Holdet 1n fy (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Aurehøj Gymnasium
Fag og niveau Fysik C
Lærer(e) Camilla Marie Jensen
Hold 2025 fy/n (1n fy)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Mekaniske bølger
Titel 2 Lyd og toner
Titel 3 Resonans
Titel 4 Lys som bølger og partikler
Titel 5 Atomer og lys

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Mekaniske bølger

Periodiske fænomener
Periode og frekvens og deres indbyrdes sammenhæng

Bølgefænomener og bølgeegenskaber
Amplitude, bølgelængde og udbredelsesfart
Arbejde med simulation af en snorbølge
Måling af bølgelængde og periode
Bestemmelse af udbredelsesfart ud fra afstand og tid
Forståelse af sammenhængene imellem frekvens, bølgelængde og udbredelsesfart
Undesøgelse af sammenhængen imellem spændingen af en snor og udbredelsesfarten af snorbølger
Sammenligning af bølgerne på en uendelig snor og bølgerne på en guitarstreng

Bølgeligningen
Beregninger i fysik
Anvendelse af enheder i naturvidenskab, og hvordan enheder anvendes i beregninger
Omskrivning af formler i fysik
Sammenhængen imellem sekunder og hertz

Tværbølger og længdebølger og eksempler på disse
Mekaniske bølger som bevægelse af et medie
Elevforsøg om måling af udbredelsesfart af hhv. tvær- og længdebølger på en udstrakt slinkyfjeder
Grundlæggende databehandling i Logger Pro - Indsættelse af punkter, justering af akser, flere datasæt i én graf
Undersøgelse af sammenhængen imellem udstraktheden af en slinkyfjeder og udbredelsesfarten af bølger på fjederen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Lyd og toner

Lyd som bølgefænomen
Lyd som en længdebølge i gas og i andre materialer
Lyd som trykbølger - Bølgetoppe og bølgedale for en lydbølge
Analyse af lyden fra stemmegafler - Bestemmelse af periode og frekvens
Det menneskelige øres opfattelse af en lydbølges frekvens som tone og opfattelse af amplitude som lydstyrke
Lydens udbredelsesfart i forskellige medier
Lydens udbredelsesfart som et resultat af tæthed og temperatur af mediet

Toner i musik som bestemte frekvenser af lydbølger
Intervallet oktav som en fordobling af frekvens
Intervallet kvint som en halvandendobling af frekvens
Støj og hvid støj

(Efter forløbet Resonans)
Lyd fra musikinstrumenter forklaret som bestående af en grundtone og en række overtoner
Resonans og resonansfrekvenser som forklaring på, hvorfor musikinstrumenter laver lyd bestående af en grundtone og overtoner
Støj forklaret igen - Lyd fra slag, pust, mm. som støj
Formlen for partialtoner for musikinstrumenter (ikke halvåbne rør eller andre avancerede ting)
Stemmegafler har ingen overtoner
Overtonerækken for en tone - Genkendelse af oktaver, kvinter, tertser og septim i overtonerækken
Mulig forklaring af, hvorfor oktaver lyder som den samme tone, og hvorfor toner med intervallerne kvint, terts og septim klinger godt sammen

Grundtonen i en lyd som den tone mennesker "hører"
Betydning af udbredelsesfart og længde for et instruments grundtone (Guitarligningen)
Hvordan man kan ændre grundtonen for en streng ved at variere længden
Hvordan tykkelse og spænding afgør udbredelsesfarten af bølger på en snor, og hvordan disse kan ændres for at ændre grundtonen for et musikinstrument
Hvordan  længde og udbredelsesfart også bestemmer grundtonen for blæseinstrumenter

Elevforsøg om toner og klang
Automatisk dataopsamling i Logger Pro
Analyse af lydbølger fra forskellige stemmegafler
Bestemmelse af amplitude, periode og frekvens for lydbølger
FFT-grafen for en stemmegaffel
Analyse fra af lyde fra andre instrumenter (eksempelvis guitar, fløjte, sang, mm.)
Lyden fra et musikinstrument som en bølge, der er et resultat af interferens imellem alle partialtonerne
Bestemmelse af periode og frekvens for de mere komplicerede bølger fra et musikinstrument
Bestemmelse af frekvens af grundtonen og overtonerne for et musikinstrument ud fra FFT-grafen
Grundtonen som intervallet imellem partialtoner i en FFT-graf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Resonans

Interferens imellem bølger
Konstruktiv og destruktiv interferens
Interferens imellem bølger med samme bølgelængde
Interferens imellem bølger med forskellig bølgelængde
Stødtoner som eksempel på skiftevis konstruktiv og destruktiv interferens
Resonans som eksempel på konstruktiv interferens
Ødelæggelse af vinglas og broer som eksempel på resonans

Resonans forklaret ud fra bølger, som bevæger sig frem og tilbage i et medie, og som bliver forstærket pga. konstruktiv interferens
Udledning af formlen for resonansfrekvenser
Resonanskasser til stemmegafler og musikinstrumenter
Resonans som bestemte toner af lyd, der bliver forstærket og fremhævet

Elevforsøg med resonans og stående bølger
Stående bølger som et resultat af resonans
Svingningsbuge og knudepunkter
Bestemmelse af resonansfrekvenser for en svingende streng
Undersøgelse af Længdens betydning for resonansfrekvenser
Lineær regression i Logger Pro

Journalskrivning i fysik
Bestemmelse af fysiske størrelser ud fra regression på eksperimentelle data
Grundlæggende forståelse af fysiske formler som matematiske funktioner
Præsentation og forklaring af grafer i naturvidenskab
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Lys som bølger og partikler

Det elektromagnetiske spektrum
De forskellige inddelinger af det elektromagnetiske spektrum, og hvor de kendes fra dagligdagen
Thomas Youngs dobbeltspalteeksperiment og lysets interferens
Lysets fart
Hvordan lysets bølgelængde og udbredelsesfart ændrer sig ved overgang til et andet medie
Hvordan farve i virkeligheden er et udtryk for lys' frekvens og ikke bølgelængde

Lys som en strøm af partikler, vi kalder "fotoner"
Fotoner som "bølgepakker"
Sammenhængen imellem fotonenergi, frekvens og bølgelængde
Plancks konstant og beregning af fotonenergi
Lysets partikelnatur eksemplificeret ved den fotoelektriske effekt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Atomer og lys

Protoner, neutroner og elektroner
Elektrisk tiltrækning imellem partikler med forskellig ladning
Opbygningen af atomer
Elektronskaller og det maksimale antal elektroner pr. skal
Ioner og ioniserende stråling

Energiniveauer i atomer og deres sammenhæng med elektronskaller
Forskellen i energiniveauer forklaret som forskellene i elektrisk potentiel energi i de forskellige elektronskaller, pga. elektrisk tiltrækning imellem elektronerne og kernen
Grundtilstanden og exciterede tilstande
Excitation af elektroner - Termisk excitation, stødexcitation og absorption
Løsrivelsesgrænsen
Hvorfor der anvendes negative værdier for bundne tilstande i atomer

Emission af fotoner
Hvorfor emission sker spontant
Sammenhængen imellem fotonenergi og energiniveauerne i et atom
Beregning af emitterede bølgelængder ud fra energiniveauerne i et atom

Emissionsspektrum fra et atom og dets sammenhæng med energiniveauerne i atomet
Forståelse af, hvorfor forskellige grundstoffer har forskellige energiniveauer
Emissionsspektret som grundstoffers "fingeraftryk" - Hvordan emissionsspektre anvendes til at genkende grundstoffer
Hvordan forskellige emissionsspektre giver anledning til forskellige flammefarver - Eksempel på termisk excitation
Emissionståger som eksempel på fotoexcitation (absorption) og efterfølgende emission

Elevforsøg om bestemmelse af grundstoffer i spektrallamper vha. automatisk spektrofotometer
Spektrallamper som eksempel på stødexcitation og efterfølgende emission
Anvendelse af spektrofotometer og automatisk dataopsamling med Logger Pro
Anvendelse af emissionsspektre til at bestemme grundstoffer
Anvendelse af spektrallamper i den virkelige verden - Natriumlamper, neonlys og lysstofrør
Lysstofrør og deres fosforescerende inderside

Absorption og absorptionsspektre
Hvordan absorptionsspektre opstår
Hvordan absorption giver objekter farver
Absorptionsspektre i rummer, herunder Solens atmosfære
Genkendelse af grundstoffer ud fra absorptionsspektrum
Hvordan en gas kan give anledning til både et absorptions- og emissionsspektrum samtidigt afhængigt af synsvinkel
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer