Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Aurehøj Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag C
|
|
Lærer(e)
|
Anna Mia Agersnap
|
|
Hold
|
2025 sa/x (1x sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Ulighed i velfærdsstaten
Formål:
Formålet med forløbet er at give indblik i, hvad lighed og ulighed er i en dansk kontekst. Der stilles først skarpt på måling af ulighed samt årsager til ulighed med særligt fokus på ulighed mellem og inden for kønnene. Herefter vender vi blikket mod velfærd og den universelle velfærdsmodel - herunder hvordan velfærdsmodellen er udfordret. Vi berører kort løsningsmulighederne.
I løbet af forløbet vil eleverne støde på artikler, dokumentarer, podcast og andet materiale til at belyse forløbets problemstillinger. Der er didaktisk fokus på varierende arbejdsformer og aktuelle sager, cases og artikler, der på en eller anden måde tematiserer ulighed og velfærd, så det kan anvendes på samfundsfag C-niveau.
De faglige mål:
- At anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet - Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber og argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
Sociale og kulturelle forskelle
- Ulighed - socialt og mellem kønnene.
- Forklaringer på ulighed - ressourcebeholdere, Bourdieu og funktionalisme
- Social arv og social mobilitet
Politiske ideologier
Velfærdsprincipper - herunder
- stat, marked og civilsamfund
- Desuden de tre velfærdsmodeller, velfærdstatens udfordringer samt konkurrencestaten
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Magt, demokrati og dansk politik
Et politologisk forløb, der i vid udstrækning tager udgangspunkt i kapitel 3 i grundbogen Vores Samfund.
Det indeholder også et kort projektarbejde, hvor eleverne i grupper var ansvarlige for et enkelt parti, som de fordybede sig i og holdt oplæg om.
Kernestof og centrale begreber er:
Demokrati og medborgerskab
Herunder:
- repræsentativt demokrati, direkte demokrati
- liberalt demokrati, autokrati og teokrati
- tredelingen af magten
- retsstatsprincipper og frihedsrettighederne
- forfatning og grundlovssikrede rettigheder
- konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati
- medborger, modborger, statsborger
- definitionsmagt, forhandlingsmagt, beslutningsmagt
- empowerment
- direkte og indirekte magt
- diskursiv magt og magt som netværk
- bevidsthedskontrollerende og institutionel magt
Det politiske system i Danmark, herunder:
- lovgivningsprocessen
- flertals- og mindretalsregering
- negativ og positiv parlamentarisme
- interesseorganisation og græsrodsbevægelse
- den parlamentariske styringskæde
Partier og vælgere, herunder:
- De politiske ideologier
- fordelingspolitik og værdipolitik
- klasseparti, catch all-parti, markedsparti
- kernevælger og marginalvælger?
- Anthony Downs vælgeradfærds- og partiadfærdsteori
- issue-vælger
- nærheds- og retningsmodellen
- Kaare Strøms model for partiadfærd.
- Molins model for partiadfærd
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Senmoderne ungdomsliv
Forløbet svarer i et vist omfang til indholdet i kapitlet "Ungdomsliv" i grundbogen Vores Samfund.
Kernestof:
Sociale fællesskaber, roller, normer og socialisering
Livsstil (Minervamodel)
Identitet og samfundstyper (det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund)
Hvordan påvirker senmoderniteten vores liv?
(Anthony Giddens, Hartmut Rosa (accelerationssamfund), Byung Chul-Han (præstationssamfund). Andreas reckwitz + Jean Twenge (SoMe og præstationssamfundet))
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Økonomi og klimakrise
Forløbet er i et vist omfang baseret på kapitel 4 i Vores Samfund: Økonomi og Klimakrise
Kernestof og faglige nøgleord:
Marked og markedsmekanisme, prismekanisme, markedsfejl, afgifter og kvoter
Forskellige økonomiske systuer
Det økonomiske kredsløb
Økonomiske mål
Målkonflikter
Konjunkturer
Økonomisk politik
Vækst overfor bæredygtighed - 3 veje
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Forløb#3
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d75168174824",
"T": "/lectio/1/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d75168174824",
"H": "/lectio/1/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d75168174824"
}