|
Titel
6
|
Radikalisering og ekstremisme
Antal normalsider læst i forløbet: 81 ns heraf 14 på engelsk
Radikalisering og ekstremisme-forløbet har som kernestofområde socialpsykologi og personlighed og identitet. Derudover har forløbet som supplerende stof politisk psykologi.
Forløbet starter med en klarlægning og definering af de to begreber radikalisering og ekstremisme, som både er omdiskuterede og komplekse begreber. Herunder er McCauley og Moskalenkos’ teori om radikaliseringens tre myter, sondringen mellem voldelig og ikke-voldelig radikalisering og forskellige former for ekstremisme gennemgået.
Forløbet har anskuet radikalisering og ekstremisme ud fra et analytisk niveau med henholdsvis samfundsforklaringer, gruppeforklaringer og individforklaringer. Det første af disse analyseniveauer er makroniveauet, der dækker over faktorer og mekanismer på samfundsniveau, fordomme og stereotyper om befolkningsgrupper samt ekstremistiske verdenssyn, der kan påvirke voldelig radikalisering. Flg. problemstillinger er søgt besvaret: Hvilken betydning har tilstedeværelsen af stereotyper og fordomme for radikalisering, og hvordan man kan forsøge at reducere dem? (stereotyper, fordomme og kontakthypotesen). Hvorvidt og hvordan kan det at vokse op i et miljø med ekstremistiske verdenssyn potentielt virke radikaliserende i sig selv? (ideologier, socialisering og fjendebilleder).
Et andet analyseniveau er mesoniveauet, også kendt som gruppeniveauet. På dette niveau er fokus på, hvordan radikalisering og ekstremisme kan påvirkes af gruppedynamikker, dvs. den særlige måde hvorpå mennesker er sammen i grupper. Der har i forløbet været fokus på nogle af de mest velunderbyggede gruppefaktorer i voldelig radikalisering, nemlig social identitetsteori, Tajfels minimalgruppeeksperiment, usikker identitetsteori, identitetsfusion, gruppedynamikker samt gruppepolarisering.
Endelig har eleverne beskæftiget sig med mikroniveauet, der sætter fokus på, hvordan individer kan være forskellige, og hvordan nogle individuelle forhold kan øge risikoen for voldelig radikalisering relativt til andre. Der er set nærmere på hvorvidt, og i så fald hvordan, faktorer som personlighedstræk, autoritære personlighedstyper og psykisk sygdom kan føre til voldelig radikalisering.
Eleverne har i forbindelse med forløbet været på Institut for Psykologi på Københavns Universitet til forelæsning afholdt af professor Milan Obaidi ved lanceringen af bogen ”The Cambridge Handbook of The Psychology of Vilolent Extremism”, 2025. Der er desuden læst uddrag af denne bog med fokus på mikroniveauet og de individuelle forhold.
Faglige mål opnået:
demonstrere indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser og kunne
forstå dem i en historisk-kulturel kontekst
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra
forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den
anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
- vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
- demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
|