission sker spontant
Sammenhængen imellem fotonenergi og energiniveauerne i et atom
Beregning af emitterede bølgelængder ud fra energiniveauerne i et atom
Emissionsspektrum fra et atom og dets sammenhæng med energiniveauerne i atomet
Forståelse af, hvorfor forskellige grundstoffer har forskellige energiniveauer
Emissionsspektret som grundstoffers "fingeraftryk" - Hvordan emissionsspektre anvendes til at genkende grundstoffer
Hvordan forskellige emissionsspektre giver anledning til forskellige flammefarver - Eksempel på termisk excitation
Emissionståger som eksempel på fotoexcitation (absorption) og efterfølgende emission
Elevforsøg om bestemmelse af grundstoffer i spektrallamper vha. automatisk spektrofotometer
Spektrallamper som eksempel på stødexcitation og efterfølgende emission
Anvendelse af spektrofotometer og automatisk dataopsamling med Logger Pro
Anvendelse af emissionsspektre til at bestemme grundstoffer
Anvendelse af spektrallamper i den virkelige verden - Natriumlamper, neonlys og lysstofrør
Lysstofrør og deres fosforescerende inderside
Absorption og absorptionsspektre
Hvordan absorptionsspektre opstår
Hvordan absorption giver objekter farver
Absorptionsspektre i rummer, herunder Solens atmosfære
Genkendelse af grundstoffer ud fra absorptionsspektrum
Hvordan en gas kan give anledning til både et absorptions- og emissionsspektrum samtidigt afhængigt af synsvinkel
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Energi og Solceller
Effekt som hastighed af energiomdannelse
Elpriser, og hvad de afhænger af
Kilowatttimer som enhed for energi
Areal som fysisk størrelse
Intensitet og den sammenhæng med effekt og areal
Forståelse af intensitet i bølgemodellen for lys
Forståelse af intensitet i partikelmodellen for lys
Diskussion af, hvor på Jorden det er mest favorabelt at sætte solceller op, hvis man vil modtage mest mulig intensitet fra Solen
Solceller
Den fotovoltaiske effekt
Pyranometer
Beregning af effekt af lys modtaget af et solcellepanel
Indstrålingsvinkel, og dens betydning for intensiteten
Nyttevirkning
Spildt og nyttig energi
Elektricitet
Strømstyrke og spændingsfald (meget kort)
Multimetre, og hvordan de anvendes
Hvordan hhv. amperemetre og voltmetre skal tilsluttes i et kredsløb (meget kort)
Elevforsøg med solcellepaneler
Måling af den elektriske effekt, som et solcellepanet leverer
Undersøgelse af, hvordan et solcellepanels leverede effekt afhænger af lysets indstrålingsvinkel
Bestemmelse af nyttevirkningen af en solcelle (virkningsgrad)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Solen, Jorden og Solsystemet
Solsystemets opbygning - Planeterne i det indre og det ydre Solsystem
Afstande i Solsystemet - Den astronomiske enhed
Lysminutter
Solen som den, der holder alt i Solsystemet fanget med sin tyngdekraft
Grundstoffer i Solen
Menneskers udforskning af Solsystemet (kort)
Jordens rotation
Jordens dag/nat cyklus
Forskellen imellem døgnets længde og tiden, det tager Jorden at rotere om sin egen akse
Planeternes baner - Ellipser
Perihel og aphel
Afstandens betydning for den maksimale intensitet af Sollys modtaget på Jorden
Jordens årstider
Årstider forskellige steder på Jorden
Solhøjde og dens sammenhæng med indstrålingsvinkel og intensitet
Dagens og nattens længde og deres betydning for årstider
Dag og nat på Jordens poler
Solen set fra ækvator på forskellige årstider
Krebsens og Stenbukkens vendekreds
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Kosmologi
Kosmisk zoom
Definition af lysår og lysminutter
Afstande til de nærmeste stjerner
Mælkevejen og det galaktiske år
Mælkevejens nabolag (kort)
Storskalastrukturen
Galaksehobe og superhobe (kort)
Det kosmologisk princip - Homogenitet og isotropi
Det moderne verdensbillede
Hubbles lov og Universets udvidelse
Hubblediagrammet
Hubbles lov som bevis for Big Bang
Tyngdekraften som modvirke til udvidelsen
Galaksers bevægelse igennem et rum, som udvider sig
Kosmologisk rødforskydning og dens sammenhæng med Universets udvidelse
Observeret bølgelængde og laboratoriebølgelængde
Repetition af linjespektre - Det lys, vi kigger efter, når vi skal måle rødforskydning
Rødforskydning som mål for Universets udvidelse
Lysets bevægelse i et rum, der udivder sig
Lysets forsinkelse, når vi observerer fjerne objekter
Måling af rødforskydning som metode til at måle hastigheder af galakser
Forskellen imellem kosmologisk rødforskydning og dopplerforskydning
Forståelse af, hvorfor udvidelseshastighed og rødforskydning hænger sammen
Bestemmelse af afstanden til en galakse ud fra rødforskydning og Hubbles lov
Den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling
Det tidlige Univers
Det gennemsigtige Univers og det ugennemsigtige Univers
Baggrundsstrålingens rødforskydning
Baggrundsstrålingen som bevis for Big Bang
Inflationsfasen af Universet
BIg Bang
Det Observerbare Univers og Universets alder
De 4 søjler som beviser for Big Bang
Sammensætningen af grundstoffer i Big Bang
Sammensætningen af grundstoffer i tidlige stjerner sammenlignet med stjerner, som dannes i dag
Simulationer af Universets udvikling
Big Bang-modellen historisk
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,50 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Outtro
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
1,00 modul
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d75166639151",
"T": "/lectio/1/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d75166639151",
"H": "/lectio/1/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d75166639151"
}