Holdet 2024 Ke/a - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution X - Bagsværd Kostskole og Gymnasium
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Nine Ahlin Wartacz
Hold 2024 Ke/a (1a Ke, 2a Ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ioner og Molekyler
Titel 2 Kagekemi
Titel 3 Giftmord
Titel 4 Brand og Krudt!
Titel 5 Intro til syre base kemi
Titel 6 Årsprøve og rep.
Titel 7 Redoxkemi: Byg en bro
Titel 8 Farvernes kemi og Vinens kemi
Titel 9 Kemiske ligevægte og syre-base ligevægte
Titel 10 Lægemiddelkemi
Titel 11 Lipider og Keramik - Studietur 2g
Titel 12 Lægemiddelkemi del 2
Titel 13 Kemiske reaktioners hastighed
Titel 14 Medicinal kemi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ioner og Molekyler

I dette forløb arbejder vi med nogle af de mest grundlæggende begreber i kemi: grundstoffer, ioner, molekyler og det periodiske system. Formålet er at skabe en sammenhængende forståelse af, hvordan stof er opbygget, og hvordan forskellige typer af partikler dannes og reagerer.

Vi tager udgangspunkt i det periodiske system, som organiserer grundstofferne efter atomnummer og kemiske egenskaber. Herfra ser vi på, hvordan atomers opbygning og placering i systemet har betydning for deres reaktivitet. Derefter arbejder vi med, hvordan atomer kan indgå i bindinger og danne molekyler, hvor elektroner deles mellem atomerne. Vi ser også på dannelsen af ioner, hvor atomer afgiver eller optager elektroner og dermed bliver ladede partikler. Forløbet skal give jer et overblik over forskellen på ioniske forbindelser og molekylære stoffer samt styrke jeres evne til at anvende det periodiske system til at forudsige kemiske egenskaber.

Forsøg:
- Øvelse om sikkerhed i laboratoriet
- Reaktion mellem H2 og O2
- Forsøg om fældningsreaktioner
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kagekemi

I dette forløb arbejder vi med hævemidler i kagekemi og de kemiske processer, der får en dej til at hæve. Vi ser på, hvordan natron (NaHCO₃) spaltes ved opvarmning og danner kuldioxid (CO₂), som skaber luftbobler i dejen.

Der arbejdes med mængdeberegning (stofmængde), hvor vi beregner, hvor meget CO₂ der dannes ud fra fx en teske natron. Forløbet inddrager også et forsøg med lightergas, hvor idealgasligningen anvendes til at koble gasmængde, tryk, volumen og temperatur.

Derudover arbejdes der med et forsøg om stoffers polaritet, som giver indsigt i, hvordan stoffers opbygning påvirker deres egenskaber og opløselighed. Forløbet kobler teori og praksis og styrker forståelsen af reaktioner, støkiometri og stoffers egenskaber i en hverdagsnær sammenhæng.

Forsøg:
- Ligthergas forsøg
- Polaritets forsøg.
- Muffins bagning
- En teske natron
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Giftmord

I dette forløb arbejder vi med giftstoffer set fra et kemisk perspektiv. Fokus er på, hvordan stoffers farlighed hænger sammen med deres mængde og koncentration, samt hvordan kemi bruges til at vurdere sikkerhed og risiko.

Vi arbejder med begreberne stofmængde, volumen og stofmængdekoncentration og lærer at beregne, hvor meget af et stof der er til stede i en opløsning. Disse beregninger kobles til virkelige problemstillinger, fx hvordan man fastsætter sikre grænseværdier for kemikalier.

Gennem opgaver og forsøg undersøger vi, hvordan små ændringer i koncentration kan have stor betydning for et stofs effekt. Forløbet giver jer en grundlæggende forståelse af, hvordan kemikere arbejder med mængder og opløsninger i både laboratorier og samfundsmæssige sammenhænge.

Forsøg:
- Giftmord
- Er smørret dødeligt
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Brand og Krudt!

I dette forløb introduceres de grundlæggende principper i organisk kemi med fokus på kulstofforbindelser og deres opbygning, egenskaber og reaktioner. Vi arbejder med begreber som carbonkæder, funktionelle grupper og isomeri samt navngivning af simple organiske stoffer.

Derudover ser vi på typiske reaktionstyper i organisk kemi, herunder substitutionsreaktioner. Som en del af forløbet gennemføres et forsøg med substitution i heptan, hvor vi undersøger, hvordan et alkan kan reagere med fx halogener under bestemte betingelser.

Gennem både teori og eksperimentelt arbejde opnår I forståelse for, hvordan organiske stoffer reagerer, og hvordan deres struktur hænger sammen med deres kemiske egenskaber. Målet er at give jer et solidt fundament for videre arbejde med organisk kemi.

Forsøg:
- substitution i heptan
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Intro til syre base kemi

I dette forløb introduceres de grundlæggende begreber inden for syre-base kemi.

Vi arbejder med, hvad der kendetegner en syre og en base, og hvordan de reagerer med hinanden i vandige opløsninger. Der lægges vægt på forståelsen af pH-begrebet og sammenhængen mellem pH og koncentrationen af hydrogenioner (H⁺).

Vi ser også på enkle syre-base reaktioner, herunder neutralisation, hvor en syre og en base danner vand og et salt. Derudover arbejder vi med beregninger af koncentration og pH samt anvender indikatorer til at bestemme, om en opløsning er sur, neutral eller basisk.

Forløbet giver jer et grundlæggende kendskab til syre-base kemi og gør jer i stand til at forstå og anvende centrale begreber i både teori og eksperimentelt arbejde.

Forsøg:
- Potentiometrisk titrering af saltsyre
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Årsprøve og rep.

Indhold
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Redoxkemi: Byg en bro

I dette forløb arbejder vi med redoxkemi, som handler om elektronoverførsler mellem stoffer. Vi ser på, hvordan oxidation (afgivelse af elektroner) og reduktion (optagelse af elektroner) altid foregår samtidig, og hvordan disse processer kan bruges til at forstå kemiske reaktioner.

Redoxkemi er central for at forstå metallers egenskaber, herunder hvorfor nogle metaller er mere reaktive end andre, og hvordan de kan bruges i konstruktioner som fx broer. Vi ser på spændingsrækken og, hvordan den kan forudsige, hvilke metaller der let oxideres.

Forløbet kobles til virkelige problemstillinger som rustdannelse, hvor jern oxideres i kontakt med ilt og vand. Vi undersøger også, hvordan man kan forebygge korrosion, fx ved overfladebehandling eller ved brug af offeranoder.

Målet er at give jer en grundlæggende forståelse af redoxreaktioner og vise, hvordan kemi kan forklare og forbedre materialers holdbarhed og anvendelse i samfundet.

kernestof: Basis Kemi C
- oxidation og reduktion
- spændingsrækken
- oxidationstal
- afstemning af redoxreaktioner
- redoxtitrering

Forsøg:
- Metallernes Hierarki: spændingsrækken
- Blankt Sølv (evt. afhænger af om eleverne tager smykker med)
- Rustdannelse
- Stålets renhed
- Brobygning
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
1: Stålets renhed - Redoxtitrering 03-09-2025
Redox-screencast 05-11-2025
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Farvernes kemi og Vinens kemi

I dette forløb arbejder vi med sammenhængen mellem organisk kemi, farvestoffer og vinens kemiske egenskaber. Fokus er på funktionelle grupper som alkoholer, aldehyder og ketoner samt deres kemiske reaktioner.

Gennem eksperimentelt arbejde undersøger vi oxidation af alkoholer og ser, hvordan disse kan omdannes til aldehyder og ketoner. Disse stofgrupper identificeres ved hjælp af klassiske kvalitative tests, herunder 2,4-DNPH-testen samt Fehlings test og Tollens reagens, som anvendes til at skelne mellem aldehyder og ketoner.
Derudover arbejder vi med farvernes kemi gennem en spektrofotometrisk undersøgelse af farvestoffet azorubin. Her kobles absorption af lys til stoffers struktur og koncentration.

Forløbet giver jer indsigt i, hvordan organiske stoffers opbygning hænger sammen med deres egenskaber, og hvordan kemiske analyser anvendes til at identificere stoffer og beskrive farver i fx vin.

Kernepensum
- alkaner, -ener, yner.
- cycloer igen
- alkoholer, aldehyder, ketoner og carboxylsyrer
- farvestoffer


Forsøg:
- primær, sekundære og tertiære alkoholers oxiation.
- forsøg med Aldehyder og Ketoner (2,4-DNPH, Fehlings test og Tollens reagens)
- spektofotometisk undersøgelse af farvestoffet Azorubin
- Demoforsøg af farvestoffer, spektofotometri
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kemiske ligevægte og syre-base ligevægte

I dette forløb arbejder vi med kemiske ligevægte med fokus på homogene systemer, hvor alle stoffer befinder sig i samme fase - typisk opløsninger. Vi ser på, hvordan ligevægte opstår, og hvordan de kan beskrives ved hjælp af ligevægtskonstanten.

Der arbejdes med forskydning af ligevægte ud fra Le Châteliers princip og med beregninger af koncentrationer ved ligevægt. Særligt fokus er på syre-baseligevægte, hvor vi ser på protolyse, syre- og basekonstanter (Ks og Kb) samt sammenhængen til pH.

Gennem opgaver og forsøg opnår I forståelse for, hvordan ligevægte kan beskrives og forudsiges, og hvordan ændringer i koncentration påvirker systemets tilstand. Målet er at give jer et sikkert grundlag for at arbejde med kemiske ligevægte i opløsninger.

Supplerende medtager vi også at regne på gasser ved ligevægt, da det er meget relevant for kemi A niveau.

Forsøg:
- Le Charteliers princip - forskydning af en ligevægt.
- potentiometrisk titrering af forskellige syrere (ethansyre og cola)
- Kolorimetrisk titrering af ethansyre
- Syrestyrke og Hydronolysegrad
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Lægemiddelkemi

I dette forløb arbejder vi med lægemiddelkemi med fokus på både organiske stofklasser og kemisk syntese. I vil selv fremstille acetylsalicylsyre, det aktive stof i aspirin, og derigennem få indsigt i, hvordan lægemidler dannes i praksis.

Undervejs arbejder vi med carboxylsyrer og estere, herunder deres opbygning, egenskaber og systematiske navngivning. Vi ser på, hvordan en ester dannes ud fra en carboxylsyre og en alkohol, og hvordan denne reaktion indgår i syntesen af acetylsalicylsyre.

Derudover introduceres ligevægtsbegrebet med fokus på ligevægtsbrøken (K), og hvordan den påvirkes under en syntese. I vil arbejde med, hvordan ændringer i koncentration og reaktionsbetingelser kan forskyde ligevægten og dermed påvirke udbyttet af produktet.

Målet er at give jer en forståelse af sammenhængen mellem organisk kemi, reaktionsmekanismer og praktisk fremstilling af lægemidler.

Forsøg:
- Forsøg estersyntese i mikroskala
- Syntese af acetylsalicylsyre (SRO forsøg)
- Spektofotometrisk undersøgelse af acetylsyres nedbrydning til salicylsyre. (SRO forsøg)
- Smeltepunkt og renhedsbestemmelse af synteseprodukt. (SRO forsøg)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Lipider og Keramik - Studietur 2g

I dette forløb arbejder vi med lipider med udgangspunkt i både sanseoplevelser og kemisk analyse. Forløbet tager afsæt i en selvdesignet oliesmagning i Barcelona, hvor I undersøger forskellige olier og deres smag og kvalitet. Her kobles sanseindtryk til kemisk opbygning, især fedtsyrers struktur og graden af umættethed.

Efterfølgende arbejder vi i laboratoriet i Danmark med bestemmelse af syretal i olier. Her anvender vi titrering til at kvantificere indholdet af frie fedtsyrer og vurdere oliens kvalitet. Dette giver jer praktisk erfaring med analysemetoder og forståelse for sammenhængen mellem kemi og fødevarekvalitet. I kunne herved sammenligne god smag med syretal, og perspektivere det til, at en god olie også har et lavt syretal.

Endnu et emne der bliver inddraget ift. studieturen i Barcelona, er keramik og ler. Her snakkede vi på, den kemiske opbygning af lermineraler og de processer, der sker ved brænding. Her kobles uorganisk kemi til materialers egenskaber, fx hvordan struktur og varmebehandling påvirker styrke og holdbarhed.

Målet er at give jer en bred forståelse af lipiders kemi og deres anvendelse i både fødevarer og materialer samt styrke jeres evne til at koble teori, eksperimenter og virkelige oplevelser sammen.

Forsøg:
- Oliesmagsning
- Frie fedtsyrere i fedtstoffer (Syretallet)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Lægemiddelkemi del 2

Lægemiddelkemi bliver fortsat efter studietursforløbet.

I dette korte forløb arbejder vi videre med lægemidler med fokus på deres kemiske opbygning og egenskaber. Vi ser nærmere på aminer som en vigtig stofgruppe i mange lægemidler og undersøger, hvordan deres struktur påvirker deres kemiske og biologiske virkning.

Derudover arbejder vi med isomeri, herunder struktur- og stereoisomeri, med særligt fokus på kirale lægemidler. Her ser vi på, hvordan spejlbilledisomeri kan have betydning for et lægemiddels effekt i kroppen.

Forløbet indeholder også et eksperimentelt element, hvor vi udfører tyndlagskromatografi (TLC) af salicylsyre. Her lærer I at adskille og identificere stoffer samt forstå, hvordan analysemetoder anvendes i forbindelse med lægemidler.

Målet er at give jer indsigt i sammenhængen mellem struktur og funktion i organiske molekyler samt introducere enkle analytiske metoder fra lægemiddelkemi.

Forsøg:
- TLC af Salicylsyre
- genbesøg af oxidation af alkoholer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Kemiske reaktioners hastighed

I dette forløb arbejder vi med kemiske reaktioners hastighed og de faktorer, der påvirker, hvor hurtigt en reaktion forløber. Vi ser på begreber som koncentration, temperatur og overfladeareal og undersøger, hvordan disse påvirker reaktionshastigheden.

Gennem Landolts forsøg forsøgte vi at undersøge, hvordan ændringer i koncentration påvirker reaktionstiden og dermed hastigheden. Forsøget fungerede desværre ikke optimalt, og I fik ingen gode resultater ud fra forsøget. Derfor blev I givet resultater fra tidligere holds forsøg.

Derudover arbejder vi med reaktionen mellem thiosulfat og syre, hvor vi måler hastigheden ved hjælp af visuelle ændringer i opløsningen. Dette forsøg var vellykket.

Som demonstration inddrages også forsøg med magnesium og jern i syre, hvor vi sammenligner reaktivitet og hastighed ud fra metallernes egenskaber.

Målet er at give jer en forståelse af, hvordan reaktionshastigheder kan beskrives, måles og forklares, samt hvordan kemiske teorier kan kobles til eksperimentelle observationer.

Forsøg:
- magnesium i syre (demo)
- Landolts forsøg (iodklokken) (fungerede ikke)
- Reaktionshastighed i reaktionen: thiosulfat og syre (fungerede)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Medicinal kemi

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer